Gode tørketålende stauder

Regntøjet er hængt til tørre efter en ualmindelig våd morgentur. Men selvom himlen igen har åbnet sluserne og har sendt vand ned over haverne i det meste af landet, vil jeg ikke helt slippe sommerens tørke. Den ekstreme tørke har sat gang i tankerne for næste års havesæson.

Jeg håber, at buske og træer er sluppet gennem sommeren uden at have pådraget sig varige skader. Værre ser det ud for stauderne, og der er sikkert nogle stykker, der må skrives på tabslisten. Desuden er der nogle, der har set så visne og kedelige ud, at jeg gerne vil erstatte dem med mere tørketålende stauder. Jeg tager med tak imod ideer til stauder, der kan holde bladene friske og grønne under en tørkeperiode.

Jeg har udvalgt 6 stauder, som har klaret sig forbavsende godt hele sommeren i vores have, og jeg vil præsentere dem her, da de måske kan inspirere andre, der er på udkik efter tørketålende stauder. Beskrivelsen af stauderne er ikke fyldestgørende, men man kan jo google :-) Alle billeder er fra arkivet.

Guldjordbær, Waldsteinia, er måske en lidt kedelig staude, men brugt som bunddække er den fortrinlig. Den breder sig hurtigt, hvilket er en fordel, hvis man gerne hurtigt vil have store områder under buske og træer dækket. Den er vintergrøn, hvilket selvfølgelig også er en fordel, da man gerne vil have nogle grønne flader at kikke på om vinteren. I fuld sol kan bladene godt blive lidt svedne, men under buske og træer har de holdt sig pænt grønne hele sommeren.

Asters. Vi har flere forskellige slags høstasters i haven, og de har generelt klaret sig godt i sommer. Nu begynder blomstringen, og det ser ud til, at de blomstrer fint på trods af tørken.

Bjergmynte, Calamintha nepeta, er ualmindelig tørketålende. Derudover kan der siges så meget andet godt om den staude. Den har en lang blomstringsperiode, insekterne elsker den, og den har en dejlig duft. Som så mange andre tørketålende stauder, bryder den sig ikke om vinterfugt ved rødderne. 

Katteurt eller blåkant, Nepeta faassenii 'Purrsian blue'. Jeg kalder den katteurt, for kattene er glade for at ligge i den. Denne katteurt har en lav og kompakt vækst, hvilket bl.a. gør den velegnet som kantplante. Blomsterne er forholdsvis store i forhold til andre sorter. Efter blomstring kan den klippes tilbage, hvorefter den vil komme med en ny blomstring. Den er let at stiklingeformere, så jeg er i gang med at lave nye planter, som jeg vil bruge som kantplanter.

Poppelrose, Lavatera olbia 'Barnsley' har jeg aldrig set hænge med bladene, selvom de er store. Den har nemlig en meget lang pælerod. Det er en plante, der kræver temmelig meget plads, men den kan beskæres. Fryser den tilbage, vil den som regel skyde fra roden, men vinterdække kan anbefales de første par år.

Kobjælde, Pulsatilla vulgaris, er forårsblomstrende, men den er køn hele havesæsonen, da de grønne blade er dekorative og dækker jorden godt, desuden har planten flotte og særprægede frøstande. Det gælder for kobjælde som for så mange andre planter, at den ikke må tørre ud de første par år.

Med denne weekendbuket, der består af georginer, pæonblade og kvæsurt, vil jeg ønske jer en dejlig weekend.

Et tørkeramt London

Man kan godt blive rystet over den tørre sommer. Vores have har nærmest ligget i dvale hele sommeren, og planterne er blevet mere og mere visne at se på. Græsplænen er vel kun blevet slået en 2-3 gange. Skal det fortsætte sådan fremover, er tørketålende planter og grushaver ikke engang nok til at opretholde en nogenlunde pæn have. Selv de store træer har det svært. 

I den forløbne uge har vi holdt en lille ferie i London. Engelske haver er noget ganske særligt, og jeg havde glædet mig til at komme over og beundre resultatet af englændernes haveglæde. Men hvor blev jeg skuffet. 

Det var dette syn, der mødte os.

De ellers så berømte engelske golfplæner havde ikke et grønt strå. 

Vi gik en tur i Holland Park. Nogle af de store træer var helt brune, som var det efterår.

Visne blade dækkede jorden. Igen ledte det tankerne hen på efterår.

Der var vandingsforbud, så der var ikke rigtig noget at gøre andet end at vente på regn.

De stedsegrønne havde klaret sig hæderligt.

En gruppe hvide rølliker blomstrede i græsplænen. Stilkene var ganske korte.

Selv det lille egern så ud, som om det bad om hjælp. Man havde tømt havens vandbassin for at få lidt vand til planterne.

Vi fik ikke en dråbe regn, mens vi opholdt os i London. Hvad er det lige, der sker med klimaet?

Men alt var heldigvis ikke bare brunt og trist. Englændernes farveglæde fornægtede sig ikke. Se blot denne hyggelige pub.

Eller hvad med dette farverige gårdinteriør i Neal's Yard.

Jeg vil slutte med denne lille serie fra Borough Market. Det er et sted, jeg aldrig tidligere har været, men jeg læste om markedet på Marikas blog, og det lød så spændende, at jeg måtte derhen.

Eller hvad med en gammel ost?

