Sider

fredag den 20. januar 2017

Januardage

Januar har her i det vestjyske indtil nu budt på det meste af, hvad man kan forvente af vejret. Vi har haft stormvejr med vindstød af orkanstyrke, vi har haft tunge, regnvåde dage, hvor det næsten ikke har nået at blive lyst, og vi har haft milde, solrige dage. Det eneste, vi har manglet, er sne. Men det kan jo være, det kommer. De fleste dage har jeg været i haven, nogle dage bare for at gå en lille tur derude, andre dage har haveredskaberne været fremme.

Når det har stormet, går jeg altid op i hjørnet af haven for at se, hvordan det skæve egetræ har det. Under stormen Bodil blev det slået skævt af en trampolin, der kom flyvende ind i haven. Men et egetræ giver heldigvis ikke sådan lige op, så det voksede fast igen, og det har klaret adskillige storme siden.


Der ligger guld i jorden, alle vegne pibler forårsløgene op. Jeg har haft fat i saksen for at klippe nogle af stauderne ned, så løgene kan få plads.


Mange steder er jorden dækket af stedsegrønne bunddækkeplanter. De gør, hvad de er bestilt til, de holder jorden ren for ukrudt. Men der er også flere sidegevinster, bl.a. at jorden er frodig og grøn at se på i stedet for, at den ligger brun og bar hen. Her er det hasselurt, der er blevet "pyntet" med visne blomster, som stormen har revet af hortensiaen.


Sidste år plantede vi en lille bøgehæk. Selvom den ikke er så stor, tilfører den januarhaven en varm brun farve.


Vintergækker og erantis er så småt begyndt at blomstre, men derudover er der ikke meget, der står i blomst lige nu. Men da blomster har en gavnlig indflydelse på humøret en januardag, har jeg fundet nogle gamle sommerbilleder frem. Billederne har jeg ikke vist tidligere. De et taget, før jeg lavede min blog.





13 kommentarer:

  1. Flotte bilder fra din vinterhage! Det er så feilig å se at løkene kommer opp alt nå. Det er alt for tidlig her, men det gjør godt å se at de er på vei. Vakre blå campanula du har :)

    God helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, løgene er meget velkomne. Stauderne er for øvrigt også på vej.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Du har ju vår redan. Lökarna är på väg! Det där med flygande studsmattor (trampoliner) är ett elände numera. De är inte stormsäkrade alls.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg blev godt nok bange, da jeg så trampolinen komme flyvende. Men heldigvis landede den på græsplænen med benene i vejret og blev liggende der.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
    2. Det var ju tur. Här hade vi en som studsade på två bilar på vägen in i en trädgård, dock inte vår bil elelr trädgård.
      //Helene

      Slet
  3. Hej Elna

    Imponerende at dine narcisser er nået så langt, mine har kun lige stukket hovedet op.
    Dejlige sommerbilleder, det ser så varmt ud!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Vores jord er tør og sandet, så det bliver let varmet op. Desuden har vi i luftlinje kun 10 km til Vesterhavet, så vi har ikke så meget frost.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Og jeg sidder her i benovelse og fascination over den kontrast der er mellem vinter og sommerbilleder. Og hvor er det flotte billeder af jeres frodige og lækre sommerhave.
    Ha en go weekend
    Hilsner Anette

    SvarSlet
  5. Tak!
    Du må også have en god weekend!

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  6. oh dear!
    your storm gave me fright!
    Back in my native town we used to encounter with huge terrible storms but there was no sea around so only wind and heavy rains .
    Here in south area of our country rains are not much often and heavy so weather is pleasant and greenery is delightful .
    i can see your oak tree has beard lot .
    flowering plants are so springy

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you for your comment.

      Best regards Elna

      Slet
  7. ...sjældent skønt at se jeres (generøse), enkle og effektfulde bede, hvor der plantes mere end to planter af hver slags.

    bh
    Kjeld

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vi prøver at begrænse os. Vi er mest til det enkle.

      Hilsen Elna

      Slet