Besøg i Spansklærerens have

Her kommer billeder fra endnu en af sidste sommers havebesøg. Denne gang går turen til Asperup på Fyn, hvor vi besøgte Spansklærerens have.

Som det fremgår af navnet, er haven anlagt af en spansklærer. Han og hans kone er meget glade for Spanien, og ferier i Spanien har givet inspiration til både plantevalg og grundplan i deres egen have, som har fået navnet Spansklærerens have.

Da vi kommer ind i haven, bliver vi ledt ind på en lang sti belagt med marksten.

Beplantningen langs stien er tæt og frodig. Og her og mange andre steder i haven må man lige stoppe op og betragte de grønne farver. Der er vist noget om, at grønt er godt for øjnene, i hvert fald giver det en dejlig ro at gå mellem alle de grønne planter. 

Stien er lang og nysgerrigheden pirres, for der er ikke mange steder, hvor der er udsigt over haven.

Haven er inddelt i mange rum, og hvert rum føles som en lille grøn oase skærmet af hække, buske og træer, mange af dem stedsegrønne. En hvid stol samler alt det grønne og giver plads til et lille hvil. 

Jorden er næsten overalt dækket af planter. Frodigheden virker helt overvældende. 

Mange af havens træer og buske er beskåret eller stramt klippet, så de ikke vokser ind i hinanden. Og det er netop det, der gør, at haven ikke bliver et uoverskueligt vildnis. Mange af planterne har spansklæreren selv stiklingeformeret.

På billedet herunder ses, hvor fint stauder og stedsegrønne buske klæder hinanden. De stedsegrønne buske giver højde til bedet, og deres lodrette linjer er en fin kontrast til den vandrette linje, som skabes af hækken i baggrunden. Bedet er holdt i grønne og lysegule farver.

Det har en fin effekt, at løvehale går igen flere steder på begge sider af græsstien. 

Der er flere terrasser med gode siddepladser rundt om i haven. En tæt beplantning omkring siddepladserne giver læ og gør, at man kan sidde uforstyrret.

Der er store niveauforskelle i haven, og her har man udnyttet dem, så det virker, som om terrassen er gravet ned, så man sidder i en lun gryde. Der er mange krukkevækster omkring siddepladserne. Flere af planterne er eksotiske og skal opbevares inde om vinteren.

Haven er anlagt med mange rum, men den kommer ikke til at virke for tæt, da den samtidig er anlagt, så der er nogle fine lange kik. At spansklæreren er inspireret af spansk havestil er ganske tydelig.

Som en ekstra kvalitet er der også kik fra haven til landskabet udenom.

At dyrke grøntsager er en stor interesse, og der er gjort meget ud af køkkenhaven. Den er anlagt med små buksbomkantede bede på begge sider af en lang akse. Midt i køkkenhaven er en plads med en pavillon/pergola bevokset med grønne planter. 

Drivhuset er placeret, så det falder så naturligt ind i omgivelserne.

Vi så haven sidste sommer under havefestivalen. Da var spansklæreren lige gået på pension, så jeg gætter på, at der nu bliver tid til flere inspirationsrejser til Spanien, så haven vil udvikle sig yderligere i fremtiden. Jeg kan varmt anbefale haven, det var en stor oplevelse at se den. Spansklæreren gav en meget spændende introduktion til haven, og han svarede beredvilligt på spørgsmål.

En stor tak til Marianne og Mogens, fordi vi måtte se deres vidunderlige have. 

Fra sommerens havebesøg

Her i januar vil jeg vise billeder fra nogle af sidste sommers havebesøg. Det blev en dejlig sommer, hvor vi ligesom mange andre holdt ferie i Danmark. Vejret var overvejende smukt, og vi nød at køre rundt og opleve vores dejlige land. Det kom der temmelig mange fotos ud af, og jeg vil vise en serie billeder fra Haven i Hune. 

Anne Justs have i Hune har jeg besøgt mange gange, og jo flere gange, jeg ser haven, jo mere fantastisk synes jeg, den er. Haven bærer præg af, at den er skabt af to kunstnere. Den har en meget gennemtænkt grundplan, og den rummer nogle meget fine plantesammensætninger.

Der bliver skruet op for nysgerrigheden, når man ser den smukke jernlåge og stien, der slår et sving. Hvad mon der gemmer sig inde bagved?

