Det røde bed

Vores hus har røde døre og andet rødt træværk, og når sandheden skal frem, er jeg ikke så begejstret for røde blomster. Så jeg har mest valgt at være ligeglad med, om hus og blomster passer sammen i farve. De seneste år, har jeg dog ved fordøren haft et bed, som er holdt i røde farver.

Det er helt sikkert en god ide, for mange af vore gæster bemærker, at hus og have farvemæssigt hænger sammen. Jeg er for øvrigt også selv ved at have vænnet mig til det røde bed.

Det første, der blev plantet, var en rød slyngrose, 'Salita'. Efter planteskolens beskrivelse skulle den blive omkring 2 m høj, men den er stukket af og sender sine blomster højt til vejrs.

'Salita' er forædlet af den tyske rosenforædler Kordes. Det er en meget hårdfør rose, der tåler blæsten, som vi har meget af herude vestpå. Blomsterne er holdbare, også i regnvejr. Det nye løv er rødligt og bliver senere mørkegrønt.

Under rosen vokser en gruppe pompondahliaer. Jeg kender ikke navnet på dem, men det kunne være sorten 'Nescio'.

Det er en meget blomsterrig dahlia. Blomsterne sidder på lange stive stilke og de er meget holdbare i buketter.

Som bunddække i bedet vokser en lille dahlia med blomster i en lidt mørkere rød farve.

Jeg kender ikke navnet, men jeg ved, det er en meget gammel sort. De enkeltblomstrende dahliaer er gode insektplanter, og denne er ingen undtagelse, der er altid liv omkring den. Den har så mange blomster, at det kan være svært at følge med til at klippe de visne af, men så tager jeg hæksaksen og klipper planterne lidt ned. Der kommer hurtigt nye blomster.

Den røde farve kan godt virke lidt anmassende, men man bliver altså glad, når man kommer hjem og bliver modtaget af et bed fyldt med røde blomster.