Den blomstrende have og den grønne have

Den blomstrende have, jamen den ligger jo lige uden for vinduerne badet i junisolen. Jeg tror, blomstringen er på det højeste lige nu, hvor både buske og stauder blomstrer, og regnen har gjort haven ekstra frodig.

Dronningebusken, Kolkwitzia, er en god repræsentant for den blomstrende have.

Det er den lille krybeklokke, Campanula portenschlagiana, også. Den kommer op i revner og sprækker og fremviser en overdådighed af blå blomster.

Rækken af hosta har fået følgeskab af storkenæb, Geranium 'Rose Clair', der må være en af de længstblomstrende storkenæb.

I det vilde bed er det foreløbig honningurt og morgenfruer, der blomstrer, men flere er på vej.

Honningurten, Phacelia tanacetifolia, har smukke blå blomster, der er meget attraktive for bierne. I går satte jeg mig på bænken ved siden af bedet og iagttog bierne og lyttede til deres summen. Det var helt utroligt, så mange bier, der var. Honningurten er en god og holdbar snitblomst, og da den kan blive en stor, forgrenet plante, er der blomster nok til både bierne og til buketter. 

Hvor stedmorblomster ofte vokser sig lange og ranglede, har de hvide, som jeg har i flere potter, holdt sig lave og kompakte, hvilket selvfølgelig er en fin egenskab. Jeg kan dog ikke lade være med at spekulere på, om gartnerierne giver dem væksthæmmende stoffer.

I sidste indlæg viste jeg en gul staude, som jeg ikke kendte navnet på. Det reagerede Ulla på, og hendes reaktion fik mig til at prøve at finde navnet. På PlantNet fandt jeg ud af, at stauden må være en asiatisk stenurt, Phedimus aizoon. De gule blomster er højt elsket af bierne. Efter blomstring får stauden smukke og meget holdbare brune frøstande, som er fine i dekorationer.

Også roserne er begyndt at blomstre. Herunder er det Austinrosen Winchester Cathedral.

Stanwell Perpetual er en historisk buskrose. Den udmærker sig ved at være meget hårdfør og ved at kunne vokse på en temmelig skyggefuld plads. 

Til slut vil jeg vise 3 billeder fra en del af haven, som man med rette kan kalde den grønne have. Vi befinder os i baghaven vest for huset. Her er der ikke ret mange blomster, men der er grønt, meget grønt. Jeg holder så meget af det grønne, det giver ro, også når man ser det indefra. Er det så ikke kedeligt? Nej det bliver aldrig kedeligt, jeg bliver aldrig træt af at kikke ud på den del af haven.  Farvestrålende staudebede kan en gang imellem næsten blive for meget, og så er det godt med det grønne.

Stauder i junihaven

Sidste indlæg handlede om stauder. Dette emne vil jeg tage op igen, for lige nu sker der en masse i staudebedene. Nye stauder springer ud fra dag til dag, så der kommer mere og mere farve i bedene.

Det næste billeder er fra den tørketålende have. Dette haverum ligger lidt gemt bag en hæk og er derfor ikke så synlig fra resten af haven. Flethegnet står i skellet til naboen.

Elefantgræsserne er ved at få højde, så de hæver sig over stauderne. Katteurt og forskellige slags storkenæb er i blomst.

Længst til venstre ses de første blomster på den hvide salvie, Salvia nemorosa 'Schneehügel', derefter skotsk lostilk, Ligusticum scoticum, og til højre blodrød storkenæb, Geranium sanguineum.

Skotsk lostilk står med flotte hvide skærmblomster, der har et strejf af lyserødt, og blanke grønne blade. Blomsterne er meget holdbare.

I bedet ved indkørslen ses bag kobjældernes frøstande en blå storkenæb og en gul staude, som jeg ikke kender navnet på. Længst til højre ses de første blomster på hortensiaerne.

Knudret storkenæb, Geranium nodosum, har fået sit eget lille bed. Det er en smuk bunddækkeplante, der kan holde stort set alt ukrudt væk. Den blomstrer hele sommeren, men jeg plejer at klippe den ned inden den smider frøene, da den sår sig irriterende meget.

Det næste billede er taget syd for huset. Bedet ligger badet i sol det meste af dagen, så der er for alvor brug for de tørketålende stauder. Her er det igen forskellige slags storkenæb samt katteurt, der blomstrer. Den høje staude med de lyseblå blomster, der ses i baggrunden, er en jakobsstige, Polemonium.

