Januarhaven

I går skinnede solen, og jeg benyttede det gode vejr til en lille fototur i haven.

Asterserne, Aster amellus, stod så smukke og solede sig.

Jeg plejer at vente med at klippe stauderne ned til om foråret, da de beskytter planterne samtidig med, at de giver havens fugle både læ og føde. Og så synes jeg for øvrigt, de er smukke at se på. Men jeg har i den forløbne uge klippet de fleste af stauderne ned på grund af løgplanterne, der i den lune vinter for længst er kommet op.

Det er på denne tid af året, at man rigtig lægger mærke til havens detaljer. Stenen her leder tankerne tilbage til dengang, hvor der ikke var så meget beplantning i Vestjylland. Igennem generationer har vinden fejet henover stenen og slebet den fint, så den nu fremstår med den skarpe kant.

Fuglebadet har vi lavet af et cementrør. Vi støbte en bund i røret og lagde nogle smukke runde sten ned i cementen.

Vinteren er så kold, at græsset ikke vokser, men til gengæld så mild, at mosset vokser. Det har medført, at græsplænen på de mest skyggefulde steder nærmest er blevet til en mosplæne. Det eneste vi gør for at bekæmpe mosset er, at vi gøder plænen til foråret, så skal græsset nok komme igen.

Mosset gror også godt på nordsiden af egetræets stamme.

Billedet her er fra havens grønne hjørne, hvor der vokser forskellige kristtorn.

De 3 takssøjler var engang fritvoksende buske, men vi har de seneste år prøvet at klippe dem. De har nu fået selskab af yderligere 2 taks, som efter planen også skal klippes i søjlefacon. Søjlerne skal skabe rum i haven.

Troldhaslen er efter min mening lidt kedelig om sommeren. Men her i vintertiden lægger man rigtig mærke til den, og jeg kan ikke lade være med at beundre de krogede grene.

Den klippede kristtorn er en god lægiver ved hushjørnet.

En staude, der på grund af sine smukke blade altid springer i øjnene om vinteren, er ingefæren, Arum italicum. Den skal få det sidste billede.

Januardage

Januar har her i det vestjyske indtil nu budt på det meste af, hvad man kan forvente af vejret. Vi har haft stormvejr med vindstød af orkanstyrke, vi har haft tunge, regnvåde dage, hvor det næsten ikke har nået at blive lyst, og vi har haft milde, solrige dage. Det eneste, vi har manglet, er sne. Men det kan jo være, det kommer. De fleste dage har jeg været i haven, nogle dage bare for at gå en lille tur derude, andre dage har haveredskaberne været fremme.

Når det har stormet, går jeg altid op i hjørnet af haven for at se, hvordan det skæve egetræ har det. Under stormen Bodil blev det slået skævt af en trampolin, der kom flyvende ind i haven. Men et egetræ giver heldigvis ikke sådan lige op, så det voksede fast igen, og det har klaret adskillige storme siden.

Der ligger guld i jorden, alle vegne pibler forårsløgene op. Jeg har haft fat i saksen for at klippe nogle af stauderne ned, så løgene kan få plads.

Mange steder er jorden dækket af stedsegrønne bunddækkeplanter. De gør, hvad de er bestilt til, de holder jorden ren for ukrudt. Men der er også flere sidegevinster, bl.a. at jorden er frodig og grøn at se på i stedet for, at den ligger brun og bar hen. Her er det hasselurt, der er blevet "pyntet" med visne blomster, som stormen har revet af hortensiaen.

Sidste år plantede vi en lille bøgehæk. Selvom den ikke er så stor, tilfører den januarhaven en varm brun farve.

Vintergækker og erantis er så småt begyndt at blomstre, men derudover er der ikke meget, der står i blomst lige nu. Men da blomster har en gavnlig indflydelse på humøret en januardag, har jeg fundet nogle gamle sommerbilleder frem. Billederne har jeg ikke vist tidligere. De et taget, før jeg lavede min blog.

Haven i Hune

Ugen har budt på et par af disse dage, hvor det næsten ikke har nået at blive lyst. Da det samtidig har været vådt og blæsende, har sofaen trukket mere end haven. Men - en mørk januardag  - i  en varm stue - med en god havebog -  er nu heller ikke så ringe endda, som vi siger på vestjysk.

En af de bøger, jeg med fornøjelse har læst, er vist en gammel kending for de fleste af os. Det drejer sig om Anne Justs bog "Haven i Hune". Bare forsiden af bogen, hvor Anne i gul jakke står midt i et frodigt blomsterbed, kan næsten bringe solen frem.

Anne Just fortæller på en sprudlende og levende måde om alle de erfaringer, hun har gjort sig i sit haveliv. Annes profession var blomstermaler, hendes mand er arkitekt, og bogens mange billeder viser, at haven er skabt af et par, der har sans for farver og proportioner. Det er en af de bøger, jeg SKAL læse mindst en gang hver vinter.

