Aprilhaven

Haven er ikke så langt fremme, som den plejer at være på denne årstid. Det har været for koldt. Efter en kold og meget blæsende påske er der dog sket en del derude de seneste dage. Varmen har nået os, og det har straks sat gang i planterne. 

Guldjordbærrene, som vi har som bunddække mange steder i haven, har set brune og triste ud efter vinteren. I går lagde jeg pludselig mærke til, at der i løbet af ganske få dage er kommet nye friske blade, som dækker for de gamle. Heldigvis kan april give mange af den slags overraskelser.

Rabarberne har også pludselig taget fat, og inden længe er der nok til en lækker rabarberkage. 

Kæmpe døvnældens blade er så dekorative.

Der er gøremål nok at tage fat på i haven, når vejret ellers er til havearbejde. Jeg er i gang med at rive græsplænen. Det er hårdt arbejde, så jeg gør det over nogle dage. Roserne er blevet beskåret og gødet.

Visne blomster og døde grene er klippet af hortensiaerne, og de er tyndet lidt ud.

Scillaer og påskeliljer blomstrer endnu.

De hvide botaniske tulipaner hører til mine favoritter. Ikke at der er noget galt med de store farvestrålende tulipaner, men de botaniske er mere diskrete, og de passer så godt sammen med farverne i aprilhaven.

Forleden var jeg i planteskolen, hvor jeg købte disse 3 storkenæb, Geranium 'Azure Rush'. Planterne var meget små, i nogle af potterne kunne man ikke engang se blade! Jeg fandt de potter, hvor bladene var størst, og jeg må have tillid til, at det er gode planter, som nok skal vokse sig store.

'Azure Rush' skal efter beskrivelsen blive 40 cm høj og være god som bunddækkeplante. Den blomstrer med lyseblå blomster i perioden juni-oktober. Jeg har et lille bed med lysegule lærkesporer. Det er meningen, at 'Azure Rush' skal plantes ind imellem lærkesporerne for at give lidt variation i bedet.

Traditionen tro har pelargonierne fået plads ved skydedøren i stuen.

De hvide skovanemoner er i blomst. De sår sig selv og dukker op flere forskellige steder i haven. Allersmukkest er anemonerne, når de danner store hvide tæpper i skovbunden. Det kunne være målet for en søndagstur.

God påske

Jeg har lige talt sammen på nedbøren i marts. 49 mm er det blevet til. Det er ganske pænt, jorden er fugtig uden at være for våd, og den er god at arbejde i. Der er nok at tage fat på, og april plejer at være en travl havemåned.

Sankthansurternes gamle frøstande har stået så ranke og med en varm rødbrun farve. De har trodset efterårets og vinterens storme, regn og sne. Jeg tror ikke, jeg kan nævne en anden staude, der er så smuk gennem næsten hele året som sankthansurt. Nu er de nye skud så langt fremme, at jeg i går fandt saksen frem og klippede frøstandene af.

Havemøblerne kom frem i forbindelse med, at vi skiftede til sommertid. Når den røde bænk, som vore børnebørn lavede, da de var små, kommer frem, er det for mig rigtig forår. 

I bedene blomstrer scillaer af forskellige slags.

En flok stedmorblomster byder velkommen ved fordøren.

Påskeliljerne sprang ud lige til påske i år, og deres klare gule farve lyser op i bedene.

Med disse to søde påskelam vil jeg ønske jer alle en GOD PÅSKE.

Krokustid

I går, da jeg gik og ryddede op i haven, kom solen frem, og det var krokusserne hurtige til at opdage. De hilste solen velkommen.

Krokus er nemme løgplanter. De er flinke til at formere sig, og de kan altid finde op i lyset. Her er en gruppe krokus kommet op igennem en bund af krybende benved.

Jeg er mest til hvide og blålilla krokus. 

De stribede er så fine.

Vintergækkerne har blomstret i flere uger, men nu synger de på sidste vers.

Jeg kan aldrig huske navnet, men det er vist porcelænshyacinter. Som det ses, er jeg ikke færdig med at klippe stauder ned. Det er lidt kompliceret at klippe ned, når der er så mange løgplanter, man skal passe på. Der er jo også påskeliljer og tulipaner på vej.

På denne tid af året er man nok tilbøjelig til at kikke ned, når man går i haven. Men der sker også noget i højden. Troldhaslen er smuk mod en blå himmel.

Papegøjetræet blomstrer, men blomsterne sidder højt til vejrs, så de er ikke så lette at fotografere.

