Sider

fredag den 13. januar 2017

Haven i Hune

Ugen har budt på et par af disse dage, hvor det næsten ikke har nået at blive lyst. Da det samtidig har været vådt og blæsende, har sofaen trukket mere end haven. Men - en mørk januardag  - i  en varm stue - med en god havebog -  er nu heller ikke så ringe endda, som vi siger på vestjysk.

En af de bøger, jeg med fornøjelse har læst, er vist en gammel kending for de fleste af os. Det drejer sig om Anne Justs bog "Haven i Hune". Bare forsiden af bogen, hvor Anne i gul jakke står midt i et frodigt blomsterbed, kan næsten bringe solen frem.


Anne Just fortæller på en sprudlende og levende måde om alle de erfaringer, hun har gjort sig i sit haveliv. Annes profession var blomstermaler, hendes mand er arkitekt, og bogens mange billeder viser, at haven er skabt af et par, der har sans for farver og proportioner. Det er en af de bøger, jeg SKAL læse mindst en gang hver vinter.

Jeg ved godt, at mange havebloggere før mig har vist billeder fra Haven i Hune. Men der er så mange motiver overalt i haven, så på en grå januardag vover jeg alligevel at vise billeder fra Hune. Så kom med på en havevandring. Billederne har jeg taget i 2012, 2013 og 2014.














 

18 kommentarer:

  1. Såå vackert arrangerat så tack för den trädgårdspromenaden mitt i kalla och mörka januari.

    /Gunilla

    SvarSlet
  2. Tak fordi du fulgte mig på promenaden.
    God weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  3. Hei! Jeg oppdaget akkurat bloggen din, og vil legge deg til i min bloggliste! Så vakre bilder du viser fra Haven i Hune. Har sett flere tv program derfra.

    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har også set tv-programmerne. Jeg synes, de er rigtig gode og inspirerende.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Så roligt att få titta in hos Anne Just. Jag besökte hennes trädgård i juni 2015. Den är verkligen speciell. Extra allt överallt.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja den er speciel. Mon ikke det især skyldes de forskellige bygninger, samt det store bassin. Men jeg synes ikke, det virker rodet, hvad det ellers godt kunne komme til. Haven bærer præg af, at den er skabt af et par kunstnere.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Du har da været en flittig gæst i Hune. Den ene gang, jeg var der, stod hækkene for at skulle klippes, og haven virkede derfor noget forsømt. Du har tydeligvis været heldigere med dine besøg.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg mødte Anne Just første gang til et møde i den lokale havekreds. Siden har jeg været solgt, og jeg har besøgt haven mange gange.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Jeg har aldrig læst bogen....men haven har jeg set et par gange-den giver et sus i kroppen, som også dine billeder gør. Er vel bare lidt småforelsket i den have, som jeg ynder at kalde bardommens have, fordi det var der min havepassion virkelig begyndte.
    Go weekend:-)

    SvarSlet
  7. Selvom jeg havde haft have i mange år, da jeg første gang var i Hune, var haven også en øjenåbner for mig. Jeg kan anbefale dig at læse bogen, den er meget inspirerende, og så er den så godt skrevet. Du kan jo låne den på biblioteket.
    God weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  8. Jeg har også besøgt haven flere gange - sidst var i år i begyndelsen af maj, hvilket også var en stor oplevelse,men jeg foretrækker haven lidt senere på året, hvor den er mere i vækst. Jeg holder også meget af hendes bøger, som man aldrig kan blive træt af:) Tak for de meget smukke billeder:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er noget helt særligt ved hendes bøger. Jeg ved ikke, om det er hendes impulsive måde at skrive på, der gør det. Hun skriver så levende, og så fortæller hun, både om det der lykkes og om det, der ikke gik så godt. Billederne i bøgerne mange af de spændende detaljer, der er i haven.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Hei!
    Dette var det inspirerende å se. Flotte bilder du har tatt av en flott hage. Den skulle jeg gjerne se.
    Ha det godt! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan bestemt anbefale dig at se den. Der er en hyggelig stemning i haven, men det er svært at få den frem på billeder.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Tak for billederne. Dejligt på endnu en grå dag :-)
    Kh Lisbet

    SvarSlet
  11. Jeg er glad for, at du kunne lide dem!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  12. Dette gjorde godt for sjelen mens tåken henger tungt utenfor vinduet. Du forteller om inspirerende hagebøker og jeg noterer meg navnene. Takk! Den vakre hagen der kan du vise så mange foto du bare vil av. Praktfull er den.
    Alt godt,
    Jannicke

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg ser en havebog omtalt, skriver jeg også altid navnet ned.
      Haven i Hune er en skøn have. Du kan læse mere på havens hjemmeside: www.annejust.dk

      Hilsen Elna

      Slet