Oslo i efterårsfarver

Oslo er en hyggelig by med en smuk beliggenhed ved Oslofjorden og med fjeldene bagved. Og allersmukkest er byen i efterårsfarver. Når man i fly nærmer sig Oslo, er det et betagende syn at kikke ned på birketræerne, der lyser gult og skaber en fin kontrast til de mørke graner.

Vi var i Oslo i efterårsferien, da var efterårsfarverne på det højeste, og vejret var smukt. Vi nød efteråret i slotsparken, der ligger for enden af Karl Johans Gate.

Fortsætter man ned ad Karl Johan, kan man ikke lade være med at beundre plantekummerne, der pynter i hele gadens længde,

og lyngen, der så fint omkranser træstammerne.

Man passerer domkirken, hvor bladene havde lagt sig i et tykt lag på græsset,

og hvor fotografen - godt hjulpet af den lave sol - kom til at tage en selfie.

Bydelen Grünerløkka er meget farverig med udsmykkede huse,

og de glødende efterårsfarver gjorde bydelen endnu mere farverig.

I dette område finder man Vår Frelsers Gravlund, en smuk gammel kirkegård med store træer, grønne plæner og fint udsmykkede gravsten.

Mange kendte nordmænd har her fundet deres sidste hvilested. Her er maleren Edvard Munchs grav.

Mit favoritsted i Oslo er Botanisk hage på Tøyen. Her mødte vi efteråret, når det er smukkest.

Træet er en sej overlever, der gror videre, på trods af, at det er væltet. Billedet er en hilsen til Anne med bloggen "hagen vår". Jeg ved, hun også holder meget af det træ, og at hun altid lige skal forbi og hilse på, når hun går tur i Botanisk hage.

Jeg gik ikke så meget i detaljer, men nøjedes med at nyde helheden og stemningen. Men indimellem måtte jeg lige læse et par navneskilte, når en plante så særlig spændende ud. Her var det en Prunus pumila var. depressa, der tiltrak min opmærksomhed.

Jeg har googlet mig frem til, at planten på dansk hedder sandkirsebær. Den skulle blive 30 cm høj, være bunddækkende og få hvide blomster om foråret.

Til slut vil jeg vise Siebkes skiferbænk. Johan Siebke var gartner ved Botanisk hage fra oprettelsen i 1814. I 2014, samme år som Botanisk hage fyldte 200 år, blev han mindet med denne bænk lavet af norsk skifer.

Træet, som bænken omkranser, er en tyrkisk hassel, Corylus colurna. Det er plantet i 1855 og har efterhånden vokset sig kæmpestort.

En tur rundt i oktoberhaven

De nedfaldne blade rasler under gummistøvlerne, den lave sol sender lange skygger fra træerne hen over græsplænen, og skrubtudsen hygger sig med nedfaldsæbler. Det er en stille, lun oktoberdag, og jeg går en runde i haven med kameraet og prøver at indfange stemningen. Det første, der fanger blikket er spiræahækken, der gløder i solskinnet.

 

 

Efterårets forfald har ramt hostaen, men den er smuk på sin egen charmerende måde.

 

 

 Benvedden og hortensiaen er fine i hinandens selskab.

 

 

Vinrankerne under taget i cafeen er også ved at skifte farve. Snart vil bladene lige så stille dale ned og lægger sig på bordet og bænkene.

 

 

Perlebuskens står med smukke brune frøstande.

 

 

Viburnum burkwoodii 'Conoy'' har meget blanke blade, og når solen skinner på dem, bliver man næsten blændet og må knibe øjnene sammen - men det er ikke helt let at indfange på et foto.

 

 

Hvor er det dejligt at se græsplanen så grøn, sådan har vi ikke set den hele sommeren.

 

 

Georginer og sankthansurt hører efterårshaven til.

 

 

Nogle af sommerblomsterne kan være med endnu. Løvemund, Antirrhinum 'Apollo purple' er blevet lidt ranglet, men den lyser op i haven.

 

 

Den lille vintersar, Satureja Montana har jeg nævnt før. Den blev sået i foråret og klarede sig så fint igennem sommerens tørke. Nu har den i lang tid stået med de yndige små lyslilla blomster. Jeg håber, den kommer godt igennem vinteren, den er allerede blevet en af favoritterne.

 

 

På terrassen er der ikke mange efterårsfarver, her er det derimod de lyserøde farver, der dominerer.

 

 

Hovsa! Der kom en gul blomst. Solsikkefrøene fra fuglenes foderbræt har det med at spire rundt om i haven. Jeg er ikke så meget til gule blomster, så jeg luger dem op. Men denne fik jeg først øje på, da den var i blomst, så nu får den lov til at blive stående.

 

 

Haven er fortsat leveringsdygtig i buketter.

 

 

Efterårsferien står for døren. God ferie til alle jer, der holder ferie. Er der ikke efterårsferie i sigte, vil jeg ønske god weekend.

Taks, Taxus baccata

I vores have er taks en gennemgående plante, forstået på den måde, at vi har taks spredt ud over hele haven. Jeg synes, det giver sammenhæng og binder de forskellige haverum sammen, når der er gennemgående planter.

Taksens mørkegrønne nåle er en fin kontrast til de fleste af havens øvrige planter, og kontraster er med til at skabe liv og dybde i en have. Her danner taksen en mørk, ensartet baggrund for efterårets glødende farver.

Taks kan blive endog meget store, men det er nemt at holde dem nede, da de tåler kraftig beskæring.

De lader sig også let forme med saksen.

Taks er god som hækplante. Vores hæk langs vejen er ikke så gammel, så den er ikke helt tæt endnu.

En opstammet taks kan blive til et smukt lille træ.

Taks er gode lægivere. Her er der plantet en taks for enden af læmuren ved terrassen, hvor den dæmmer op for vinden, der ellers kan suse omkring hjørnet.

Taks er hårdfør. Den kan vokse både i sol og skygge, den trives godt i vores tørre sandjord, og den tåler både blæst og den saltholdige luft, der kommer ind fra Vesterhavet. Med andre ord en plante, som vi slet ikke kan undvære i haven.