Sommer og ferietid

Jeg har været passiv i "haveblogverdenen" i et stykke tid. Det skyldes udelukkende, at det er blevet sommer og ferietid. Det har været en tid med mange spændende oplevelser og med familiehygge. Forude venter en sommerferie i Norge. Jeg vil vise et udpluk af mine sommerbilleder.

Vi har tradition for at fejre midsommer i Skagen, og i år var ingen undtagelse. Det er så smukt i Skagen omkring sankthans. Byen er shinet op til turistsæsonen, og der er god plads. Det store turistrykind kommer først en uge senere med skoleferiens start.

Før man når Skagen kører man i et smukt område med klithede.

Her finder man også Den tilsandede Kirke.

Grenen er i konstant forandring. I år måtte man gå i vandet for at komme helt ud på spidsen.

Ingen tur til Skagen uden et besøg på museet. Selvfølgelig skulle vi se P. S. Krøyers store maleri fra 1906 "Sankt Hansblus på Skagen strand". 120 år senere stod vi selv på stranden og kikkede på årets udgave af sankthansbålet.

Dagen efter vi kom hjem fra Skagen, tog vi på en haverejse til Lolland. Rejsen var arrangeret af Haveselskabet Esbjerg. Det var en ualmindelig vellykket rejse, hvor vi besøgte mange skønne haver, de fleste på Lolland, men også et par stykker på Sjælland.

Alle steder mødte vi venlige haveejere, der viste rundt og fortalte om haverne. Vi blev præsenteret for mange spændende og inspirerende haver. Hvor kan haver dog være forskellige. De kan være grønne,

og de kan være meget farvestrålende.

De kan være lukkede,

og de kan være åbne med udsigt ud over landskabet.

Der er naturprægede haver med græs og træer,

og der er plantesamlerhaver.

Og så findes der haver med helt fantastiske dufte.

Efter alle disse sanseoplevelser var det dejligt at komme hjem til nogle hyggelige dage sammen med familien. 

I vores egen have blev vi mødt af overdådigt blomstrende korneller.

Du danske sommer, jeg elsker dig ...

Midsommer

Lange dage og lyse nætter - det er midsommer. Haven er lige nu på det højeste, hvad blomster angår. Røde, blå og gule i mange nuancer, ja hele farvecirklen er repræsenteret.

En plante, der går igen i de fleste af bedene, er storkenæb, Geranium. Den er der i mange forskellige farver og størrelser.

Billederne er fra den tørketålende have.

Rozanne er en af favoritterne.

Som bunddække under en håret glansmispel, Photinia villosa vokser knudret storkenæb, Geranium nodosum. 

Her ses igen knudret storkenæb i midten af billedet

Geranium sanguineum 'Album' sammen med løvefod.

De første hosta er i blomst. Jeg kender ikke navnet, den stammer fra mine forældres have.

Katteurt er en plante, jeg nødig vil undvære i haven. Den bliver snart klippet helt ned, så kommer den igen med en fin efterblomstring.

Krybeklokke, pimpinelle og løvefod.

Jeg har ikke før prøvet at have stolt kavaler i en krukke, men det går meget godt, den blomstrer uafbrudt, når bare de visne blomster bliver klippet af.

I sydbedet vokser i forgrunden den lyserøde Geranium sanguineum var. striatum.

Orange er ellers ikke en favoritfarve, men en gruppe selvsåede morgenfruer har fået lov at blive stående.

I midsommerhaven plejer mange af buskene at blomstre. Men vi fik en del af de store buske beskåret sidste vinter. Den store dronningebusk undgik beskæring, og den pryder terrassen med et væld af lyserøde blomster.

Med denne lille rundtur i midsommerhaven vil jeg ønske jer alle en glad midsommer.

Hvad er ukrudt?

Ja, hvad er ukrudt? Min egen definition på ukrudt er ganske enkel, nemlig de planter jeg ikke vil have, der hvor de selv har bestemt sig for at vokse. Det kan være haveplanter, der har været lidt for villige til at så sig selv. Der kan godt være et bed i haven, hvor de får lov at vokse, mens de bliver luget op i resten af haven. Det kan også være såkaldt vilde planter fra naturen, som har fundet vej til haven, og som jeg ikke bryder mig om, enten fordi de ikke falder i smag, eller fordi de breder sig for meget.

