Junihaven

Sidste weekend fik vi 41 mm regn. Det var lige, hvad haven trængte til. Græsplænen grønnes, planterne vokser sig store og dækker det meste af den bare jord, resten dækker ukrudtet.

Den hvide spiræa, Spiraea betulifolia, blomstrer. Vi har haft den i en fritvoksende hæk, og det var et smukt syn, når den blomstrede. Men hækken blev for stor, og sidste år blev den gravet op og erstattet af en hæk af avnbøg. Det er vi godt tilfredse med, men jeg må indrømme, at jeg i denne tid savner alle de hvide blomster. Heldigvis har vi den som enkeltstående busk et par steder i haven.

Også dronningebusken, Kolkwitzia, er på det højeste med blomstring.

 

Rigtig mange stauder blomstrer nu. Her er det havebetonia, Stachys grandiflora. Det er en nem staude, og de store blade dækker godt for ukrudt.

Katteurt, Nepeta faassenii 'Walker's Low' og storkenæb, Geranium 'Rose Clair' er også et par nemme stauder. De klæder hinanden, og de levner heller ikke ukrudtet mange chancer.

Den blodrøde storkenæb, Geranium sanguineum, hører til favoritterne blandt havens storkenæb. Den blomstrer hele sommeren, og den er meget tørketålende. Den bliver ikke så høj og er derfor fin som kantplante.

 

Den hvide pæon er Paeonia Lactiflora 'Immaculee', den lyserøde har jeg ikke navnet på.

 

 

Skotsk lostilk, Ligusticum scotikum, pynter både i haven og i buketter med smukke skærmblomster. Om foråret bemærker man planten på grund af de smukke lysegrønne blade.

Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa, er en yndig staude. Den har mange blomster, men bladene har en gulgrøn farve, som gør, at planten ser lidt syg ud. Jeg ved ikke, om den har det for tørt, men jeg synes ikke, den har manglet vand, og den beskrives som tørketålende. Den vokser i fuld sol, måske vil den gerne have lidt skygge?

Den lille krybeklokke, Campanula portenschlagiana, og porcelænsblomsten, Saxifraga urbium, væver sig ind i hinanden, og de er et godt par sammen.

Salvien, Salvie nemorosa Rose, er ny i haven. Den blev købt sidste år, og det ser ud til, at den trives. Den har store flotte blomsterspir.

I den hvide have blomstrer dagpragtstjernen, Silene fimbriata. Der er lidt "grøftekantstemning" over dens lidt skødesløse vækstform. Det kan godt være, den skal begrænses lidt for ikke at blive for voldsom.

Det er skønt med alle sommerens blomster, men man må endelig ikke glemme at se på bladene, for mange planter har rigtig smukke blade.

I den hvide have er der ikke så meget, der blomstrer lige nu, men her kan man også glædes over bladene.