Min haveuge

Det myldrer op af jorden. Mange af stauderne står med grønne spirer. Rabarberplanternes røde skud har også vist sig. Og så er der jo alle løg- og knoldplanterne. Erantisserne lyser som små sole, vintergækkernes blomster er lige på spring, og nogle af påskeliljerne har allerede store knopper. Jeg har været i gang med at klippe visne staudetoppe ned, så vi rigtig kan nyde synet af alle de dejlige forårsløg. Det er lidt svært at gå i bedene uden at træde på alle spirerne. Et par vinger kunne være nyttige!

Jeg har lagt planer om at ændre lidt i et par af havens bede, og jeg har skrevet forskellige planter op, som jeg gerne vil anskaffe mig. En af dem hedder bjergstenfrø, Buglossoides purpurocaerula. Jeg kender ikke stauden, men har læst om den i Jane Schuls bog "Hvilken plante hvor" og efterfølgende fundet den på nettet. Jeg synes, den ser spændende ud. Er der nogen, der kender den?

Vejrmæssigt har ugen været en blandet fornøjelse. Der har været dage med vindstød af stormstyrke og voldsomme byger. Men så har reolen med havebøger fristet, og jeg har genlæst nogle stykker. Jeg vil gerne gøre lidt reklame for en af dem, da jeg synes den er så god, at den fortjener, at rigtig mange får kendskab til den.

Det drejer sig om "Virginia Woolfs have - Historien om haven ved Monk's House". Bogen er skrevet af Caroline Zoob og har fotos af Caroline Arber. Den udkom på engelsk i 2013 og på dansk i 2014.

Det er en spændende bog om en spændende have og to spændende mennesker. I bogen beskrives haven, som den så ud, da parret Virginia og Leonard Woolf købte stedet i 1919. Der fortælles om havens pasning, og om hvordan den blev udvidet og omlagt, så den kom til at indeholde forskellige haverum. Leonard elskede arbejdet i haven, og det var især ham, der stod for pasningen og for havens udvikling. Virginia elskede at opholde sig i haven, og hendes skrøbelige helbred behøvede den ro, som haven kunne give.

Bogen er fyldt med tegninger og beplantningsplaner samt med mange flotte og stemningsfulde fotos.

Virginia døde i 1941, men Leonard beholdt huset og haven til sin død i 1969. I dag ejes stedet af National Trust, og haven er åben for besøgende.