Medaljen har også en bagside

Der er ingen, der har givet mig en medalje, så det skal selvfølgelig forstås i overført betydning. Slår man op på ordnet er forklaringen "den negative side af noget positivt". Og nu skal det afsløres, at det er havens store græsser, jeg vil skrive om. 

Græsserne er flotte på de fleste årstider, men navnlig i sensommer og efterår, hvor de har groet sig store og smukke og måske står med aks. Jeg vil vise en stribe billeder af nogle af de flotte græsser. Billederne er fra havnefronten i Vejle, en have i Middelfart, fra naturen og fra egen have.

Vi kan vist godt blive enige om, at forsiden af "medaljen" er smuk. Men bagsiden er arbejdskrævende. Min erfaring er, at man skal tænke sig godt om, hvis man planter fx elefantgræsser i en parcelhushave. De vokser sig hurtigt store, og efter nogle år bliver de for store og må deles. Og det er ikke et arbejde for alle og enhver. Det kræver muskler. Min havemand har tilbragt nogle timer med at grave græsser op, dele dem, plante et lille stykke og køre resten på genbrugspladsen. Det giver ømme muskler og en træt ryg.

Vi vil fortsat gerne have græsser i haven, for vi kan ikke undvære dem. Men vi skal ikke have så mange. Og de skal ikke få lov at blive for store, før de bliver delt. Der fås jo heldigvis også mindre græsser, som er nemmere at håndtere. 

For et par dage siden havde vi en regnvejrsdag. De små blomster "holdt pause" og undlod at folde sig ud. Det gjorde ikke noget, for når solen skinner, og de rigtigt folder sig ud, får de så hurtigt afblomstret.

På inspektionsrunde i haven

Det lyder måske meget formelt, at man går på inspektion i sin egen have. Men efter en lang vinter, hvor jorden delvist har været dækket af sne, kommer der efterhånden, som sneen smelter, en del til syne, som man skal forholde sig til.

Det første var det lille grantræ. Det var ved at gå ud forrige år, da vi plantede det. Det kom sig heldigvis, men der er ikke liv i toppen.

Jeg regner med at klippe topskuddet af og se, om ikke det ene af de to små skud under toppen vil vokse sig stor, så jeg forsigtigt kan bøje det op og få det til at blive et nyt topskud. Er der andre, der har et bedre råd?

I efteråret plantede vi en dværgcryptomeria. Det er en sart plante, og jeg var bekymret for, at den ville tørre helt ud, da vi havde den lange periode med stærk østenvind. 

Men heldigvis ser den ud til at have klaret sig. I følge beskrivelsen vil den skifte til en brun farve om vinteren, men det har den af en eller anden grund ikke gjort. Den må vist hellere få noget vand.

Græsplænen var udsat for meget slid i slutningen af januar, da vi fik de store træer beskåret.

På det tidspunkt var jorden frossen, og så må man ikke træde på plænen. Men det var jo nødvendigt, hvis træerne skulle beskæres, og det var vi glade for at få gjort. Der blev gået frem og tilbage mange gange, og store grene blev trukket hen over plænen. Det bærer den meget tydeligt præg af. Jeg ved ikke, hvordan vi kan få den til at blive til en græsplæne igen? Det ser lidt håbløst ud.

Bambusserne var det næste, der skulle inspiceres. En hård vestenstorm kan fuldstændig svide bladene. I vinter har vi haft flere uger med hård østenvind, så jeg var spændt på, hvordan det havde påvirket bambusserne. 

Heldigvis ser de pæne ud på østsiden. Hos os kommer vestenvinden altid ind med salt fra havet, og det er måske derfor, at bladene bedre tåler østenvinden end vestenvinden.

Kæmpe stenbræk har ikke rejst sig efter frosten endnu.

Jeg må indrømme, at jeg er lidt træt af planterne. De er med tiden blevet ranglede, og de trænger til omplantning. Jeg kan godt få lyst til at grave dem op, og plante noget andet. Jeg må se, hvad jeg finder ud af.

Græsserne er altid meget uordentlige at se på om foråret, og de visne blade flyver rundt over det meste af haven.

Græsserne kan klippes ned i marts, så det bliver noget af det første, der skal ryddes op i.

Staudetoppene har lunet planterne i vinter, og frøstandene har givet føde til fuglene, men nu er der spist op og frosten er gået af jorden, så nu kan de gamle toppe klippes af og rives sammen.

Når staudetoppene er væk, kan de små løgplanter få lov til at indtage arenaen de næste uger.

Endelig er der jo dele af haven, der bare passer sig selv gennem de forskellige årstider.