Æblegård og humlehave

I sidste uge lod vi os friste af den fine vejrmelding til at tage på en miniferie. Vores vej gik forbi Humlemagasinet i Harndrup på Nordvestfyn.

Som navnet siger, blev der her handlet med humle. Desuden var der en æbleplantage. Den tid er forbi. Handlen med humle ophørte og frugtplantagen blev ryddet. I dag kan man i Humlemagasinet se forskellige udstillinger. Desuden er der i den gamle frugtplantage anlagt en række spændende temahaver, der efterhånden dækker et areal på 5,5 ha. Anlæggelsen af haverne begyndte i 1994 og sidste have er anlagt i 2014.

Stedets historie er ikke glemt, for blandt temahaverne findes både æblegård og humlehave. I æblehaven er plantet mange forskellige æbletræer, som alle er gamle fynske æblesorter. Imellem æbletræerne vokser fuchsia.

I humlehaven er der ikke mindre end 42 stænger med humle.

Temahaverne er bundet sammen af store plæner eller som her af græsgange. Den lange gang er fantastisk smuk i al sin enkelhed. Den er afgrænset af bøgehække og er langs siderne beplantet med roser og store klippede taks. Mod græsset er der en kantbeplantning af geranium. 

Smukke kantbeplantninger går igen i flere af haverne. Her er det sankthansurt og buksbom, der kanter havegangen.

Et andet gennemgående tema er formklippede planter samt klippede hække. Som en fin detalje er her tilføjet buer over åbningerne.

Hestehaven bliver denne have kaldt, og navnet ligger vel lige for, når man betragter den smukke skulptur. For mig fungerer haven som en pausehave, fordi det rolige grønne rum, giver øjet og sindet en pause.

Flotte er de store farveopdelte bede.

 

Hvis jeg skal vælge min favorithave blandt de mange temahaver, må det være takshaven. Haven er meget stor, og den består af stedsegrønne buske fortrinsvis taks. Bunden mellem buskene er beplantet med høstanemoner. Man bliver næsten blæst omkuld ved synet af de mange, mange lyserøde blomster, der fuldstændig dækker jorden.

Da vi nåede til drivhuset blev jeg helt misundelig. Her er et stort arbejdsbord, hvor man kan stå og så, prikle, tage stiklinger, og hvad man ellers har gang i, og så kan man tilmed stå under en fin lysekrone.

Der er mange fine siddepladser fordelt over hele haven, og har man madkurv med, kan det være svært at vælge, hvor man vil sidde. Er det en varm dag, kan man krybe i skygge i bøgelysthuset.

På en kølig dag, kan man hygge sig med madpakken i orangeriet.

Det var spændende at gå i haverne. Der er så meget forskelligt at se på, og det hele er så velholdt. Som tidligere nævnt fylder haverne et areal på 5,5 ha, og det er faktisk ret meget. Vi tilbragte en hel eftermiddag i Humlemagasinets haver, og så nåede vi endda knap nok at se alle temahaverne. 

Et nemt lille bed

Ud for vestgavlen af vores hus har vi et lille bed på ca. 4,5 x 3,5 meter. Sidste efterår ryddede vi bedet for al beplantning, da et stort hjortetaktræ midt i bedet var gået ud. Med hjælp fra landskabsarkitekt Laila Sølager fik vi omlagt nogle af havens bede, bl.a. dette bed.

Midt i bedet plantede vi en håret glansmispel, Photinia villosa. Det bliver en stor busk eller et lille træ med små hvide blomster efterfulgt af klaser med røde bær, som falder i fuglenes smag. Vores glansmispel har endnu ikke blomstret, så fuglene må styre deres tålmodighed. 

Jeg glæder mig til at se bladenes høstfarver, der efter beskrivelsen spænder fra gul over orange til ildrød.

På vestsiden af bedet er plantet 2 rækker avnbøg, Carpinus betulus, der med tiden skal klippes, så de danner et pur.

