fredag den 23. september 2022

Smukke belægninger

Til dette indlæg har jeg været i fotoarkivet og samlet en serie billeder med havegange og terrasser med smukke belægninger. Hvad er der nu galt med flisestier og græsgange, vil nogle måske spørge. Der er absolut intet galt med cementfliser og græs. Tværtimod. Det enkle er ofte det smukkeste. Men små fine detaljer i belægningerne kan i nogle tilfælde være prikken over i'et.

På de næste to billeder vises, hvordan man kan lægge en stenbelægning med et lille mellemrum, som er fyldt ud med græs. Det kæder sti og græsplæne sammen på en smuk måde. Første billede er fra Fredensborg Slotspark, og det næste billede er fra Botanisk hage i Oslo.



Næste billede er fra Haven i Hune, hvor der er leget lidt med belægningen. Virkningen er god, fordi symmetrien fortsætter i beplantningen og "pergolaen" i baggrunden.

 
Igen et billede fra Hune. Her er indhakket i flisebelægningen blødt op ved at lægge en trekant af  pigsten. Enkelt og smukt.


På Gulbenkienmuseet i Lissabon kan de bare det der med flisebelægninger. De næste tre billeder er herfra.




De næste to billeder er fra en privat have i Østjylland. Hvor stierne mødes, er der lavet en cirkel af brosten. Bemærk bedet der er kantet med græs, således at alle fire stier har græs op mod fliserne.



I en have i Sønderjylland er der lagt nogle bånd af brosten i en flisebelægning. En enkel detalje med en stor virkning.


Nogle haveejere lægger fliser i flotte mønstre. Det kan se meget smukt ud, især hvis man begrænser sig til et mindre område. Næste billede er fra Haven i Hune.


I en have på Fyn har man også leget med flisemønstre.


Her kommer et billede fra Cph Garden, hvor der er brugt granitsten og pigsten til at skabe en spændende belægning på en havegang.


Det næste billede er fra en privat have i Holland. Her har man gjort sig umage med belægningen under en af havens hyggelige siddepladser.


Umage har man også gjort sig i Laubjergs Rosenhave. Det må have krævet et større regnearbejde, da man lavede denne belægning.


 Jeg håber, overstående kan være til inspiration. 



fredag den 16. september 2022

Sensommer


Æbler lyser rødt på træernes grene, 
høsten går ind. 
Går igennem skoven ganske alene,
stille i sind.

Gyldne farver og sensommerbrise
fylder hjertet med vemodig musik,
går og nynner en sensommervise
fjernt fra byens larmende trafik.

Kirsten og Finn Jørgensens dejlige sang, som bærer titlen "Sensommervise", bliver sunget til mange arrangementer i denne tid. Og har man været med til at synge den, er det svært at få den iørefaldende melodi ud af hovedet, man kan blive ved med at gå og nynne den.

Vi har kun tre slags frugtbuske/-træer i haven. Vores gamle æbletræ, som er af sorten 'Rød Ananas', har båret mange kilo frugt i år, og vi nyder de saftige, aromatiske æbler.

Vinen med navnet 'Lilla', der vokser på læmuren i gårdhaven har også modne frugter. 

Figentræet, 'Precose de Dalmatie', bærer godt. Vi plejer at kunne dele fignerne med fugle, mus og hvem der ellers lever i haven, men i år har vi ingen figner fået. De bliver desværre spist, inden jeg når at plukke dem. Jeg ved ikke, hvem synderne er, men jeg er temmelig utilfreds.

Rønnebærrene må være en stor delikatesse for solsortene. De har holdt fest i flere dage, og det var svært at finde en klase, der ikke var spist af.

I den tørketålende have er det også tydeligt at se, at sommeren går over i efteråret. Farverne skifter og blomsterne afløses så småt af frøstande.


Næste billede går tættere på brudeslørene, der svæver så lette på deres tynde stilke. Bagved ses russisk mandstro.

