Nu blomstrer lyngen

Jeg er heldig at bo et sted, hvor der ikke er så langt til store hedearealer. Og på denne tid, hvor lyngen blomstrer, er heden et oplagt mål for søndagsturen. I søndags gik turen til Præstbjerg Naturcenter. Det er et rigtigt dejligt sted. Her er ikke bare hede, men mange forskellige naturtyper, og der er anlagt stier i området. Her er også legeplads, bålplads og siddepladser med borde og bænke. Man kan endda sove i Præstbjerg, for der er sheltere, man kan booke.

Jeg holder meget af lyngen, når den blomstrer på hederne. Det er dens rette omgivelser. Jeg er derimod knap så begejstret for lyngen, når den plantes i haver. Der kommer den efter min mening let til at virke malplaceret. Navnlig har jeg det lidt svært med de sorter, der blomstrer om foråret. 

Til slut vil jeg vise nogle få billeder fra haven. 

Farvebælg, Baptisia, står lige nu med smukke gulgrønne frøbælge. Senere blive bælgene sorte.

Floks er en dejlig sensommerstaude med lang blomstringstid.

Den smukke blå klematis er kravlet gennem stakittet fra naboens have, og flokken af morgenfruer har sået sig selv. Både klematissen og fruerne skal være velkomne :-)

Ude og hjemme

Jeg har altid være meget fascineret af store træer, og når jeg kommer til byer, hvor jeg ikke er kendt, søger jeg altid efter parker og botaniske haver, for der er som regel store gamle træer. I år gik sommerferien til Kiel, og selvfølgelig kom der billeder af træer med hjem.

I den gamle botaniske have (som ikke længere er en botanisk have) vokser mange store træer, der giver stedet en egen charme. De giver skygge for solen og læ for regnbygerne, og i julis omskiftelige vejr var der brug for begge dele.

Her kommer en lille "træserie".

Inde mellem de høje træer lå det yndigste lille hus.

De næste billeder er fra en af Kiels parker, Hiroshimapark. På trods af det dystre navn er det en smuk park, der ligger nabo til en lille sø.

Vi nåede at komme hjem fra ferie og få nogle dejlige dage sammen med børn og børnebørn, inden stormvejret brød løs og fejede hen over haven efterladende nedfaldne grene og knækkede blomster. Haven trænger nu til en grundig gang oprydning, men heldigvis vokser der jo nye blomster frem, og sporene efter Hans vil blive slettet.

Hortensiaer og georginer har ikke haft godt af blæsten, og det er lidt ærgerligt, når man har glædet sig til blomsterne i sensommerhaven.

Helt anderledes godt står det til med poppelrosen. Den har ingen skade taget af blæsten, og den har næsten aldrig været så stor og blomsterrig som i år.

I staudebedet blomstrer floksen, og sankthansurten står med store grønne knopper. Den er så smuk lige før blomsterne springer ud.

Vintersarens blomster er små og man lægger ikke så meget mærke til dem. Men går man tæt på, åbenbarer der sig de skønneste små hvide blomster med et strejf af rosa. Bierne har til gengæld ikke svært ved at få øje på blomsterne, der lyder altid en summen, når man nærmer sig.

Origanum er også en insektmagnet. Jeg har somme tider tænkt over, om tørketålende planter tiltrækker særligt mange insekter?

Vi har ikke en "vild med vilje have", men i august kan det godt komme til at se lidt vildt ud.

Blomster i julihaven

På min havetur i dag gik jeg og glædede mig over bedet med løvefod. Hvad skulle man dog gøre uden disse stabile stauder, der blomstrer i ugevis? Jeg faldt over et par andre stauder, som har blomstret i flere uger. Jeg viste billeder af dem på Havesysler den 30. juni, og da stod de allerede i fuldt flor. Nu har jeg igen taget billeder af blomsterne. Man kan godt se, at de ikke er helt friske, men de står alligevel og pynter med deres blomstring. Det drejer sig om

gåseurt, Anthemis tinctoria 'Wargrave'

og havebetonie, Stachys monieri. Det er vintersar, der vokser omkring den.

Margeritten er Danmarks nationalblomst, og den findes vist i de fleste haver samt på marker og grøftekanter. Lige uden for køkkenvinduet står en gruppe margeritter, som jeg dagligt glæder mig over.

På det næste billede er det en lyserød brudeslør, der vælter ud over flisestien.

Skal man vise julihavens blomster, er roser næsten selvskrevne. Her er det 'Focus'.

Spireabusken har bestemt sig for at have både hvide og lyserøde blomster. 

De sidste billeder er alle fra den hvide have. 

Fyldt romersk kamille er en yndig lille krybende staude, der trives godt i tør jord.

Her vokser den sammen med en storbladet lammeøre. De to klæ'r hinanden.

Stjerneskærm er en længeblomstrende staude, og den kan tilmed klippes ned og genblomstre. 

Den hvide violfrøstjerne skal lige til at folde de runde knopper ud. Det er en meget elegant staude.

Det er højsommer med alt, hvad det indebærer af ferier, udflugter, gæster og feriebørn. Jeg når desværre ikke så meget "bloggeri", men jeg kommer med indlæg, når det er belejligt.

Havens lange grønne kik

Selvom det er højsommer, og der er mange blomster i haven, fik jeg lyst til at lave et indlæg om de grønne partier i haven, om træerne, hækkene og plænerne, kort sagt om de elementer, der er med til at skabe havens lange kik.

Vi har to græsplæner og to græsstier. Den ene græsplæne ligger syd for huset. Den er ikke så stor, men den skaber et "hul" i beplantningen, og den grønne flade giver ro til øjnene.

Den anden græsplæne ligger vest for huset. Den er temmelig stor. Den er hovedsagelig omgivet af grønne planter, i denne del af haven er der ikke ret mange blomster. Plænen bruges til leg, og tit bliver havebordet flyttet ud på plænen, hvor man kan sidde i skygge fra store træer.

På billedet nedenunder bliver det lange grønne kik indrammet af en forgrund med en takshæk og en række bambus, som er med til at give dybde. 

I modsatte ende af plænen indsnævres kikket, ved at plænen fortsætter i en sti. 

Fra den lille plæne kan man se hen over den store plæne til bunden af haven. Det er havens længste kik, og man får en fornemmelse af, at haven er større, end den i virkeligheden er.

Her bliver det lange kik skabt af et bunddække af guldjordbær.

Grønt i grønt. Græsplæne, bunddække, buske, træer og hække. Jeg holder meget af de lange grønne kik. Her er ingen forstyrrende elementer, og øjnene kan finde hvile.

Her skimtes det lange kik mellem træstammerne, og træernes kroner giver en flimrende skygge.

Den lange murstensmur og bedet med vinterglans er med til at understrege det lange kik.

Herunder stoppes kikket af den store cypres, der vel nærmest kan betegnes som et fokuspunkt. Når man når til cypressen, går en flisesti på tværs.

Der kan åbnes for fine kik, hvis man opstammer gamle buske.

Æbletræets grene indrammer kikket ned mod bunden af haven.

Grønt er godt, men kulør skal der også til, så jeg vil slutte med et billede af nogle skønne røde dahliaer. 

Bierne er også begejstrede for dem, så der lyder en summen, når man nærmer sig.