August har budt på lidt af hvert, hvad vejret angår. Det har været en våd måned. 139 mm regn har vi fået, og det er en del mere, end vi plejer at få i august. Her i haven har regnen heldigvis ikke givet problemer, planterne er glade for den.
Stormen har derimod drillet. Der har været vindstød af orkanstyrke, og det er ikke lige det, en sommerhave har brug for. Heldigvis er der ikke sket større skader, men der var en del oprydningsarbejde efter stormen, og haven er kommet til at se lidt efterårsagtig ud.
Det har været meget varmt, og der har været et par dage, hvor det har været mest behageligt at opholde sig i skyggen. Men sidst i august skal man ikke klage over varmen, det kan hurtigt nok blive koldt.
Det er sjovt at betragte, hvordan hortensiaerne skifter farve hen over sommeren.
'Little Lime' klarede stormen uden at miste blomsterne, derimod fik en af de store hortensiaer mange af blomsterne revet af.
De koreanske rønnetræer, Sorbus 'Dodong' står med store, tunge klaser af skinnende orange bær. Træerne er helt upåvirkede af stormen. Det siger en hel del om, hvor hårdfør og god en sort det er. Vi har også almindelige rønnetræer, men de har fået mange af bærrene revet af under stormen, og bladene ser lidt kedelige ud.
Dusksalvie, Salvia horminum, er en favorit blandt sommerblomsterne. I år har jeg ikke fået den sået, men heldigvis dukker der altid selvsåede planter op.
Det er mest bladene man bemærker ved gulbladet merian, men blomsterne er også kønne.
Skønhedsøje, Coreopsis, er så smuk med de små gule blomster og det spinkle grønne løv. Den klarede sommerstormen uden at vælte. Planten har en lang blomstringsperiode, der strækker sig fra midt om sommeren til langt hen på efteråret.
De første høstasters er i blomst.
Jeg vil ikke sige, at jeg har ventet utålmodig efter sankthansurternes blomstring, for jeg synes, de grønne knopper er så dekorative. Men selvfølgelig er blomsterne velkomne, og de er til stor glæde for bier og admiraler.
Den lilla sankthansurt stammer fra en buket, jeg fik foræret for mange år siden. Buketten satte rødder, og nogle af stilkene blev plantet ud i haven. Jeg holder meget af den lilla farve.
Sedum hybrid 'Class Act' har temmelig iøjnefaldende blomster. Den er fin i farvestrålende buketter sammen med georginer.
Ja, august ble veldig våt her også. Plantene stortrives i regnet, mens jeg er trett av regn nå. Du har så mye fint som blomstrer i hagen din. Jeg blir alltid så misunnerlig på dine storblomstrende hortensia. De er så fine, men de vil ikke blomstre her for de fryser for mye ned om vinteren. Hortensia er morsomme planter som skifter farge i løpet av sommeren. Nydelig bilde av sommerfuglen. Sedum er en plante som tiltrekker seg mange insekter, og det er jo så hyggelig. 'Class Act' har en vakker farge.
SvarSletHilsen Marit
Jeg er måske også lidt træt af regnen, men jeg er glad for, at planterne stortrives. Jeg er mere træt af blæsten. Det er dejligt, at sommerfuglene endelig kom. Nu er der en del i haven. Tidligere i sommer har vi kun haft kålsommerfugle.
SletHilsen Elna
Ja haven ser noget efterårsagtig ud osse her. Både pga. blæsten, vi havde dog ikke storm, men især er det tørken der har slidt på planterne. Og mange er jo hen over sommeren begyndt at blomstre tidligere end "normalt". Så meget er næsten færdigt nu , hvor de ellers skulle være på højdepunktet.
SvarSletSedum og st. Hansurt er bare super nu i sensommeren. Diverse insekter elsker dem.
hilsner Gunvor
Det er utroligt så stor en forskel der er på nedbørsmængden i de forskellige egne.
SletJeg kan godt forstå, du sætter normalt i anførselstegn. Hvad angår vejret er der efterhånden ikke noget, der er normalt.
Det er svært at forestille sig en have uden sankthansurt. Det er en af de nemmeste blomster, og bortset fra et par måneder om foråret, er de smukke året rundt.
