Oslo i efterårsfarver

Oslo er en hyggelig by med en smuk beliggenhed ved Oslofjorden og med fjeldene bagved. Og allersmukkest er byen i efterårsfarver. Når man i fly nærmer sig Oslo, er det et betagende syn at kikke ned på birketræerne, der lyser gult og skaber en fin kontrast til de mørke graner.

Vi var i Oslo i efterårsferien, da var efterårsfarverne på det højeste, og vejret var smukt. Vi nød efteråret i slotsparken, der ligger for enden af Karl Johans Gate.

Fortsætter man ned ad Karl Johan, kan man ikke lade være med at beundre plantekummerne, der pynter i hele gadens længde,

og lyngen, der så fint omkranser træstammerne.

Man passerer domkirken, hvor bladene havde lagt sig i et tykt lag på græsset,

og hvor fotografen - godt hjulpet af den lave sol - kom til at tage en selfie.

Bydelen Grünerløkka er meget farverig med udsmykkede huse,

og de glødende efterårsfarver gjorde bydelen endnu mere farverig.

I dette område finder man Vår Frelsers Gravlund, en smuk gammel kirkegård med store træer, grønne plæner og fint udsmykkede gravsten.

Mange kendte nordmænd har her fundet deres sidste hvilested. Her er maleren Edvard Munchs grav.

Mit favoritsted i Oslo er Botanisk hage på Tøyen. Her mødte vi efteråret, når det er smukkest.

Træet er en sej overlever, der gror videre, på trods af, at det er væltet. Billedet er en hilsen til Anne med bloggen "hagen vår". Jeg ved, hun også holder meget af det træ, og at hun altid lige skal forbi og hilse på, når hun går tur i Botanisk hage.

Jeg gik ikke så meget i detaljer, men nøjedes med at nyde helheden og stemningen. Men indimellem måtte jeg lige læse et par navneskilte, når en plante så særlig spændende ud. Her var det en Prunus pumila var. depressa, der tiltrak min opmærksomhed.

Jeg har googlet mig frem til, at planten på dansk hedder sandkirsebær. Den skulle blive 30 cm høj, være bunddækkende og få hvide blomster om foråret.

Til slut vil jeg vise Siebkes skiferbænk. Johan Siebke var gartner ved Botanisk hage fra oprettelsen i 1814. I 2014, samme år som Botanisk hage fyldte 200 år, blev han mindet med denne bænk lavet af norsk skifer.

Træet, som bænken omkranser, er en tyrkisk hassel, Corylus colurna. Det er plantet i 1855 og har efterhånden vokset sig kæmpestort.