Blomster i den hvide have

Jeg har været ude at tage billeder i den del af haven, vi kalder den hvide have. Der er fortsat en del stauder i blomst.

Den kinesiske stenurt, Sedum spectabile 'Star Dust' er lige sprunget ud. Den er, hvad jeg vil kalde en stabil staude. Den kommer troligt år efter år, den bliver aldrig plantet om, og den løber ikke af pladsen, men holder sig inden for det område, hvor den blev plantet. Og så er den tørketålende, hvilket er en stor fordel i vores have, der har været tørkeramt det meste af sommeren.

Perlekurv, Anaphalis, har fine grågrønne blade, og i august-september blomstrer den med små hvide "perler".

Matrem, Tanacetum, sår flittigt sig selv og dukker op, hvor der er en ledig plads. Den bliver heldigvis ikke et problem, for de små frøplanter er lette at luge op. Hvis der er plads, lader jeg frøplanterne vokse op og blomstre, inden jeg rykker dem op, for blomsterne er så søde.

Høstanemone, Anemone japonica 'Honorine Jobert' er slet ikke til at undvære i sensommerhaven. De elegante hvide blomster hæver sig op på lange stilke. Også de små kuglerunde blomsterknopper er smukke.

Elefantgræsserne (Miscanthus sinensis 'Kleine Silberspinne' har vokset sig store i sommerens løb. 

Det var, hvad der fangede min opmærksomhed i den hvide have.

Sankthansurterne er smukke året rundt. Jeg kan især godt lide dem, når de står med store grønne knopper lige før blomsterne springer ud. Blomsterne kan godt komme til at virke lidt tunge, men de er fine farveklatter i haven, og de er meget holdbare i buketter. Nedenunder ses Sedum hybrid 'Class Act'.

Sedum telephium 'Matrona' har rødlige blade. Blomsterne kan vel nærmest kalde sart rosa.

Glat merian har blomstret i utrolig lang tid. Den er elsket af insekterne, men det er også en af mine favoritter. Blomsterne er så fine i buketter.

Tidligere viste jeg den hvide høstanemone. Den lyserøde er også fin. Den skal holdes lidt i ave, ellers breder den sig til naboplanterne. Her i haven vokser den under et stort rønnetræ, så den har ikke de bedste betingelser, men det lader den sig ikke gå på af.

Hvis først man har fået den røde melde ind i haven, slipper man aldrig af med den igen, for den sår sig flittigt. Men blomsterne er jo ganske fine.

Nok om stauder. Jeg vil slutte med et billede af tre træer: rødbladet ahorn, troldhassel og taks. Ahorntræet vokser uden for hækken og er et af en række vejtræer. Troldhaslen og taksen startede som buske, men er med tiden blevet stammet op, så de nu er små træer, der giver læ for nordenvinden.

Nu blomstrer lyngen

Jeg er heldig at bo et sted, hvor der ikke er så langt til store hedearealer. Og på denne tid, hvor lyngen blomstrer, er heden et oplagt mål for søndagsturen. I søndags gik turen til Præstbjerg Naturcenter. Det er et rigtigt dejligt sted. Her er ikke bare hede, men mange forskellige naturtyper, og der er anlagt stier i området. Her er også legeplads, bålplads og siddepladser med borde og bænke. Man kan endda sove i Præstbjerg, for der er sheltere, man kan booke.

Jeg holder meget af lyngen, når den blomstrer på hederne. Det er dens rette omgivelser. Jeg er derimod knap så begejstret for lyngen, når den plantes i haver. Der kommer den efter min mening let til at virke malplaceret. Navnlig har jeg det lidt svært med de sorter, der blomstrer om foråret. 

Til slut vil jeg vise nogle få billeder fra haven. 

Farvebælg, Baptisia, står lige nu med smukke gulgrønne frøbælge. Senere blive bælgene sorte.

Floks er en dejlig sensommerstaude med lang blomstringstid.

Den smukke blå klematis er kravlet gennem stakittet fra naboens have, og flokken af morgenfruer har sået sig selv. Både klematissen og fruerne skal være velkomne :-)

Ude og hjemme

Jeg har altid være meget fascineret af store træer, og når jeg kommer til byer, hvor jeg ikke er kendt, søger jeg altid efter parker og botaniske haver, for der er som regel store gamle træer. I år gik sommerferien til Kiel, og selvfølgelig kom der billeder af træer med hjem.

I den gamle botaniske have (som ikke længere er en botanisk have) vokser mange store træer, der giver stedet en egen charme. De giver skygge for solen og læ for regnbygerne, og i julis omskiftelige vejr var der brug for begge dele.

Her kommer en lille "træserie".

Inde mellem de høje træer lå det yndigste lille hus.

De næste billeder er fra en af Kiels parker, Hiroshimapark. På trods af det dystre navn er det en smuk park, der ligger nabo til en lille sø.

Vi nåede at komme hjem fra ferie og få nogle dejlige dage sammen med børn og børnebørn, inden stormvejret brød løs og fejede hen over haven efterladende nedfaldne grene og knækkede blomster. Haven trænger nu til en grundig gang oprydning, men heldigvis vokser der jo nye blomster frem, og sporene efter Hans vil blive slettet.

Hortensiaer og georginer har ikke haft godt af blæsten, og det er lidt ærgerligt, når man har glædet sig til blomsterne i sensommerhaven.

Helt anderledes godt står det til med poppelrosen. Den har ingen skade taget af blæsten, og den har næsten aldrig været så stor og blomsterrig som i år.

I staudebedet blomstrer floksen, og sankthansurten står med store grønne knopper. Den er så smuk lige før blomsterne springer ud.

Vintersarens blomster er små og man lægger ikke så meget mærke til dem. Men går man tæt på, åbenbarer der sig de skønneste små hvide blomster med et strejf af rosa. Bierne har til gengæld ikke svært ved at få øje på blomsterne, der lyder altid en summen, når man nærmer sig.

Origanum er også en insektmagnet. Jeg har somme tider tænkt over, om tørketålende planter tiltrækker særligt mange insekter?

Vi har ikke en "vild med vilje have", men i august kan det godt komme til at se lidt vildt ud.