Septemberhaven

Den seneste uge har budt på flere af de dage, hvor regntøj og gummistøvler har været påkrævet, når man har bevæget sig udenfor. Indtil videre er der kommet over 100 mm regn i september. Blæsten har til tider været hård og har brækket grene af træerne, og hvor der har været læ, har afrevne blade samlet sig i dynger. Efteråret har ramt os på den hårde måde. Men vejret til trods kan man gå ud i haven og blive mødt af den skønneste rose. Hvor er blomster dog seje.

Bambussernes våde blade hænger ud over flisestien, og man må have hænderne til hjælp, hvis man skal passere uden at få ansigtet vasket.

Solen er tittet frem mellem bygerne, og solstrålerne får de våde bjergmynter til at flimre.

På rionettet mellem vinduerne har passionsblomsten vokset sig stor i sommer.

De hvide blomster ser alt for eksotiske ud til at kunne klare sig i det danske efterårsvejr. Men de er helt upåagtede af blæst og regn.

Stenene bliver så klare i farverne, når de er våde.

Dusksalvien er en favorit blandt sommerblomsterne. Både de blå og de lyserøde har sået sig selv.

Modlyset giver ekstra farve til det gule bed.

De høje høstasters vælter til alle sider på grund af blæsevejret, men denne, der er lav og kompakt er helt upåvirket af vejret.

Fuglene har travlt med at spise rønnebærrene, så de har ikke fundet vindruerne endnu.

Den japanske star, Carex morrowii 'Ice Dance', med de hvidbrogede blade lyser op i et bed på nordsiden af huset.

Drejeblomsten, Physostegia virginiana 'Vivid' er en af efterårets favoritter. Den vokser uden for køkkenvinduet, og de pink blomster er dejlige at kikke ud på, når man arbejder ved køkkenbordet.

Cottagehave i Middelfart

Haverne var toptrimmede, vejret perfekt, flagene hejst, og der var kaffe på kanden. Årets havefestival var skudt i gang, og vi var rundt i 5 skønne haver, hvor vi blev mødt af haveejere, der viste rundt og fortalte om deres haver. Det blev en dejlig weekend.

Jeg har valgt at vise en have i Middelfart. I præsentationen af haven stod der cottagehave - landidyl på 3500 m2 med udsigt til natur og marker, og så var der en lille billedserie med staudebede, terrasser og grønne marker. Både beskrivelsen og billederne solgte godt, og vi var mange, der gerne ville se haven.

De store græsser imponerede. 

Græsser og løvefod er gode selvskabsplanter. Det ser flot ud med en hel række græsser. Bortset fra en årlig nedklipning må bedet være nem at holde.

Det er ikke så tit, man ser lammeøre brugt som bunddækkeplante, men det så virkelig smukt ud med de sølvgrå blade omkring stammerne.

Her er lammeører brugt som kantplanter. Bemærk hvor naturligt haven og landskabet bagved smelter sammen.

Indvendige hække er fine til at skabe rum og til at skærme. I denne have var bålpladsen omkranset af en cirkelformet hæk.

De hvide høstanemoner betog vist alle, der besøgte haven. Høstanemoner er flottest, når der er mange af dem.

Røllikerne udgjorde også en stor gruppe. De var med til at give haven et lidt vildt look.

Omkring det store træ, der formentlig står i skel, var de vilde planter inviteret helt ind i haven

Vi fik serveret kaffe i pavillonen. Her kunne vi sidde og nyde udsigten. 

Der var mange hyggelige terrasser og siddepladser rundt om i haven.

Haven havde en meget fin grundplan. Den kunne ikke overskues på en gang, da den var delt i flere afgrænsede rum. Men her er et langt kik på skrå, der viser noget om havens udformning. En rumopdelt have er næsten altid meget hyggelig, men man skal samtidig passe på at bevare nogle af de lange kik, ellers kan haven let komme til at virke for indelukket, næsten lidt kvælende.

En stor tak til Anni Rasmussen, der havde inviteret indenfor i familiens dejlige have.

Det er i denne weekend, vi skal til Havefestival

Jeg glæder mig meget. Det er altid sjovt at komme ud at se, hvordan andre haveejere har indrettet deres haver. Og det er sjovt at møde menneskene bag haverne. Vi har udvalgt 4 haver i Midt- og Østjylland samt en have i Middelfart. Det bliver for stor en mundfuld at se alle haverne på en dag, så vi sat to dage af og tager en overnatning i Fredericia.

Som en lille appetitvækker til alle jer, der også har planlagt at bruge weekenden på havebesøg, viser jeg lige en lille billedserie fra tre haver, som vi har besøgt ved tidligere Havefestivaler. Alle tre haver er også åbne ved dette års Havefestival.

Den første have er "Spansklærerens have" i Asperup. Når man ser dette billede, føles det, som om haven næsten er uendelig. Stien snor sig gennem en grøn oase, og man kan ikke se, hvor den ender.

Der er også blomster i haven, selvom det er den grønne farve, der dominerer. Her er det den lysegule løvehale der dukker op flere steder i det grønne og binder det hele sammen.

Hvem kunne ikke få lyst til at slå sig ned på denne skønne terrasse.