Haven er anlagt, så den består af mange rum, og man kan ikke se fra det ene haverum til det næste. Rummene er adskilt af hække, bygninger, niveauforskelle og tæt beplantning. I dette haverum er der arbejdet med kontraster mellem klippede geometriske former og planter, der har en let og vild vækstform.

Haveplanen er præget af symmetri, hvilket giver ro og balance. Jeg tror mange haver, iberegnet vores egen, vil vinde ved, at man tænker lidt mere symmetri ind i grundplanen.

Vand i haven kan laves på mange forskellige måder. I Hune er der flere vandbassiner, og de er overvejende anlagt med rette linjer. Der er ingen små kunstige søer, der skal ligne naturlige vandhuller. Jeg synes, det lange smalle bassin kantet med løvefod og en klippet hæk er et meget spændende eksempel på en anderledes måde at skabe vand i haven på.

Her er et andet af havens bassiner. På billedet ses, hvordan bassinets lige kanter bliver indrammet af den klippede takshæk.

Grupper af åkander bløder op på de geometriske former.

Frodigheden er overvældende. Bar jord findes ikke i haven. Overalt er der bevoksning, og det er der både nede ved jorden og i højden.

Bevoksningen ser så naturlig ud, at man næsten får det indtryk, at planterne er kommet af sig selv. Men jeg er ret sikker på, at der er tænkt meget over plantesammensætningerne. Der er arbejdet meget med kontraster, både når det gælder bladformer og blomsterformer, og der er tænkt meget over farvesammensætninger. Der er også tænkt på det praktiske som på billedet herunder, hvor alliumplanternes grimme blade bliver skjult af hostabladene.

Selvom haven ikke har forandret sig ret meget efter Anne Justs død, har den selvfølgelig gennemgået en helt naturlig forandring på grund af, at planter vokser sig større og tættere, træer ældes og planter går ud. Men der bliver også lavet nogle nye tiltag. Jeg kan ikke huske, at jeg tidligere har set skråningen med det vilde bed, og jeg tror, beplantningen er ny.

 

Der er ikke mange kunstværker i danske haver. Det kan der være flere årsager til. Dels har der vel aldrig rigtig været tradition for kunstværker, dels kan det være et økonomisk spørgsmål, da kunstværker oftest er dyrere end planter, og dels tror jeg, at mange synes, det er svært at finde en god placering til et kunstværk. I Haven i Hune har man selv kunnet skabe kunstværkerne. Her er mange af dem, og de er placeret, så de falder så smukt ind i omgivelserne, men de fleste er sikkert også skabt til netop den placering, de har. 

Det var billeder fra sidste sommers besøg i Haven i Hune. Jeg håber, at der bliver lejlighed til at gense haven til sommer. 

Et nyt haveår

Et nyt haveår tager sin begyndelse, og som sædvanlig er forventningens glæde stor. Jeg ser for mig vidunderlige vinterdage med sol over en snedækket have, dage med rim på buske og træer og de første vintergækker, der viser deres hvide skørter frem.

Når jeg tænker på foråret, bliver jeg helt varm ved tanken om alle de gule og hvide påskeliljer, der vil pryde haven. Jeg vil nyde alle forårets nuancer af grønt, og jeg vil mange, mange gange stoppe op ved vores gamle æbletræ og falde i svime over alle de hvide blomster.

Jeg drømmer søde sommerdrømme om havebesøg og Cph-garden. Om hyggelige timer ved havebordet og om glade børn, der leger på plænen. Jeg vil stikke næsen helt ned i en rose og lade mig beruse af duften. 

Jeg vil fylde husets vaser med efterårets farvepragt. Ikke tone-i-tone, men alle palettens farver blandet sammen. Jeg vil lade gummistøvlerne trække lange spor i det dugvåde græs, og jeg vil indsnuse lugten af våde blade.

Mærkelig nok giver forventningens glæde ikke plads til tanker om dræbersnegle, stråleplet, vandmangel, skvalderkål og corona. Forventningens glæde er lyserød. 

Tilbage til virkeligheden. Et nyt haveår har taget sin begyndelse.

Udenfor vinduerne ligger haven og sover vintersøvn. Jeg går mine daglige haverunder, hvor jeg følger med i, hvad der sker derude. Følger de spirende løgplanter, konstaterer at troldnøddens blomster er sprunget ud, samler nedfaldne grene op fra græsplænen og pynter måske lidt ved et par krukker. Det er også på disse haverunder, jeg noterer mig, om der er planter, der skal flyttes, klippes ned eller beskæres, og om der er huller, der skal fyldes ud med nye planter osv.  

