fredag den 24. maj 2019

Hvad gemmer der sig bag de gamle huse?

Jeg har flere gange gået i Grønnegade i Troense og nydt de gamle huse, de små forhaver og den fredelige idyl omkring gadekæret. Hver gang har jeg tænkt på, at det kunne være spændende at kikke om i haverne bag husene. I sidste weekend fik jeg så muligheden for at kikke ind i haven bag et af de gamle bindingsværkshuse, for da var Helle Troelsens skønne have "Troensehaven" åben.

Helles hus falder godt ind i rækken af Grønnegades gamle bindingsværkshuse. Foran er kun en smal forhave omgivet af en stensætning og en hæk, men kikker man op i indkørslen, aner man, at der gemmer sig en meget spændende have bag huset.


Når man går om bagved, åbenbares en stor have med gamle træer, en græsplæne med farveopdelte blomsterbede, en køkkenhave og meget mere.


Alt ser så frodigt ud. Her er ingen planter, der mistrives, tværtimod strutter de af sundhed. For Helle kommer jorden før planterne, og en af grundene til al den trivsel skal findes her:


Græsplænen brydes af store farveopdelte bede. Her kan man rigtig se, hvordan planterne trives i den gode jord.



Porcelænsærenpris, Veronica gentianoides, vokser flere steder i haven, og jeg kunne ikke lade være med at stoppe op og beundre dem. De stod så fine og ranke med de smukke lyseblå blomster.


Køkkenhaven har en central placering i haven. Den er omkranset af et espalier, hvorpå der bl.a. vokser æbletræer.

 
Her finder man også drivhuset, hvor planterne vokser i den gode muld. Men her er også plads til, at man i fred og ro kan sætte sig og nyde omgivelserne.


Gamle frugttræer er med til at give haven en helt eventyrlig stemning. Det er utroligt, at det hule træ klarer endnu en sæson.



Tulipanbedet stod endnu i blomst og er et festligt indslag i haven samtidig med, at det lange lige bed virker som en "opstrammer" i en haveplan, hvor der også er plads til de buede linjer.


Det sorte træhus ligger vinkelret på det gamle bindingsværkshus. Foran træhuset er et stort bed, som lige nu prydes af blomstrende allium.


I Troensehaven har man gjort sig umage med at skabe en have, som passer til husene på grunden, og det er i den grad lykkedes. Men man har også gjort sig umage med detaljerne, og det er lige, hvad der skal til for at sætte prikken over i'et.




Der er mange skønne siddepladser i haven, og det er godt, de er der, for man har brug for at kunne sætte sig stille ned og bare fordøje alt det smukke, der omgiver en.


Troensehaven er fint beskrevet og smukt fotograferet i bogen "Haven i Troense", der udkom i 2018.

fredag den 17. maj 2019

Smukke blade

Hos nogle stauder varer blomstringen kun kort, og derfor er det af stor kvalitet, hvis stauderne har smukke blade, som man kan glædes over resten af sæsonen. På min fototur rundt i majhaven fangede kameraet en række stauder, hvor bladene er noget særligt på grund af farve, facon eller struktur.

Storkenæb, Geranium renardii:


Fjervalmue, Macleaya cordata:


Den næste blev købt i en åben have, og jeg har ikke navnet på den. Jeg har ikke set den i blomst endnu, men det kan være, en af jer kan give mig navnet på baggrund af billedet af bladene.


Løvefod, Alchemilla mollis - nej, vi har ikke fået regn, det er havevanderen der har efterladt dråber på bladene.


Bronzeblad, Rodgersia podophylla:


Klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum'


Fyldt blodurt, Sanguinaria canadensis multiplex:


Hosta - desværre kan jeg ikke huske navnene på havens hostaer.


Selvom smukke blade absolut er en stor kvalitet, må jeg vel ikke helt glemme blomsterne. Det er syrentid, og hvad er skønnere end syrenblomster mod en blå himmel?


Eller små ydmyge ranunkelblomster?


Flere af havens storkenæb er i blomst. Her er det ovennævnte Geranium renardii. Det er ikke kun bladene, der er smukke, blomsterne er også fine, men i modsætning til bladene, har man kun glæde af blomsterne i kort tid.


Geranium sanguineum var. striatum har de yndigste sartrosa blomster. Blomstringsperioden er lang. Og så er planten meget tørketålende, hvilket gør den til en af havens favoritter.


Hav en god bededag - og god 17. maj til mine norske læsere!

fredag den 10. maj 2019

Majhaven

For mig har maj altid været årets skønneste måned. Jeg har lige fra jeg var barn forbundet maj med nyudsprungne bøge og blomstrende frugttræer. Det er der jo blevet lavet lidt om på i de seneste år. Nu er det i april, vi kan glæde os over bøgene og frugttræerne. Men jeg holder nu alligevel meget af maj. Det er i maj planterne for alvor får fylde og begynder at dække jorden.