Jakobsstigen lever lidt sit eget liv. Den sår sig selv og dukker op hist og her. Det er den for det meste velkommen til. Bliver det for meget, er den let at luge op.

Syd for huset blomstre også de røde pæoner. 

En farvebælg, Baptisia australis, vokser ved foden af et rønnetræ. Farvebælgen vælter let, så den er bundet fast til træet.

Langs takshækken ved vejen er det lange bed med løvefod, Alchemilla mollis, i blomst. Jeg kalder bedet for pausebedet, for den ensartede flade med de små gulgrønne blomster giver øjet en pause.

Bag takshækken blomstrer også en smuk lyserød salvie.

De første hostablomster er sprunget ud. Hostablomster deler vandene, nogle synes, de er smukke, mens andre ikke bryder sig om dem og klipper dem af. Jeg hører til de første, men jeg synes næsten, at knopperne er endnu finere end blomsterne.

Man kan godt sige, at juni er staudernes måned. De fylder efterhånden godt i bedene, og de beriger haven med farvestrålende blomster. I juni står de så nye og friske, og de er endnu ikke begyndt at vælte. Mange af junis blomstrende stauder er lette og fine i buketter.

God pinse! Håber det bliver havevejr.

En smuk ny katteurt samt andre stauder

I dette indlæg vil jeg vise nogle af de stauder, der blomstrer i haven på tærsklen til sommeren. Jeg vil begynde med en ny katteurt, som blev plantet sidste sommer.

Det drejer sig om Nepeta faassenii 'Pursian Blue'

Den udmærker sig ved at have stive stilke med en opret vækst. Planten bliver omkring 40 cm høj. Den er fin som kantplante. Blomsterne er store og har en smuk blå farve.

'Pursian Blue' blomstrer hele sommeren. Hvis man klipper den ned, kan den komme igen og efterblomstre helt ind i september. Den er plantet i fuld sol på et tørt sted i haven, men den har klaret det tørre forår uden problemer.

En anden staude med blå blomster er Salvia nemorosa 'Blauhügel'. Den kom i blomst som den første af havens salvier. Planten er solelskende, og den tåler at vokse i tør jord.

Porcelænsblomsten, Saxifraga urbium, har klaret det tørre forår forbavsende godt. Nogle år bliver den helt sveden. 

Sommeranemone, Anemone sylvestris, er en virkelig dejlig staude. Den blomstrer i maj og juni, bliver ca. 40 cm høj og er ikke kræsen med voksested. Den er god i forgrunden af et bed, hvor den rigtig kan få lov til at vise sig frem. Hvis den gror omgivet af kraftige stauder, bliver den let overset.

Nogle gange rammer årets første hedebølge samme tid som pæonernes blomstring, så blomstringen bliver meget kort. Sådan har det heldigvis ikke været i år. Da har pæonerne fået lov at stråle over lang tid.

Snefrytle, Luzula Nivea, er en smuk lille græs. Den vokser i fuld sol, men ville sikkert blive større og kraftigere, hvis den fik en plads i skyggen. Jeg har bare ikke kunnet finde det rigtige sted.

Blodrød storkenæb, Geranium sanguineum vokser vildt i Danmark. Jeg har set den flere steder i klitområder i Nordvestjylland, hvor den vokser i store flader. Det er et ualmindeligt smukt syn, når den blomstrer. Men planten vokser også godt i haver, og den kan lide vores sandede jord.

Det sidste billede viser blomsten af stor pimpinelle, Pimpinella major 'Rosea'. Den blev købt sidste år, så den har ikke vokset sig så stor endnu, men efter beskrivelsen kan den blive 70-80 cm høj.

Foråret startede tørt, men i sidste halvdel af maj er der heldigvis kommet en del regn, så den samlede nedbørsmængde for maj blev på 50 mm. Det betyder, at haven på den første sommerdag ser overvejende frisk ud. Nogle steder blev der meldt om skybrud i dag. Her er vejret lunt og tørt med lidt sol.

Travlhed

I maj kan det være svært at nå det hele, og i sidste uge nåede jeg ikke engang at lave er indlæg til havesysler. Der sker så meget i haven, som man skal følge med i, man vil jo nødigt gå glip af noget. Ukrudtet gror, som var det betalt for det, så det kræver en indsats at holde det nede. Og desuden skulle jeg også have tid til at fejre min halvrunde fødselsdag. 

