Lysegrønne bøgeblade

Engang havde vi 3 store bøgetræer i haven. Hvert forår var det en fest, når de sprang ud, og jeg har tilbragt mange timer med at sidde på bænken under dem og kikke op i de lysegrønne kroner. Lige netop den lysegrønne farve, som bøgen har i udspring, er der ingen andre træer og buske, der har. En dag måtte bøgetræerne desværre lade livet, fordi de blev meget store og stod for tæt på huset. Det var trist, og som et plaster på såret plantede vi en lille bøgehæk, så vi fortsat kunne følge bøgens udspring.

Nu begynder hækken at blive grøn, og selvfølgelig måtte jeg ud at fotografere.

Det er et frygteligt blæsevejr, så blomsterne ville ikke stå stille og mine billeder blev uskarpe.

Kærmindesøsterens, Brunnera, små fine blomster er blå som forårshimlen. Bagved ses pæonernes røde skud.

Kærmindesøster er en af de stauder, der kommer tidligst i blomst, og blomstringen varer et par måneder. Bladene vokser sig store og skygger efterhånden helt for ukrudt. Planten bliver størst, hvis den vokser i halvskygge, men den kan også vokse i sol, hvis den ikke har det for tørt. Den sår sig selv i begrænset omfang.

En anden staude, hvis blomster ligner kærmindesøsterens, er vårkærminde, 'Omphalodes verna'. Den har en krybende vækst og danner udløbere. Vårkærminde blomstrer også i det tidlige forår.

Jeg holder meget af blå blomster og vil også lige vise en gruppe perlehyacinter.

En anden tidligtblomstrende staude er bispehue, Epimedium. Nogle år blomstrer den så tidligt, at jeg kommer til at klippe knopperne af, når jeg klipper de visne blade af om foråret. Men i år var jeg tidligt ude med saksen, så jeg undgik at beskadige knopperne, og nu er der mange lysegule blomster.

Nedenunder ses syrenen 'Fynsk forår'. Jeg har gået og holdt øje med den, for sidste år havde den  overhovedet ingen blomster. Men i år har den knopper, så det lover godt.

Til slut et hostabillede. Bladene er ved at rulle sig ud, og de ligner små omvendte kræmmerhuse.

Det grønnes

Nu begynder der rigtigt at ske noget i haven. Man kan se fra dag til dag, hvordan det grønnes. 

Fjeldribs, Ribes alpinum, bliver også kaldt "vårens hæk", og det navn bærer den med rette. Blomsterne er gulgrønne og sidder i klaser, og sammen med det lysegrønne løv, giver de busken en meget flot vårgrøn farve.

Den japanske røn, Sorbus 'Dodong' har foldet bladene ud og står med rødlige knopper. Det skal man dog ikke lade sig narre af, for blomsterne bliver hvide. Havens almindelige rønnetræer er slet ikke så langt fremme.

Forårsoprydningen i haven er tilendebragt. 

Nu er det ukrudtet, der skal bekæmpes. Hertil er cirkelhakken og den japanske håndhakke udmærkede redskaber.

I nogle af bedene er der så mange løgplanter, at ukrudtet ikke har mange chancer.

I andre bede er det selvsåede sommerblomster, der myldrer op som ukrudt. Her er det honningurt.

Krukkerne står fortsat på rad og række med bunden i vejret og venter på, at nattefrosten er ovre, så de kan blive tilplantet. Det er temmelig lang tid siden, vi har haft nattefrost. Bare man vidste, om der kommer mere.

De tidligste løgplanter og nogle af påskeliljerne er visnet, men der springer heldigvis nye løgplanter ud.

Den lille yndefulde narcis 'Thalia' står lige på spring, og den vil snart sende sin stærke duft ud over haven.

Aprilhaven

Haven er ikke så langt fremme, som den plejer at være på denne årstid. Det har været for koldt. Efter en kold og meget blæsende påske er der dog sket en del derude de seneste dage. Varmen har nået os, og det har straks sat gang i planterne. 

Guldjordbærrene, som vi har som bunddække mange steder i haven, har set brune og triste ud efter vinteren. I går lagde jeg pludselig mærke til, at der i løbet af ganske få dage er kommet nye friske blade, som dækker for de gamle. Heldigvis kan april give mange af den slags overraskelser.

Rabarberne har også pludselig taget fat, og inden længe er der nok til en lækker rabarberkage. 

Kæmpe døvnældens blade er så dekorative.

Der er gøremål nok at tage fat på i haven, når vejret ellers er til havearbejde. Jeg er i gang med at rive græsplænen. Det er hårdt arbejde, så jeg gør det over nogle dage. Roserne er blevet beskåret og gødet.

Visne blomster og døde grene er klippet af hortensiaerne, og de er tyndet lidt ud.

Scillaer og påskeliljer blomstrer endnu.

De hvide botaniske tulipaner hører til mine favoritter. Ikke at der er noget galt med de store farvestrålende tulipaner, men de botaniske er mere diskrete, og de passer så godt sammen med farverne i aprilhaven.

