Septemberhaven

September har i år været en dejlig lun måned, hvor haven så småt er kommet til at ligne sig selv efter en sommer med tørke og blæst. Det er, som om planterne har taget et ekstra lille nøk som kompensation for, at de ikke levede op til forventningerne i sommer.

Den japanske snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' har en ganske pæn efterårsblomstring.

De smukke blomster er næsten mere kærkomne nu end om foråret, hvor der er så mange andre buske og træer, der står med hvide blomster.

Hortensiaerne fik mange af blomsterne revet af under auguststormen, og de store blomsterhoveder lå spredt over hele haven. Nu er der kommet en del nye blomster, og buskene ser hæderlige ud. På billedet ses 'The Bride'

Salvie 'Amistad' stod i lang tid og ville ikke rigtig blive til noget. Men nu er den ved at indhente det forsømte. Den vokser flere steder i haven, for stiklinger fra sidste år blev plantet ud i foråret, og så har det også vist sig, at nogle af planterne fra sidste år har overvintret.

Passionsblomsten var også en langsom starter, men nu springer der dagligt nye blomster ud. Når man betragter de hvide blomster, er de som små kunstværker.

"Kunstværkerne" pynter ved de kedelige sorte plastikskraldespande. 

Det er utroligt, hvad en lille margerit købt i maj for nogle få kroner kan blive til. Jeg planter altid mine sommerblomster i Claus Dalby krukkemuld, og resultatet bliver næsten altid store og frodige krukkeplanter. Men krukkemulden indeholder spagnum, og jeg har besluttet, at det fra næste sæson af miljøhensyn skal være slut med at anvende krukkemuld med spagnum, så jeg må kikke mig om efter et andet produkt.

For snart mange år siden plantede vi 3 roser af sorten 'Stanwell perpetual' under nogle mindre træer. Det er en meget smuk rose med en fantastisk duft. Det gik godt i en del år, for roserne er temmelig skyggetålende. Men i takt med at træerne vokser sig større og større, bliver roserne mere og mere ranglede og kedelige, så jeg havde planlagt, at roserne skulle graves op og erstattes af noget andet. Men lige nu har de en del blomster og mange knopper, og så kan man jo næsten ikke få sig selv til at grave dem op, så de får vist en sæson til.

Uden for køkkenvinduet er der knald på farverne, og det kan man jo kun nyde, når man arbejder ved køkkenbordet. De lave høstasters har blomstret i ugevis, og nu har de fået selskab af drejeblomsterne.

De seneste dage har der været mange admiraler i haven, og en del har siddet i høstasterserne. I dag er admiralerne væk. I september trækker de sydpå til landene ved Middelhavet, hvor de overvintrer. De trækker især langs kysterne, og nogle år ser vi mange af dem i haven, inden de begiver sig af sted. Det milde septembervejr må have fået dem til i år at udsætte deres træk til de sidste dage i september. 

Drejeblomsterne, Physostegia virginiana 'Vivid' klarer sig godt på trods af, at de vokser et tørt sted i haven. Nogle steder kan man læse, at de gerne vil vokse i fugtig jord, andre steder står der, at de er tørketålende. 

Oktober står for døren, og vi må forvente, at haven bliver mere og mere præget af efteråret, men forfaldet kan heldigvis også være smukt.