Sider

fredag den 23. august 2024

I haven hos Helle Vibeke

Sidste weekend var rig på oplevelser. Vi var til havefestival, og vi nåede at besøgte 4 meget spændende haver. Efterfølgende har jeg tænkt på, at det er utroligt så forskellige haver kan være. Jeg kunne lide dem alle, og jeg kan umuligt udpege en favorit. Men jeg har valgt at vise billeder fra Helle Vibekes have.

Haven er på 2.000 m2, og den ligger i landsbyen Sdr. Bork, der ligger ved den sydlige ende af Ringkøbing Fjord og få km fra Vesterhavet. Helle Vibeke har haft haven i 8 år. Da hun overtog den, var der stort set kun græs, men hun tog straks fat på at lave bede, og i dag er der ingen græs tilbage. Bedene er kommet til lidt efter lidt, og Helle Vibeke har selv stået for havens indretning.

Det er slet ingen tvivl om, at Helle Vibeke er en meget kreativ person. Haven er indrettet med mange hyggelige siddepladser og små finurlige detaljer, og midt i haven ligger et atelier, for Hele Vibeke maler, og hun har sine malerier udstillet i atelieret. Det er atelieret, der ses bagerst i billedet.

I haven er der ingen bar jord, der vokser planter overalt, og de vokser tæt. Helle Vibeke nænner ikke at luge selvsåede blomster op, men går pænt udenom dem, når hun luger ukrudt.



Noget af det første, der møder en, er denne smukke pergola lavet af træstammer og rionet. Pergolaen er bevokset med blåregn og vedbend.


Haven er på den ene side afgrænset af et kvashegn. Majsene bag hegnet er blevet høje, men når de bliver høstet, må der være en fin udsigt ud over landskabet.


 I dette fine hus bor Helle Vibekes høns.



Rundt om i haven er der mange hyggelige siddepladser.


Her i sensommeren er der fortsat meget, som blomstrer. Der er også smukke frøstande, som der skal høstes frø af, når de er modne.

Kvæsurt


Kartebolle


Rød melde og stolt kavaler


Det er tydeligt at se, at her bor en kreativ haveejer. Den sorte bræddevæg ville godt kunne virke lidt kedelig, men de to lange hylder med potteplanter og andet, gør væggen spændende.


Den grå mur har også fået lidt pynt.


Det må have været et stort arbejde at lave søen, der hele vejen rundt er omkranset af store marksten.  


Som det fremgår af billederne er der gjort meget for at skabe en have med stor biodiversitet: Der er plantet tæt, og mange af planterne er hjemmehørende, der er træer og buske, kvashegn, hønsegård, sten og vand.


Den tætte beplantning kan godt få haven til at virke lidt vild, hvad den sådan set også er. Men den er styret, for alt, hvad der er uønsket, bliver luget op. Det må kræve en stor arbejdsindsats at holde så stor en have.


En stor tak til Helle Vibeke, fordi hun holdt åben åben og så beredvilligt viste rundt og fortalte.




12 kommentarer:

  1. Hej Elna!
    Det ser ut som en riktigt trevlig trädgård att besöka. Kan tänka mig att det är fint att gå under bågen då blåregnet blommar. Det ser riktigt inbjudande ut.
    Tack för att vi fick följa med.
    Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Det må være helt betagende at gå der. Blomstrende blåregn er så smukke, og her er der mange af dem. Selv tak, jeg nød at have følgeskab ;-)

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Takk for de fine bilder du viser fra denne spennende hagen. Hun må være veldig kreativ ja. Den sitteplassen var veldig fin, og hagedammen også.

    Hilsen Marit

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, hun både er kreativ og har kunstneriske evner. Hun maler jo også. Siddepladsen er fin ikke mindst på grund af de farvestrålende puder.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Der er nok at se til i den have, det kan også hurtigt blive for meget, når man lader det, der selvsår sig være. Jeg forstår hende godt, men man er nødt til det efterhånden, synes jeg. Det er helt sikkert en flot have, og hun kan lide det, selvom der er meget arbejde med den.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
  4. Jeg er også helt sikker på, at hun kan lide det. Hun har tidligere boet på Sjælland, hvor hun havde en flot have, der var med i Eva Sandner Gravesens bog "Haveelskernes Haver".

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  5. Dejligt at se en så gennemført have! Jeg er glad for du netop valgte denne have for jeg tænker straks på havet og den sandede jord ude vestpå når jeg ser dine billeder, og det er så fint at hun arbejder med det muliges kunst og de hjemmehørende arter - og navnlig når jeg læser at hun kommer fra Sjælland:-) Det er jo en stor have og det selvsåede har haft en rolle at spille, når så store arealer skal plantes til. Det er næsten utroligt at her kun var græs for få år siden, men hvor er det skønt at se hvad man kan få ud af sin have, hvis man vil og kan! Meget personligt og meget inspirerende hvad enten man har god eller mager jord. Her ser det ud som om det hele trives overdådigt og det er vel egentlig det aller vigtigste. Tænker også haveejeren trives...
    Tak for et flot indlæg Elna!

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg tror, du har ret i alle dine betragtninger om haven og haveejeren. Jeg kender ikke Helle Vibeke, men jeg mødte hende første gang i foråret, da hun solgte planter på haveselskabets plantemarked i Ringkøbing, og vi faldt i snak. Hun virkede så inspirerende, og hun gav mig en lille folder om sin have. Folderen var så flot, at jeg hængte den på opslagstavlen. Og da lejligheden bød sig, kørte vi ned og så hendes have. Og den var smuk og spændende.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Jeg kan godt lide, når haver afspejler den eller de personer, der bor i dem, og det må man sige, at Helle Vibekes have gør

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig! Og det er jo slet ikke altid, det er sådan.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Vilken otroligt vacker trädgård! Wow!
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg synes også, haven er skøn. Den er vild, men styret.

      Hilsen Elna

      Slet