Kom, sydvest, som frosten tvinger

Temperaturen har i flere uger ligget ret konstant omkring frysepunktet, der har blæst en kold østenvind, og solen har været gemt langt væk. Nedbør har vi kun fået ganske lidt af, i går kom der et par cm sne, det er stort set, hvad vi har fået af nedbør i februar. Selvsagt er der ikke meget at lave i haven. 

Men så må man jo finde andet at beskæftige sig med. Min datter og jeg har hygget os med at lave puslespil.

Vinterferien har vi holdt hjemme, bortset fra et par køreture. En dag var vi i Tyskland på grænsehandel. Vi bliver jo ligefrem opfordret af vores forsvarsminister til at samle forråd, og den opfordring følte vi os forpligtet til at efterkomme.

I haven er der nærmest stilstand. Den tørre østenvind er hård ved de stedsegrønne. Bambussen i gårdhaven forsvarer sig ved at rulle bladene sammen.

Erantisserne bøjer hovederne under sneen.

Kirsebærkornellen har runde blomsterknopper, men de vokser stort set ikke. Alligevel er det vist et forsøg værd at klippe en buket og se, om den vil springe ud.

I går tog jeg det varme tøj på og gik en tur over i parken. På vejen nød jeg denne smukke bøgehæk. Den er så fint klippet, og det er næsten, som om den rødbrune farve giver lidt varme.

Det bliver dejligt til foråret, når anemonetæpperne breder sig under de høje træer.

Vestenvinden er den herskende i vores del af landet, men hvad nytter det, at taksen giver læ for vestenvinden, når vi i ugevis har haft en kold østenvind.

I søerne er der is på vandet, og der var så stille. Der plejer ellers at være en stor flok ænder.

Solen forsøgte at bryde igennem skydækket, men det lykkedes desværre ikke.

Om et par uger er det forår i hvert fald ifølge kalenderen. Og vi er vist nogle stykker, der er ved at have fået nok af vinteren og er begyndt at længes efter milde vinde, fuglesang og forårsblomster. Den længsel havde St. St. Blicher også efter en lang og streng vinter i 1837/38. Han udtrykte det således:

          Kom, sydvest, som frosten tvinger,

          kom med dine tågevinger,

          kom og løs den bundne jord!

Så blev der udsigt til himlen

Vi har mange store træer i haven, måske også lidt for mange til en parcelhushave. Men vi holder af træerne, og de giver læ i en have, der ligger i en meget forblæst del af landet. Men vi vil jo heller ikke lukke himlen helt ude og leve i træernes skygge. Derfor plejer vi med ca. 4 års mellemrum at få træerne beskåret. Det bliver gjort af et firma, der har specialiseret sig i træpleje. Vi fandt, at det nu igen var tid til en grundig beskæring, og en mand fra firmaet har været rundt til havens træer og enkelte af buskene med saks og sav, og det har resulteret i, at vi til foråret, når træerne springer ud, kan få meget mere lys ned i haven.

Herunder er det den opstammede taks, der bliver beskåret

Kronen var efterhånden blevet meget stor og massiv, men nu ser træet meget mere harmonisk ud, og der er fortsat en ret stor krone, som fuglene kan bo i.

Der lå en stor bunke taksgrene på fliserne efter beskæringen.

Det ene af de to gamle rønnetræer, der om sommeren fungerer som parasol over terrassen, blev også beskåret, men det var desværre en nødvendighed. Træet havde nogle døde grene, og jeg er bange for, det er ved at gå ud.

Bærmisplerne i baghaven blev skåret helt ned. Det er de blevet før, og da kom de igen og blev til pæne små træer, så vi håber, det også kan lykkes anden gang.

Den gamle rødeg, der vokser midt på plænen, havde en del udgåede grene. Den er blevet meget kraftig beskåret, men jeg håber, den klarer det. En rødeg er ikke så robust som de almindelige egetræer. Hvor stilkeg og vintereg kan blive flere hundrede år gamle, bliver rødeg kun 60-80 år. Vores eg blev plantet for omkring 50 år siden, og dengang var den et ret stort træ, så den nærmer sig de 60 år.