Forleden var jeg i planteskolen, hvor jeg købte disse 3 storkenæb, Geranium 'Azure Rush'. Planterne var meget små, i nogle af potterne kunne man ikke engang se blade! Jeg fandt de potter, hvor bladene var størst, og jeg må have tillid til, at det er gode planter, som nok skal vokse sig store.

'Azure Rush' skal efter beskrivelsen blive 40 cm høj og være god som bunddækkeplante. Den blomstrer med lyseblå blomster i perioden juni-oktober. Jeg har et lille bed med lysegule lærkesporer. Det er meningen, at 'Azure Rush' skal plantes ind imellem lærkesporerne for at give lidt variation i bedet.

Traditionen tro har pelargonierne fået plads ved skydedøren i stuen.

De hvide skovanemoner er i blomst. De sår sig selv og dukker op flere forskellige steder i haven. Allersmukkest er anemonerne, når de danner store hvide tæpper i skovbunden. Det kunne være målet for en søndagstur.

God påske

Jeg har lige talt sammen på nedbøren i marts. 49 mm er det blevet til. Det er ganske pænt, jorden er fugtig uden at være for våd, og den er god at arbejde i. Der er nok at tage fat på, og april plejer at være en travl havemåned.

Sankthansurternes gamle frøstande har stået så ranke og med en varm rødbrun farve. De har trodset efterårets og vinterens storme, regn og sne. Jeg tror ikke, jeg kan nævne en anden staude, der er så smuk gennem næsten hele året som sankthansurt. Nu er de nye skud så langt fremme, at jeg i går fandt saksen frem og klippede frøstandene af.

Havemøblerne kom frem i forbindelse med, at vi skiftede til sommertid. Når den røde bænk, som vore børnebørn lavede, da de var små, kommer frem, er det for mig rigtig forår. 

I bedene blomstrer scillaer af forskellige slags.

En flok stedmorblomster byder velkommen ved fordøren.

Påskeliljerne sprang ud lige til påske i år, og deres klare gule farve lyser op i bedene.

Med disse to søde påskelam vil jeg ønske jer alle en GOD PÅSKE.

Krokustid

I går, da jeg gik og ryddede op i haven, kom solen frem, og det var krokusserne hurtige til at opdage. De hilste solen velkommen.

Krokus er nemme løgplanter. De er flinke til at formere sig, og de kan altid finde op i lyset. Her er en gruppe krokus kommet op igennem en bund af krybende benved.

Jeg er mest til hvide og blålilla krokus. 

De stribede er så fine.

Vintergækkerne har blomstret i flere uger, men nu synger de på sidste vers.

Jeg kan aldrig huske navnet, men det er vist porcelænshyacinter. Som det ses, er jeg ikke færdig med at klippe stauder ned. Det er lidt kompliceret at klippe ned, når der er så mange løgplanter, man skal passe på. Der er jo også påskeliljer og tulipaner på vej.

På denne tid af året er man nok tilbøjelig til at kikke ned, når man går i haven. Men der sker også noget i højden. Troldhaslen er smuk mod en blå himmel.

Papegøjetræet blomstrer, men blomsterne sidder højt til vejrs, så de er ikke så lette at fotografere.

Medaljen har også en bagside

Der er ingen, der har givet mig en medalje, så det skal selvfølgelig forstås i overført betydning. Slår man op på ordnet er forklaringen "den negative side af noget positivt". Og nu skal det afsløres, at det er havens store græsser, jeg vil skrive om. 

Græsserne er flotte på de fleste årstider, men navnlig i sensommer og efterår, hvor de har groet sig store og smukke og måske står med aks. Jeg vil vise en stribe billeder af nogle af de flotte græsser. Billederne er fra havnefronten i Vejle, en have i Middelfart, fra naturen og fra egen have.

Vi kan vist godt blive enige om, at forsiden af "medaljen" er smuk. Men bagsiden er arbejdskrævende. Min erfaring er, at man skal tænke sig godt om, hvis man planter fx elefantgræsser i en parcelhushave. De vokser sig hurtigt store, og efter nogle år bliver de for store og må deles. Og det er ikke et arbejde for alle og enhver. Det kræver muskler. Min havemand har tilbragt nogle timer med at grave græsser op, dele dem, plante et lille stykke og køre resten på genbrugspladsen. Det giver ømme muskler og en træt ryg.

Vi vil fortsat gerne have græsser i haven, for vi kan ikke undvære dem. Men vi skal ikke have så mange. Og de skal ikke få lov at blive for store, før de bliver delt. Der fås jo heldigvis også mindre græsser, som er nemmere at håndtere. 

For et par dage siden havde vi en regnvejrsdag. De små blomster "holdt pause" og undlod at folde sig ud. Det gjorde ikke noget, for når solen skinner, og de rigtigt folder sig ud, får de så hurtigt afblomstret.