Det er et sikkert forårstegn, når man kan høre bierne summe. En varm forårsdag, når solen har bagt så meget på krokusserne, at de har foldet sig ud, er der gode muligheder for at spotte årets første bi. I år var ingen undtagelse, og der var ikke bare en bi, jeg kunne på lang afstand høre en hel flok summende bier.
Humlebierne var der også.
Når man går tættere på, viser det sig, at figurerne er lavet af små bier, der er svejset sammen. Det var en flot måde at hylde bierne på.
Og så til noget helt andet ...
En lille billedserie fra en køretur rundt om Ringkøbing Fjord. Der er så mange spændende steder, hvor man kan gøre stop. Man kan sagtens bruge flere timer på turen, selvom den kun er på godt 100 km.
Stauning er en lille hyggelig fjordhavn med små fiskerbåde og gamle redskabshuse.
Ved Skjern finder man Kong Hans' bro, der fører over Skjern Å. Den er Danmarks længste hængebro bygget af træ.
De sidste billeder er fra Nymindegab. Ved Nymindegab er man tæt på både fjord og hav.
Tagrørerne står gule på denne årstid. Tagrør fra Ringkøbing Fjord er af en høj kvalitet, og de er efterspurgte til stråtage.
I "esehusene" boede før i tiden unge piger, der hjalp fiskerne med at ordne deres garn. De boede der nogle måneder hvert år. Nogle af de gamle huse er bevaret.
Det er helt fantastisk å se bier og humler i dine krokus. Når de har våknet er det vår, og det er det jo hos deg nå. Flotte bilder av de. Det var også fine kjempestore statuer laget av bier. Nå fikk jeg endelig vite hva takrør er. Det er ikke noe som vokser her, så de kjente jeg ikke til. De gamle hus er også så godt bevart. Det er så fint å se at de er så flotte selv nå.
SvarSletHilsen Marit
Engang havde mange danske huse stråtag. I dag er det mest sommerhuse, der har stråtag, og netop i området omkring Ringkøbing Fjord er der mange stråtækte sommerhuse. Stråtag er meget brændbart, så det er dyrt i brandforsikring at have et stråtækt hus.
SletJeg ved ikke så meget om tagrør, men de vokser jo ude i vandet, og tidligere blev de høstet om vinteren, hvor høstmaskinerne kunne køre på isen. I dag er det sjældent, der er is på vandet i fjordene, så jeg ved ikke, hvordan man høster tagrørene.
Hilsen Elna
Kjenne lukten av vår og høre humlene summe da er det vår da. Ennå er det nok noen uker til jeg kan kikke etter dem. Hos meg ligger snøen mange steder ennå, men sola varmer og da er det håp om å starte opp i drivhuset snart.
SvarSletNår sneen først er smeltet, går der vel ikke så lang tid, før de første blomster kommer frem. Men det afhænger selvfølgelig af, om der kommer mere sne. Men husk, at det er dejligt at have noget godt i vente. Det må være dejligt at have et drivhus, så man kan tage forskud på foråret.
SletHilsen Elna
Sikken en fin billedserie du slutter af med. Bierne summer ikke meget her i dag, det er frygtelig koldt, vinden er i nord, den er slemt kold, jeg tænker, det er bedre hos jer ved vestkysten i dag. Vi glæder os til sol og stille vejr i morgen, selvom det stadig er koldt, men noget bedre uden vind. Det er en imponerende bi-jernskulptur du har taget billeder af.
SvarSletHilsen Lisbeth
Der er mange smukke steder omkring Ringkøbing Fjord, og naturen er meget varieret.
SletHer har det også været koldt, men solen har skinnet hele dagen, og der har heldigvis ikke været meget blæst. Ja jernskulpturerne var flere meter høje. Vi skulle helt hen til dem, før vi opdagede, at de var sat sammen af jernbier.
Hilsen Elna
Ja krokusserne var flotte for et par dage siden, men nu har kulden og ikke mindst haglbygerne taget pynten af dem. Bierne holder sig inden døre, og brumbasserne holder til i drivhuset, for kors hvor har det været koldt i dag.
SvarSletDet er en rigtig sjov "bifigur" du viser...Herlig måde at lave jernskulptur på.
Fine billeder fra Ringkøbing fjord. Det er hundred år og en madpakke siden jeg har været der, jeg kan ikke huske noget af det. Måske skulle det på listen over langtursmål, når pensionstiden oprinder.
Hilsner Gunvor
Her er krokusserne så småt ved at visne, men det skyldes vist solskinsvejret. I solskin holder de som regel kun nogle få dage.
SletJeg skulle næsten helt hen til figurerne, før jeg opdagede, at jernstykkerne var skåret ud som bier.
Figurerne var vældig flotte. Jeg ved ikke, hvad der blev af dem efter udstillingen, men jeg håber, de er bevaret.
Næste gang du skal se Ringkøbing Fjord, behøver du ikke madpakken, jeg vil gerne invitere på et par madder.
Hilsen Elna