fredag den 18. januar 2019

Haven i Hune

Jeg kender så mange skønne haver, og det vil være virkelig svært for mig at lave en top 10 liste over dem. Jeg er til gengæld ikke et øjeblik i tvivl om, hvilken have jeg vil placere som nr. 1 på sådan en liste. Det må blive Anne Justs dejlige have i Hune. Jeg har flere gange skrevet om den på bloggen, men jeg har en serie billeder fra sidste sommer, som jeg ikke tidligere har vist, og de kan vist godt give lidt kulør på en vinterdag.

Vi besøgte haven en bagende varm junidag omkring sankthans med store kontraster mellem sol og skygger - ikke det bedste fotovejr - men haven tog sig ud på smukkeste vis.


Anne Just var kunstner - ikke bare når det gjaldt om at anlægge en have og sammensætte planter - hun var blomstermaler, og hun malede blomster både på lærred og på keramik. I haven kan ses et udvalg af hendes store krukker.


Her danner krukken, flankeret af de 2 klippede buske, fokuspunkt for enden af stien.


Som besøgende i haven kan man gå ind i Anne Justs atelier, hvor flere af hendes kunstværker er udstillet.





Den lyserøde slyngrose indrammer på smukkeste vis den hvidmalede havedør. Det er ren romantik.



Men noget af det der gør, at jeg holder så meget af haven er, at det romantiske aldrig tager overhånd, men får modspil af de stramme linjer, her i form af gangbroen og den klippede hæk i baggrunden.



Én mørkerød chokoladeblomst er smuk, men


en hel række chokoladeblomster i ens krukker er endnu smukkere, og det skaber en spændende virkning, at de tunge potter balancerer på kanten af vandbassinet.


Her er et af de få steder i haven, hvor naturen næsten har taget over.



I haven vokser flere gamle fyrretræer. Træerne stod på grunden, da Anne Just og hendes mand Claus Bonderup købte den. Flere steder giver roser "nyt liv" til de gamle træer.






Vandpartier kan laves på mange forskellige måder. Nogle prøver med mere eller mindre held at få bassinerne og planterne omkring dem til at se naturlige ud, så man forledes til at tro, at der altid har været et vandhul i haven. Sådan er det ikke i Anne Justs have. Her bliver vandet holdt inde af støbte kanter, og bassinerne er ikke omgivet af sumpplanter, men af planter, der svarer til havens øvrige beplantning.


Selvom vi besøgte haven til sankthans, var georginerne allerede i blomst. Sådan er Anne Justs have, det er en blomstrende oase ude bag klitterne.


fredag den 11. januar 2019

Januarhaven

Rent arbejdsmæssigt er der endnu ikke sket så meget i januarhaven. Blæsten har flyttet rundt på visne blade, og smågrene er blæst af træerne, så lidt oprydning måtte der til. Desuden er bladene klippet af påskeklokkerne for at give plads for nye, sunde blade. Men vejret er mildt, så der er til gengæld sket meget, når man ser, hvad der spirer og gror. Erantisserne slår et slag med hovedet, og fra at være en næsten usynlig stilk med lidt grønt, står de pludselig med gule blomster.


Vintergækkerne er også så småt begyndt at blomstre. Hvert år sker der det, at nogle af løgene ligger oven på jorden. Er det mon fuglene, der skraber dem op? Løgene ser hele og pæne ud.


Påskeliljens knopper er begyndt at strække hals. Jeg vil helst vente med at klippe stauderne ned til foråret, men jeg er allerede så småt begyndt for at give plads til løgplanterne.

 
Porcelænsblomsterne, der var ved at give helt op under sidste års tørke, er kommet godt igen, og nu danner bladrosetterne en fin grøn bund.


Troldnødens gule blomster er meget holdbare. I over en måned kan vi nyde dem fra køkkenvinduet.


