Majhaven

Maj kom, om den er sød og mild, kan diskuteres. Men den er grøn og frisk, for vi har fået regn. Fjeldribsene (Ribes alpinum) er noget af det grønneste, især nu hvor de står med klaser af grøngule blomster. De vokser i et smalt bed langs vestsiden af huset. Som bundbeplantning er brugt en stenurt. Det er et nemt lille bed, som næsten ingen arbejde kræver.

Stauderne har været langsomme startere i år, men nu begynder der at ske noget. De tre planter i forgrunden er storkenæb, Geranium 'Rozanne', de lange grålige blade til venstre er kamferbalsam, Tanacetum balsamita, langs flisegangen vokser sankthansurt og storkenæb.

I bedet vokser også en gruppe katteurt, Nepeta. Naboens Fister føler sig tiltrukket af dem, den både spiser bladene og ruller sig kælent i planterne. Det skyldes, at katteurt indeholder nepetalacton, som kan give kattene en form for rus.

Det er nu, man skal være over ukrudtet. Det letter havearbejdet senere på året, hvis man får luget i bund om foråret. Blandt ukrudtet kommer spirer af en del stauder og sommerblomster, der har sået sig selv. Nogle af dem vil jeg luge udenom og plante ud, hvor der er huller i bedene. Det gælder den røde havemælde, Atriplex hortensis purpurea, der gør sig godt mellem blomster i stærke farver.

Også den blå dusksalvie, Salvia horminum skal plantes ud forskellige steder. De blå blomster er et fint farvepift mellem blomster i sarte pastelfarver.

Vores espalieræbletræ, Elstar, der vokser op ad en lun sydmur, er i blomst. Men den har desværre kun ganske få blomster.

Jeg har tænkt, om det er fordi, jeg beskærer den forkert? Eller kan det være, fordi den har det for tørt under tagudhænget? Kom gerne med et bud ...

De ikke-forspirede georgineknolde er lagt i jorden. Men de forspirede har jeg fortsat i potter. Jeg er lidt bange for, at vi skal få sen nattefrost.

Blomsterknopperne på snebollebusken, Viburnum burkwoodii 'Conoy' står på spring. Busken bliver flot, når den står fyldt med hvide blomster. Desværre dufter den ikke ret meget.

Jeg går dagligt en runde og napper hoveder af visne påskeliljer. Blomsterne havde vi glæde af i mange uger i år. Men der er fortsat narcisser i blomst. 

Narcissus  'Bridal Crown'

Pinselilje, Narcissus 'Actaea'

Og så er det tulipantid.

Havenyt og kobjælder

April går på hæld, og jeg går og smånynner "Kom, maj, du søde, milde!" April har ikke været særlig mild, så en lun maj er ventet med længsel. Der er lidt forskel på, hvornår bøgen springer ud fra år til år. I år var vi her i haven helt henne ved den 28. april, mens den i 2020 sprang ud den 17. april. April har været tør i år. Vi har kun fået 18 mm nedbør.

De stedsegrønne buske og træer har glædet os hele vinteren med deres grønne farve. Men om foråret, når der kommer nye skud, er det også værd at bemærke dem. Den vintergrønne benved gror op ad en nordmur, og lige nu har den næsten samme vårgrønne farve som en nyudsprungen bøg.

Bærmisplerne er lige sprunget og står med fine brunrøde blade. Træerne blev savet ned for et par år siden, men de er kommet godt igen.

Liden singrøn blomstrer det meste af året, men det er på denne tid, den har sin hovedblomstring. Jeg klipper den ikke tilbage hvert år, men det er måske en fejl, for jeg tror, planterne bliver mere tætte af en klipning.

Bronzeblad er så smuk på denne årstid, når de røde skud ruller sig ud. Planten vokser ved hushjørnet under en kristtorn.

De gule tulipaner, 'Für Elise', folder sig ud i solskinnet. 

I den hvide have pynter bladene på en brogetbladet stjerneskærm. Den dobbelte blodurt popper op af jorden med snehvide blomster, og 'Purissima' tulipanerne står med store blomsterhoveder.

Udgravningen skulle gerne ende med at blive til en lille flisebelagt havegang. Det er så besværligt at komme ind i bedene, hvis de er for dybe, så sidste år trampede jeg en jordsti ind i bedet. I år bliver stien opgraderet med fliser.

