Sider

fredag den 3. februar 2023

Februarhaven

Efter at jeg i mine indlæg i januar fortalte om nogle af de haver, vi var ude at se sidste sommer, vil jeg denne gang gå en tur i vores egen have for at se, hvordan der ser ud ved overgangen til den sidste vintermåned.

Jorden er fugtig, efter at vi har fået 139 mm regn i januar. Til sammenligning fik vi kun 70 mm i januar 2022. I februar har vi allerede fået 25 mm. Det har blæst ret voldsomt i mange dage, så jeg har været rundt med trillebøren for at samle nedblæste grene op. Blæsten har revet mange af de visne blomster af hortensiaerne, og de blæser nu rundt overalt i haven sammen med visne strå fra elefantgræsserne. Heldigvis er alle stråene ikke blæst af, for græsserne ser så sjove ud med alle deres krøller.

Gyngen, tager sig nogle ordentlige gyngeture i blæsten.

Januars forholdsvis høje varmegrader har fået stauder og løgplanter til at spire. Imidlertid er jorden dækket af et tykt lag våde blade, så jeg er begyndt at rydde op i bedene. De gamle staudetoppe bliver klippet ned og revet af sammen med de fleste af de våde blade, så de nye spirer kan komme frem i lyset. Det tager tid, for vejret har ikke været så godt til havearbejde, da det igennem lang tid enten har regnet eller blæst. Men i går skinnede solen.

Der er ikke mange blomster i haven. Påskeklokkerne er kun i knop, men juleroserne blomstrer endnu.

Også troldnødden blomster endnu. Den har hele januar glædet os med sine gule blomster.

Vintergækkerne myldrer op af jorden, og snart vil det lille bed bag avnbøgehækken stå fyldt af blomstrende vintergækker.

Erantisserne er der lige pludselig. Først får man øje på stilkene der danner små buer. Derefter popper blomsterne op og bedet fyldes med gule blomster.

Påskeliljerne er på vej.

En gammel kristtorn, der var klippet i søjlefacon, voksede ved hushjørnet. Vi blev lidt trætte af den, fordi den tabte så mange stikkende blade, så den måtte lade livet. Nu må vi have fundet en ny plante, der kan vokse op og tage blæsten omkring hushjørnet. Vi har snakket om at plante en taks.

Jeg har skrevet det før, men gør det igen: Guldjordbær og vinterglans er gode bunddækkeplanter, der tilmed står grønne gennem hele vinteren.



Også de stedsegrønne buske er med til at give farve til vinterhaven. Den lille cypres er næsten lysende grøn.

Dagene bliver mærkbart længere, og hvis solen vil være lidt gavmild, kan der blive mange skønne havedage i februar.


20 kommentarer:

  1. Jeg er stadig like forundret over deres tidlige vår. Det ser så deilig ut med spirende løker og grønt gress. Dere får våren omtrent to måneder tidligere enn her. Her kom det nye 10 cm med snø i dag tidlig. Jeg får nyte dine flotte spirende snøklokker og påskeliljer så lenge. Vintergrønne stauder er gull verdt.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Sne har vi stort set ikke haft i vinter, men jeg kan godt blive en lille smule misundelig på dit. Jeg synes, sne hører vinteren til. Jeg tror også, man glæder sig mere til foråret, hvis man har haft en “rigtig” vinter. Men selvfølgelig er jeg glad for alle spirerne i haven, og jeg går mine daglige haveture, for at se, hvor langt løgplanterne er kommet.
      Ja vintergrønne stauder er guld værd, især når jorden ikke er dækket med sne.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Jeg er altid i tvivl om hvornår jeg skal i gang med at rydde op i vinterhaven. Fuglene er så glad for at rode rundt i alt det døde, og der er vel også noget beskyttelse i skidtet. Men i det øjeblik jeg ser små skud, skal jeg også bare i gang. Sikke en glæde med sådan et staudebed, der står på spring. Når jeg ser de fine blomster på din troldnød, skal jeg bare finde plads til en i min have. Du har absolut ret - vintergrøn bunddække er guld værd.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg vil også helst vente til omkring første marts med at rydde op i staudebedene netop af de grunde, du påpeger. Men jeg er simpelthen bange for, at efterårets visne blade dækker jorden for godt. Fordi bladene er så våde, ligger de i et massivt lag og dækker spirerne. Det er også nemmest at gå på jorden, inden der kommer for mange spirer.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Jeg genkender alt hvad du skriver, her på Fyn sejler alle marker med vand, jeg ved ikke, hvor meget vand vi har fået, men også er er der kommet meget, og hold da op hvor det blæser. Der ligger et tykt lag blade i haven, men foreløbig må jeg lade dem ligge, jeg kan ikke bruge en rive endnu.
    Hilsen og god weekend
    Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg kører ude på landet, kan jeg også se, at der står vand på mange marker. Vi har jo sandjord, så vi har heldigvis ingen problemer med stående vand. Man kan godt blive træt af det, når det blæser en halv pelikan den ene dag efter den anden.
      Det må være svært ikke at kunne magte at arbejde i haven, når man har lysten og energien til det. Jeg håber, du snart er klar til at tage fat derude.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Åh, så heldig du er som kan se bedene og begynne på våronna. Det er nok en god stund til at jeg kan beundre snøklokkene. Min vårsyssel nå, er beskjæring. Det er morsomt. God helg! Anne

    SvarSlet
    Svar

    1. Jeg er heller ikke helt færdig med at beskære endnu. Jeg har et par pilebladet pære, som jeg skal have beskåret. Når man beskærer, er det altid spændende at se resultatet.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Härligt inlägg! Så höga dina narcisser är redan... Det är de inte här ännu men snödroppar är uppe och på väg att blomma. Visst har det blåst mycket det senaste men jag har också haft några dagar med sol turligt nog.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er en dejlig tid, når spirerne begynder at vise sig. Temperaturerne er der ikke noget i vejen med. I dag har vi haft 8 grader, men det er så blæsende og regnfuldt, at det er svært at arbejde i haven.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Ja det er godt nok vådt rundt om.
    Du har da fået ryddet meget af bede fint. Her er der ingen bede ryddet. Dels kan det blive lusket koldt her i februar, dels er diverse kviste og tørre toppe en vis beskyttelse mod skrabende høns på afveje. Men du er da osse længere fremme end her. Jeg har slet ikke mine narcisser oppe endnu.
    Du har helt ret i at det vintergrønne er uundværlig i den mørke grå tid. Både som bunddække og højere oppe, busk og træ.
    hilsner Gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Skrabende høns har jeg ikke nogen af. Men jeg kunne godt ønske mig, at jeg havde nogen. Jeg har købt økologiske æg i mange år, og nu får vi at vide, at de økologiske æg er forurenede med PFAS.
      Har man vintergrønne planter i 3 “etager”, har man meget at glæde sig over i haven om vinteren. Jeg tror også, fuglene er glade for de vintergrønne buske og træer.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hej Elna!
    Det är riktigt härligt att se alla fina vårtecken hos dig. En vacker Julros, här har jag sett att jag har knoppar på dem. Dina snödroppar och påskliljor har kommit långt. Vädret här är både varmt och kallt om vartannat. Skall bli skönt när värmen kommer för att stanna.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Her er vejret også meget omskiftelig, men de sidste par dage, har det været smukt med sol og ingen frost. Sådanne dage er det dejligt at være i haven.

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Der dukkede en fin forårshave frem, da du ryddede op 😁

    SvarSlet
    Svar
    1. Der kom mange spirer frem, da jeg fik ryddet op, men nogle af spirerne var helt gule, fordi de våde blade havde dækket for lyset. Men spirerne skal nu nok blive grønne, jeg er mere bekymret for, om der kan komme sygdomme i planterne.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Ja, det er det samme her med masser af regn og en meget fugtig jord, men jeg tænker ikke på at klage, for vi blev jo snydt sidste år. Det ser meget fint og tjekket ud i dine bede, både dem med bunddække - vinterglans er en rigtig yndling her også - og dem du har ryddet. Og de små forårsblomster er lige på spring! Jeg nyder også græsserne, der stadig er dekorative, og alle de stedsegrønne. Her har jeg for et par år siden sat en søjletaks i en høj krukke, men den står i skyggen, så den trives fint med lidt engelsød i bunden. Tænker jeg vil sætte endnu en søjle-agtig grøn plante på et hjørne i solsiden - mest som dekoration. Men hvad kunne det mon være?
    De få soldage indbyder til lidt fotografering ovenpå al regnen!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Bare man kunne have gemt noget af regnen til senere.
      Jeg tror, taks vil være god på et hushjørne, for den klarer blæsten uden at få brune nåle. Mit hushjørne vender mod nordvest. Jeg har ikke rigtig et bud på, hvad du kan plante på dit hjørne. Det kan være, du kan få inspiration på planteskolen eller i Jane Schuls bog “Hvilken plante hvor?”

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Fantastisk flott gress, det øverste, og alt som blomstrer da. Vi får vind oppi orkan fra i morgen, men hvor den kommer fra vet jeg ikke, kanskje fra deg? :D Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Elefantgræsserne får en sjov “frisure” med krøller og lidt pjusket hår, inden foråret, hvor jeg klipper dem ned.
      Jeg håber ikke, det blev en slem orkan, som ødelagde noget i din have. Vi har haft forholdvis stille vejr de sidste dage, så ingen orkan herfra, men det skal vist blæse op i morgen, så måske der kommer kommer blæsten fra dig ;-)

      Hilsen Elna

      Slet