Januarhaven

I går skinnede solen, og jeg benyttede det gode vejr til en lille fototur i haven.

Asterserne, Aster amellus, stod så smukke og solede sig.

Jeg plejer at vente med at klippe stauderne ned til om foråret, da de beskytter planterne samtidig med, at de giver havens fugle både læ og føde. Og så synes jeg for øvrigt, de er smukke at se på. Men jeg har i den forløbne uge klippet de fleste af stauderne ned på grund af løgplanterne, der i den lune vinter for længst er kommet op.

Det er på denne tid af året, at man rigtig lægger mærke til havens detaljer. Stenen her leder tankerne tilbage til dengang, hvor der ikke var så meget beplantning i Vestjylland. Igennem generationer har vinden fejet henover stenen og slebet den fint, så den nu fremstår med den skarpe kant.

Fuglebadet har vi lavet af et cementrør. Vi støbte en bund i røret og lagde nogle smukke runde sten ned i cementen.

Vinteren er så kold, at græsset ikke vokser, men til gengæld så mild, at mosset vokser. Det har medført, at græsplænen på de mest skyggefulde steder nærmest er blevet til en mosplæne. Det eneste vi gør for at bekæmpe mosset er, at vi gøder plænen til foråret, så skal græsset nok komme igen.

Mosset gror også godt på nordsiden af egetræets stamme.

Billedet her er fra havens grønne hjørne, hvor der vokser forskellige kristtorn.

De 3 takssøjler var engang fritvoksende buske, men vi har de seneste år prøvet at klippe dem. De har nu fået selskab af yderligere 2 taks, som efter planen også skal klippes i søjlefacon. Søjlerne skal skabe rum i haven.

Troldhaslen er efter min mening lidt kedelig om sommeren. Men her i vintertiden lægger man rigtig mærke til den, og jeg kan ikke lade være med at beundre de krogede grene.

Den klippede kristtorn er en god lægiver ved hushjørnet.

En staude, der på grund af sine smukke blade altid springer i øjnene om vinteren, er ingefæren, Arum italicum. Den skal få det sidste billede.