Mellem et par byger

De sidste par dage har det været bygevejr. Det er ikke, fordi der er kommet så meget regn, 19 mm er det blevet til i juli, men bygerne er ret voldsomme, og nogle gange er de med hagl. Så er det med at slippe, hvad man har i hænderne og komme i tørvejr. Imellem bygerne skinner solen, og jeg greb chancen til at få taget en lille billedserie.

Jeg vil starte med nogle billeder af græsser. Det fugtige vejr, vi havde i foråret, satte rigtig gang i dem, og selvom vi kun er i starten af juli, er de allerede høje. 

Først er det elefantgræs, Miscanthus sinensis 'Gracillimus'. Den hvide staude foran er en kamferbalsam, Tanacetum balsamita. Busken bagved med de gulgrønne blade kikker over hegnet fra naboens have. 

Miscanthus sinensis 'Kleine Silberspinne' har hvide striber på bladene og passer derfor fint sammen med beplantningen i den hvide have. Planten bliver ikke så høj, kun omkring 100 cm.

Miscanthus sinensis 'Little Zebra' blev købt på plantemarked i foråret, og indtil videre står det i en krukke. Det specielle ved planten er de gule tværstriber på bladene. Efter hvad jeg har læst mig til, bliver 'Little Zebra' kun 50-100 cm høj.

Bambusserne bøjer sig regntunge mod jorden.

Under bambusserne kan man skimte en række storkenæb, Geranium 'Rose Clair' blandet med hostaer, 'June'.

Det lange bed med løvefod er klippet helt i bund. Det ser langt fra pænt ud, men om et par uger kommer der fine nye blade og måske en lille efterblomstring. Og man undgår, at der kommer små selvsåede planter rundt omkring. Det er en syren der står tilbage i bedet.

Bjergmynterne er kommet dårligt gennem vinteren, og enkelte af planterne er gået ud. Jeg har ingen forklaring. Kan de have haft det for fugtigt? Jeg har ladet planterne stå, men har sået en blomsterfrøblanding sammen med. Sommerblomsterne var lang tid om at vokse op, og et bed med forskellige frøplanter ser mildt sagt rodet ud, inden der kommer blomster. Men nu er der endelig ved at ske noget, og det bliver sikkert festligt når blomsterne springer ud. Desværre er sådan et bed med blandede blomster kun smuk i kort tid.

De store gamle hostaer, som vi altid har haft i haven, har som følge af regnen fået kæmpestore blade i sommer. 

Dahliaerne er så småt ved at komme i blomst. Den lille røde er altid den første, der springer ud.

Til sidst et billede af en god og sund og blomsterrig rose. Det er rosen 'Focus' fra den tyske rosenforædler Noach. 

Planter med gulgrønne blade

I haven har vi et lille bed med gule stauder. Her vokser bl.a. farvet gåseurt (som jeg viste i sidste indlæg), løvehale, månestråle m.fl. I bedet vokser også planter med gulgrønne blade, og de er med til at lyse op, når der ikke er så mange blomster i bedet.

Gulbladet merian, Origanum vulgare 'Aureum', har de guleste blade, og hvis de voksede i store grupper, ville det næsten blive for gult. Men de vokser kun som små farveklatter imellem de andre stauder, og så går det an.

Kruset hjortetunge, Asplenium scolopendrium undulatum, er ikke så gul, men har nærmest limegrønne blade. De passer fint ind, uden at være for dominerende.

Japansk skovgræs, Hakonechloa macra, er en af mine favoritter. Jeg bruger den mest i krukker, men jeg har også plantet den som små farveklatter i det gule bed.

Den sidste af de gulbladede er en japansk kaprifolie, Lonicera japonica 'Aureoreticulata' som er en slyngplante. Den kravler lidt rundt imellem stauderne, og når den bliver for voldsom, bliver den klippet.

Fælles for de 4 ovennævnte er, at det er nemme planter, der ikke kræver særbehandling, de er alle tørketålende, og de kommer igen år efter år.

Temperaturerne har været høje den sidste uge, i går nåede termometret op på 33 grader, så fordampningen er stor. Der var meldt regn, men der kom ikke noget her. Heldigvis er der kommet en del regn tidligere i juni, så græsplænen holder sig grøn, og stauderne har ikke fået nævneværdige tørkeskader. 

Sneglene er lidt aggressive i år. I haven har vi mange steder guldjordbær som bunddækkeplanter, og jeg tror, sneglene gemmer sig i bunddækket. Et par steder har jeg sat dahliaknolde mellem bunddækkeplanterne. Men som det ses på billedet herunder, bliver dahliaerne spist.

Der er derimod ingen problemer, der hvor dahliaerne vokser i staudebedene. Det er samme sort, der er vist på de to billeder, så det har ikke noget med sorten at gøre.

Vi har en del salvier i haven, for det er gode og tørketålende stauder, og jeg holder meget af deres flotte spir. Der kom lige et par stykker til i sidste uge, da vi besøgte haven i Hune, hvor der er et lille plantesalg. Det er Salvia nemorosa 'Blauhügel'. Blomsterne har en smuk lyseblå farve. På bladene ligner de den hvide 'Schneehügel'.

Den mørklilla salvie 'Amistad' er lige sprunget ud. Den er desværre ikke vinterhårdfør, så jeg tager hvert efterår stiklinger, som jeg overvintrer. Om foråret bliver de plantet ud, hvor der er huller i bedene. I løbet af en sommer kan den nå en højde på omkring 150 cm, så den er også god til at give højde til bedene, og den vælter ikke.

