Papegøjetræ, Parrotia persica

Nu blomstrer papegøjetræet eller papegøjebusken, som nogle vælger at sige. Blomsterne sidder i toppen af træet, så man skal kikke opad for at se dem. Vores træ er flere meter højt, så det er ikke så let at fotografere blomsterne.

Blomsterne er svære at beskrive. De er røde, og på afstand ligner de små runde kugler, men når man zoomer ind, kan man se deres "pjuskede" form. 

Blomsterne ser dekorative ud på de nøgne grene.

Papegøjetræer har en karakteristisk vækstform med næsten vandrette grene og forvredne stammer. De vokser langsomt, og de første år giver det god mening at kalde dem for buske.

Papegøjetræet er vist mest kendt for dets efterårsfarver.

Først bliver bladene gulgrønne, og senere gløder de i gule og røde farver. De bliver siddende på træet til sent på efteråret.

De seneste dage har solen skinnet fra en skyfri himmel, og det får påskeliljerne til at folde de gule blade ud.

Også den lille blå Vinca åbner knopperne.

I tagvinduet står en bakke med stiklinger af Salvia 'Amistad'. De er gode at have til udplantning, hvis der til sommer viser sig at være huller i bedene.

Summende bier

Det er et sikkert forårstegn, når man kan høre bierne summe. En varm forårsdag, når solen har bagt så meget på krokusserne, at de har foldet sig ud, er der gode muligheder for at spotte årets første bi. I år var ingen undtagelse, og der var ikke bare en bi, jeg kunne på lang afstand høre en hel flok summende bier.

Humlebierne var der også.

Bierne fik mig til at tænke på den store haveudstilling, Floriaden, som blev afholdt i Holland i 2022. Her blev vi mødt af to kæmpestore jernfigurer.

Når man går tættere på, viser det sig, at figurerne er lavet af små bier, der er svejset sammen. Det var en flot måde at hylde bierne på.

Og så til noget helt andet ...

En lille billedserie fra en køretur rundt om Ringkøbing Fjord. Der er så mange spændende steder, hvor man kan gøre stop. Man kan sagtens bruge flere timer på turen, selvom den kun er på godt 100 km.

Stauning er en lille hyggelig fjordhavn med små fiskerbåde og gamle redskabshuse.

Ved Skjern finder man Kong Hans' bro, der fører over Skjern Å. Den er Danmarks længste hængebro bygget af træ.

Fra broen har man et godt kik over åen.

De sidste billeder er fra Nymindegab. Ved Nymindegab er man tæt på både fjord og hav. 

Tagrørerne står gule på denne årstid. Tagrør fra Ringkøbing Fjord er af en høj kvalitet, og de er efterspurgte til stråtage.

 Den gamle båd, der tidligere blev anvendt til fjordfiskeri, er nu museumsbåd.

I "esehusene" boede før i tiden unge piger, der hjalp fiskerne med at ordne deres garn. De boede der nogle måneder hvert år. Nogle af de gamle huse er bevaret.

Engang var der en redningsbåd i det gamle hus med dannebrogsflagene. Sådanne huse var der mange af langs den jyske vestkyst. Redningshuset i Nymindegab er velholdt og står som et minde om en svunden tid, da redningsfolkene tog ud på havet i åbne både.

 

Forårsarbejde

Vi har fået en tør start på foråret. Den første uge af marts har ingen nedbør givet. Jorden er heldigvis fugtig endnu, men med blæsevejr og solskin kan den hurtig blive tør, så jeg har været ude med vandkanden og givet roserne vand, så de kan komme godt fra start.

Nu er næsten alle stauder klippet ned. I den tørketålende have er der ingen løgplanter at tage hensyn til, så det er som regel det sidste sted, stauderne bliver klippet ned. Lavendlerne må vente lidt.

Tobakspibeplanten, Aristolochia macrophylla, som ses herunder, har fået samme tur som stauderne. Hvert forår bliver den klippet helt ned. På den måde bliver den aldrig for stor og besværlig.

Selvom den må starte forfra hvert år, når den alligevel at kravle rundt om et nedløbsrør og op til taget. Til venstre er det en vin, der også vil til vejrs.

Vores store figentræ blev gravet op i efteråret. Det var lidt vemodigt at skille sig af med den, men den blev for stor til pladsen og måtte jævnligt beskæres. Den bar mange figner, men vi nåede aldrig selv at få af dem. Jeg tro, det var mus, der spiste dem. Nu er der et bart stykke jord foran sydmuren, og det giver jo nye muligheder. Vi har bestemt os for at plante en parykbusk, Cotinus coggygria.

De små lilla krokus stråler i solen.

I forhaven, er krokusserne også begyndt at blomstre, og mange er på vej.

Påskeklokkerne lader vente på sig, men enkelte er sprunget ud.

Også balkananemonerne blomstrer.

Der er lang vej til træer og buske begynder at grønnes, og de fleste af stauderne er ikke kommet op af jorden endnu. Men det er jo også dejligt, at det ikke går for hurtigt, men at man kan nå at følge, hvordan foråret folder sig ud.