Martshaven

I de seneste dage har vi haft dejligt vejr med solskin og en frisk vind. Her har morgensolen ramt birketræet, og de hvide grene næsten lyser op mod den blå himmel.

Bambusserne blæser i forårsvinden.

Det samme gør vasketøjet.

Forårsoprydningen i haven er i fuld gang. Grensaven har været i brug. Her er det nogle gamle ranglede lonicerabuske, der er savet ned i håb om, at de vil skyde fra roden.

Gruppen af Spiræa 'Little Princess' er også blevet klippet ned. Det bliver de hvert andet år, for at de ikke skal komme til at fylde for meget.

Til sommer bliver de fine og tætte og fyldt med blomster. Billedet her er fra sidste sommer.

I juli sidste år så det lille bed ved indgangen sådan ud:

I eftersommeren blev læmuren fuget om, og rosen måtte klippes helt ned. Heldigvis er den nu begyndt at skyde igen, så mon ikke den klarer den lidt hårdhændede behandling. De klippede buksbomplanter blev angrebet af en virus, og er nu gravet op. Irisserne, der voksede langs muren, var vi kørt lidt trætte i, så de blev også gravet op. Så vi stod med et bed, hvor halvdelen af jorden var bar og kedelig at se på, men det gav jo på den anden side nye muligheder.

Nu har vi plantet en nordmannsgran. Den bliver selvfølgelig for stor og må fældes i løbet af nogle år, men indtil da har vi et grantræ, som vi kan sætte en lyskæde på til jul. Stenene skal lægges igen, og hvad der ellers skal plantes, må tiden vise.

Vores hjortetaktræ var efterhånden blevet så stort, at det nåede huset.

Nu har vi prøvet at beskære det. Vi begyndte på det sidste år og har fortsat i år. Det er altid nemmere at stamme op end at begrænse i højden, og jeg ved ikke rigtig, hvor heldig vi er sluppet fra det. Nu må vi se, hvordan den udvikler sig i løbet af sommeren.

Erantis og vintergækker har troligt blomstret i et par måneder, nu har krokus, påskeliljer, påskeklokker og scillaer taget over. Min favorit er denne lille blå scilla.

I vindueskarmen er der ved at være trængsel. Jeg kan som sædvanlig ikke styre min utålmodighed, og jeg får altid begyndt at så for tidligt, så planterne bliver store og ranglede inden de kan plantes ud. Bedre går det med pelargoniestiklingerne. Jeg har tabt mit hjerte til en pelargonie med lyse rosa-lilla blomster, jeg kender ikke navnet på den. Jeg planter den hvert år ud i krukker.

De første knopper er kommet frem, og inden længe vil den blomstre med disse skønne blomster.