Sommerferie i Norge

En dejlig sommerferie i Norge er slut, og vi er hjemme i vante omgivelser. 

Den første del af ferien blev brugt i Oslo, og derfra tog vi videre til Trondheim, hvor vi tilbragte de sidste dage. Jeg vil vise en serie billeder og fortælle om nogle af vore oplevelser.

Hovedstrøget i Oslo hedder Karl Johans gate. Den går fra centralstationen til kongeslottet, og den passerer Stortinget og Oslo Domkirke. Gaden er en livlig forretningsgade. Men billedet er taget først på formiddagen, så det er let at komme til at fotografere. Hele vejen er der store plantekummer, som er smukt beplantede. Bagerst i billedet ses kongeslottet.

På billedet herunder er der mere liv i gaden. Ca. 90.000 mennesker havde taget opstilling for at se fodboldholdet, der vendte hjem fra VM. De blev modtaget på kongeslottet og skulle bagefter køre i åben bus ned ad Karl Johan. De blev meget forsinkede, så vi tabte tålmodigheden og gik hjem på hotellet og så modtagelsen på TV. Kikker man godt efter, kan man se menneskemængden, der strækker sig helt op til kongeslottet.

Vi besøgte vores "havevenner" Eirin og Lars. De har tidligere haft bloggen Hageliv i Sponvika. Nu er huset og haven i Sponvika skiftet ud med en dejlig lejlighed med 2 terrasser i Lillestrøm. Eirin passer sine mange pelargonier. Selvom hun ikke havde plads til den store pelargoniesamling på over 150 pelargonier, som hun havde i Sponvika, har hun fortsat mange pelargonier.

Lars maler og deltager på udstillinger. 

Eirin og Lars tog os med ud til et smukt naturområde ved Fetsund. Her har der tidligere været tømmerflådning, og der ligger et gammelt fredet flådningsanlæg, hvor tømmeret blev sorteret, bundtet og fragtet videre.

Nasjonalmuseet er helt sikkert et must, når man er i Oslo. Museet er meget stort og man kan umuligt se det hele på en gang. Vi koncentrerede os især om malerisamlingen på 2. sal. Her er en fin samling af nogle af Edvard Munchs mest kendte malerier.

Fra museets tagterrasse er der en smuk udsigt til bl.a. rådhuset.

Vi har været i Oslo en del gange, og hver gang er vi i Botanisk hage. Jeg skal se, om "mit" træ fortsat er i live. Det var det heldigvis, det gamle træ er sejlivet, selvom det er væltet og stammen er hul.

Et andet af de store gamle træer er denne smukke tyrkiske hassel, Corylus colurna. Rundt om træet står en bænk kaldet Siebkes skiferbænk. Den er sat til minde om Siebke, der var havens første gartner.

Der er mange smukke bede i Botanisk hage, og det hele er så velplejet.

Beplantningen med de store runde hostablade i kontrast til græssernes smalle blade, var så smuk.

Billedet af denne røde låge skal være det sidste billede fra Botanisk hage og fra Oslo. Efter nogle dage i Oslo tog vi videre til Trondheim. Mere herfra i mit næste indlæg.

Sommer og ferietid

Jeg har været passiv i "haveblogverdenen" i et stykke tid. Det skyldes udelukkende, at det er blevet sommer og ferietid. Det har været en tid med mange spændende oplevelser og med familiehygge. Forude venter en sommerferie i Norge. Jeg vil vise et udpluk af mine sommerbilleder.

Vi har tradition for at fejre midsommer i Skagen, og i år var ingen undtagelse. Det er så smukt i Skagen omkring sankthans. Byen er shinet op til turistsæsonen, og der er god plads. Det store turistrykind kommer først en uge senere med skoleferiens start.

Før man når Skagen kører man i et smukt område med klithede.

Her finder man også Den tilsandede Kirke.

Grenen er i konstant forandring. I år måtte man gå i vandet for at komme helt ud på spidsen.

Ingen tur til Skagen uden et besøg på museet. Selvfølgelig skulle vi se P. S. Krøyers store maleri fra 1906 "Sankt Hansblus på Skagen strand". 120 år senere stod vi selv på stranden og kikkede på årets udgave af sankthansbålet.

Dagen efter vi kom hjem fra Skagen, tog vi på en haverejse til Lolland. Rejsen var arrangeret af Haveselskabet Esbjerg. Det var en ualmindelig vellykket rejse, hvor vi besøgte mange skønne haver, de fleste på Lolland, men også et par stykker på Sjælland.

Alle steder mødte vi venlige haveejere, der viste rundt og fortalte om haverne. Vi blev præsenteret for mange spændende og inspirerende haver. Hvor kan haver dog være forskellige. De kan være grønne,

og de kan være meget farvestrålende.

