En solskinsdag i oktober

En oktobermorgen, hvor solen kaster lange skygger i det dugvåde græs, kan være lige så smuk som en sommermorgen. Og så er fordelen ved oktober, at man ikke skal så tidligt op, for at opleve solopgangen.

Solen fik dugdråberne i staudehirsen til at skinne, som var den besat med tusindvis af diamanter.

Solen stod lige over staudehirsen, men troldhaslens krone dækkede for solen, så det var muligt at fotografere.

Græsplænen, der var tørkeramt i sommer, er nu frisk og grøn.

En gruppe hosta med grøn-hvide blade, hortensiaer og kugleklippede taks skaber frodighed i skyggen nord for huset.

De brune frøstande gløder i oktobersolen.

Høstastersen, Aster novae-angliae 'Kylie', med de yndige små lyslilla blomster, springer ud som en af årets sidste blomster. Den er min favorit blandt havens høstasters. Både knopper og blomster er så fine, og så er blomsterne meget holdbare også i buketter.

Vi har 5 rønnetræer i haven. På de 4 er der spist op, mens fuglene ikke har rørt bærrene på det 5. træ. Sådan plejer det også at være. Bærrene må have en meget grim smag. Det er træls for fuglene, men jeg glæder mig til gengæld over at kunne nyde synet af de skinnende orangerøde bær.

Inden solen gik ned efter en smuk oktoberdag, fangede solstrålerne bærmisplerne. Op mod det sorte plankeværk skinnede bladene, som var de forgyldte.

Efterårsferien står for døren, og jeg vil ønske jer, der skal på efterårsferie en rigtig dejlig ferie. I andre må have en god weekend!

Hvordan gik det med georginerne?

Georginer er gode til at tiltrække sig opmærksomhed. De store farvestrålende blomster lyser op i sensommerhaven igennem flere måneder, og jo flere man plukker, jo flere kommer der. Oktober startede våd og blæsende, og det var hård kost for de ellers så robuste georginer. Nye blomster er på vej, men det store blomstershow er vist forbi for i år. Så det er tid at gøre status.

'Lilac Time' er en høj plante med stive stængler. Den vælter ikke så let, og den er god til af bære blomsterhovederne. Blomsterne er temmelig store og de er holdbare. 'Lilac Time' har gjort det godt igennem hele sæsonen, så den er værd at satse på til næste år.

'Thomas A. Edison' er en høj georgine med meget store blomster. Blomsterne er lidt for store og prangende efter min smag. Blæsten har været hård ved planterne. Nogle af stænglerne er væltet, selvom de var bundet op, og planterne har ikke helt kunnet bære de tunge hoveder. Jeg er ikke sikker på, at jeg vil overvintre knoldene.

'Noordwijk's Glorie' skal have prisen som den bedste af årets georginer. Den er helt utrolig blomsterrig, og den bliver ved og ved med at blomstre. Den har meget stive stængler og har tålt blæsten godt.

Georginen på det næste billede har jeg ikke navnet på. På posen stod der kun Dahlia decorative lilac/pink. Den stammer fra et par tilbudsknolde købt i Bilka. Planterne kom sent i blomst, og der har kun været ganske få blomster. Stilkene er meget spinkle, så de store hoveder vil ikke holde sig oprejst. Det er ikke en georgine, jeg vil overvintre.

'Karma Serana' er en god og smuk georgine, som vi har haft i haven i en hel del år. Planten bliver ikke så høj, og den kan som regel klare sig uden opbinding. Blomsterne er hvide med et grønligt skær i midten. De er meget holdbare i buketter. Det er en georgine, som jeg ikke kan undvære. 

'Creme de Cassis' har nogle meget smukke blomster i en lys lilla farve med en mørkere bagside. Den har måske ikke været så blomsterrig, men til gengæld kom den meget tidligt i blomst. Det er en georgine, som også skal have sin plads i haven til næste år.

