Hvad er ukrudt?

Ja, hvad er ukrudt? Min egen definition på ukrudt er ganske enkel, nemlig de planter jeg ikke vil have, der hvor de selv har bestemt sig for at vokse. Det kan være haveplanter, der har været lidt for villige til at så sig selv. Der kan godt være et bed i haven, hvor de får lov at vokse, mens de bliver luget op i resten af haven. Det kan også være såkaldt vilde planter fra naturen, som har fundet vej til haven, og som jeg ikke bryder mig om, enten fordi de ikke falder i smag, eller fordi de breder sig for meget.

Forleden fandt jeg denne smukke blomst.

Den var ny for mig, men ved hjælp af appen PlantNet fandt jeg ud af, at det må være en eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis.

Jeg fandt også ud af, at planten er hjemmehørende, og at den er værtsplante for 4 forskellige natsommerfugle. Det lød jo interessant, og da planten har smukke blomster samt lange elegante knopper og fine græsagtige blade, fik den lov til at blive stående, selv om den voksede midt i en gruppe katost. Altså ingen ukrudtsplante. Ved siden af havde en lille gruppe selvsåede svinemælk slået sig ned. De stod også med gule blomster. Da jeg ikke bryder mig om blomsterne og samtidig ved af erfaring, at svinemælk breder sig meget, blev de rykket op med hård hånd. Jeg ville ikke have det ukrudt. Tjah, det er ikke altid så let at være en gul blomst, der selv har fundet vej til haven.

I samme bed blomstrer blodrød storkenæb, Geranium sanguineum og skotsk lostilk, Ligusticum scoticum. Begge planter er hjemmehørende og vokser bl.a. ved kyster i Nordjylland. Jeg har selv "indført" dem i haven, og de er meget værdsatte. Her er efter min definition altså ikke tale om ukrudt.

Nu vil jeg skåne jer for flere lange tekster, men nøjes med at vise nogle af de planter, der blomstrer i haven.

Syren, 'Andenken an Ludwig Späth' i godt selskab med løvefod, Alchemilla mollis.

Stien i den hvide have med en lille gruppe blomstrende sommeranemoner, Anemone sylvestris.

Dagpragtstjerne, Silene fimbriata, blomstrer også i den hvide have.

Trekantblomst, Tradescantia med de blåeste blå blomster.

Pæonerne viser sig frem.

Kobjældernes frøstande er næsten lige så fine som blomsterne.

I parken, hvor vi ofte går en tur, blomstrer de store rhododendron. Buskene er kæmpestore, og de er vokset helt sammen.

Går man ind i midten af gruppen, ser man, hvor tykke grenene er blevet. Der er tit børn, som leger inde midt i planterne.

En smuk geranium

De fleste af os synes vist, det er en fordel, når planter har en lang blomstringsperiode. Der findes en del stauder, som blomstrer hele sommeren, og det er rigtig skønt. Men det er som om, man bemærker dem mest i starten af blomstringen, så vænner man sig til, at de er der. Anderledes er det med de blomster, der kun blomstrer i en kort periode. Man ser frem til, at de skal komme i blomst, og man nyder dem intenst i den korte tid, blomstringen varer.

En af de stauder, jeg altid går og glæder mig til er storkenæb, Geranium renardii 'Philippe Vapelle'. 

Blomsterne har en utrolig smuk blå farve, og de lilla åretegninger er så tynde og fine. Her ses den i godt selskab med bjerghulsvøb.

Også bladene er dekorative.

'Philippe Vapelle' bliver ca. 30 cm høj. Blomstringen varer fra sidst i maj til først i juni. Planten trives i sol og let skygge. Den er velegnet både i staudebedet og som bunddækkeplante i større flader.

Nu er det staudernes tid, og frem til sankthans springer der næsten hver dag nye stauder ud. Pæonernes store blomster tiltrækker sig altid opmærksomhed.

Mere diskrete, men meget yndefulde er pimpinellens, Pimpinella major 'Rosea', lyserøde blomsterskærme.

Pimpinella er også en af de stauder, der har nogle meget smukke blade.

Som den første af sommerblomsterne er honningurten, Phacelia tanacetifolia, sprunget ud.

Blandt buskene er japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' den mest iøjnefaldende. Den er efterhånden blevet en stor busk.

I naturen er blomsterfloret også snart på det højeste. Vi har været en tur i Bjørnemosen, hvor der var mange smukke engblomster: engkarse, trævlekrone, engkabeleje og forskellige orkideer.

En rundgang med kameraet

Sommeren er lige om hjørnet, og haven ligner også mere en sommerhave end en forårshave. De sarte lysegrønne forårsfarver er ved at være ovre, og bladene har fået deres "sommergrønne" farve. Buske og træer står i blomst, og giver farver og duft til haven.

Favoritten er syrenen 'Fynsk Forår'. Den har den smukkeste lyslilla farve, og den spreder en dejlig duft ud over haven.

En anden smuk syren er den mørklilla 'Andenken an Ludwig Späth'.

Den lille klokkebusk, Weigela, har jeg desværre ikke navnet på. Den bliver kun knap en meter høj. Den er ikke kræsen, men vokser i den tørre jord under tagudhænget ved en sydmur. 

Bølgekronet storkenæb, Geranium Phaeum, breder sig villigt. Hvad man ikke kan se på billedet er, at den danner bunddække i et bed med 3 poppelroser. Poppelroserne frøs ned i vinter, men heldigvis skyder de fra roden, så de skal nok vokse storkenæbbene over hovedet i løbet af sommeren.

Mange synes, at Allium har smukke blomster. Jeg er så træt af Allium, for de sår sig ganske uhæmmet, og hvert år luger jeg spandfulde af selvsåede planter op :-(   Nogle enkelte har dog fået lov at blive stående - for blomsterne er jo i grunden ganske kønne, hvis altså man husker at fjerne dem, inden de går i frø ;-)

Hosta 'June' kan ikke brillere med smukke blomster nu, men til gengæld kan den vise smukke blade.

Ved indgangspartiet har den røde dør fået selskab af hvide stedmorblomster. Fuglebadet ved garagemuren er flankeret af næsten selvlysende gulgrønne blade. Det er gulbladet merian. I midten af billedet ses kobjældernes dekorative frøstande.

Bliver man nysgerrig efter at se, hvad der gemmer sig bag åbningen i muren, kommer her et billede fra gårdhaven.

Vender man sig, når man står i gårdhaven og kikker den modsatte vej, ser man henimod den store cypres og cafeskiltet, der viser vej til en lille overdækket terrasse med et cafebord.

Denne lille terrasse kalder vi køkkenterrassen, fordi en havedør fører fra køkkenet og ud til terrassen.

Rønnetræerne blomstrer. Det er for mig et tegn på, at vi går fra forår til sommer.

Kammeraet kom også med uden for hækken. På morgenturen kunne jeg ikke lade være med at fotografere de smukke kulsukkerplanter, Symphytum, der vokser i kanten af byparken.

Til slut til noget helt andet. Enghøj Staude Have er en ualmindelig dejlig have, der ligger i nærheden af Åkirkeby på Bornholm. Vi så haven for en del år siden og var meget begejstrede. Nu er der kommet en bog om haven.

Bogen er skrevet af  landskabsarkitekt Frank Kirkegaard og grafisk designer Helene Ingerslev. Bogens billeder er fotograferet af Frank Kirkegaard. Det er en bog med en kortfattet tekst, men til gengæld med mange billeder. Det er forfatternes håb, at bogen kan give inspiration. Det kan den i høj grad, for fotografierne er af høj kvalitet, og de præsenterer haven så både de lange kik og de enkelte planter vises. Bogen kan varmt anbefales.

Blomster i majhaven

I maj er der højsæson for plantemarkeder. Jeg har været til plantemarked i vores lokale afdeling af Haveselskabet, og jeg kom selvfølgelig ikke tomhændet hjem :-)

Jeg købte bl.a. 2 små potentiller, Potentilla tridenta 'Nuuk'. Jeg bliver lidt forvirret når jeg googler den, for nogle steder hedder den buskpotentil og andre steder staudepotentil. Nogle steder står der, at den bliver 10 cm høj, andre steder står der 30 cm. Jeg har plantet den i den hvide have, så må jeg se, hvordan den udvikler sig.

Jeg købte også en bjerghulsvøb, Chaerophyllum hirsutum 'Roseum'

Det er virkelig en smuk staude. Jeg har den i haven i forvejen, og den står lige nu med yndige lyserøde skærmblomster.

Der er fortsat tulipaner i blomst. Her er det den næsten sorte 'Queen of Night', der mænger sig med en ligeledes meget mørk bølgekronet storkenæb, Geranium phaeum.

I den hvide have blomstrer 'Spring Green'. Foran tulipanerne ses bladene af en brogetbladet stjerneskærm, Astrantia.

Den lille botaniske tulipan hedder 'Batalinii Bright Gem'. Den har nogle virkelig smukke gule blomster med et orange skær. Den bliver kun ca. 15 cm høj, foretrækker en solrig plads og er flink til at komme igen år efter år. Den kan varmt anbefales.

Klokkeskillaerne er så smukke med deres blå klokkeblomster. Her i haven bliver de holdt i kort snor, da de ellers let kan komme til at brede sig for meget. Løgene ligger dybt og er derfor svære at grave op. Men de får lov at vokse langs bøgehækken. Når blomsterne visner, bliver hele planten klippet ned for at undgå selvsåning.

Ildvortemælken, Euphorbia 'Fireglow' vil gerne løbe lidt, og den har kastet sin kærlighed på bronzeblad, Rodgersia. Man kan da ikke sige andet, end at de er et godt par sammen.

Perlebusken, Exochorda, står med de smukkeste hvide perler.

Som den sidste af majhavens blomster vil jeg vise snebollebusken, Viburnum burkwoodii 'Conoy'. Busken bagerst med alle de nye gulgrønne skud er en buksbom.

I sidste uge var jeg en tur i Holstebro. Jeg kunne ikke lade være med at tage et par billeder på torvet. De store plantebeholdere lyste op i bybilledet med blomster i varme og stærke farver.