fredag den 17. august 2018

Nationalpark Thy - og lidt om at være uønsket

Vi har flere gange kørt igennem Nationalpark Thy, men uden at have tid til at gøre stop og gå i detaljer. Men nu skulle det være. Vi har igennem et par dage gennemkørt nationalparken på kryds og tværs og gjort holdt, når der var noget, vi fandt interessant at kikke nærmere på.


I nationalparken kan man køre kilometer efter kilometer igennem et landskab bestående af klitheder og klitplantager. Her er det hjælmernes grågrønne farver og nåletræernes lidt dystre mørkegrønne farver, der dominerer.



Der er ingen trængsel på vejene, så man kan køre rundt i sit eget "tempo" og betragte landskabet. Billedet er fra Agger Tange.


Langs kysten ligger flere små fiskerlejer. Her sejlede fiskerne ud fra stranden. Men i takt med, at kutterne blev større og større, blev det for besværligt at trække dem op på land, så da havnen i Hanstholm blev indviet i 1967, flyttede de fleste fiskere deres både hertil. Enkelte steder er der dog fortsat kystfiskeri. Ved Stenbjerg Landingsplads er der et spændende miljø omkring fiskekutterne og de gamle huse.



I Vorupør fiskes der også fra kysten. Det fine lille rød- og hvidstribede fyr er et ledefyr, som skal lede fiskefartøjerne sikkert ind på stranden. Blæsten kan være hård herude ved kysten, så man har sikret fyrtårnet med barduner.



Livet længst mod vest har gennem århundreder været en kamp på grund af sandflugten, der har fordrevet beboerne fra hus og hjem. Men omkring 1800 begyndte man at plante hjælmer. Hjælmer er en græsart med meget lange rødder, og når hjælmerne først får godt fat, kan rødderne holde på sandet. Men man skal hele tiden være opmærksom på, at der ikke opstår huller i beplantningen, for en ny sandflugt kan hurtigt opstå. Derfor planter man hvert år efter med hjælmer, hvor der er behov.


Her i eftersommeren brydes de grågrønne farver af lyngens lilla blomster og af havtornens og rynket roses orange bær og hyben.




Når det drejer sig om rynket rose, Rosa rugosa, så er det, at min overskrift om at være uønsket kommer ind i billedet. Rynket rose kommer oprindelig fra det nordøstlige Asien. Den blev bragt til Danmark i 1800-tallet, hvor den blev en værdsat prydplante på grund af dens hårdførhed, dens smukke, duftende blomster og dens hyben, som er meget vitaminrige. Men som det af og til går med prydplanter, forvildede den sig til naturen. Her blev den knap så populær, da den breder sig voldsomt ved både rodskud og frø. Den skygger for den naturligt voksende vegetation, som den med tiden fortrænger helt.


Det indebærer, at man mange steder også i Nationalpark Thy er begyndt at bekæmpe den. Man har taget forskellige hjælpemidler i brug, men på grund af plantens store grokraft er det en vanskelig opgave at bekæmpe den. På billederne herunder ses, hvordan man først har slået planterne ned og fræset rødderne, hvorefter man har dækket jorden til.



Historien om rynket rose siger en hel del om, at man skal være forsigtig, når man lader indførte planter sprede sig fra haven til naturen!


Vi havde en dejlig tur rundt i nationalparken, men der er så meget at se, at 2 dage slet ikke var nok ...
 


 

fredag den 10. august 2018

Sensommerhaven

Så er Havesysler tilbage efter sommerferien. Og hvilken ferie? Den har bestået af en lang række varme sommerdage, som er blevet nydt dels ude på ferie dels hjemme sammen med familie og venner.


De solbeskinnede morgener er blevet budt velkommen hver og en. Eftermiddagsheden har jeg været knap så begejstret for, men at sidde i skyggen under et træ og bare drive den af kan gå an. Aftenerne har været de skønneste. Tænk at kunne hygge sig ved havebordet i en næsten endeløs række
af lyse sommeraftener.


Men haven er tørkeramt. Træer og buske ser ud til at klare sig, men nogle af stauderne har givet op, og andre ser temmelig triste ud.


Går man uden for hækken og ser virkningerne af tørken i et større perspektiv, kæmper brandmænd mod naturbrande, landmænd må slagte deres dyr, fordi de mangler foder til dem, og skovbrugere må se nyplantede skove bukke under. Det er slemt og chokerende.

Men tilbage til haven. Nogle stauder har klaret tørken godt, og dem skal der satses mere på i fremtiden. Sankthansurtene står med store knopper, der er lige ved at vise farve. Jeg er i gang med at lave stiklinger af dem, og det er meningen, at de skal plantes ud både i bede og i krukker.

Jeg kan særlig godt lide den cremehvide sankthansurt, Sedum spectabile 'Star Dust'.


Men Sedum 'Matrona' hører også til blandt favoritterne.


Den lille kamille, fyldt romersk kamille, Anthemis nobile 'Flore pleno', har også klaret sig fint i sommer. Den kryber hen ad jorden og væver sig smukt ud og ind mellem andre stauder. Når den ikke står fyldt med små hvide blomster, lægger man rigtig mærke til det spinkle lysegrønne løv. Fyldt romersk kamille skal der vist sås flere af til foråret.