Jeg holder meget af koreakornellernes, små runde knopper. Vi har 3 koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling' i en bund af vinterglans. Det er et meget nemt bed at passe, og det er smukt på alle årstider.


Skal - skal ikke? Vi har en klippet blok bestående af  sargentsæbler (til højre i billedet). Blokken er med til at danne rum omkring vores gårdhave, og så er den lægiver for vestenvinden. Men buskene er gamle, og selvom de bliver klippet, er de med årene kommet til at fylde lidt for meget. Vi har snakket om at klippe dem tilbage, men er lidt i tvivl, om de vil blive tætte igen. Vi har også tænkt på at grave dem op og i stedet plante bøgetræer, som vi også vil kunne klippe til en tæt blok. Sådan er det jo i en have, der er hele tiden planter, man skal forholde sig til.


Det er på denne årstid, de stedsegrønne træder i karakter. Her er det en gruppe på 3 ædelcypresser, Chamaecyparis law. 'Mini Globus', der blander sig med stauderne i den hvide have og giver liv til haven om vinteren.


Buksbombladet kristtorn, Ilex crenata 'Rotundifolia', blev plantet sidste forår på et tørt og forblæst sted i haven. Trods de lidt hårde betingelser har den klaret sig fint, og den er allerede blevet en af favoritterne blandt de stedsegrønne. Den har fine rødlige grene.


Egernet har fundet fuglenes nødder. Den lille akrobat har ingen problemer med at stå på hovedet, når den spiser.


Pelargonierne i bryggersvinduet har vokset sig ranglede. Der bliver mange stiklinger på dem.


Jeg vil slutte min billedserie i stuen, hvor vaserne med grene fra hønsebenstræet kaster skygger på væggen. Det er den slags små detaljer, man kan glæde sig over på en solskinsdag.



fredag den 4. januar 2019

Den blå anemone, Hepatica nobilis

På en forårsdag sidste år kørte vi en tur til Vedersø, fordi vi ville se, om Kaj Munks blå anemone blomstrede i præstegårdshaven. Alle danskere har vist hørt om Kaj Munk, præsten fra Vedersø, der også var forfatter til en række bøger og skuespil - og ikke mindst til sangen "Den blå anemone".

"Hvad var det dog, der skete?
Mit vinterfrosne hjertes kvarts
må smeltes ved at se det
den første dag i marts.
Hvad gennembrød den sorte jord
og gav den med sit søblå flor
et stænk af himlens tone?
Den lille Anemone,
jeg planted der i fjor"


Kaj Munk var født og opvokset på Lolland. Da han blev præst i Vedersø tog han nogle anemoner med sig fra det frugtbare Lolland og plantede dem i præstegårdshaven i Vedersø, hvor jorden er tør og sandet.

"På Lolland jeg den hented,
et kærtegn fra min fødeø.
Så gik jeg her og vented
og tænkte: "Den må dø;
den savner jo sit skovkvarter,
sin lune luft, sit fede ler,
i denne fjendske zone
forgår min anemone;
jeg ser den aldrig mer"


Sidste forår, da vi gik tur i præstegårdshaven, blev vi mødt af de yndigste blå anemoner. Der var ikke så mange, og man skulle lede lidt efter dem, men de var der.

"Nu står den der og nikker
så sejersæl i Jyllands grus
ukuelig og sikker
trods ensomhed og gus,
som om alverdens modgang her
har givet den et større værd,
en lille amazone
og dog min anemone
som søens bølge skær.

For denne rene farve
den er mig som en vårens dåb,
den la'r mig nyfødt arve
en evighed af håb.
Så bøjer jeg mig da mod jord
og stryger ømt dit silkeflor.
en flig af nådens trone.
Du lille anemone,
hvor er vor skaber stor!


Kaj Munk skrev sangen i 1943 midt under 2. verdenskrig. Så "zonen" var i mere end en forstand fjendsk. Kaj Munk talte tyskerne imod, og det kostede ham livet. I dag er det 75 år siden, han blev myrdet af den tyske besættelsesmagt, og i den anledning fik jeg lyst til at mindes ham med nogle billeder af "den blå anemone", Hepatica nobilis.