Avnbøgens blade er karakteristiske ved at være "foldet" på oversiden.

Som bunddække i bedet er plantet knudret storkenæb, Geranium nodosum. Vi har den et andet sted i haven, så vi har delt vore egne planter samt fundet selvsåede planter, som vi henover foråret og sommeren har plantet ud i bedet. Vi er ikke helt i mål endnu.

Geranium nodosum har yndige lillarosa blomster. Den startede allerede blomstringen i slutningen af maj, og den blomstrer fortsat.

For at skabe lidt variation i bundbeplantningen har vi plantet 3 grupper med sommerblomster. Det drejer sig om matrem, frøkenhat, og dusksalvie.

Det ser lidt rodet ud med de 3 forskellige slags sommerblomster, så til næste år bliver det samme slags blomster, der bliver plantet i alle 3 grupper. Det kunne blive 3 grupper med dusksalvie, som er nemme og gode sommerblomster med lang blomstringstid, og som i farve passer fint til storkenæbbenes lillarosa blomster, men det kunne også blive stauder, der kommer fra år til år, og som derfor vil være en nemmere løsning.

Bedet er overskueligt, det består i al sin enkelthed af et lille træ, to rækker hækplanter, en slags bunddækkeplanter samt 3 grupper af sommerblomster. Mere behøves ikke, det enkle er efter min mening ofte det smukkeste navnlig i en have som vores med lige linjer. Og når bunddækkeplanterne vokser til og dækker jorden, bliver bedet let at holde.

Septemberhaven

Hvilken dejlig begyndelse vi har fået på september - stille vejr, overvejende sol og temperaturer lidt over 20 grader. Med andre ord det perfekte vejr til havearbejde.

Flere af de stedsegrønne har fået en tur af saksen.

Ved indkørslen har vi et lille bed på ca. 3 x 3 meter. Bedet har set ret forsømt ud, og det til trods for, at lige netop det bed, er det første, man møder af haven. Rosen på stativet er en New Dawn. Den blev hvert år angrebet af rust og så forfærdelig ud, og stativet var pilråddent. Jeg skriver i datid, for vi har taget konsekvensen og har gravet både rose og stativ op. Et par grupper lavendler, en spiræa, 3 hvide bunddækkeroser og nogle selvsåede kæmpejernurt røg også op.

Så var der stort set kun nogle grupper med påskeklokker tilbage. Nyindkøbt til bedet blev en hortensia, Hydrangea paniculata 'Jane' Little Lime. Den står med store limegrønne blomster og lyser op med den mørke takshæk som baggrund.

Som bedet er nu, er der påskeklokker, der blomstrer om foråret, samt hortensiaen, der blomstrer i sensommeren. Men der mangler blomster i for- og højsommeren. Der er plads imellem påskeklokkerne, så spørgsmålet er bare, hvad jeg skal plante?

I haven er det især sankthansurt med blomster i hvide, lilla og rødlige farver, man lægger mærke til. På billedet er det perlekurv, der ses bag den hvide sankthansurt.

Men også høstanemoner i hvide og lyserøde farver lyser op.

Asters har for mig altid været en lidt vemodig påmindelse om, at det er efterår og dagene bliver korte. Men når solens stråler fanger de lilla blomster, er de jo i grunden ganske kønne.

Ny i haven er rosen 'Focus'. Det lader til at være en sund rose med meget holdbare blomster. Den er forædlet af den tyske rosenforædler Noach i 1997

En solbærsalvie, Salvia microphylla, klarede sidste års milde vinter i haven. Den har vokset sig stor i løbet af sommeren, men den har desværre ikke blomstret. Den står imidlertid som en fin lille 'busk' med dekorative blade, så jeg giver den en chance til og ser, om den vil overvintre og blomstre til næste år.

Der er også andre planter med dekorative blade, men i dette tilfælde er det et eller andet insekt, der har lavet et fint kniplingsmønster i fjervalmuens blade.