Bjergmynte, Calamintha nepeta, er noget af det mest tørketålende, jeg kender. På et meget tørt sted i haven har vi et bed udelukkende med bjergmynte. Bedet er slet ikke blevet vandet i sommer, alligevel står planterne grønne, og de har allerede blomstret i flere uger. Blomsterne lokker insekter til, og der er altid en summen i bedet. Vi formerer planterne ved deling om foråret.



Til slut vil jeg lige nævne løvefod, Alchemilla mollis. Planterne blomstrede smukt hele forsommeren. Før vores ferie klippede vi dem hårdt og brutalt ned, hvorefter de fik en lille smule gødning og en grundvanding med havevanderen.


14 dage senere havde de allerede skudt fine lysegrønne blade.


Og nu har bladene næsten dækket jorden. Lidt efterblomstring vil der formentlig også komme.


I nat kom der for første gang i flere uger regn. 7 mm blev det til. Skal man tro vejrmeldingen er der mere på vej. Det kan være græsplænen snart bliver grøn igen, man har da lov at håbe.

fredag den 6. juli 2018

Rosenkåring

I den forløbne weekend var jeg til rosenkåring i Laubjergs Rosenhave. Det var et flot syn at kikke ud over rosenhaven. Roserne sætter pris på det solrige vejr - og kunstvandingen, og de kvitterer med et væld af blomster.


Når man står overfor så mange roser, den ene smukkere end den anden, er det slet ikke så let at udvælge en. Jeg tog et par runder i haven, inden jeg havde bestemt mig for, hvilken en jeg ville stemme på. Mit valg faldt på 'Ryslinge Rosen'.


Rosen er forædlet af Tantau i 2016. Den er doneret til Ryslinge Højskoles 150-års jubilæum. Jeg faldt for rosen på grund af dens blomsterrigdom, det friske løv, knoppernes elegante form, de fyldte blomsters smukke pink-bordeaux farve og ikke mindst rosens skønne duft.


Blandt havens øvrige roser valgte jeg yderligere 9 til min egen toptiliste. De kommer her i vilkårlig rækkefølge:

'Global Water'


'Harlow Carr'


'Perle d'Or'


'Open Arms'


'American Pillar'


'Mendoza Castle'


'Prague'


'Amber Cover'


'Wisley 2008'


Da jeg efter rosenkåringen blev bekendt med resultatet, kunne jeg konstatere, at ingen af roserne fra min egen toptiliste, var kommet med blandt de 3 vindere. Vinderroserne var 'Morten Korch' og 'Caroline de Monaco' på en delt førsteplads med lige mange stemmer. Derefter fulgte 'Westzeit'.

I mit sidste indlæg skrev jeg om en ny rose, der skulle døbes på Skagens Museum i lørdags. Den kom til at hedde 'Anna Ancher rosen'. Det er en meget smuk rose, og jeg tror, Anna Ancher ville have været glad for den.

Det er ferietid, og havesysler holder sommerferie. Vi ses igen til august. Hav en rigtig god sommer!



fredag den 29. juni 2018

En skøn museumshave - og en ny rose

Det undrer mig, at der ikke er nogen, der har fundet anledning til at skrive en bog om danske museumshaver, men jeg er aldrig stødt på en sådan bog. Rundt om i landet ligger der ellers rigtig mange skønne museumshaver, der godt kan fortjene, at flere får kendskab til dem.

Sådan en have ligger der ved Skagens Museum.


Haven er ret enkel i sin udformning. (Det bekræfter mig endnu engang i, at det enkle ofte er det smukkeste.) Den består af en stor græsplæne, der brydes af stier, blomsterbede og enkelte store træer. Desuden er der siddepladser, hvor man kan nyde museumscafeens lækre mad.


I haven ligger også et par fredede bygninger. Det er det gamle havehus, hvor Anna og Michael Ancher havde deres første hjem,


samt P. S Krøyers atelier.


Når jeg fejrer midsommer i Skagen, skal jeg altid en tur på Skagens Museum og ud i museumshaven for at beundre pæonerne. Det er et mageløst syn, når alle de lyserøde pæoner blomstrer. Men i år, hvor det har været så varmt, var blomstringen desværre forbi.


Til gengæld stod bedet med hortensiaer i fuldt flor.


Det er utroligt, hvor stor en virkning blot 2 lerkrukker med pelargonier kan have.


I museumshaven er plantet flere af de blomster, som kan ses på skagensmalernes malerier. Her vokser f.eks. den clematis, som indgår i buketten på Anna Anchers maleri.



Nu jeg er ved malerierne på Skagens Museum, kan jeg ikke lade være med at vise et foto af  P. S. Krøyers berømte maleri af "Sankt Hansblus på Skagen strand".


Traditionen med at holde sankthansbål på stranden i Skagen lever videre. I lørdags var vi i tusindvis af mennesker forsamlet til bål på Sønderstrand.


Og så til rosen, som jeg nævnte i overskriften:


Billedkvaliteten er desværre ikke så god, for roserne kunne kun ses på afstand og gennem en rude. Det drejer sig om en ny rose, der er fremelsket af Poulsen Roser. Rosen er en buskrose, der bliver 1-1,5 meter høj, farven er sart lyserød med et strejf af gult, blomsterne sidder i klaser, og rosen er remonterende. Rosen skal døbes i morgen på Skagens Museum, og den skal have navn efter en af skagensmalerne, men hvem, der lægger navn til, er en velbevaret hemmelighed.