Hvad er ukrudt?

Ja, hvad er ukrudt? Min egen definition på ukrudt er ganske enkel, nemlig de planter jeg ikke vil have, der hvor de selv har bestemt sig for at vokse. Det kan være haveplanter, der har været lidt for villige til at så sig selv. Der kan godt være et bed i haven, hvor de får lov at vokse, mens de bliver luget op i resten af haven. Det kan også være såkaldt vilde planter fra naturen, som har fundet vej til haven, og som jeg ikke bryder mig om, enten fordi de ikke falder i smag, eller fordi de breder sig for meget.

Forleden fandt jeg denne smukke blomst.

Den var ny for mig, men ved hjælp af appen PlantNet fandt jeg ud af, at det må være en eng-gedeskæg, Tragopogon pratensis.

Jeg fandt også ud af, at planten er hjemmehørende, og at den er værtsplante for 4 forskellige natsommerfugle. Det lød jo interessant, og da planten har smukke blomster samt lange elegante knopper og fine græsagtige blade, fik den lov til at blive stående, selv om den voksede midt i en gruppe katost. Altså ingen ukrudtsplante. Ved siden af havde en lille gruppe selvsåede svinemælk slået sig ned. De stod også med gule blomster. Da jeg ikke bryder mig om blomsterne og samtidig ved af erfaring, at svinemælk breder sig meget, blev de rykket op med hård hånd. Jeg ville ikke have det ukrudt. Tjah, det er ikke altid så let at være en gul blomst, der selv har fundet vej til haven.

I samme bed blomstrer blodrød storkenæb, Geranium sanguineum og skotsk lostilk, Ligusticum scoticum. Begge planter er hjemmehørende og vokser bl.a. ved kyster i Nordjylland. Jeg har selv "indført" dem i haven, og de er meget værdsatte. Her er efter min definition altså ikke tale om ukrudt.

Nu vil jeg skåne jer for flere lange tekster, men nøjes med at vise nogle af de planter, der blomstrer i haven.

Syren, 'Andenken an Ludwig Späth' i godt selskab med løvefod, Alchemilla mollis.

Stien i den hvide have med en lille gruppe blomstrende sommeranemoner, Anemone sylvestris.

Dagpragtstjerne, Silene fimbriata, blomstrer også i den hvide have.

Trekantblomst, Tradescantia med de blåeste blå blomster.

Pæonerne viser sig frem.

Kobjældernes frøstande er næsten lige så fine som blomsterne.

I parken, hvor vi ofte går en tur, blomstrer de store rhododendron. Buskene er kæmpestore, og de er vokset helt sammen.

Går man ind i midten af gruppen, ser man, hvor tykke grenene er blevet. Der er tit børn, som leger inde midt i planterne.