Sider

▼

lørdag den 10. oktober 2026

En regnvejrsdag i oktober

Jeg vågnede i morges ved bulder og brag. Et heftigt tordenvejr kom over, og med tordenen fulgte regn og hagl. I løbet af dagen har bygerne afløst hinanden og planterne ser lidt forkomne ud. Heldigvis har solen tittet frem mellem bygerne.


Tidligere på ugen var turen gået til planteskolen, og med hjem kom en kamæleonbusk og nogle skovasters. I dag var det så blevet plantedag.

Kamæleonbusken, Actinidia kolomikta, blev plantet ved sydmuren, hvor der tidligere har stået en kamæleonbusk, som var gået ud.


Nu ønsker jeg held og lykke til den lille ny. Jorden er blevet skiftet, og planten har fået mængder af vand. Jorden under tagudhænget viste sig at være knastør. 

Der er ikke mange efterårsfarver i haven. Bladene lider fortsat under sommerens tørke, og mange visne blade er allerede blæst af træer og buske. Troldellen svigter dog aldrig, og den er ved at skifte farve.


 I det gule hjørne vokser dværgzebragræs, Miscanthus sinensis 'Little Zebra'. 


Det er formentlig tværstriberne på bladene, der har givet planten navn.


Ved den lune sydmur blomstrer Guernseyliljerne, Nerine Bowdenii.



Hostaerne er så småt begyndt at få efterårsfarver.


Jeg var rundt imellem bygerne og klippe de visne blomster af georginerne. Der er fortsat mange knopper, så jeg håber, frosten holder sig væk et stykke tid endnu.


Den sidste høstasters, Aster novae-angliae 'Kylie' er sprunget ud.


Rynkeblad, Viburnum rhytidophyllum danner allerede dekorative blomsterknopper om efteråret, og de sidder på planten indtil blomstringen i maj-juni.


Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig efterårsferie. Jeg håber, vi får lidt bedre vejr i ferien.




14 kommentarer:

  1. Så flotte farger og blomster det er i hagen din nå. Diine dahlia/ greorginer ser veldig store ut. Tror aldri jeg har sett noen så store før 🙂
    Din Aster 'Kylie' er jo så nydelig. Den fargen har jeg ikke sett her.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Georginerne var små og næsten uden blomster under tørken, men da regnen kom i slutningen af august, kom der skub i dem, og de voksede sig store og fik mange blomster.
      'Kylie' er lyserød, og det er nok ikke så almindelig. De fleste høstasters er vel lilla. Blomsterne er nærmest skålformede.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna!
    Regn, åska och hagel låter inte trevligt, vi har klarat oss med regn och blåst. Dina bilder från trädgården är fina med vackra växter. Nerine köpte jag lökar till, men det blev inga blommor, tyvärr. Den är fin.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Oktobervejret har været meget blandet. Nu er efterårsferien begyndt, så nu må det gerne blive lidt bedre vejr. Det var ærgerligt, at Nerine ikke ville blomstre, for blomsterne er så holdbare og fine.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Ja, det ser godt ud hos dig selvom mange blade allerede har taget afsked i tørken. I dag vågnede jeg op til regn - men ingen torden og hagl. Regnen er velkommen! I skoven har det våde vejr helt sikkert reddet mange blade som nu står og strutter af livsglæde her lige inden de gyldne farver skal til. Planter er i den grad omstillingsparate, og det kan vi kun være glade for!
    At plante under tagudhænget kræver vist mod - og vanding - men jeg håber den nye kamæleon får godt fat. Troldellen er fantastisk og det er asters, georginer og de engelske liljer også!
    Jeg fik mig en lille zebrastribet græs sidste år, og fik reddet den ud fra midten af græsbedet til yderkanten. Den er meget dekorativ, og jeg håber den vil tage ordentligt fat næste år. De fleste græsser er jo stribede på langs, så denne gør sig med sine tværstriber!
    Billederne af de fint trimmede hække og grønne stier og plæner mellem bedene nyder jeg meget!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke sådan, at regnen ikke er velkommen, men vi behøver den ikke. Jeg håber, du får den regn, haven har brug for.
      Den nye kamæleonbusk kræver helt sikkert en kærlig forplejning de første år. De engelske liljer er flotte og nemme, og de er meget holdbare. Den skrappe farve lyser op i oktoberhaven, enten man kan lide den eller ej.
      Din lille zebra skal nok tage fat til næste år. Første år havde jeg min i en krukke. Næste år blev den plantet ud i haven, og der skulle lige gå et år, før den rigtig begyndte at vokse. Alle mine græsser er lavere i år, end de plejer at være, hvilket sikkert skyldes tørken.
      Jeg er glad for, du nyder mine billeder.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Din 'Little Zebra' er så fin! Jeg har en lignende, Miscanthus 'Zebrinus'. Min gamle tverrstripede hadde forsvunnet, så jeg var heldig å finne en ny på salg. Krysser fingrene for at frosten holder seg borte. God ferie!
    /Irene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja zebraen er fin. Godt du fandt en ny.
      Jeg håber også, at frosten holder sig væk. Bare en enkelt frostnat gør stor skade.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Al regn er velkommen i disse tider. Vi fik 12mm forleden, men alligevel er der tørt under buske og storbladet stauder, og lidt nede i jorden osse. Når jeg skal plante kræver det vand i plantehullet først og så efter osse.
    Det er lidt modigt at plante under et tagudhæng.. Men selvfølgelig kravler rødderne ud efter vandet efterhånden. De er godtnok flotte, Guernsey liljerne. Sikke en farve. Men kan de virkelig overvintre ude?
    Hostaerne er på vej i efterårsfald. Men det er sjovt at se hvor forskellige de visner. Nogle skvatter bare sammen, mens andre guldner fint først. Jeg kender flere der siger at deres geoginer først nu begynder at blomstrer. Så de krydser finger for nattefrosten først kommer sent.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ærgerligt, I skal blive ved med at have det så tørt.
      Det er lidt modigt, og det kræver en del vanding de første år.
      Guernseyliljerne har stået ude i mange år, uden at der er sket dem noget. Men der er selvfølgelig ikke så koldt ved husmuren som ude i haven.
      Georginerne har haft det hårdt i den tørre sommer. Men mine har haft en god efterårsblomstring.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. De er flotte, de lange kig fra haven, du har foreviget. Nerine har jeg prøvet flere gang uden held. De er ellers så fine, og på denne tid af året er der ikke så vildt mange planter, der blomstrer.

    SvarSlet
  7. Tak. Nerine starter blomstringen som en af de allersidste planter i haven. Her trives den i den tørre sandede jord ved sydmuren.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Godt I fik lidt regn til den tørre sandjord. Men troldellen vinder alt, hvor er den flot, jeg håber, at min med tiden bliver lige så fint.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  9. Flotte billeder fra haven. Den ser stadig meget frodig ud. Fantastisk med farverne fra dahliaer og Nerine til at lyse op. Det har været fint plantevejr med alle de regnbyger.

    SvarSlet