fredag den 16. januar 2026

Månedens blomst

Haven havde i mange dage ligget gemt under et lunende snetæppe. Men en nat slog vejret om i tø, og samtidig blev det regnvejr, så en del af sneen var smeltet den følgende morgen. Jeg kunne se, at påskeliljernes knopper stak op over sneen. Hvor er de seje.

Der er ikke så meget at skrive om her i januar, så jeg har valgt at gøre, som de også gør på tv. Jeg laver  genudsendelser. Mange synes, at genudsendelser er kedelige, og når der ikke en gang bliver annonceret med, at det er genudsendelser, kan man tilmed føle sig snydt.

Men når billeder bliver vist i en anden sammenhæng og med en anden tekst end den oprindelige, mener jeg, at de godt kan bruges igen.

Jeg har gennemgået fotoarkivet fra 2025, og jeg har udvalgt en blomst for hver måned. Kriterierne for udvælgelsen er først og fremmest, at blomsten står mit hjerte nær. Hvis den samtidig er let at dyrke, insektvenlig, god til afskæring samt har en stabil blomstring, ja så er det jo helt perfekt. 

Januar

I januar er udvalget ikke så stort, men det gør ikke noget, for jeg har en busk uden for køkkenvinduet, der hele januar beriger mig med gule blomster. Busken er også god at klippe grene af til stuens vaser. Troldnød, Hamamelis, er januars blomst.

Februar

I februar myldrer de små forårsløg op af jorden. Vintergækken, Galanthus Nivalis, er en blomst jeg knuselsker. Den ser så spinkel og sart ud, og den virker så beskeden med bøjet hoved, men den er alligevel noget af det sejeste. 


Marts

Den næste blomst er en solelsker. Når solen luner, folder den kronbladene ud, og insekterne summer omkring den. Krokus fås i mange dejlige farver, men jeg holder allermest af de blålilla med de flotte åretegninger på kronbladene.


April

Kobjælder, Pulsatilla, er så nuttede, når de står som små uldtotter. De blålilla blomster er bedårende. Første gang jeg så kobjælder i naturen var ved Ulbjerg Klint ved Limfjorden. De voksede i tusindvis i bakkerne, og det var et syn, jeg aldrig glemmer.


Maj

Maj er min fødselsdagsmåned, og det er jo en dejlig måned at have fødselsdag i, for blomsterne myldrer frem både i haver og på marker. Æbleblomsten, Malus Domestica, er en blomst, jeg altid har forbundet med min fødselsdag. I min barndomshave var der mange æbletræer. Vi har kun et enkelt æbletræ i haven, med det er til stor glæde, både når det blomstrer i maj og i august-september, når æblerne modner.


Juni

Sommerfugleblomst, Gillenia, har nogle meget elegante blomster. De nærmest svæver i lette skyer over planten.


Juli

Jeg tror, julis blomst er den blomst, jeg har vist flest gange på min blog. Poppelrose, Lavatera olbia 'Barnsley' er en fantastisk dejlig blomst. Den blomstrer helt til frosten kommer og har de smukkeste hvide blomster med et lyserødt skær.


August

Violfrøstjerne, Thalictrum 'Splendide White' giver lethed i bedene med sine yndefulde hvide blomster på lange stilke. Jeg elsker den.


September

Drejeblomst, 'Physostegia' stråler i efterårshaven. Det er en robust blomst, som ikke kræver opbinding. Den er sin egen herre og vil gerne have lov til at brede sig. Men blomsterne er så flotte, så indtil videre har jeg givet den lov.


Oktober

I oktober giver forskellige høstasters farve til haven. Det var lidt svært at vælge, men valget faldt på Aster novae-angliae 'Kylie'


November

I november er der ikke så mange blomster at vælge imellem. Storkenæb og roser viser lidt spredt blomstring, men selve hovedblomstringen er slut. Anderledes er det med buskvedbend, Hedera, der i oktober-november står fyldt med gulgrønne blomster. Blomsterne er til stor glæde for insekter. 


December

Der kan ikke herske tvivl om, at decembers blomst må være julerosen, Helleborus. På årets korteste dage, kommer de smukke hvide blomster frem, og de står og lyser mellem nedfaldne blade. 


 


fredag den 9. januar 2026

Vintervejr

Når jeg kalder indlægget "Vintervejr", er der helt sikkert nogen, der tænker på stribevis af grå dage, hvor det næsten ikke bliver lyst, og på dage med blæst og regn. Men sådan skal det ikke forstås. Det er vintervejr af den gammeldags slags, som der var i min barndom, da skolerne lukkede på grund af sneen, og vi unger kunne lege ude hele dagen, kun afbrudt af spisetiderne og korte pause, når man skulle ind og have lufferne skiftet til et par tørre.

Først kom der kun lidt sne, men det var nok til at støvlerne kom på i en fart og telefonen kom i lommen, for nu skulle der tages billeder.


Troldnøddens gule blomster fik hvide huer på,


og den japanske skovgræs foldede sig ud til alle sider og favnede solen.



Men en dag begyndte det for alvor at sne. Store hvide snefnug dansede i luften, 


og sneen lagde sig på træer og tage.


Regnmåleren fik top på.


Det var et betagende syn at se, hvordan takskuglen, der hele vinteren har haft lys på, blev forvandlet til en lysende snebold.


Alle lyde dæmpedes, og sneen udglattede alle ujævnheder.


Haven blev så forandret, det var som om formerne ændrede sig.


Sneen kom så stille og lagde sig i et tykt lag på grene og bær.


En dag kom frøken tø kortvarig forbi, og sneen forvandlede sig til skinnende vanddråber.


Skal vi tro meteorologerne, vil vintervejret vare et stykke tid endnu. Under snedækket sover planterne vintersøvn, og vi haveejere kan med god samvittighed hygge os inde i varmen.