Den sidste af havens georginer har jeg ikke navnet på. Knolden stammer fra et plantemarked, hvor det eneste jeg fik at vide var, at planten ville få små gule blomster. Som det ses af billedet, blev det ikke tilfældet. Jeg bryder mig ikke om røde blomster, så den er helt alene om at repræsentere den røde farve i haven. Men, som en tidligere statsminister engang sagde, har man et standpunkt til man tager et nyt. De små røde blomster er frække farveklatter i det brogede bed, og jeg er virkelig kommet til at holde af dem. Planten har en meget opret vækst, og fylder derfor ikke ret meget. Blomsterne er meget holdbare og virkelig fine i buketter. 

Det var lidt om, hvordan det er gået med årets georginer. Alt i alt har det været et godt georgineår. Jeg har mest gjort det i typen dekorativ. Men nogle af georginerne er blevet lidt for store efter min smag, så til næste år har jeg planer om at købe nogle georginer af typen pompon.

Oktober

Ved indgangen til oktober er haven selvfølgelig præget af efteråret. Men den er også præget af, at septembervejret har været lunt og solrigt og uden nattefrost. Der er fortsat mange blomster, og efterårsfarverne er kun lige begyndt at indfinde sig på træer og buske. Der er dog faldet en del blade af træerne. Det må dels skyldes tørken, dels at vi havde en dag med kraftig blæst. Vi har fået 56 mm regn i september. Heraf er halvdelen faldet inden for det seneste døgn.

Benvedden er som regel først med efterårsfarverne.

Tobakspibeplantens blade er blevet kæmpestore i år. Planten bliver klippet helt ned til jorden hvert forår.

Salvien 'Amistad' er langt om længe kommet i blomst. Sidste år havde jeg en stor plante, som desværre frøs væk i vinter. Jeg var forberedt på, det kunne ske, så jeg havde taget en stikling, som jeg imidlertid havde glemt, så den var ret forsømt, da jeg fandt den i foråret. Men den kom sig, og nu blomstrer den med smukke mørklilla blomster.

Perlekurv er en lidt anonym staude. Men den er smuk med det grå løv og de små hvide blomster, der blomstrer over lang tid. Blomsterne kan tørres, men jeg har aldrig prøvet. Perlekurv bliver oftest beskrevet som tørketålende. Det mener jeg ikke den er. I vores have visner bladene, hvis den har det for tørt.

Her i haven har det ikke været et godt rosenår. Måske har roserne tørstet på trods af vanding. 'Focus' har en enkelt blomst, som ser ud til at være ganske tilfreds med, at der det seneste døgn er kommet 28 mm regn.

Aster lateriflorus, som vist nok kaldes sommerens farvel, ser så let og yndig ud med de bittesmå blomster. De matcher sankthansurtens store og tunge blomster.

En ny sankthansurt er lige kommet til. Det er Sedum hybrid 'Class Act', der har blomster i en stærk mørk rosa farve. Den skal vist plantes i det spraglede bed. 

Planten er købt som frø. Jeg kan simpelthen ikke huske navnet. Måske jeg kan få hjælp? Jeg går ud fra, den er etårig.

Regnen var velkommen, men planterne blev lidt forpjuskede, så de var ikke så fotogene, da jeg var ude med kameraet i går. 

 

Det brogede bed

I foråret lavede vi denne lille sti igennem et staudebed. Stien blev primært lavet, fordi det skulle være lettere at komme ind i bedet, når der skulle luges eller plukkes blomster.

Staudebedet var allerede før anlæggelsen af stien lidt rodet. I tørkesommeren 2018 var en del stauder gået ud, og de var fortrinsvis blevet erstattet af sommerblomster, da jeg gerne ville have et blomstrende bed til fryd for øjet og til buketter. Da stien var anlagt, var det derfor nærliggende at flytte lidt rundt på beplantningen og tilføre noget nyt. 

I juni så bedet sådan ud. Til venstre for stien ses snefrytlens hvide blomster samt en salvie med rosa blomster. Til højre er det salvie 'Caradonna'.

Jeg er glad for hvide og patelfarvede blomster, og det bærer vores have tydeligt præg af. Men jeg har i lang tid haft lyst til at prøve at lave et broget bed i alle mulige stærke farver, og det "nye" bed var udset til dette eksperiment.

