Taks, Taxus baccata

I vores have er taks en gennemgående plante, forstået på den måde, at vi har taks spredt ud over hele haven. Jeg synes, det giver sammenhæng og binder de forskellige haverum sammen, når der er gennemgående planter.

Taksens mørkegrønne nåle er en fin kontrast til de fleste af havens øvrige planter, og kontraster er med til at skabe liv og dybde i en have. Her danner taksen en mørk, ensartet baggrund for efterårets glødende farver.

Taks kan blive endog meget store, men det er nemt at holde dem nede, da de tåler kraftig beskæring.

De lader sig også let forme med saksen.

Taks er god som hækplante. Vores hæk langs vejen er ikke så gammel, så den er ikke helt tæt endnu.

En opstammet taks kan blive til et smukt lille træ.

Taks er gode lægivere. Her er der plantet en taks for enden af læmuren ved terrassen, hvor den dæmmer op for vinden, der ellers kan suse omkring hjørnet.

Taks er hårdfør. Den kan vokse både i sol og skygge, den trives godt i vores tørre sandjord, og den tåler både blæst og den saltholdige luft, der kommer ind fra Vesterhavet. Med andre ord en plante, som vi slet ikke kan undvære i haven.

Efterårshaven

Holder den blæst dog aldrig op? Næsten hver dag går jeg en haverunde med opbindingspinde og snor. Planterne er efterhånden godt tøjrede. Det er ikke just et smukt syn, men det er nødvendigt, hvis de ikke skal lægge sig fladt hen ad jorden. Der er dog fortsat motiver, når man går havetur med kameraet, men man skal lede lidt efter dem.

Naboens vildvin kikker ind til os og glæder os med det skønneste røde efterårsløv og smukke sorte bær.

Stjerneskærmen har et nyt hold blomster klar. Her soler de sig i morgensolen.

Det samme gør snefrytlens brune frøstande. Jeg har ikke nænnet at klippe dem af, så nu kommer der nok små frøplanter overalt i bedet til foråret.

Løvefoden har jeg vist billeder af flere gange hen over sommeren. Den står lige nu med mange blomster, og de pynter ikke bare i haven, de fylder også godt i stuens vaser. Det er en holdbar afskæringsblomst, og den passer sammen med stort set alle andre blomster.

Buskvedbenden pynter også både i efterårshaven og i vaserne.

Sommeræblerne er spist, men at dømme efter farven får 'Elstar' snart modne æbler.

Efterår er plantetid. Set fra venstre er det
klasekortlæbe, Teucrium scorodonia 'Crispum'
dagpragtstjerne, Silene fimbriata
gederams, Epilobium angustifolium 'Album'
vortemælk, Euphorbia seguieriana var. niciciana

Det lille bed under dronningebusken har fået en "overhaling", og her er der blevet plads til nye stauder. Nogle af de gamle stauder havde tørken fået ram på.

Den enlige hortensia, 'The Bride', som jeg købte sidste år har klaret både martsfrosten, sommerens tørke og efterårets blæst så godt, at den har fået selskab af endnu en hortensia af samme slags.

I haven har vi dette skilt, som vækker undren hos flere af de, der ser vores have.

Og nej, det er ikke fordi vi driver en cafe. Det startede såmænd bare for mange år siden med en vestmur og en bænk. Her kunne vi sidde op ad den varme mur og nyde aftensolen. Siden blev der udvidet med endnu et par beskedne bænke og et lille rundt bord, og pladsen blev overdækket. Stedet bliver i daglig tale kaldt "cafeen". En af vore venner syntes, vi skulle skilte lidt med pladsen, så han lavede cafeskiltet til os.

Her har vi i årenes løb tilbragt mange timer både med os selv og sammen med familie og gode venner. Når der ringes med klokken, er det signalet til, at der serveres et eller andet.

Haveliv er både afslapning og arbejde.

Solskin, regn og storm

Man må sige, vejret er lidt blandet i dag. Lige nu skinner solen, men for lidt siden kom der en byge. Det var ikke så let at "indfange" blomsterne med kameraet, for blæsten havde godt fat i dem.

Ved fordøren giver zinniaer og morgenfruer en farvestrålende velkomst til alle, der kikker forbi. Blandt årets sommerblomster kappes de om førsteprisen for deres rige og længevarende blomstring.

Hortensiaen, 'The Bride' havde først på sommeren helt hvide blomster, så gik de over til at blive lyserøde, nu har de fået en mørkere, mere dyb farve, som passer så godt til efterårets farver. Smart med sådan et farveskift.

Ny i haven i år er georginen, Dahlia 'Apricot Desire'. Den er allerede blevet en favorit. Planterne er omkring en meter høje og meget forgrenede. De er sunde og rigtblomstrende, og blomsterne er meget holdbare. Det er svært at beskrive farven på blomsterne. De er nærmest gul-orange-brune, men da de også har et strejf af pink, kan de passe ind mange steder.

Her er 'Apricot Desire' i selskab med sankthansurt. Ærteblomsterne på stativet har næsten opgivet, de havde det for tørt i sommer.

Foran rækken af bambus vokser storkenæb, Geranium oxonianum 'Rose Clair'. De trives ikke så godt i den tørre jord under bambusserne, og i sommer gik mange af dem ud. Derfor har vi imellem storkenæbbene plantet Hosta 'June'. Jeg håber, at storkenæbene og hostaerne kan finde ud af det sammen.

Både græskanterne og nogle af de stedsegrønne buske har fået en opstrammer.

Den gule lærkespore dukker op mange steder. Det er den også velkommen til, den er let at rykke op, hvis den spreder sig for meget. Jeg kan ikke lade være med at imponeres over dens udholdenhed. Den har blomstret på livet løs siden foråret, og den har ikke tænkt sig at give op foreløbig.