Til slut vil jeg vise lidt fra vores sidste søndagstur. Turen gik til Ulbjerg Klint i Sydvesthimmerland. Klinten hæver sig i 30 meters højde. Foran klinten ligger Lovns Bredning, og bagved ligger et 200 ha fredet område. Her er et storslået landskab med tørt overdrev.

Her vokser en stor bestand af opret kobjælde.

 

Et par hvide kobjælder havde sneget sig ind blandt de lilla.

Det er et smukt syn, når de mange kobjælder blomstrer på bakkerne, og vi var ikke de eneste, der havde lagt søndagsturen forbi.

Anemonetid

Jeg holder meget af anemoner - af alle slags anemoner. Men jeg holder allermest af den hvide skovanemone. For mig er det indbegrebet af forår, når de hvide anemoner blomstrer i skovbunden. 

I nærheden af  hvor jeg bor, er der en gammel bypark, og lige nu er bunden hvid af  skovanemoner. 

Det er et meget smukt syn med de store tæpper. Her blander anemonerne sig med grupper af påskeliljer.

Nogle steder danner lærkesporerne store tæpper.

Mange går en tur i parken og nyder anemonerne. Dagplejebørn leger på legepladsen, hunde bliver luftet, skolebørn er i udeskole på de store plæner, og nogle skyder slet og ret genvej gennem parken. Men der er også andre, der benytter parken, for ved foden af et af parkens store træer bor en alfefamilie.

Klimaforandringerne er desværre begyndt at gøre sig gældende i parken. Den øgede nedbørsmængde har fået grundvandstanden til at stige, og det har medført, at nogle af de gamle træer har fået det for fugtigt og mistrives. I vinter har man derfor fældet en del af træerne, og det er jo altid trist, når gamle kæmper falder. I stedet vil man plante træer, som bedre tåler den fugtige jordbund, bl.a. rødel.

Nogle af de fældede træer har man ladet ligge i skovbunden til glæde for dyrelivet. Også stubbene kan småkravlet få glæde af.

Men børnene er der også tænkt på. Et af træerne blev til et tog, og grenene blev til en hule.

Jeg vil slutte med en lille billedserie fra haven. Her er det også anemonetid. På billedet får de selskab af perlehyacinter.

Påskeliljen med de snoede kronblade er så fin. Jeg kender ikke navnet på den, men måske nogen kan hjælpe?

Det er fortsat løgblomsterne, der dominerer i haven. Den mørke baggrund er en takshæk, der står som rumdeler og lægiver inde i haven.

Undskyld de uskarpe billeder. Da jeg fotograferede i går, blæste det en halv pelikan.

Aprilhaven

I april er det løgplanterne, der er dominerende i haven. Mange af dem sår sig villigt, og i en gammel have som vores danner de med tiden blomstertæpper.

Billedet blev taget den 30. marts. Da var forhaven hvid og lilla af krokus.

Den 5. april kom et snevejr forbi, og bedet så sådan ud.

Nu er det påskeliljerne der lyser op i gule farver.

Her er det russisk skilla, der har erobret bedet ved terrassen. Jeg har aldrig inviteret dem, men de har fundet vej af sig selv. I grunden er de meget søde, men de breder sig voldsomt.

De botaniske tulipaner er mere diskrete, og jeg holder rigtig meget af deres små stjerneformede blomster, der åbner sig i solen.

Buske og træer begynder nu at grønnes. Det er meget senere end sidste år, hvor løvspringet kom tidligt. I år passer det vist bedre med kalenderen. Rønnetræerne, 'Dodong', står lige på spring.

 Det samme gør benvedden. Den har smukke røde knopper.

Jeg bryder mig ikke om orange blomster, men alligevel har jeg forelsket mig i de små orange stedmorblomster. De lyser så dejligt op ved trappen på nordsiden af huset.

Guldjordbær har vi som bunddække mange steder i haven. De har set lidt kedelige ud på grund af frostvejret, men se hvor mange nye blade, der står på spring til at folde sig ud. Med det milde vejr, der meldes de næste dage, vil bedet snart få en dejlig lysegrøn farve.

I vindueskarmene er der trængsel. Selv badeværelsesvinduet er i brug. Men det er måske også et fint sted, for her bliver luftet godt ud hver dag, så de små planter får træk og bliver hærdet til udelivet. Desuden kommer der meget lys ned gennem tagvinduer. Planterne er sommerasters og dusksalvie.

Der vil blive liv i haverne i det gode vejr, og jeg har kun tilbage at ønske GOD HAVEWEEKEND.