Da jeg var ude med kameraet i går skinnede solen, så selv de visne hortensiablomster fik glød igen. Haveåret er startet på den gode måde.

Hav et godt nyt haveår! Jeg glæder mig til at "møde" jer på jeres haveblogs og på Havesysler.

Julekort

 

De små grønne hjælpere

Da jeg i går gik ud i haven for at fotografere til dette indlæg, vidste jeg ikke, hvad jeg ville skrive om. Sådan har jeg det somme tider på denne årstid, hvor der ikke sker ret meget i haven. Men inspirationen kommer altid, når jeg kommer udenfor med kameraet. 

Da jeg gik derude i går, var det første, der sprang i øjnene, havens vintergrønne bunddækkeplanter. De står grønne året rundt og dækker den brune jord. I sommerhalvåret lægger man ikke så meget mærke til dem, men på denne årstid, hvor bladene er faldet af træer og buske, og mange stauder står visne, er de ikke til at komme udenom. Når jeg kalder dem hjælpere, er det selvfølgelig, fordi de hjælper mig med lugearbejdet eller rettere sagt, de giver ikke ukrudtet en chance. Her kommer en billedserie af nogle af mine bedste bunddækkeplanter. 

Den første er guldjordbær, Waldsteinia. Jeg var for nogen tid siden til et foredrag med Poul Petersen fra Overdam Planteskole. Han sagde, at hvis han skulle vælge de bedste bunddækkeplanter, fik guldjordbær førstepladsen, og fra tredjepladsen kom de andre. Jeg er helt enig. Guldjordbær er virkelig en både effektiv og smuk bunddækkeplante. Den holder sig nede ved jorden og bliver ikke ranglet. Og så tåler den det meste. 

I maj får den lysegule blomster. Men hvis ikke den jævnligt bliver plantet om - og det er jo ikke just meningen  med bunddækkeplanter - blomstrer den kun sparsomt. Så hvis man er gul-forskrækket, skal man ikke holde sig tilbage for at plante den.

Storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum, har nogle meget smukke blade. Den breder sig ved udløbere, så den kan hurtigt dække et stort område. Den tåler både sol, skygge og tør jord.

De smukke blomster springer ud i maj.

Kæmpestenbræk, Bergenia cordifolia, har store dekorative blade, der er effektive til at holde ukrudt væk. Kæmpestenbræk er ikke på nogen måde krævende. Den trives i både sol og skygge, og den er tørketålende. 

Her ses blomsterne i maj. 

Krybeklokke, Campanula portenschlagiana er bunddækkende, men planten er ret spinkel, så den er ikke så god til at holde ukrudt væk. Men den hører alligevel med til favoritterne på grund af de yndige små lysegrønne blade og de blå blomster. Planten trives bedst i sol. Den er tørketålende.

 I juni bliver planten helt fyldt af blå klokkeblomster. Klipper man blomsterne af efter afblomstring, kan der komme en mindre efterblomstring.

Prydjordbær, Fragaria, ligner meget en almindelige jordbærplante både på bladene og på måden, den vokser på med lange udløbere. I vores have vokser den langs en flisebelagt indkørsel, så i løbet af sommeren skærer jeg de længste udløbere af. Planten trives i sol og halvskygge.

I milde vintre blomstrer prydjordbær året rundt. Efter blomstringen kommer der små spiselige jordbær. Billedet nedenunder er taget i maj, hvor planten har sin hovedblomstring.

Liden singrøn, Vinca minor, er en meget effektiv bunddækkeplante. Den trives i både sol og skygge. Vokser den på en solbeskinnet plads, har den dog brug for ekstra vanding i meget tørre somre.

Liden singrøn blomstrer året rundt, men har flest blomster om foråret. Billedet nedenunder er taget i maj.

Vinterglans, Pachysandra terminalis, beskrives som en bunddækkeplante, der trives bedst i skygge og surbundsjord. I vores have vokser den i tør sandjord og i både sol og skygge. Det er mit indtryk, at den på ingen måde er kræsen. Men bladene bliver lidt gullige, hvis planten får for meget sol. Ukrudtet får ingen chance i et bed med vinterglans.

Vinterglans får smukke blomster i maj. I vores have er den desværre ikke så blomsterrig.

Det var en lille gennemgang af nogle af mine bedste hjælpere. Fælles for dem alle er, at de står grønne året rundt, at de er nemme og hårdføre, og at de stort set ingen pasning kræver.