Hostaerne har allerede store blade, og de giver frodighed til bedene.


Det er sjovt fra dag til dag at følge, hvordan hostabladene ruller sig ud.


Her er hostaerne i godt selskab med storkonval,


og her er det bjørnetidsel, Acanthus, der er selskabsplante til Hosta.


Scillaerne farver bedene i majhaven blå med deres yndige blomster. De breder sig temmelig meget, så i nogle af bedene bliver de luget op, men i de bede, hvor planterne gror lidt vildt, er scillaerne til stor glæde.


De gule lærkesporer danner fodpose om montbretiaens, Crocosmia, blade. Lærkesporerne kan blomstre uafbrudt til november, det er godt gået.


Lonicerahækken, som blev savet ned i vinter, har mange nye skud. Nu gælder det om at begrænse den, så den ikke bliver for stor. Bunddækket af guldjordbær må til gengæld gerne brede sig omkring hækplanterne.


Det er blomstringstid for mange af havens buske. I gårdhaven er rynkeblad, Viburnum Rhytidophyllum, i blomst.


Det er lang tid siden, vi sidst har haft nattefrost, så jeg er begyndt at plante krukkerne til. Tvillingblomst, Diascia, er en nem krukkeplante med en meget lang blomstringstid.


Det er nogle uger siden, jeg lagde mine dahliaknolde i jorden. De er ikke kommet op endnu, og jeg er ved at være lidt nervøs for, om jeg har fået knoldene lagt for tidligt. Nogle af knoldene lagde jeg i potter, de er til gengæld vokset godt og er klar til udplantning.


Figenbusken står med små skinnende grønne figner.


Det var lidt af, hvad majhaven har at byde på.

På vores morgentur går vi hver dag forbi denne fritvoksende hæk af sargentsæbler, Malus sargentii. Lige nu blomstrer den helt overdådigt.


Så kan maj næsten ikke blive smukkere.




fredag den 3. maj 2019

Så stå dog stille!

Sig det ikke til nogen, for det er lidt flovt, men somme tider snakker jeg med blomsterne, når jeg går i haven. Det er som regel ret hyggeligt og foregår i en god tone. Men i går, da jeg gik en tur med kameraet, kom jeg til at råbe lidt højt. Det blæste en halv pelikan, og jeg råbte til planterne, at de skulle stå stille. Men de ville ikke adlyde, så jeg kom ind med en serie uskarpe billeder.


Lige nu er haverne og landskabet præget af buske og træer med hvide blomster. Der er en lethed og friskhed over de hvide farver kombineret med planternes lysegrønne løv. Her i haven er det perlebuskene, Exochorda, der tiltrækker sig størst opmærksomhed. De smukke hvide blomster lyser op i et ellers lidt mørkt hjørne af haven. Buskene er smukkest, før blomsterne er helt udsprungne, for de elegante blomsterknopper sidder som perler på en snor.


Troldellen, Fothergilla, blomstrer med duftende cremehvide blomster.


Også frugttræernes hvide blomster præger landskab og haver. Her er det vores gamle æbletræ af sorten 'Rød Ananas', der blomstrer.


Anderledes dystre står vores vejtræer, som er ahorntræer med røde blade. Om man kan lide de røde blade er en smagssag, jeg ville nok have foretrukket træer med grønne blade, men lige efter løvspring, hvor bladene ikke fylder så meget og farven ikke er så intens, synes jeg, de er smukke.


Hjortetaktræet viser også de røde farver frem ved løvspring.


Vores nye klematis, Clematis 'Gladys Picard', var i knop, da vi købte den. Nu er blomsterne sprunget ud. De er rent hvide med et strejf af grønt. På de billeder, jeg har set af 'Gladys Picard, har jeg ikke set den grønne farve i blomsten, men det kan være, blomsterne bliver helt hvide med tiden?


I går var vi en tur i planteskolen, og da kom der 2 klematis af sorten 'Huldine' med hjem.


Klematisserne skal plantes ved det sorte plankeværk helt nede i bunden af haven.


I marts måned fik jeg en pose tulipanløg foræret. De skulle vel have været i jorden i efteråret, men bedre sent end aldrig, så jeg skyndte mig at lægge løgene. Der gik ikke mange dage, for de første spirer var synlige, og nu er tulipanerne allerede i blomst.


Det er spændende at se, hvilke planter der har overlevet sidste sommers tørke. Bregnen havde jeg sagt farvel til, for den var helt visnet ned. Men en god vintersøvn har åbenbart givet den fornyede kræfter.


Bronzeblad, Rodgersia podophylla, lever for alvor op til sit navn om foråret, senere bliver bladene grønne.


Selvom man bor inde i byen, kan man godt hist og her finde små rabatter, hvor naturen har taget over. Rabatten med engelsk græs og skråningen med alle de små storkenæb glæder jeg mig dagligt over.