Salvie 'Amistad' har vokset sig stor, næsten 2 m i højden. Den blomstrer på livet løs, og har gjort det i mange uger. Men den plejer heller ikke at lade sig påvirke af efterårets komme.

Høstasters må vel kunne kaldes månedens staude i september. Her er en lav høstasters med ukendt navn. Den har fint løv og yndige blålilla blomster. Den er god langs flisekanter.

Hvis jeg skal udnævne en blomst til at være hele sensommerens blomst, må det blive den hvide høstanemone, 'Honorine Jobert'. 

Den starter blomstringen i begyndelsen af august og forsætter til langt ind i efteråret. Den har nogle meget elegante hvide blomster på lange stilke, og den kræver ingen opbinding. Den bliver omkring en meter høj. Planten har klaret sig godt igennem den tørre sommer. Den trives i både sol og halvskygge.

Hortensiaerne skifter farver. De startede som hvide, blev svagt lyseblå, og nu varierer farven mellem rødlilla og blålilla med et grønligt skær.

Til slut vises en lille fejltagelse. Da jeg i foråret plantede mine pelargoniestiklinger i potter, satte jeg to stiklinger i hver potte. I en af potterne kom jeg til at plante to stiklinger i forskellig farve. 



fredag den 9. september 2022

Dahliasæson

Jeg var lidt i tvivl, om jeg skulle kalde mit indlæg dahliasæson eller georginesæson. Dahlia er det latinske navn og georgine det danske navn. Iflg. Den Danske Ordbog er det den svenske botaniker Andreas Dahl (1751-1789), der har lagt navn til Dahlia, mens navnet georgine kommer fra den russiske botaniker Johann Georgi (1729-1802). Efterhånden tror jeg, de fleste danskere bruger navnet Dahlia, og betragter det som plantens danske navn.

På vores rejse med Haveselskabet til Holland i slutningen af august, gjorde vi holdt ved Dahliahaven i Altona. I haven vokser 11.000 dahliaplanter fordelt på mere end 600 forskellige slags. August-september må vel betegnes som højsæson for blomstringen, og det var et betagende syn at se alle de store farvestrålende blomster. De store træer og de lange klippede hække, der omslutter haven medvirker til at skabe ro midt i farveorgiet.

Her var blomster i alle farver, den ene smukkere end den anden.


Det er ikke så ofte, man ser græsser brugt som kantplanter, men her havde man kantet nogle meget lange bede med græsser, og det så rigtig fint ud med de lette græsser sammen med Dahliaernes tunge blomsterhoveder.

Ind imellem dahliabedene var der anlagt bede med forskellige sensommerblomstrende stauder og græsser.



Engang brød jeg mig ikke så meget om Dahliaer. Jeg syntes, blomsterne var for prangende med store hoveder og skrappe farver. I dag kan jeg slet ikke undvære Dahliaer i haven. Det er sjovt som ens smag kan ændre sig. 

De følgende billeder er fra vores egen have. Desværre har dahliablomstringen ikke været så god i år på grund af tørken. Blomsterne når ikke at folde sig helt ud, før de visner.

Thomas A. Edison har store blomster i en dyb lilla farve. Den er lidt for dominerende i et staudebed, men er til gengæld fin, hvis den står alene.


'Karma Serana' er smuk i den hvide have sammen med høstanemoner og græsser.


Denne lille mørkerøde Dahlia har jeg ikke navnet på. Det er en foræring fra en gammel haveveninde, som har den fra sine forældres have. Hun siger, at man i familien kalder den 'oldemors georgine'. Det er da meget sjovt, og jeg passer godt på den. Den begyndte blomstringen allerede i juni, og den har haft et væld af små mørkerøde blomster, men nu er den ved at have afsluttet blomstringen for i år.


'Noordwijk's Glorie' har ikke tålt tørken. Den er ikke nær så blomsterrig, som den plejer at være, og blomsterne visner meget hurtigt.


