Der er ingen, der har givet mig en medalje, så det skal selvfølgelig forstås i overført betydning. Slår man op på ordnet er forklaringen "den negative side af noget positivt". Og nu skal det afsløres, at det er havens store græsser, jeg vil skrive om.
Græsserne er flotte på de fleste årstider, men navnlig i sensommer og efterår, hvor de har groet sig store og smukke og måske står med aks. Jeg vil vise en stribe billeder af nogle af de flotte græsser. Billederne er fra havnefronten i Vejle, en have i Middelfart, fra naturen og fra egen have.
Vi kan vist godt blive enige om, at forsiden af "medaljen" er smuk. Men bagsiden er arbejdskrævende. Min erfaring er, at man skal tænke sig godt om, hvis man planter fx elefantgræsser i en parcelhushave. De vokser sig hurtigt store, og efter nogle år bliver de for store og må deles. Og det er ikke et arbejde for alle og enhver. Det kræver muskler. Min havemand har tilbragt nogle timer med at grave græsser op, dele dem, plante et lille stykke og køre resten på genbrugspladsen. Det giver ømme muskler og en træt ryg.
Vi vil fortsat gerne have græsser i haven, for vi kan ikke undvære dem. Men vi skal ikke have så mange. Og de skal ikke få lov at blive for store, før de bliver delt. Der fås jo heldigvis også mindre græsser, som er nemmere at håndtere.
For et par dage siden havde vi en regnvejrsdag. De små blomster "holdt pause" og undlod at folde sig ud. Det gjorde ikke noget, for når solen skinner, og de rigtigt folder sig ud, får de så hurtigt afblomstret.
Her må jeg give dig ret, det er et stort arbejde med græsser, men jeg vil også nødig undvære dem. Vi havde svært ved at styre dem på Samsø, de må absolut ikke blive for store, Bent havde et værre mas med at få dem gravet op og delt, men på visse tidspunkter af året er de smukke og uundværlige. Det er flotte eksemplarer du viser her.
SvarSletHilsen Lisbeth