Lidt om hvad der spirer og blomstrer i martshaven

Nu er der for alvor gået forår i den derude. Man kan næsten ikke sætte en fod i bedene uden at træde på nogle af alle de løgplanter, der vælter op.

Vores have er temmelig regelret og planlagt, men lige netop når det angår løgplanter, er der ikke meget system. Det hele kommer lidt tilfældigt, og egentlig synes jeg, det er ret charmerende. Det tilfældige skyldes vel, at der bliver lagt nye løg hvert år, og når man om efteråret står der med løgposerne, er det svært at huske, hvor der i forvejen er lagt løg.

Det er mest de hvide, lilla og blå farver, der præger haven lige nu. Men de gule påskeliljer er så småt begyndt at blande sig.

Men det er ikke bare blomsterne, der tiltrækker sig opmærksomhed. Blade og nye skud lyser så vårgrønne i solskinnet. Her er det rosenblade, der har foldet sig ud.

Krybeklokkens små grønne blade danner en fin bund.

Mosset vokser lystigt under egetræet. Man kommer næsten til at holde af det!

Den 11. marts skrev jeg om forhavens forvandling. I den forbindelse nævnte jeg, at vi havde planer om en eller anden form for rumdeler bag den hvide have. Vi snakkede om hæk, hegn eller rionet med roser. Valget faldt på en hæk af bøgetræer. Jeg tror, den vil komme til at danne en smuk, ensartet baggrund for den hvide have.

God påske til alle jer, der læser min blog!

På rad og række

Nej, det er ikke planter jeg skriver om. Det er sten. Skønne hulsten fundet på ture til Vesterhavet.

De er bragt hjem i haven, hvor de er hængt op på ståltråd.

Nogle af stenene har i tidens løb fået bevoksning af lav. Det får dem til at falde ind i havebilledet på en naturlig måde.

Om sommeren blander tobakspibeplanten sig.



Millioner af krokus

Nu er det krokustid, og jeg har set mange haveblogs med krokusbilleder. Det får mig til at tænke på slotsparken ved Husum Slot i Sydslesvig. Vi var der for nogle år siden lige midt i krokustiden. Det var et fantastisk syn, der mødte os.

Slotsparken var fyldt af lilla krokus. Vi synes måske, det er meget, hvis vi lægger et par hundrede krokusløg i haven. Men her skulle efter sigende være over 5.000.000 krokus (godt det ikke var mig, der skulle tælle dem) på et areal på 50.000 kvadratmeter.

Krokusserne er af sorten Crocus Napolitanus.

Hvis søndagsturen går til det sønderjyske, var det måske værd at overveje en afstikker syd for grænsen. Husum ligger ved vestkysten ca. 1 times kørsel fra Tønder. Men forhør for en sikkerheds skyld på turistkontoret, om krokusserne er i blomst.

Forhavens forvandling

For 3 år siden fik vi en "ny" forhave. Før den tid var det 3 store bøgetræer, der i den grad dominerede forhaven. Vi holdt meget af træerne. Intet var skønnere end at sidde på bænken under træernes kroner en forårsdag, når bøgene lige var sprunget ud.

Bag bøgetræerne groede forskellige store buske. De lukkede af og var med til at dele haven i rum.

Men bøgetræerne var blevet for store. Synsmæssigt tog de magten fra huset. Desuden stod de så tæt på huset, at grenene kunne nå taget. Så i 2013 tog vi den tunge beslutning at fælde dem. Buskene, der ses bag bøgene, blev også fjernet.

Men så åbnede der sig jo nye muligheder. I stedet for bøgetræerne blev der plantet tre koreakorneller. De blev sat på række i en bestående bund af vinterglans.

Desuden blev der plantet et par forskellige virburnum, 3 ædelcypresser, 3 buskvedbend og en pilebladet pære.

Sådan så det ud i 2015, 2 år efter plantningen.

De 3 taks voksede i bedet før omlægningen. Nu blev de klippet i form som cylindre, og de danner en form for afgrænsning til den hvide have, som også blev anlagt i 2013.

Her ses den hvide have, som den så ud i eftersommeren 2015. Midt i den hvide have er plantet en pilebladet pære. Derudover er der plantet et par græsser, resten er stauder.

Planterne gror godt, og vi er glade for vores nye forhave. Det vi lige synes, der mangler, er en form for rumdeler bag den hvide have. Stauderne lukker jo ikke af på samme måde, som de gamle buske gjorde. Vi har snakket om forskellige muligheder, blandt andet en hæk, et hegn eller et rionet brugt som espalier.

Bambusstængerne er midlertidigt sat ned for at give et indtryk af, hvordan et rionet vil kunne tage sig ud.

Vi har ikke besluttet os endnu, men et rionet med en hvid slyngrose kunne være en mulighed. Vi får se.

Rundt om Ringkøbing Fjord

Selvom det er hyggeligt at gå i haven med næsen i jorden og kikke efter, hvad der kommer op af forårstegn, er det også dejligt at ranke ryggen og komme ud at se, hvad der rører sig på den anden side af hækken.

En stille dag med blå himmel gik turen rundt om Ringkøbing Fjord. Her er der højt til himlen og åbne vidder. Og der er mange steder, der indbyder til, at man drejer lidt af fra vejen og gør et stop.

Stauning Havn er en lille perle på turen.

På vej ind i rørskoven.

Skjern Enge

Lønborg Kirke rager op i det ellers så flade landskab.

Fahl Kromuseum

Fahl Kromuseum brændte ned til grunden, men er nu genopført. Når den gamle bygning ikke længere eksisterer, er det da godt, at man gjorde sig umage, da man byggede museet op igen.

På Værn Engene raster tusindvis af gæs.

Værn Engene er en naturperle. De små hytter i baggrunden af billedet bruges af jægere.

De gamle fyrretræer vokser i klitterne ved fjorden i Hvide Sande.

Indianerbyen på havnen i Ringkøbing.

 

Så er turen ved at være slut, men til sidst et billede af fjorden, som den lå der en dejlig eftermiddag lige på kanten mellem vinteren og foråret.