I staudehaven har efterårsfarverne allerede indfundet sig hos nogle af stauderne. Men katteurten i forgrunden har friske nye blade. Den kan klippes ned flere gange i løbet af en sommer. Hver gang kommer den igen med blade og blomster. Nu er vi så langt henne på året, så jeg er lidt spændt på, om den kan nå at blomstre endnu engang.

Jeg kan høre blæsten tager til i styrke. Birketræets krone tager en ordentlig svingtur, det samme gør gyngen, der hænger i egetræet. Det er blevet efterår!

Nu bliver hullerne fyldt ud

I det haverum, som vi kalder den hvide have, blev der i foråret anlagt en ny sti. Billedet er fra maj, da stien netop var blevet færdig.

Anlæggelsen af den nye sti indebar, at der skulle flyttes rundt på nogle af stauderne. Desuden havde jeg skrevet nogle nye stauder op, som jeg gerne ville tilføre haven. Men inden jeg nåede så langt, satte tørken ind, og planerne blev lagt på is i sommerheden.

Da de fleste af stauderne er tørketålende, klarede den hvide have sig nogenlunde igennem sommeren. Som det ses på billedet fra slutningen af juni, har bl.a. den hvide salvie, Salvia nemorosa 'Schneehügel' bredt sig godt og dækket nogle af hullerne,

det samme har stjerneskærm, Astrantia major 'Alba',

og den romerske kamille, Anthemis nobile 'Flore pleno', er krøbet ud og har mildnet overgangen til fliserne.

I første halvdel af september har det regnet meget, og jorden er fortsat lun, så nu er det vel nærmest det perfekte tidspunkt til at plante nye stauder og til at dele og omplante de bestående, så hullerne kan blive fyldt ud.

Jeg syntes, der manglede nogle gråløvede planter i helhedsindtrykket, så der blev indkøbt lammeøre, Stachys byzantina 'Big Ears'. Der var en del i forvejen, men jeg kan godt lide, når der er nogle "gennemgående" stauder, så der måtte flere til.

Der blev også plantet fjernellike, Dianthus plumarius 'Haytor White'.

Endelig købte jeg nogle lavendler med hvide blomster, Lavendula angustifolia 'Edelweis'. Jeg havde mine overvejelser med lavendlerne, jeg kan ikke rigtig finde ud af, om de passer ind i helheden, men det må komme an på en prøve.

Der blev også plantet et par eksemplarer af vild kinin, Parthenium integrifolium.

Fælles for ovennævnte planter er, at de kan vokse i tør jord, hvilket absolut er en fordel, da vi har sandjord.

På min morgentur rundt i haven i dag lyste elefantgræsserne, Miscanthus sinensis 'Kleine Silberspinne' så smukt i septembersolen, og de nye planter forsøgte efter bedste evne at dække hullerne. Jeg var i grunden ganske godt tilfreds.

En tegning over den hvide have finder du her.

Septemberhaven

Så er vi trådt over tærsklen til efteråret. Det har vi nu ikke mærket så meget til, det er som om den sommer, der startede i begyndelsen af maj, ingen ende vil tage. Hvor er det skønt, at vi fortsat kan nyde hver eneste dag i haven. I nat er der kommet 30 mm regn. Så nu dufter der så skønt, det er lunt og helt vindstille.

Men der er visse tegn på efterår derude. Bl.a. står nogle af stauderne nu med skønne frøstande. Farvebælg, Baptisia australis bemærker man på grund af de sorte bælge.

Russisk mandstro, Eryngium planum har dekorative, men lidt stikkende brune frøstande.

Af efterårets blomstrende stauder har høstanemonerne, Anemone japonica 'Honorine Jobert' klaret tørken godt.

Staudeærteblomsterne, Lathyrus latifolius blomstrede næsten ikke i sommer, det gør de til gengæld nu.

Roserne har haft det godt i den varme sommer. Astrid Lindgren er en sund og blomsterrig rose, der har tænkt sig at fortsætte blomstringen langt ind i efteråret.

Blandt årets frøplanter har jeg udvalgt vintersaren, Satureja montana som min favorit. Den står nu med de yndigste blomster i en sart lyserød farve. Den elsker en solbeskinnet vokseplads, og den har klaret tørken godt. Den er vinterhårdfør.

Nogle af sommerens krukkevækster er ved at se lidt trætte ud. Men tvillingeblomsten, Diascia, blomstrer lystigt videre ind i efteråret. Det er en utrolig nem plante.

Georginerne pynter både i haven og i efterårets buketter. Her er det Dahlia 'Happy Single Party'.

Buskene må da heller ikke glemmes i efterårshaven. Hortensiaens blomster, Endless Summer The Bride, der ved udspring var helt hvide, har nu skiftet farve til lyserød.

Japansk snebolle, Viburnum plicatum 'Watanabe' er en taknemmelig busk. Den har hovedblomstring i maj-juni, men den fortsætter med en mindre blomstring indtil frosten kommer. I år stoppede blomstringen dog på grund af den tørre sommer, men den tager revanche nu.

Tobakspibeplanten, Aristolochia macrophylla bliver klippet helt ned hvert forår. Det er fantastisk at se, hvor meget den kan vokse i løbet af en sæson. Den snor sig omkring ståltrådene med hulsten.

Det er godt, at haven næsten har rejst sig oven på tørken. Nu bliver det spændende at følge, hvordan efteråret bliver. Selvom vi har varme dage, er der så småt ved at ske et farveskift. Se blot på hjortetaktræet, Rhus Thypina.