Herunder ses resultatet. Det er svært at forestille sig, hvordan træet vil komme til at se ud, når det får blade.

Grenbunkerne voksede sig hurtigt store. Det tog ikke mange timer, før beskæringen var overstået. En lastbil, der var udstyret med en kran med grab, kom og hentede alle grenene, der blev kørt til flishugning.

Forårsblomsterne er så småt begyndt at titte frem, selvom jorden er frossen. Men både erantisserne og påskeliljerne er kortstilkede, så de små vaser er kommet i brug. Primulaen er ikke fra haven.

Blå og vilde

Fjernsynsserien "Giv os naturen tilbage" satte fokus på vilde blomster, dyreliv og biodiversitet. Min kommune, som er Ringkøbing-Skjern Kommune, fulgte op med et par spændende foredrag om det samme emne. Det satte nogle overvejelser i gang hos mig. Det er jo ikke sådan, at det skal være et enten eller, og jeg har efterfølgende forsøgt at plante nogle vilde planter ind i havens etablerede bede. 

De vilde planter og de såkaldte haveplanter trives fint sammen, og resultatet er blevet, at der er kommet flere insekter til haven. Jeg vil præsentere et par af de vilde planter, som jeg sætter pris på.

Djævelsbid, Succisa pratensis, blomstrer i august-september med små kugleformede blå blomster på ca. 50 cm lange stilke.

Bladene vokser i rosetter ved jorden.

Planten vokser vildt på enge og overdrev, hvilket kan tyde på, den gerne vil have lidt fugtig jord, men her i Vestjylland har jeg også set den vokse på tørre heder.

Planten tiltrækker insekter. På billedet har den fået besøg af en dagpåfugleøje. Djævelsbid er værtsplante for sommerfuglen hedepletvinge. Hedepletvingen er efterhånden næsten udryddet i hele landet på nær i Nordjylland. Så hedepletvingen skal jeg nok ikke gøre mig forhåbning om at se.

Den anden af de blå og vilde er blåhat, Knautia arvensis.

Blåhat er meget almindelig og træffes på mange forskellige voksesteder. Planten har pælerod og er meget tørketålende. Den blomstrer fra juli, og hvis man klipper de visne blomster af, vil den blomstre nogle måneder frem. I blomst kan planten nå en højde på ca. 80 cm.

Blåhat er en ualmindelig god insektplante.

Frøstandene er dekorative, så man kan få stor glæde af planten gennem flere måneder. Er man bange for, at planten selvsår for voldsomt, er det nemt at tage en hækkesaks og klippe den ned.

Månedens blomst

Haven havde i mange dage ligget gemt under et lunende snetæppe. Men en nat slog vejret om i tø, og samtidig blev det regnvejr, så en del af sneen var smeltet den følgende morgen. Jeg kunne se, at påskeliljernes knopper stak op over sneen. Hvor er de seje.

Der er ikke så meget at skrive om her i januar, så jeg har valgt at gøre, som de også gør på tv. Jeg laver  genudsendelser. Mange synes, at genudsendelser er kedelige, og når der ikke en gang bliver annonceret med, at det er genudsendelser, kan man tilmed føle sig snydt.

Men når billeder bliver vist i en anden sammenhæng og med en anden tekst end den oprindelige, mener jeg, at de godt kan bruges igen.

Jeg har gennemgået fotoarkivet fra 2025, og jeg har udvalgt en blomst for hver måned. Kriterierne for udvælgelsen er først og fremmest, at blomsten står mit hjerte nær. Hvis den samtidig er let at dyrke, insektvenlig, god til afskæring samt har en stabil blomstring, ja så er det jo helt perfekt. 

Januar

I januar er udvalget ikke så stort, men det gør ikke noget, for jeg har en busk uden for køkkenvinduet, der hele januar beriger mig med gule blomster. Busken er også god at klippe grene af til stuens vaser. Troldnød, Hamamelis, er januars blomst.

Februar

I februar myldrer de små forårsløg op af jorden. Vintergækken, Galanthus Nivalis, er en blomst jeg knuselsker. Den ser så spinkel og sart ud, og den virker så beskeden med bøjet hoved, men den er alligevel noget af det sejeste. 