Vedersø Præstegård drives i dag af Ringkøbing-Skjern Museum. I præstegården formidles Kaj Munks og familiens liv, og stedet er ramme om forskellige kulturelle aktiviteter. Billedet viser Kaj Munks arbejdsværelse.


Vedersø Præstegård er et spændende sted, som jeg bestemt kan anbefale. Og hvorfor ikke tage derud en forårsdag, når den blå anemone blomstrer i haven? Foruden anemonerne er der om foråret meget store tæpper af dorthealiljer, Leucojum vernum.



Fra præstegårdshaven er der en smuk udsigt ud over landskabet, og man kan gå en tur ned til den nærliggende Nørresø.


Jeg vil slutte med at ønske godt nytår til jer, der kikker forbi Havesysler. Må det spire og gro hos jer!

søndag den 16. december 2018

Glædelig jul

Så blev det 3. søndag i advent. Julen nærmer sig med hastige skridt, og forventningens glæde er stor.

I gårdhaven har vi traditionen tro pyntet lidt omkring havebordet. På bordet står en "adventsdekoration" bestående af lidt gran og 4 glas med fyrfadslys, der står godt og sikkert i lidt sand.


Det er hyggeligt og stemningsfyldt, når mørket sænker sig, og lysene bliver tændt. Vi holder af at trække i det varme tøj og gå ud til havebordet med en kop kaffe eller gløgg og nyde lysene.



Tændte lanterne er med til at skabe stemning,



og ilden i bålfadet luner.


Juleforberedelserne er i gang, for inden længe kommer de første julegæster. Havesysler holder juleferie, og jeg vil ønske alle jer, der kikker forbi min blog en rigtig glædelig jul. Jeg er tilbage efter nytår.

fredag den 7. december 2018

Kom med indenfor i varmen

Midt i Göteborg ligger Trädgårdsföreningens have som en oase i en travl storby. På denne tid af året med kulde og mørke dage er det hyggeligt at gå ind i Trädgårdsföreningens store drivhus, Palmehuset og finde lys og varme.


Palmehuset blev opført for 140 år siden. Det kom dengang som byggesæt til Göteborg med fragtskib fra Skotland. Forbilledet for Palmehuset - og for mange andre store væksthuse rundt om i verden - var det engelske Crystal Palace. Både Crystal Palace og mange andre af de gamle væksthuse eksisterer ikke længere, men i Göteborg passer man godt på Palmehuset. Det er i det store og hele velholdt, og de gamle detaljer er i behold.


Jeg har lige været nogle dage i Göteborg, og da besøgte jeg Palmehuset. Her blev jeg mødt af en meget smuk og enkel jule- eller måske nærmere vinterudstilling.



Grønt mos i lerpotter, enklere og smukkere kan det næsten ikke gøres.


En "tilfældig" opstilling med grønne planter, ler, zink og træ.


Jeg ville godt have haft et par lerpotter med i kufferten hjem, men der var desværre ingen til salg.



I Palmehuset vokser overvejende grønne planter. Palmehuset er selve hovedhuset i drivhuskomplekset, i sidehusene vokser tropeplanter, vandplanter, middelhavsplanter og kameliaer.





En orangerød Clerodendrum x speciosum lyser op i alt det grønne.


I begge ender af Palmehuset fører en trappe op til en balkon, hvorfra man har et godt overblik ned over planterne. Bemærk det smukke rækværk.



"Fly kyla, mörker og stress och kom in i Palmhusets omfamnande vinterskrud". Sådan skriver Trädgårdsföreningen i deres omtale af vinterudstillingen. Jeg fulgte deres råd, og jeg blev varm og glad af at gå derinde blandt alle de grønne planter og den enkle udsmykning.