Novemberhaven

Novembervejret har været meget omskifteligt. Herfra meldes om rim, sne, regn, solskin og gråt i gråt.

Det bedste var den morgen, da et fint lag rim havde lagt sig over haven. Det knitrede under gummistøvlerne, når man betrådte græsset. Solen var ved at stå op, og en orange stribe kom til syne mellem træerne.

Buksbomplanterne så ud, som havde de fået bladkanterne trukket op med en hvid tus.

Løvefodens blade er klasket sammen. Om blot nogle få måneder vil bedet stå fyldt med krokus.

Sankthansurt og hortensia havde klædt sig ud til fest,

men jo længere solen kom op over horisonten, jo mere magt fik den, og snart var rimen helt væk.

En anden morgen stod vi op og konstaterede, at sneen i løbet af natten havde lagt sig som et blødt og lunt tæppe over haven.

Den russiske mandstro havde fået hue på.

Buksbomkuglerne lignede store snebolde, og bambusserne i baggrunden bukkede så dybt, at de var helt nede at røre jorden.

Papegøjetræet havde sne på bladene. Det er helt utroligt så lang tid, den beholder bladene i år.

Sneen var en kort fornøjelse. Hjulpet på vej af regnen, forsvandt den igen i løbet af formiddagen.

Men smukt var det, så længe det varede.

For et par dage siden skinnede solen lige fra solopgang til solnedgang. Det var en fest at kunne gå i haven og få de sidste vinterforberedelser fra hånden.

Bladkomposten hober sig op. 11 fyldte sække er det indtil videre blevet til.

Det er dejligt med vintergrønne bunddækkeplanter, så man ikke ser så meget bar jord. Herunder er det vinterglans, der dækker jorden.

Passionsblomsten dækker fortsat muren. Den ser så eksotisk ud, men bladene tåler en del frost.

Japansk skovgræs er smuk, selvom bladene er visne.

Palmeliljens blade står som en grøn skulptur.

Det er meget småt med blomster i haven, men et rødt granatæble giver lidt kulør på trappen. Granatæbler er meget holdbare i dekorationer, og fuglene bryder sig ikke om dem.

I går var vejret gråt i gråt, så da blev der ingen fototur i haven.