Jeg ved godt, at mange havebloggere før mig har vist billeder fra Haven i Hune. Men der er så mange motiver overalt i haven, så på en grå januardag vover jeg alligevel at vise billeder fra Hune. Så kom med på en havevandring. Billederne har jeg taget i 2012, 2013 og 2014.

 

Der blev så bart, da julepynten blev gemt væk

Der manglede ligesom noget i stuen, da julepynten blev gemt væk. Det måtte der gøres noget ved, så jeg gik i gang med at pynte op. Hvad var mere naturligt end at vende blikket mod haven, den er jo leveringsdygtig på alle årstider.

Så nu lyser troldnøddens gule blomster op i en vase på bordet.

Det har jo stormet en del på det sidste, så det var ikke svært at finde nogle flotte lavbevoksede grene, der var blæst ned. De blev lagt i en lille skål, og et par glas med juleroser og lidt stedsegrønt blev sat sammen med.

Lavgrene blev også sat i en høj glasvase. For at skabe kontrast til de grove grene, blev spinkle grene fra vinterjasminen sat sammen med. Det grove og det spinkle sammen giver en spændende virkning.

Frugt kan også give farve i en lidt vinterbleg stue. Her er det et fad med blodgrapefrugter. De er blevet pyntet med grønne blade. Bladene er klippet i karton og er sat fast med dobbeltklæbende tape.

De grønne æbler har fået selskab af et glasæble. Det skinner så fint i solen.

"Garnnøglerne" i de gule urtepotter er lavet af stængler fra tobakspibeplanten. Jeg har startet med at lave en kugle af sammenrullet avispapir. Herom er stænglerne vundet. Enderne kan hæftes ved at stoppe dem ind i "nøglen", eller de kan fastgøres med en knappenål.

Selvfølgelig kan man også købe forårsblomster til at pynte op med, men det har jeg egentlig ikke så meget lyst til. Jeg synes vinteren er en lidt overset årstid. Det er som om den bare skal overstås, så vi kan komme i gang med at nyde foråret. Men vinteren har da også meget at give. Tænk på, hvor flot det kan være, når træer og buske står med sne eller rim på grenene. Eller hvor hyggeligt det er at smække benene op i sofaen og nyde en god havebog.

Et tilbageblik

Jeg har sat mig for, at jeg vil lave et tilbageblik over højdepunkterne i det forløbne haveår. Men det er da noget af en opgave at sætte sig selv på, for haveoplevelser har der været mange af. Sådan er det jo, når man selv har en have, og når andre havefolk velvilligt åbner deres haver.

Men nu til sagen. Jeg har udvalgt 12 højdepunkter, et i hvert af det forgangne års måneder:

Januar bød ikke på mange dage med sne og frost, så det var med at være på pletten, når der var et hvidt drys derude. Jeg elsker en frostklar morgen eller en dag, hvor sneen har lagt et fint tæppe.

Februar er som regel en stille måned i haven. Til gengæld bliver der tid til at læse havebøger og samle ideer til kommende projekter i haven. Det at læse en god havebog med flotte billeder og en tekst fyldt af haveråd skal helt sikkert med på min liste over højdepunkter. Billedet her er fra bogen "Virginia Woolfs have".

Marts var måneden, hvor løgplanterne for alvor sprang ud, og bedene farvedes blå, hvide og gule.

April var den måned, hvor havearbejdet for alvor tog sin begyndelse. Frosten var af jorden, og vinterens planer kunne føres ud i livet. Her er begyndelsen på et nyt bed.

I maj var det meget svært at finde højdepunktet, for der skete så meget derude. Men når jeg nu har bestemt, at jeg vil udvælge et, må det blive stauderne, der tog over og dækkede den brune jord med friske blade og begyndende blomstring. Det hele blev lige pludseligt så frodigt.

Junihavens højdepunkt var samtidig hele årets højdepunkt. Stauder og roser fyldte bedene med blomster og dufte.

Juli var feriemåneden. Vores sommerferie gik til Azorerne - lige et sted for en haveglad person som mig.

August bød på Havefestival. Det var en stor glæde at kunne køre fra den ene skønne have til den anden og se, hvad andre haveejere får ud af deres have og høre dem fortælle. Her er det Majbrits have i Ryde.

Septembers højdepunkt må siges at være det gode vejr. Vi fik en ekstra sommermåned foræret, så det blev til mange skønne timer i haven med arbejde og afslapning.

Oktoberhaven var et farveorgie.

November var mild og indbød til både havearbejde og nydelse. Højdepunktet var fortsat at kunne finde blomstrende planter.

December bød på havehygge omkring adventsdekorationen. Hvad er bedre end en adventssøndag med gløgg og æbleskiver i haven?

Med disse højdepunkter fra mit haveliv i 2016 vil jeg gerne ønske alle jer, der kikker indenfor på min blog, et rigtigt godt nytår. Tak for jeres kommentarer. Jeg håber også vi "ses" på Havesysler i 2017.