Denne smukke hortensia, Hydrangea macrophylla 'Runaway Bride' fik jeg i fødselsdagsgave. Jeg har foreløbig plantet den i en krukke.

Hvis jeg skal fremhæve nogle af majhavens blomster, må rønnetræerne komme ind på førstepladsen. De står med hvide blomster og udsender den karakteristiske duft. Både de almindelige røn og 'Dodong' blomstrer. Om efteråret vinder 'Dodong' på grund af de smukke høstfarver, men resten af året vinder den almindelige røn, da den har en smukkere vækstform end Dodong.

Syrenerne hører også til blandt mine forårsfavoritter. Selvom man er en dværgsyren, kan man godt vokse sig stor.

Japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' blomstrer overdådigt. I nederste højre hjørne ses en bronzeblad.

Selvom det er tørt, har jeg vist aldrig før set så store blade på bronzeblad.

Hostaerne gror også godt. På billedet er det 'June'.

Maj har budt på en lang række solskinsdage med en skyfri blå himmel. Nu er der omslag i vejret med lavere temperaturer og enkelte regnbyger.

Storkenæb, Geranium renardii 'Philippe Vapelle' er lige sprunget ud. De lilla blomster er så fine med de tydelige mørke årer i kronbladene.

Kobjælderne har afblomstret, men frøstandene er dekorative.

Jeg har været til plantemarked i vores lokale haveselskab. Det er altid hyggeligt. Man møder så mange, man kender, og der bliver udvekslet gode råd om planter. Og man kommer selvfølgelig ikke tomhændet hjem. Det er dog ikke altid, man er helt klar over, hvad det er man kommer hjem med. Nogle af sælgerne har sat fine navneskilte med både danske og latinske navne ved planterne, mens andre har glemt navnet på lige netop den plante, der ser så spændende ud.

Jeg købte 2 bjerghulsvøb, en raketblomst 'Poco citron', en kobjælde og en lille geranium, som sælgeren ikke havde navnet på. Det er de to bjerghulsvøb, Chaerophyllum hirsutum 'Roseum', der ses på billedet herunder.

Majhaven

Det står så friskt og grønt i majhaven, og det kan næsten ikke blive smukkere, end det er lige præcis nu. Blandt de nyudsprungne træer er det papegøjetræet, der tiltrækker sig mest opmærksomhed. Bladene ligner nyudsprungne bøgeblade både i farve og form. Men hermed hører ligheden op, for hvor bøgen har en lige stamme og en regelmæssig krone, har papegøjetræet en mere kroget stamme og en vækstform, der breder sig meget til siderne, så det er et pladskrævende træ.

 På billedet herunder har papegøjetræet bredt sine grene ud over stien

Hvis man mener, at de stedsegrønne er kedelige, fordi de er ens året rundt, er det lige nu meget tydeligt, at man tager fejl. De stedsegrønne står med de flotteste nye skud i lysende grønne og gule farver. Billedet er taget hen over takshækken, som er tæt besat af gulgrønne skud.

Er der nogen, der har et bud på, hvorfor vores syren af sorten 'Fynsk forår' ikke vil blomstre i år. Den blev plantet for 4-5 år siden og har efterhånden nået en højde på et par meter. Den vokser i sol og ser ud til at trives godt, men den har desværre kun et par blomster. Sidste år havde den mange.

Sidste år var sneglene hårde ved georginerne. Jeg har hørt, at snegle ikke kan lide mos, så i år har jeg revet noget mos sammen på græsplænen og lagt det omkring georginerne. Det er spændende, om det virker.

Jeg havde overvintret en hvid passionsblomst indenfor. Den er nu plantet ud i haven, hvor den har fået en lun plads ved husets sydmur. En anden passionsblomst har overvintret i haven, så de tåler åbenbart lidt frost.

Forårshaven er fyldt med sjove detaljer.

Vortemælken, som jeg har fået af Ulla, har flere nye skud og en enkelt blomst. Jeg har glemt navnet på den, men efter blomstens farve at dømme kunne det være en ildvortemælk, 'Fireglow'.

De små gule tulipaner, 'Batalinii Bright Gem' er så fine. De bliver kun omkring 10-15 cm høje.

Perlebusken får det sidste billede.