Bare tiden ville stå stille - lidt! De lange dage omkring sankthans er så skønne, og når vejret tilmed viser sig fra den bedste side, er det helt vidunderligt. Den lille svale fra sangen "Hvor Nilen vander ægypterens jord" hørte bondemanden synge "Jeg tror, der er skønnest i Danmark!" Den sang er vi vist mange, der gerne vil synge med på. De lune sommeraftner bliver nydt i haven, og det er næsten ikke til at tage sig sammen til at gå i seng.
Der er så meget, der blomstrer lige nu.
Forhaven er præget af tre store koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling'.
Det er en skam, man ikke kan høre, hvordan det summer. Både den hvide salvie og katteurten er insektmagneter.
Staudesalvien, Salvia nemorosa 'Caradonna' er en af junihavens favoritter. De mørke stængler er så smukke.
En anden favorit er dusksalvien, Salvia horminum 'Blue Monday'. Blomsterne er små og uanselige, det er de blålilla dækblade, der tiltrækker opmærksomhed. Planten er etårig, men den sår sig selv, så om foråret er der som regel frøplanter i rigelige mængder. Jeg bruger dem til at fylde hullerne i havens bede ud med. Det er også en god plante til buketter, og efter sigende også til salatskålen.
Nogle gange får planterne underlige vækstformer. Her er det en fingerbøl med bånddannelse, det kaldes vist fasciation.
Stjerneskærm har ret diskrete, men meget smukke blomster. De kommer hurtigt i blomst igen, hvis man klipper de visne blomster af. En dejlig og meget anvendelig staude!
Først regnen og senere varmen har fået planterne til at skyde i vejret. Montbretiaen har allerede nået omkring halvanden meter i højden. De lange, smalle blade er en fin kontrast til tobakspibeplantens runde blade.
I disse dage deles der roser ud til studenterne. Jeg vil ønske god midsommer og dele en rose ud til alle jer, der kikker forbi min blog. Rosen er en Geoff Hamilton.
Det er godt nok en flot velkomst huset og haven giver de besøgende. Og forbipasserende.
SvarSletOg mange andre dejlige blomster venter i haven. Salvien med den mørke stængel er rigtig fin. Lidt disket og så med den mørke stængel, når man giver sig tid til at kigge efter <3
God midsommer - det er den skønneste tid.
Mange hilsener Lisbeth
Tak! De mørke stængler på salvien er ret iøjnefaldende og meget fine. Jeg vil næsten påstå, at man bemærker dem før blomsterne. Jeg er ret begejstret for salvier, de har så mange gode kvaliteter.
SletHer har vi fået en dejlig stille regn i dag. Jeg har ikke kikket til regnmåleren, men jeg tror, det er blevet til mange mm. Jeg håber, der også blev noget til jer.
Hilsen Elna
Tak for rosen, den har jeg vist ikke, den er flot. Flotte billeder, cornellerne står fint der ved huset.
SvarSletDu har helt ret, det er så skønt nu, så man knap kan nænne at gå i seng, men det går hurtigt den anden vej. Vi har endelig fået regn og der loves mere, så vi er glade.
Hilsen Lisbeth
Men du har jo så mange andre roser 😀. Geoff Hamilton er en engelsk Austinrose, og blomsterne er meget smukke.
SletDet bliver ikke skønnere, end det er lige nu. Her har vi også fået regn - en dejlig stille regn, som man kun kan være glad for.
Hilsen Elna
Geoff Hamilton er så fin med den lyse krave yderst, og så blomstrer den overdådigt i år. Skønne midsommerfarver du disker op med.
SvarSletDet er lige nu, Geoff Hamilton er på det højeste. Jeg synes altid, den har en fin første blomstring, men her i haven kniber det altid lidt i anden ombæring.
SletMidsommerfarverne er ret dæmpede. For 2-3 år siden syntes jeg, der gik for meget pastelfarver i haven, så jeg anskaffede forskellige blå salvier. Det synes jeg selv, der kom noget godt ud af.
Hilsen Elna
Hej Elna
SvarSletFlot eksempel på fasciation, det har jeg ikke set tidligere hos Digitalis.
Selve blomsterne ser egentlig ret normale ud?
Alletiders med insektmagneter - sommerhaven er noget særligt!
Ha en dejlig weekend
Blomsterne ser normale ud, men blomsterstandene er meget korte, og de sidder i en klump. Der er mange sjove detaljer i haven, hvis man kikker efter.
SletDet er så hyggeligt, når man kan høre insekterne summe, og man bliver så glad over at konstatere, at naturen ikke er helt i ulave.
Du må også have en dejlig weekend!
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletSå vacker blomning, med en hel hop av favoriter, digitalis och pion. Visst är det en fantastisk tid nu. Ha en fin Midsommar /Hälsningar Marika
Det er lige nu, blomstringen er på det højeste. Vi var heldige at få 30 mm regn i går, så nu kan haven klare sig lidt igen.
SletDu må også have en glad midsommer!
Hilsen Elna
Så flott blomstring hos deg nå! Jeg liker så godt den 'Caradonna', for den har så flott mørk farge. 'Geoff Hamilton' er en nydelug rose.
SvarSletGod weekend!
‘Caradonna’ er så smuk med de mørke stængler og de lange slanke spir. ‘Geoff Hamilton’ er en fin rose, og den har rigtig mange blomster lige nu. Vi er heldige i år, for vi har fået en del regn.
SletDu må også have en god weekend!
Hilsen Elna
Så utrolig mange flotte blomster du har i haven.
SvarSletJeg er så betaget af stjerneskærm. Men mine to er ikke dukket op i år.
Korea kornel er virkelig fantastisk. Tror min fik frost tidligere i år.
for bladene er visne i spidsen.
Gode midsommerdage
Charlotte
For
Tak! Stjerneskærm er altså også en dejlig plante. Kan dine ikke have smidt nogle frø, så der kommer nye planter.
SletDu må også nyde midsommeren og det gode vejr.
Hilsen Elna
Hei Elna!
SvarSletNå er det paradis i hagen din. Her også. Akkurat nå hører jeg den vakreste lyden. Av regnvann. Himmelen har åpna seg i mange timer. Det blir jeg takknemmelig av. God natt! Anne
Det bliver ikke bedre, end det er nu. Her har vi også fået regn, så nu kan vi klare os en tid igen.
SletHav det godt!
Hilsen Elna
Tänk att mötas av 3 vackra korneller :) Så mycket vackert som blommar i din trädgård nu och många fina tips. Inser att blomning blivit nedprioriterat i min trädgård de sista åren.... Tack för rosen den var vacker.
SvarSletHa det gott! Carina
Man kan jo sagtens nedprioritere blomsterne lidt og alligevel have en spændende have. Blade i fine grønne og grå nuancer og spændende bladformer, kan sagtens gøre en have smuk og interessant. Vi har også bede i haven, hvor der næsten ingen blomster er, og disse bede giver ro og er rare at kikke på.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna