Vi har haft en stribe dejlige dage med overvejende solskin, ingen nedbør, kun lidt blæst og plusgrader døgnet rundt. Det er lige det vejr, man kan ønske, når man gerne vil i haven. Jeg fortsætter oprydningen i bedene. Det er et vanskeligt arbejde, for der er så mange små spirer, som jeg gerne skal undgå at træde på. Det tætte lag af våde blade har gjort spirerne gule. Men når de kommer frem i lyset, skal de nok blive grønne.
For hver dag kommer der flere og flere vintergækker og erantis i blomst, men ellers er der ikke sket de store forandringer siden sidste uges indlæg. Jeg vil derfor fortsætte min serie med billeder fra sidste års haverejser, og denne gang bliver det fra den hollandske have Pegasus-Hof.
Haven er stor, ca. 4000 m2, så der var meget, man kunne fordybe sig i. Den ligger i et fladt område, og fra haven er der en dejlig udsigt ud over det omkringliggende landskab. Stedet er temmelig vindomsust.
Kendetegnende for haven er de mange klippede taks- og buksbomhække samt lige linjer. Det er en havestil, jeg selv holder rigtig meget af, og jeg var meget begejstret for haven.
Man skal virkelig være glad for at klippe hæk, når man planter to parallelle hække, og den forreste tilmed har åbninger, så man ikke bare skal klippe den ovenpå og på siderne, men også klippe alle de lodrette kanter. Men det så meget flot ud.
Ja det er en flot have. Vi har her i nærheden en ejendom med rigtig mange bøgehække, da sagde Bent det samme, de må være glade for at klippe hæk. Jeg er spændt på at se, når der kommer blade på. Der er åbenbart meget forskel på vejret for jer i vest og os i midten. Det var bidende koldt i går, også selvom vi gik i en by (Nyborg) nej hvor vi frøs.
SvarSletHilsen Lisbeth
Bøgehække er flotte, men det er et stort klippearbejde at holde dem.
SletNår jeg arbejder i haven på denne årstid, tager jeg altid rigtig meget tøj på, og så kan jeg godt holde varmen. Da du gik i Nyborg, skulle du måske have haft et ekstra lag tøj på.
Hilsen Elna
Sånne stramme linjer liker jeg også. Det er en vakker hage du viser bilder fra. Der kunne jeg nok ha tilbrakt mange timer.
SvarSletHilsen Marit
Jeg tror også, du kunne have tilbragt mange timer i haven. Det kunne jeg også have gjort, men vi var på bustur, så vi var jo nødt til at hoppe på bussen, inden den kørte.
SletHilsen Elna
Jeg løb lige billederne igennem, før jeg læste din tekst, og da tænkte jeg netop også, at haven virkede meget grøn og fredfyldt. Området omkring terrassen har dog et noget mere livligt præg, ser det ud til.
SvarSletOmrådet omkring terrassen er meget spændende. En del af terrassen ligger nærmest på en ø omgivet af "kanaler". Det er rigtig set, at området har et mere livligt præg - det er her det foregår. Terrasseområdet er meget stort, men det er jo også en stor have.
SvarSletHilsen Elna
Ja det har været skønt vejr til at lave lidt mere oprydning i haven. Rart at tage det i små etaper. Sikke en flot frodig have. Jeg elsker de stramme linjer der giver ro.
SvarSletStramme linjer går man aldrig fejl af. Og man kan jo sagtens bløde de stramme linjer med frodige planter.
SletHilsen Elna
Det är så läckert med parallella häckar och tänk att lyckas hålla gräset så fint mellan häckarna dessutom. Men klippningen skulle jag behöva sällskap för att fixa. Det ser ut att vara en fantastisk trädgård att besöka.
SvarSletHa det gott! Carina
Hække og græs er en fin kombination. Haven er meget stor, og den er utrolig velholdt. Jeg kan næsten ikke forestille mig, at de kan passe den uden hjælp. Det må tage mange, mange dage at klippe alle hækkene og få afklippet revet sammen.
SletDu må også have det godt!
Hilsen Elna
Ja, her har det også været fint og solrigt vejr indtil weekenden og det var dejligt at 'se lyset' - om jeg så må sige... Endnu en flot have I har besøgt sidste år, og meget stringent. Det grønne er sådan set nok til at møblere en have, men jeg tænker her godt kunne være lige lovlig retvinklet om vinteren efter min smag. I sommertiden brydes de mange lange akser heldigvis af det grønne der presser sig på i alle revner og sprækker, og selve designet med vand, hække og græs er roligt og fint, men ret arbejdsomt. 'Design til De segner' - som vistnok arkitekten og forfatteren Habakuk engang bemærkede:-)
SvarSletHilsner fra Ulla
Måske kan haven synes lidt retvinklet om vinteren, men jeg tror, de store træer kan bløde den lidt op. Det må være en meget arbejdskrævende have, men den var utrolig velholdt. Jeg tror, de må have hjælp til at passe den. Vi mødte ikke ejerne, for manden var kommet akut på sygehuset, lige før vi skulle komme, så det var nabokonen, der viste os rundt.
SletJeg var meget begejstret for terrasseområdet med vandpartierne, som vel nærmest var en slags kanaler.
Godt citat, jeg har ikke hørt det før.
Hilsen Elna