Den lille røde pompondahlia er til gengæld ganske upåvirket af tørken, den blomstrer på livet løs.


Jeg havde forsøgt mig med en lilla pompondahlia, men den spiste sneglene. Det er ikke alt, der lykkes, men det er vel med til at gøre et haveår spændende. Vi kan håbe på et mildt efterår, så Dahliaerne kan berige haven med blomster i nogle uger endnu.



fredag den 2. september 2022

Den tørkeramte have

Jeg har flere gange skrevet om den tørketålende have, men selv en tørketålende have kan blive tørkeramt, når regnen udebliver. Den manglende regn kombineret med en tør sandjord har sat sine spor.

Herunder ses et bed med stjerneskærm. Planterne blev klippet ned for flere uger siden. Jeg havde håbet på en efterblomstring, men den er udeblevet.


Det er ærgerligt når hostabladene visner sidst på sommeren på grund af tørke, for planterne når ikke at blive pæne før til næste år.


Guldjordbær, som vi har som bunddække mange steder i haven, klarer sig nogenlunde i skygge, men på steder, hvor de vokser i sol, visner de.


Græsplænen er også brun på de solbeskinnede steder,


mens den klarer sig bedre i træernes skygge.


Man siger jo, at en sveden græsplæne bliver grøn igen, når der kommer regn. Det er også rigtigt, men min erfaring fra tørkesommeren 2018 siger mig, at det ikke bliver den samme græsplæne som før. Det er de grovere græsser, der kommer igen på bekostning af de finere græsser. Desuden får ukrudt nemmere fat, når græsset er i dårlig vækst.

Jeg følger dag for dag, hvor meget nedbør vi får, og tallene for havesæsonen 2022 er ikke opløftende. I løbet af de tre forårsmåneder fik vi 70 mm regn, og de tre sommermåneder gav 123 mm. Det vil sige kun 193 mm på et halvt år. 

I august fik vi 29 mm. I tørkesommeren 2018, som alle haveejere vist tænker tilbage på med rædsel, kom der regn sidst på sommeren, og vi fik til sammenligning 111 mm i august.


Emneskift! Der er ikke noget mere kedeligt at læse om end andres beklagelser, så nu skal der ikke lyde mere jammer herfra. Det er tiden, hvor sankthansurterne blomstrer. Jeg holder særlig meget af den hvide, som vist slet ikke hedder sankthansurt men kinesisk stenurt, Sedum spectabile 'Star Dust'. Den ses på billedet herover. Sankthansurten, Sedum hybrid 'Class Act' på billedet herunder faldt jeg for sidste år på grund af de pinkfarvede blomster.


Origanum vulgare Aureum flyttede ind i haven i sommer. Den har gulgrønne blade og iflg. navneskiltet skulle den få pink blomster. Den blev plantet i en krukke i gårdhaven, hvor de gulgrønne blade lyser op. Nu er blomsterne sprunget ud, de blev ikke pink, men hvide. Det gør nu ikke noget, det er en smuk plante.


På vores tur til Holland købte jeg en solhat, Rudbeckia subtomentosa 'Little Henry'. Udover at have smukke blomster, skal den være hårdfør og tørketålende, så den venter jeg mig meget af.


På samme tur købte jeg en hvid violfrøstjerne, Thalictrum 'Splendide White', til den hvide have, hvor jeg synes, der mangler nogle lette, svævende blomster. Der er ikke så meget at fotografere, men planten bliver forhåbentlig større med tiden.


Sidste efterår blev der plantet 4 drejeblomster, Physostegia virginiana 'Vivid', på et meget tørt sted i haven. De har nu bestået "tørkeprøven" og blomstrer med fine pink blomster på slanke aks.


Hortensia, Hydrangea paniculata 'Little Lime' Jane, er en smuk dværgform af 'Limelight'.


Til slut et billede fra et lille blomstrende bed ved fordøren. I forgrunden ses morgenfruer og bagved georginer og salvier.