 

Slyngrosen 'Salita' er endelig sprunget ud. Den springer altid ud som en af havens sidste roser. Den er alt for høj til voksestedet, og man skal have hovedet på nakken, hvis man vil se de øverste blomster. Men de røde blomster er flotte mod en blå himmel.

Stjerneskærm og storkenæb 'Rozanne' får som regel tørkeskader, men i sommer har de klaret sig uden vanding, og de glæder insekterne og os med deres blomster.

Jeg vil slutte med et billede af egetræet og dets skygger på græsset. Svalende skygge er lige, hvad vi har brug for i disse varme dage. 

Midsommerhaven

I går var det årets længste dag, og det var samtidig en rigtig dejlig solskinsdag. Vi sad i lang tid på vores bænk i forhaven og nød formiddagskaffen. Bierne summede ved siden af os i bedet med stjerneskærm, og i bærmisplerne langs indkørslen havde solsortene travlt med at spise af de røde bær. Der er bær nok til hele kvarterets solsorte og mere til, alligevel kriges de om dem. Senere gik jeg en fotorunde. Jeg ville forevige midsommerhavens blomsterflor.

I bedet overfor bænken blomstrer fortsat den lyserøde salvie, bag den ses små hvide matremblomster og bagerst lyslilla hostablomster.

I bedet ved indkørslen har mange af stauderne afblomstret. Men så har hortensiaerne taget over, og de vil blomstre resten af sommeren og ind i efteråret.

Hortensiaerne, 'The Bride', er smukkest, når de står med både knopper og udsprungne blomster. Knopperne giver lethed i forhold til de store, tunge blomsterhoveder.

I det lange bed langs takshækken lyser løvefod, Alchemilla mollis, og farvet gåseurt, Anthemis tinctoria 'Wargrave', op med deres lysegule blomster.

Foran de klippede takssøjler har nogle selvsåede judaspenge, Lunaria Annua, fundet vej op igennem et tæt bunddække. Efter at have blomstret i ugevis med smukke lilla blomster, er det nu frøstandene, der pynter. Først var frøstandene helt grønne, nu begynder de at få et fint lilla skær. Frøstandene er fine og holdbare som grønt fyld i buketter.

I den hvide have har selvsåede haveklinter, Lychnis coronaria 'Alba', lagt sig ud over stien. Det har de fået lov til, men når de bliver for store, bliver de rykket op med hård hånd.

Roserne er midsommerhavens dronninger. Herunder ses 'Astrid Lindgren'.

 I bedet syd for huset har salvier og storkenæb blomstret i ugevis takket være det kølige vejr.

I det haverum, vi kalder den tørketålende have, er det også salvier og storkenæb, der dominerer sammen med matrem, der stikker hovedet op, hvor der er en plads.

Græsserne er nu blevet så store, at de begynder at give højde til bedene.

Aller bagerst i haven holder valmuerne midsommerfest. De har samlet alle vennerne. så de er en stor flok.

Vi tager traditionen tro til Skagen for at fejre midsommer. Her på Danmarks nordspids er dagene længere end noget andet sted i landet, og flere tusinde lokale og turister fejrer hvert år sankthans med et stort bål på Sønderstrand.

 Glad midsommer!

Gårdhaven

Gårdhaven er det haverum, vi bruger mest. Det er først og fremmest, fordi vi er dovne og tager den nemmeste vej ud i haven. Fra køkkenet går vi lige igennem bryggerset, hvor udefodtøjet står, og derfra direkte ud i gårdhaven. Her er et havebord, hvor mange af dagens måltider indtages, når vejret er til det. Desuden er der et arbejdsbord, som hænger på muren, der forbinder huset med garagen.

For at gårdhaven skal se frodig ud, er nogle af planterne valgt ud fra, at de har store dekorative blade. Det gælder først og fremmest vinen, der vokser op ad garagemuren og sender ranker til siderne under tagudhænget og langs toppen af læmuren.

Rynkeblad har også store dekorative blade. Det er en plante, som var meget på mode i 70'erne og 80'erne. Nu ser man den ikke ret tit mere, og i min lokale planteskole siger de, at den er usælgelig. Det er en skam, for det er virkelig en god plante, der stort set tåler alt, og den bliver aldrig angrebet af sygdomme.

Bambus har om ikke dekorative blade så i det mindste en dekorativ vækstform.

Fjervalmuen kæmper med hortensiaen om pladsen, og resultatet er hvert år, at hortensiaen må beskæres, så de fleste af blomsterne klippes af. Sådan er vilkårene.

Taksen blev plantet for 2 år siden, for at den skulle læ for vinden, der kommer susende omkring hushjørnet. Den er allerede blevet så stor, at den gør gavn. Bag taksen ses bronzeblad, der også hører til gruppen af planter med store dekorative blade.

På husmuren vokser en stedsegrøn krybende benved. Den blomstrer lige nu med små gulgrønne blomster, senere på sommeren kommer frugterne, der har hvide kapsler og orangefarvede frø.

I gårdhaven har vi forsøgt at skabe en lidt anderledes stemning end i resten haven. I gårdhaven er stemningen mere fortættet, og hvor resten af haven er renset for nips, har der sneget sig lidt ind i gårdhaven. Gårdhaven må gerne være hyggelig at træde ud i - en slags "mormors kolonihave". 

Selvfølgelig er der også krukkeplanter.

Nu mangler vi bare, at sommervejret bliver lidt bedre, så vi kan nyde de lange lyse aftner ved havebordet.