De fleste af os synes vist, det er en fordel, når planter har en lang blomstringsperiode. Der findes en del stauder, som blomstrer hele sommeren, og det er rigtig skønt. Men det er som om, man bemærker dem mest i starten af blomstringen, så vænner man sig til, at de er der. Anderledes er det med de blomster, der kun blomstrer i en kort periode. Man ser frem til, at de skal komme i blomst, og man nyder dem intenst i den korte tid, blomstringen varer.
En af de stauder, jeg altid går og glæder mig til er storkenæb, Geranium renardii 'Philippe Vapelle'.
Blomsterne har en utrolig smuk blå farve, og de lilla åretegninger er så tynde og fine. Her ses den i godt selskab med bjerghulsvøb.
'Philippe Vapelle' bliver ca. 30 cm høj. Blomstringen varer fra sidst i maj til først i juni. Planten trives i sol og let skygge. Den er velegnet både i staudebedet og som bunddækkeplante i større flader.
Nu er det staudernes tid, og frem til sankthans springer der næsten hver dag nye stauder ud. Pæonernes store blomster tiltrækker sig altid opmærksomhed.
Mere diskrete, men meget yndefulde er pimpinellens, Pimpinella major 'Rosea', lyserøde blomsterskærme.
Som den første af sommerblomsterne er honningurten, Phacelia tanacetifolia, sprunget ud.
Blandt buskene er japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' den mest iøjnefaldende. Den er efterhånden blevet en stor busk.
I naturen er blomsterfloret også snart på det højeste. Vi har været en tur i Bjørnemosen, hvor der var mange smukke engblomster: engkarse, trævlekrone, engkabeleje og forskellige orkideer.