En tur på heden

Der er så smukt på heden på en augustdag, når lyngen blomstrer. Billederne er fra Dejbjerg Hede, og de er taget i søndags. Desværre ville solen ikke skinne, men luften var klar, og der var en storslået udsigt over lyngbakkerne.

Det er meget tørt, og jeg var spændt på, om det havde påvirket lyngens blomstring. Det så det heldigvis ikke ud til, men selv om vi kun er midt i august, var det på slutningen af blomstringen. 

Gummistøvlerne blev godt støvede i det tørre sand. Jeg tager altid gummistøveler på, når jeg går på heden, for der kan være hugorme.

Der var mange små selvsåede egetræer i lyngen. Hvis heden ikke plejes ved fx afgræsning eller slåning, vil de selvsåede træer vokse op og skygge for lyngen, som vil gå ud.

På heden ligger mange sten. De blev efterladt af istidens smeltevand. Det må have været et slidsomt arbejde for hedebønderne at fjerne stenene, når de opdyrkede heden.

Flere steder på heden vokser der tyttebær. Bærsamlere går rundt og plukker bærrene og anvender dem til fx syltetøj, der er en delikatesse. Tyttebærrene har i århundreder tjent som en fødekilde for hedeegnenes beboere. Egtvedpigen blev begravet for ca. 3400 år siden, og i hendes grav har man fundet rester af tyttebær.

Vi gik en dejlig tur på heden, og bagefter fandt vi madkurven frem og nød den medbragte kaffe.

-------

Der er ikke så meget at fortælle fra haven. I går blev den del af græsplænen, der ligger i skygge, slået. Den mest solbeskinnede del er ikke blevet slået siden begyndelsen af juli. Det fortæller lidt om, hvor tørt der er.

Høstanemonerne plejer at være havens trækplaster på denne tid, sådan blev det desværre ikke i år.

Andre stauder klarer sig bedre. Bjergmynterne, Calamintha nepeta, blomstrer på livet løs. Hvis man kommer til at røre ved dem, udsender de den dejligste duft, og insekterne er vilde med blomsterne.

Violfrøstjernerne bliver ikke så høje i år, men de har fine blomster.

Også floksene blomstrer. Når man klipper de visne blomster af, kommer der hurtigt nye.

I foråret blev der købt et par storkenæb, Geranium 'Azure Rush'. De tåler åbenbart tørken, og de har blomstret hele sommeren.

Blåhatten er meget tørketålende. Den er blevet stor og lidt uregerlig, så den bliver somme tider klippet lidt tilbage. Den er med til at sikre haven et rigt insektliv.

Stolt kavaler har været meget længe om at komme i blomst i år. Som så mange andre planter i denne sommer er den angrebet af lus, der sidder tæt på stænglerne. 

Har man en gang haft rød melde, Atriplex hortensis, i haven, bliver den ved med at dukke op hist og her. Denne har anbragt sig ved siden af en kvæsurt, Sanguisorba. De er et godt par sammen.

Augusthaven

Augusthaven byder på både glæder og skuffelser, men glæderne er heldigvis i overtal. Og når jeg tænker efter, er det vist sådan, det plejer at være. Der er altid noget, som ikke rigtig vil trives af den ene eller den anden grund, det kan fx være skadedyr, tørke, eller at haveejerne har været dovne og har forsømt haven

I år er det tørken, der er skyld i mistrivslen. Det er især stauderne

og græsplænen, der er ramt.

Men heldigvis er der også opmuntrende syn, når man går rundt i haven eller kikker ud på den. Der er en del blomster i augusthaven, og der er mange sommerfugle og andre insekter. Indtil tørken satte ind, var der vældig grøde i planterne, så de fylder godt og skaber læ og rumvirkning omkring havens siddepladser.

De røde montbretia, Crocosmia, blomstrer over lang tid, og efterhånden som de enkelte blomster falder af, begynder frøstandene at udvikle sig, og de er også dekorative.

Næste plante er Clematis 'Huldine'. Den lever sit eget stille liv i bunden af haven, men når den blomstrer, bliver der lagt mærke til de smukke hvide blomster med det lyserøde skær.

Ved garagemuren blomstrer slyngrosen 'Salita' med store orangerøde blomster.

Rosen er lidt langbenet, men det gør til gengæld, at der er plads til et lille bed i varme farver med tagetes, georginer, gulbladet merian og japansk skovgræs under den.  

Sommerblomster gør jeg ikke så meget i, men den blå dusksalvie, Salvia viridis, sår sig selv, hvor den kan finde en plads, og de blå blomster er velkomne.

 

Poppelrosen, Lavatera 'Barnsley' frøs næsten helt ned sidste vinter, men den er allerede blevet stor igen.

Dette hjørne bliver kaldt det gule hjørne, fordi der hovedsageligt vokser gule blomster eller planter med gule blade. De små gule blomster med det fine løv er skønhedsøje, Coreopsis.

Merian, Origanum laevigatum 'Herrenhausen' er smuk, tørketålende, længeblomstrende og desuden en god insektplante, så kan man næsten ikke ønske sig mere.

En anden krydderurt vintersaren, Satureja montana, har stort set de samme gode egenskaber som merianen. 

Der er mange sommerfugle i haven nu. På billedet herunder er det en tidselsommerfugl, der sidder på en djævelsbid, Succisa pratensis.

Endelig er hortensiaerne ikke til at komme uden om, hvis man vil skrive om blomster i augusthaven. De to eksemplarer af 'The Bride' er store og meget blomsterrige.