Hilsen Elna
Trods regn, storm og hedebølge har du alligevel mange fine ting at vise os.
SvarSletDet er godt nok meget regn, I har fået, dobbelt så meget som os. Storm havde vi også rigeligt af. Nå men vi må tage det sure med det søde, her har det også været varmt, men med meget blæst, det blæser næsten altid her.
Hilsen Lisbeth
Tak Lisbeth! Det er meget regn, og jeg kan se på markerne, at der nogle steder står vand mellem afgrøderne. Heldigvis er kornhøsten i hus de fleste steder, men kartoflerne og majsene står nogle steder dårligt.
SletDet overrasker mig, at det er så blæsende hos jer. Her i Vestjylland mærker vi jo også blæsten :-(
Hilsen Elna
Hilsen Elna
Hej Elna!
SvarSletDet ser riktigt fint ut i din trädgård trots regn och storm. Vi har också haft några soliga varma dagar, känns inte som höstväder men i luften känns det ändå som att sommaren är över. Du har många vackra perenner. Kärleksörten eller Sankthansörten är jag mer och mer förtjust i, de är riktigt dekorativa.
Önskar dig en trevlig helg /Hälsningar Marika
Tak Marika! Sankthansurten kan man kun holde af, det er en virkelig god staude.
SvarSletJeg ønsker også dig en dejlig weekend.
Hilsen Elna
Ja, blæsevejret forstærkede lige den fornemmelse af efterår, der så småt er ved at brede sig. Jeg har forsøgt mig med både en sartgul og en pink skønhedsøje, fordi jeg rigtig godt kan lide stauden, men den, du viser, er den eneste, der vender tilbage år efter år. Den er nu også køn.
SvarSletDen gule skønhedsøje har jeg haft i flere år. Men jeg synes, den sartgule har en smukkere farve, så sidste år købte jeg en sartgul på et plantemarked. Men det er ikke altid, man får det, man tror man får, så den nye skønhedsøje viste sig at få samme farve, som den jeg havde i forvejen. Men som du skriver, den er nu også køn.
SletHilsen Elna
August has been quite a rollercoaster for your garden! The heavy rain and stormy weather must have kept you on your toes, but it's great to hear the plants are still thriving. A bit of autumnal cleanup might be in order, but it’s always nice to enjoy the summer warmth while it lasts.
SvarSletHappy weekend. I just shared a new post, I invite you to check it out. Thank you. https://www.melodyjacob.com/2024/08/high-salt-diet-linked-to-higher-eczema-incidence.html
Ja det er begyndt at ligne efterår. Bladene falder selv uden orkan. Flot oversigtsbillede taget under trækronerne. Bedet med Coreopsis ser godt ud - dejlige sensommer farver.
SvarSletTak Sydney! I morgen er det jo også efterår ifølge kalenderen, men jeg håber, det gode vejr vil vare ved et stykke ind i efteråret.
SletHilsen Elna
Ja, der må siges at være forskel selv i vores lille land, og du har fået over 100 mm mere regn end vi har, og så forstår man jo godt vores haver reagerer forskelligt. Her støver vi videre, men til gengæld har blæsten slet ikke den magt som du oplever. Jeg synes din have stråler i sensommerens fine vejr, og nyder de dejlige blomster, men naturligvis også buske og træer. Vores Dodong har flere klaser med bær, men de stråler ikke og har en tendens til at være brunlige. Tørke formentlig... Dit andet billede er meget smukt og fyldt med dejlig stemning!
SvarSletHilsner fra Ulla
Jeg er ked af, at I har det så tørt. Jeg ved fra tidligere somre, hvor træls det er at vande, og samtidig er det dyrt. Det giver jo også mere, når der falder regn over hele haven, end når man vander i bedene med slange eller kande.
SletTak for din kommentar, Ulla.
Hilsen Elna
Orkan er voldsomt for hagen, det har vært mye vind dette sommerhalvåret, men det har nok gått bra. Fortsatt mye fint hos deg ser jeg, ha en fortsatt fin dag, hilsen Ingeborg
SvarSletTak Ingeborg. Heldigvis skete der ingen store skader under stormvejret. Men det er ikke sjovt, når vejret går amok.
SletHilsen Elna