De kan være lukkede,

og de kan være åbne med udsigt ud over landskabet.

Der er naturprægede haver med græs og træer,

og der er plantesamlerhaver.

Og så findes der haver med helt fantastiske dufte.

Efter alle disse sanseoplevelser var det dejligt at komme hjem til nogle hyggelige dage sammen med familien. 

I vores egen have blev vi mødt af overdådigt blomstrende korneller.

Du danske sommer, jeg elsker dig ...

Midsommer

Lange dage og lyse nætter - det er midsommer. Haven er lige nu på det højeste, hvad blomster angår. Røde, blå og gule i mange nuancer, ja hele farvecirklen er repræsenteret.

En plante, der går igen i de fleste af bedene, er storkenæb, Geranium. Den er der i mange forskellige farver og størrelser.

Billederne er fra den tørketålende have.

Rozanne er en af favoritterne.

Som bunddække under en håret glansmispel, Photinia villosa vokser knudret storkenæb, Geranium nodosum. 

Her ses igen knudret storkenæb i midten af billedet

Geranium sanguineum 'Album' sammen med løvefod.

De første hosta er i blomst. Jeg kender ikke navnet, den stammer fra mine forældres have.

Katteurt er en plante, jeg nødig vil undvære i haven. Den bliver snart klippet helt ned, så kommer den igen med en fin efterblomstring.

Krybeklokke, pimpinelle og løvefod.

Jeg har ikke før prøvet at have stolt kavaler i en krukke, men det går meget godt, den blomstrer uafbrudt, når bare de visne blomster bliver klippet af.

I sydbedet vokser i forgrunden den lyserøde Geranium sanguineum var. striatum.

Orange er ellers ikke en favoritfarve, men en gruppe selvsåede morgenfruer har fået lov at blive stående.

I midsommerhaven plejer mange af buskene at blomstre. Men vi fik en del af de store buske beskåret sidste vinter. Den store dronningebusk undgik beskæring, og den pryder terrassen med et væld af lyserøde blomster.

Med denne lille rundtur i midsommerhaven vil jeg ønske jer alle en glad midsommer.

Hvad er ukrudt?

Ja, hvad er ukrudt? Min egen definition på ukrudt er ganske enkel, nemlig de planter jeg ikke vil have, der hvor de selv har bestemt sig for at vokse. Det kan være haveplanter, der har været lidt for villige til at så sig selv. Der kan godt være et bed i haven, hvor de får lov at vokse, mens de bliver luget op i resten af haven. Det kan også være såkaldt vilde planter fra naturen, som har fundet vej til haven, og som jeg ikke bryder mig om, enten fordi de ikke falder i smag, eller fordi de breder sig for meget.

Forleden fandt jeg denne smukke blomst.

Den var ny for mig, men ved hjælp af appen PlantNet fandt jeg ud af, at det må være en eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis.

Jeg fandt også ud af, at planten er hjemmehørende, og at den er værtsplante for 4 forskellige natsommerfugle. Det lød jo interessant, og da planten har smukke blomster samt lange elegante knopper og fine græsagtige blade, fik den lov til at blive stående, selv om den voksede midt i en gruppe katost. Altså ingen ukrudtsplante. Ved siden af havde en lille gruppe selvsåede svinemælk slået sig ned. De stod også med gule blomster. Da jeg ikke bryder mig om blomsterne og samtidig ved af erfaring, at svinemælk breder sig meget, blev de rykket op med hård hånd. Jeg ville ikke have det ukrudt. Tjah, det er ikke altid så let at være en gul blomst, der selv har fundet vej til haven.

I samme bed blomstrer blodrød storkenæb, Geranium sanguineum og skotsk lostilk, Ligusticum scoticum. Begge planter er hjemmehørende og vokser bl.a. ved kyster i Nordjylland. Jeg har selv "indført" dem i haven, og de er meget værdsatte. Her er efter min definition altså ikke tale om ukrudt.

Nu vil jeg skåne jer for flere lange tekster, men nøjes med at vise nogle af de planter, der blomstrer i haven.

Syren, 'Andenken an Ludwig Späth' i godt selskab med løvefod, Alchemilla mollis.

Stien i den hvide have med en lille gruppe blomstrende sommeranemoner, Anemone sylvestris.

Dagpragtstjerne, Silene fimbriata, blomstrer også i den hvide have.

Trekantblomst, Tradescantia med de blåeste blå blomster.

Pæonerne viser sig frem.

Kobjældernes frøstande er næsten lige så fine som blomsterne.

I parken, hvor vi ofte går en tur, blomstrer de store rhododendron. Buskene er kæmpestore, og de er vokset helt sammen.

Går man ind i midten af gruppen, ser man, hvor tykke grenene er blevet. Der er tit børn, som leger inde midt i planterne.