I juli så bedet sådan ud. De stærke farver begynder så småt at vise sig. Der ses en gul kællingetand samt et par grupper blå dusksalvie. Den rosa salvie blomstrer stadig.

I august var der endnu mere knald på farverne, men jeg vælger at vise et augustbillede af staudehirsen. Den vokser to steder i bedet. Det er en af de mest elegante græsser jeg kender.

Septemberbilledet blev taget for et par dage siden. Nu er det især georginer, man lægger mærke til.

Georginerne er meget høje i år, så de kan ses over hækken, hvilket er til glæde for de forbipasserende.

I bedet blomster forskellige sommerblomster. Her ses løvemund og på billedet nedenunder dusksalvie.

Langs stien har jeg plantet nogle grupper af en lav høstasters. Den blomstrer nu og vil fortsætte blomstringen ind i oktober.

En oregano har blomstret siden starten af juli. 

Som det ses af billederne er ønsket om et broget bed i hele farveskalaen stort set blevet opfyldt, og der har gennem hele sæsonen været mange blomster. De laver planter langs stien vokser fint og er så småt ved at dække flisekanterne.

Så langt, så godt - og dog - for jeg er bare ikke tilfreds. Bedet virker uharmonisk, og det irriterer mig. Jeg har spekuleret på, om det er farvesammensætningerne, jeg ikke kan vænne mig til. Der er jo unægtelig lidt langt fra mine pastelfarvede og hvide bede, til det meget farvestrålende bed i alle mulige farver. Men jeg tror ikke, det er farverne, der irriterer mig. Jeg tror nærmere, det er georginerne, der er for dominerende. Til næste år, vil jeg satse på nogle lavere georginer med mindre blomster. Og så skal de rykkes længere tilbage. Nogle af sommerblomsterne vil jeg erstatte med stauder, da jeg ikke synes, jeg har fået så meget ud af sommerblomsterne. Jeg tror, de har haft det for tørt.

En have bliver man heldigvis aldrig færdig med ...

Indian summer

Når man går ind på ordnet.dk og læser definitionen på indian summer står der: "Periode om efteråret med sommervarme, klar himmel, lav sol og vegetation i gyldne farver". Definitionen passer præcis på septembervejret, og hvor har det været skønt. 

Dahliaerne 'Noordwijk's Glorie', strækker sig efter solen.

Månestråle, Kirengeshoma palmatum, ser derimod helt nedbøjet ud, men den lever også et liv på skyggesiden.

Høstasters er nemme stauder, der ikke gør meget væsen af sig før sidst på sommeren. Så kommer de til gengæld med et væld af blomster, og senere kommer der de yndigste kuglerunde frøstande.

Vi har flere forskellige sankthansurt i haven, men jeg holder mest af den med de lilla blomster. Den kom hertil i en buket, så navnet kender jeg ikke. 

Hvide høstanemoner, Anemone japonica 'Honorine Jobert' i godt selskab med elefantgræs.

Før tørkesommeren i 2018 var jorden foran bambusserne dækket af storkenæb, Geranium 'Rose Claire'. Men tørken tog næsten livet af dem, så vi plantede 5 hostaer, 'June', imellem de sørgelige rester af storkenæbene. Nu gror hostaer og storkenæb i skøn forening. 

I den hvide have vokser planterne tæt, og stien er næsten skjult.

Midt i bedet vokser en pilebladet pære, Pyrus salicifolia 'Pendula'. Den bliver klippet med meget hård hånd hver vinter, men i løbet af sommeren sender den lange skud ud til alle sider, så nu ser den helt uredt ud.

 

Lidt uorden i frisuren er der også hos skovranken.

Perlebusken står med fine grønne frugter. Senere skifter farven til brun.

Hortensiaen, 'The Bride' skifter også farve. Den er hvid i udspring, men om efteråret bliver blomsterne mere og mere rødlige.

Forleden kom der 19 mm regn. Det var lige, hvad haven trængte til. Fluks blev vandslangen rullet sammen og hængt på plads. Men det var vist desværre slut med indian summer for denne gang.