Jeg kom en dag til at mindes de gamle gardisette-gardiner. Vi har nu aldrig haft dem, men de var meget populære i 1970'erne, da man byggede huse med store vinduespartier. Når man kom ind i et hjem med gardisetter, var det som om solen aldrig nåede ind i stuen, fordi undergardinerne lagde en mat hinde for vinduerne. Sådan har det også føltes i nogle dage i november. Solen har holdt sig helt væk, og det har været, som om det var gråt både ude og inde.
Men så skete der det fantastiske i tirsdags, at solen brød frem allerede fra morgenen af, og siden har vi set solen hver dag. Jeg måtte have telefonen med på morgentur, så jeg kunne tage et par billeder.
Hjemme i haven havde solen fundet vej til forhaven, mens baghaven lå i skygge fra huset
Det så næsten ud, som om bregnebladene strakte sig efter solen.
I forhaven ligger der et lille bed, som jeg kalder det gule bed, fordi der hovedsagelig vokser stauder med gule blomster. Der er ikke så meget, der blomstrer her i november, men flere af stauderne har vintergrønne blade, så der er fortsat noget at se på.
Syd for huset er figentræet med til at levere efterårsfarverne. Der er fortsat mange figner på træet, men de når ikke at modne.
De sidste hostaer er ved at skifte farve.
Blomster er der ikke så mange af længere, og de ser lidt medtagne ud.
Nogle af dahliaknoldene er gravet op og ligger nu og tørrer.
Sommerblomsterne har leveret, hvad de skulle, og jeg har samlet frø, som ligger parat til en ny havesæson.
Næsten alle blade er blæst af rødegen, så græsplænen skal rives en sidste gang. Enten man kan lide det eller ej, går havesæsonen på hæld.