Sider

fredag den 12. oktober 2018

En tur rundt i oktoberhaven

De nedfaldne blade rasler under gummistøvlerne, den lave sol sender lange skygger fra træerne hen over græsplænen, og skrubtudsen hygger sig med nedfaldsæbler. Det er en stille, lun oktoberdag, og jeg går en runde i haven med kameraet og prøver at indfange stemningen. Det første, der fanger blikket er spiræahækken, der gløder i solskinnet.
 
 
Efterårets forfald har ramt hostaen, men den er smuk på sin egen charmerende måde.
 
 
 Benvedden og hortensiaen er fine i hinandens selskab.
 
 
Vinrankerne under taget i cafeen er også ved at skifte farve. Snart vil bladene lige så stille dale ned og lægger sig på bordet og bænkene.
 
 
Perlebuskens står med smukke brune frøstande.
 
 
Viburnum burkwoodii 'Conoy'' har meget blanke blade, og når solen skinner på dem, bliver man næsten blændet og må knibe øjnene sammen - men det er ikke helt let at indfange på et foto.
 
 
Hvor er det dejligt at se græsplanen så grøn, sådan har vi ikke set den hele sommeren.
 
 
Georginer og sankthansurt hører efterårshaven til.
 
 
Nogle af sommerblomsterne kan være med endnu. Løvemund, Antirrhinum 'Apollo purple' er blevet lidt ranglet, men den lyser op i haven.
 
 
Den lille vintersar, Satureja Montana har jeg nævnt før. Den blev sået i foråret og klarede sig så fint igennem sommerens tørke. Nu har den i lang tid stået med de yndige små lyslilla blomster. Jeg håber, den kommer godt igennem vinteren, den er allerede blevet en af favoritterne.
 
 
På terrassen er der ikke mange efterårsfarver, her er det derimod de lyserøde farver, der dominerer.
 
 
Hovsa! Der kom en gul blomst. Solsikkefrøene fra fuglenes foderbræt har det med at spire rundt om i haven. Jeg er ikke så meget til gule blomster, så jeg luger dem op. Men denne fik jeg først øje på, da den var i blomst, så nu får den lov til at blive stående.
 
 
Haven er fortsat leveringsdygtig i buketter.
 
 
Efterårsferien står for døren. God ferie til alle jer, der holder ferie. Er der ikke efterårsferie i sigte, vil jeg ønske god weekend.

15 kommentarer:

  1. Hej Elna!

    Tack för promenaden i din vackra trädgård, det finns mycket att upptäcka nu. Jag vet att minnet inte är att lita på men nog skulle jag vilja påstå att höstfärgerna är ovanligt skarpa och påtagliga i år, både i naturen och trädgården. Hostorna som brukar bli så fula vid en frostknäpp är ju riktigt fina nu i sin höstdräkt.
    Bilden med bambun? på vänstra sidan och kärleksörten (sankthansurt) på högra sidan är jättefin. Jag anar en Taxus också vid ena sidan men blickfånget är de formklippta träden som syns längst bort. En spännande bild!

    Trevlig helg till dig också Elna!

    SvarSlet
    Svar
    1. På billedet med bambus og taks, er det i virkeligheden en takshæk, du ser enden af. Hækkens funktion er dels at være rumdeler mellem 2 haverum, dels at give læ for blæsten, der suser rundt om et hushjørne. Hækken er ikke så stor endnu, så den er kun klippet let på siderne. De formklippede buske i baggrunden er buksbom og forskellige slags kristtorn. Jeg er glad for, at du kan lide billedet.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Så deilige bilder fra hagen din! De gule farger på blomster er ikke jeg så glad for heller, men på trær og busker nå er gulfargen så fin.
    Flott solsikke!
    God weekend ønskes deg også.

    SvarSlet
    Svar
    1. Når det gælder efterårsfarver, har jeg bestemt heller ikke noget imod de gule farver. I Norge har I jo så mange birketræer, der er så flotte om efteråret med deres gule blade.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna

    Kan godt forstrå du gik en runde!
    Rigtig gode billeder, der flot fanger dette fantastiske efterår:)

    En dejlig weekend ønskes du også

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg har kun et lille lommekamera, så billedkvaliteten bliver jo derefter. Men når træer og buske gløder i efterårssolen, er det ikke så svært at fotografere.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hei Elna.
    Takk for en fin runde i høsthagen. Nå er høstferien over her og starter hos dere. Vi pleier ofte å dra til Danmark i deres høstferie. Nå skal vi til vestkyste,og ta det rolig nedover. håper å få et par dager i Thy nasjonalpark, og skal et par dager til venner i Ringkøping. vi gleder oss.
    Ha en fin helg/Eirin

    SvarSlet
    Svar
    1. Thy nationalpark er et af de allersmukkeste steder i Danmark, så det bliver helt sikkert en flot tur.
      I må have en dejlig ferie!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Lækre billeder og motiver!

    SvarSlet
  6. Hej Elna
    I dette skønne solskinsvejr er der ikke noget bedre end at gå en tur gennem efterårsfarverne, og din have ser rigtig hyggelig ud med mange farver, så du må da gå mange runder... Tak for turen :-) og fortsat god og lun weekend.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det dejlige oktobervejr og efterårsfarverne er jo som skabt til “runder” både i haven og i naturen. Jeg forestiller mig, at I sidder i haven med en flaske vin og en pose chips og holder udkik efter mågerne😉.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hei Elna!
    Hagen din er en vakker oktoberhage. Synes alltid det er trist når frosten tar georginene. Vi har en igjen som står under lindetreet. Hagen din ser ikke slite ut som vår gjør. Vi har hatt en del frostnetter. Jeg må innrømme at jeg er glad i gult. Synes gult gir energi.
    Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Her har vi ikke haft frostvejr endnu, så georginerne har det godt bortset fra en gruppe, som stormen har ødelagt.
      Jeg kan godt lide både erantis og gule påskeliljer, men ellers er jeg ikke så glad for gult - men jeg øver mig😉.

      Hilsen Elna

      Slet