Marts

Den næste blomst er en solelsker. Når solen luner, folder den kronbladene ud, og insekterne summer omkring den. Krokus fås i mange dejlige farver, men jeg holder allermest af de blålilla med de flotte åretegninger på kronbladene.

April

Kobjælder, Pulsatilla, er så nuttede, når de står som små uldtotter. De blålilla blomster er bedårende. Første gang jeg så kobjælder i naturen var ved Ulbjerg Klint ved Limfjorden. De voksede i tusindvis i bakkerne, og det var et syn, jeg aldrig glemmer.

Maj

Maj er min fødselsdagsmåned, og det er jo en dejlig måned at have fødselsdag i, for blomsterne myldrer frem både i haver og på marker. Æbleblomsten, Malus Domestica, er en blomst, jeg altid har forbundet med min fødselsdag. I min barndomshave var der mange æbletræer. Vi har kun et enkelt æbletræ i haven, med det er til stor glæde, både når det blomstrer i maj og i august-september, når æblerne modner.

Juni

Sommerfugleblomst, Gillenia, har nogle meget elegante blomster. De nærmest svæver i lette skyer over planten.

Juli

Jeg tror, julis blomst er den blomst, jeg har vist flest gange på min blog. Poppelrose, Lavatera olbia 'Barnsley' er en fantastisk dejlig blomst. Den blomstrer helt til frosten kommer og har de smukkeste hvide blomster med et lyserødt skær.

August

Violfrøstjerne, Thalictrum 'Splendide White' giver lethed i bedene med sine yndefulde hvide blomster på lange stilke. Jeg elsker den.

September

Drejeblomst, 'Physostegia' stråler i efterårshaven. Det er en robust blomst, som ikke kræver opbinding. Den er sin egen herre og vil gerne have lov til at brede sig. Men blomsterne er så flotte, så indtil videre har jeg givet den lov.

Oktober

I oktober giver forskellige høstasters farve til haven. Det var lidt svært at vælge, men valget faldt på Aster novae-angliae 'Kylie'

November

I november er der ikke så mange blomster at vælge imellem. Storkenæb og roser viser lidt spredt blomstring, men selve hovedblomstringen er slut. Anderledes er det med buskvedbend, Hedera, der i oktober-november står fyldt med gulgrønne blomster. Blomsterne er til stor glæde for insekter. 

December

Der kan ikke herske tvivl om, at decembers blomst må være julerosen, Helleborus. På årets korteste dage, kommer de smukke hvide blomster frem, og de står og lyser mellem nedfaldne blade. 

 

Vintervejr

Når jeg kalder indlægget "Vintervejr", er der helt sikkert nogen, der tænker på stribevis af grå dage, hvor det næsten ikke bliver lyst, og på dage med blæst og regn. Men sådan skal det ikke forstås. Det er vintervejr af den gammeldags slags, som der var i min barndom, da skolerne lukkede på grund af sneen, og vi unger kunne lege ude hele dagen, kun afbrudt af spisetiderne og korte pause, når man skulle ind og have lufferne skiftet til et par tørre.

Først kom der kun lidt sne, men det var nok til at støvlerne kom på i en fart og telefonen kom i lommen, for nu skulle der tages billeder.

Troldnøddens gule blomster fik hvide huer på,

og den japanske skovgræs foldede sig ud til alle sider og favnede solen.

Men en dag begyndte det for alvor at sne. Store hvide snefnug dansede i luften, 

og sneen lagde sig på træer og tage.

Regnmåleren fik top på.

Det var et betagende syn at se, hvordan takskuglen, der hele vinteren har haft lys på, blev forvandlet til en lysende snebold.

Alle lyde dæmpedes, og sneen udglattede alle ujævnheder.

Haven blev så forandret, det var som om formerne ændrede sig.

Sneen kom så stille og lagde sig i et tykt lag på grene og bær.

En dag kom frøken tø kortvarig forbi, og sneen forvandlede sig til skinnende vanddråber.

Skal vi tro meteorologerne, vil vintervejret vare et stykke tid endnu. Under snedækket sover planterne vintersøvn, og vi haveejere kan med god samvittighed hygge os inde i varmen.