Forleden fandt jeg denne smukke blomst.

Den var ny for mig, men ved hjælp af appen PlantNet fandt jeg ud af, at det må være en eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis.

Jeg fandt også ud af, at planten er hjemmehørende, og at den er værtsplante for 4 forskellige natsommerfugle. Det lød jo interessant, og da planten har smukke blomster samt lange elegante knopper og fine græsagtige blade, fik den lov til at blive stående, selv om den voksede midt i en gruppe katost. Altså ingen ukrudtsplante. Ved siden af havde en lille gruppe selvsåede svinemælk slået sig ned. De stod også med gule blomster. Da jeg ikke bryder mig om blomsterne og samtidig ved af erfaring, at svinemælk breder sig meget, blev de rykket op med hård hånd. Jeg ville ikke have det ukrudt. Tjah, det er ikke altid så let at være en gul blomst, der selv har fundet vej til haven.

I samme bed blomstrer blodrød storkenæb, Geranium sanguineum og skotsk lostilk, Ligusticum scoticum. Begge planter er hjemmehørende og vokser bl.a. ved kyster i Nordjylland. Jeg har selv "indført" dem i haven, og de er meget værdsatte. Her er efter min definition altså ikke tale om ukrudt.

Nu vil jeg skåne jer for flere lange tekster, men nøjes med at vise nogle af de planter, der blomstrer i haven.

Syren, 'Andenken an Ludwig Späth' i godt selskab med løvefod, Alchemilla mollis.

Stien i den hvide have med en lille gruppe blomstrende sommeranemoner, Anemone sylvestris.

Dagpragtstjerne, Silene fimbriata, blomstrer også i den hvide have.

Trekantblomst, Tradescantia med de blåeste blå blomster.

Pæonerne viser sig frem.

Kobjældernes frøstande er næsten lige så fine som blomsterne.

I parken, hvor vi ofte går en tur, blomstrer de store rhododendron. Buskene er kæmpestore, og de er vokset helt sammen.

Går man ind i midten af gruppen, ser man, hvor tykke grenene er blevet. Der er tit børn, som leger inde midt i planterne.

En smuk geranium

De fleste af os synes vist, det er en fordel, når planter har en lang blomstringsperiode. Der findes en del stauder, som blomstrer hele sommeren, og det er rigtig skønt. Men det er som om, man bemærker dem mest i starten af blomstringen, så vænner man sig til, at de er der. Anderledes er det med de blomster, der kun blomstrer i en kort periode. Man ser frem til, at de skal komme i blomst, og man nyder dem intenst i den korte tid, blomstringen varer.

En af de stauder, jeg altid går og glæder mig til er storkenæb, Geranium renardii 'Philippe Vapelle'. 

Blomsterne har en utrolig smuk blå farve, og de lilla åretegninger er så tynde og fine. Her ses den i godt selskab med bjerghulsvøb.

Også bladene er dekorative.

'Philippe Vapelle' bliver ca. 30 cm høj. Blomstringen varer fra sidst i maj til først i juni. Planten trives i sol og let skygge. Den er velegnet både i staudebedet og som bunddækkeplante i større flader.

Nu er det staudernes tid, og frem til sankthans springer der næsten hver dag nye stauder ud. Pæonernes store blomster tiltrækker sig altid opmærksomhed.

Mere diskrete, men meget yndefulde er pimpinellens, Pimpinella major 'Rosea', lyserøde blomsterskærme.

Pimpinella er også en af de stauder, der har nogle meget smukke blade.

Som den første af sommerblomsterne er honningurten, Phacelia tanacetifolia, sprunget ud.

Blandt buskene er japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' den mest iøjnefaldende. Den er efterhånden blevet en stor busk.

I naturen er blomsterfloret også snart på det højeste. Vi har været en tur i Bjørnemosen, hvor der var mange smukke engblomster: engkarse, trævlekrone, engkabeleje og forskellige orkideer.