De næste billeder er fra Helle Aagaards dejlige have ved Fåborg. Hver kvadratmeter er udnyttet, og der er så mange små hyggelige haverum.

Billedet leder tankerne hen på engelske cottagehaver. 

Niveauforskellene i haven giver er godt overblik.

De sidste billeder er fra Helle Vibekes have i Sdr. Bork. I denne have har biodiversiteten gode kår og blomsterne får lov at så sig selv. Men bag det vilde look gemmer sig en have, der er styret med hård hånd.

Helle Vibekes har sans for indretning, og flere steder i haven er der er skabt mulighed for at tage sig et lille hvil i hyggelige omgivelser.

Søen har en fin placering midt i haven.

Man kan finde alle de åbne haver på Haveselskabet.dk. Her kan man også se billeder fra haverne.

I går var det dejligt vejr, og det meste af dagen blev brugt i haven. Jeg gik og lugede omkring stauderne. Nogle af septemberhavens stauder springer straks i øjnene på grund af deres blomstring. Det gælder fx sankthansurten, som er en elsket staude i mange haver.

Andre stauder er for længst afblomstrede, men står med flotte grønne blade, der pynter og fylder godt i bedene. Det gælder kobjælden, Pulsatilla vulgaris, der ellers betragtes som en forårsstaude.

En anden staude, der er værd at bemærke er drueliljen, Liriope Muscari 'Moneymaker'. Den står med kraftige mørkegrønne blade. Jeg har den i en krukke på nordsiden af huset. Den vil blomstre senere i efteråret, og knopperne begynder at kunne ses.

Jeg vil slutte med et billede af japansk blodgræs, Imperata. Bladene bliver mere og mere røde jo længere hen på året, man kommer.

Havelivets glæder og skuffelser

Heldigvis er glæderne i overtal, men ingen haveejere slipper for at blive ramt af skuffelser. Netop som det går allerbedst dukker en invasiv art op i paradiset.

Sommeren i år har overvejende været en fin havesommer. Der har været mange dage, hvor haven har kunnet nydes fra terrassen, og hvor havevanderen har hængt på sin krog. Men det er ikke lykkedes med alle planter, og lige nu er det regn planterne skriger efter.

Stjerneskærmene blev klippet helt ned midt i juli i håb om, at de ville få en fin sensommerblomstring. Men der er ikke kommet regn, og nye knopper er udeblevet. I stedet hænger bladene helt slatne.

Floksene plejer at være fyldt med store hvide blomster. I år er blomsterne ganske små, og de falder af, næsten før de når at springe ud. Det skyldes formentlig også tørken.

Krukkevæksterne har ikke rigtig villet trives i år. Jeg er overbevist om, det skyldes, at jeg har købt krukkemuld uden spagnum. Jorden i krukkerne er blevet fuldstændig hård, og når jeg vander, løber vandet lige igennem og ud af hullet i bunden af krukkerne. Pelargonierne plejer at stå store og frodige og fyldt med blomster. I år er planterne små, og blomstringen er næsten udeblevet. Måske forstår jeg ikke at bruge den nye krukkemuld, og måske har jeg givet planterne for lidt gødning.

Jeg havde i foråret købt nogle dahliaknolde af sorten 'Wizard of Oz', og jeg havde glædet mig til at arrangere buketter med lyserøde dahliaer og lilla høstasters. Men det blev en skuffelse. Dræbersneglene ville ikke lade dahliaerne være i fred, og på billedet ses nogle af de sørgelige rester.

Med den gamle gule dahlia 'Noordwijk's Glorie er det gået lidt bedre, men bladene hænger på grund af tørken, og knopperne vil ikke springe ud.

Men heldigvis er glæderne i overtal, og lige nu kan jeg glæde mig over, at vores æbletræ af sorten 'Rød Ananas' giver et stort udbytte af dejlige aromatiske æbler. Der er blevet kogt meget æblemos til fryseren.

Sankthansurterne svigter sjældent, og lige nu er blomstringen i gang. Min favorit er den lilla, som jeg desværre ikke har navnet på.

Den hvide 'Star Dust' er også flot.

Endelige vil jeg vise 'Class Act'. Den er ret ny i haven, så den er ikke så fyldig endnu. Den adskiller sig fra andre sankthansurt ved at have en intens rosarød farve.

Den asiatiske stenurt, der i juli blomstrede med gule blomster, står nu med flotte brune frøstande. Frøstandene er meget holdbare, og når bladene er visnet, plukker jeg frøstandene ind og bruger dem i dekorationer til jul.

Gulbladet merian har blomstret i mange uger. Bladene er meget gule i år, det er næsten for meget. 

Hortensiaerne kan man regne med, de skuffer næsten aldrig. Nu skifter de store blomster farve og bliver nærmest lyserøde.

Her er en anden hortensia, 'The Bride'. Den er kridhvid i udspring, nu har den flere forskellige farver.

Jeg vil slutte med et billede af fjervalmuen, Macleaya cordata. Den er afblomstret, men frøstandene svæver så elegante på de lange stængler. Man skal have hovedet på nakken for at fotografere den.