Vi må indstille os på, at det er efterår, men september kan være smuk med blå himmel, hvide skyer og knald på farverne.

Billeder fra Trehøje

          Heden, ja, man tror det næppe,
          men kom selv, bese den lidt:
          lyngen er et pragtfuldt tæppe,
          blomster myldre milevidt.
          Skynd dig, kom! om føje år
          heden som en kornmark står.

Sådan skrev H. C. Andersen i 1859 i sangen "Jylland mellem tvende have". Og alle, der har stået på heden og set ud over landskabet med den blomstrende lyng, vil vist give ham ret i, at lyngen er et pragtfuldt tæppe.

Heldigvis er alle hedearealer ikke blevet til kornmarker (eller nåletræsplantager), som H. C. Andersen frygtede. Et af de tilbageværende hedearealer er Trehøje Bakke nord for Videbæk i Vestjylland. Området, der er på ca. 300 ha, blev fredet i 1951. Fra tre bronzealderhøje på bakkens top er der en storslået udsigt ud over heden.

Bevoksningen består overvejende af hedelyng, men andre hedeplanter som tyttebær og revling findes også i området.

Området bliver plejet, så selvsåede træer ikke tager overhånd. Lavere buske får i nogen udstrækning lov til at blive stående.

I området er der fine stier, og der er anlagt en p-plads med toiletbygning samt opstillet borde og bænke.

Trehøje Bakke er et godt mål for søndagsturen …

Augusthaven

Det er næsten en skam, der ikke er lyd på billedet. For når man nærmer sig bjergmynterne, Calamintha nepeta, er der en konstant summen af bier og svirrefluer. Det er den plante i haven, der tiltrækker flest insekter.

Augusts meget varme dage har rigtig sat gang i sommerblomsterne. Frøkenhatten med det lange navn Zinnia marylandica 'Zahara Raspberry Ripple'  har meget holdbare blomster, og den kan levere blomster til mange buketter.

Solsikkerne, Helianthus debilis 'Italian Green Heart' er for længst blevet over 2 meter høje. På frøposen bliver de ellers kaldt minisolsikker, og de skulle kun blive omkring 1 meter høje. De har åbenbart glemt at høre efter.

En tredje sommerblomst, jeg vil vise, er tvillingblomst, Diascia. Jeg køber hvert år et par planter, og det er helt utroligt så stor glæde, man kan have af dem. Man skal huske at vande dem, derudover kræver de ingen pasning, og de kan blomstre til langt ud på efteråret.

I gårdhaven er der knald på de røde farver. Pelargonien og vingetobakken kæmper om førstepladsen. Det er ellers ikke så mange røde blomster, vi har i haven, men lige netop gårdhaven må gerne skille sig lidt ud, fordi den er så isoleret fra resten af haven, og fordi vi har en rød dør.

Blandt augusthavens blomster er det svært at komme uden om georginerne. Her er det 'Noordwijk's Glorie'. Planterne er kraftige og blomsterrige.

Solbrud, Helenium 'Potter's wheel', er en god og stabil plante, og den har en lang blomstringsperiode.

Vi er så langt henne på sommeren, at en del planter står med frøstande. Montbretia, Crocosmia 'Lucifer', har nogle meget dekorative frøstande.

Sankthansurt har jeg vist mange gange, for det er en af de absolutte favoritter, her er den i godt selskab med prydoregano, Origanum laevigatum 'Herrenhausen' og en selvsået matrem.

Vi har mange plettede gråsnegle i haven. Jeg har lige læst, at de æder dræbersnegle, så måske skal jeg være glad for dem. Men de æder vel også planter? Jeg har nu mest ørentvisterne mistænkt for at spise af bispehuens blade.

I går kom der regn - en skøn stille regn. Og efter mange hede dage med over 30 grader blev luften dejlig frisk. Nogle planter begyndte straks at ranke ryggen, men bambusserne bøjede sig i taknemmelighed mod jorden.

Benveddens frugter var så fine med små bitte regndråber.