fredag den 19. januar 2018

Burlund Skovhave

Langt ude på landet et sted i Vestjylland finder man denne smukke natur med hede, skov og eng.


Og midt i naturen ligger der en have så skøn. Haven er ikke omkranset af hverken plankeværk eller hække, der er en glidende overgang mellem natur og have.


Når man kommer til haven, får man denne glade velkomst på parkeringspladsen.


Haven er flere ha stor. Omkring beboelse og udhuse er der staudebede, græsplæne og nyttehave.




Jo længere man bevæger sig væk fra husene, jo mere blander den "vilde" natur sig med den "tæmmede" have.


Disse randområder mellem have og natur er i virkeligheden meget arbejdskrævende, fordi man hele tiden skal passe på, at de sarteste af haveplanterne ikke bliver overgroet af nogle af de mere robuste vilde planter.


I et sumpet område har vilde orkideer fundet vej til haven.


Her er skabt en fin sti over sumpen.


Grene og træstammer er brugt til indhegninger, der skal beskytte de små træer.


Heldige høns! Så kan et hønsehus næsten ikke være finere.


Billederne er taget i starten af juli, hvor blomsterengen var på sit højeste.




Haven hedder Burlund Skovhave og den ligger i nærheden af Holstebro. Den er skabt af Karen og Svend Erik Ramsgaard. Haven plejer at være åben nogle weekender om året, bl.a. når Haveselskabet holder havefestival, og den er bestemt et besøg værd.

fredag den 12. januar 2018

Søde sommerminder

Så er jeg tilbage igen efter en ufrivillig blogpause, Hvor har jeg dog savnet blogverdenen, men mit syn satte nogle begrænsninger for, hvad jeg kunne og måtte. Heldigvis går det godt nu, og jeg glæder mig til igen at udgive på min blog, til at læse jeres inspirerende kommentarer, og ikke mindst glæder jeg mig til igen at følge med i, hvad der skrives og vises på andre haveblogs.

I sommer besøgte jeg en del spændende haver. Nogle af dem har jeg løbende fortalt om her på bloggen, mens der er andre, som ikke fandt vej til min blog, fordi der jo i sommertiden er så meget at vise, at der ikke blev plads til det hele. Det vil jeg så råde bod på her i januar, hvor jeg vil dykke ned i billedarkivet og vise 3 haver, som jeg ikke tidligere har vist.


Først skal vi til Frederiksberg. Her midt i det travle byliv ligger Haveselskabets Have som en stille oase fyldt med skønhed. Haven har ligget her siden 1880-erne, så den har en egen charme, som man kun finder i gamle haver.


Haven består af mange rum. Nogle af rummene er så store, at man vel nærmest må betegne dem som afdelinger. I nogle af afdelingerne er det farverne der dominerer,


mens andre afdelinger er præget af grønne bladplanter.


Men uanset om det er blomsterne eller de grønne farver, der er dominerende, så er der overalt i haven en harmoni som gør, at man får lyst til at sætte sig på en af havens mange bænke og nyde roen og skønheden.


Her er roser kommet i godt selskab. Naboplanternes lidt vilde præg giver en fin kontrast til de lidt stive roser.

 
Det kan se fantastisk flot ud, når mange krukker bliver sat sammen i en stor gruppe, og alle krukkeplanterne blomstrer på samme tid. Men én velvalgt krukke på et velvalgt sted, kan næsten have en endnu større virkning. Jeg synes krukken på billedet passer så godt ind i sammenhængen, den er prikken over i'et og er med til at understrege harmonien i det smukke haverum. Jeg kunne ikke lade være med at sætte mig på en bænk og nyde roen.
 
 
Det er vist ikke en tilfældighed, at bassinets rektangulære form bliver gentaget af de rektangulære trædefliser. Der er tænkt over linjerne i denne have.
 
 
En af de mange smukke kik:
 
 
Jeg har på fornemmelsen, at Haveselskabets Have er lidt overset. Det er en skam, for det er en utrolig dejlig have, og nogle af vore allerbedste havearkitekter har i årenes løb været med til at sætte deres præg på den. 



søndag den 3. december 2017

En lille blogpause

Så blev det advent, og det første lys er tændt i adventskransen. Vi har en keramikkrans, som hvert år bliver pyntet. Keramikkransen er til gengæld den eneste tradition, vi har omkring adventskransen. Jeg tror, vi har prøvet alle farver i lys, nogle år har kransen sløjfer, andre år er den uden, nogle gange er kransen helt symmetrisk pyntet, og andre gange er der overhovedet ingen symmetri. I år er det vores 8-årige barnebarn, der har pyntet kransen. Det var han rigtig god til.


Da jeg for tiden har problemer med mit syn, holder jeg en lille blogpause. Jeg ønsker alle jer, der kikker forbi min blog en rigtig dejlig advents- og juletid. Jeg regner med at være tilbage efter nytår.

fredag den 24. november 2017

På tur i klitplantagen

Nu er det tiden, hvor man skal til at tænke på at pynte op til advent og jul. Der skal klippes grønt både til dekorative formål og til at dække sarte planter, og der skal samles kogler, mos, lav og hvad man ellers kan finde på at pynte med. Jeg bruger selvfølgelig, hvad jeg kan finde i haven. Men jeg tager også til skov, hede og klitter, for at samle lidt af alt det, naturen har at byde på. Man skal selvfølgelig holde sig inden for lovens grænser, og man skal kun samle af naturens overflod, for det er jo vigtigt, at vi passer på vores natur, den har det mange steder svært.


I vores familie tager vi hvert år til Husby Klitplantage for at samle pyntematerialer. Klitplantagen strækker sig over et areal på ca. 1.100 ha. Beplantningen er meget varieret, i den østligste del er der høje ædelgraner og løvskov, længst mod vest er der en lav kratbevoksning af bjergfyr, som grænser op til klithede og klitter.


Jo nærmere man kommer Vesterhavet, jo mere tydeligt bliver det, at her hersker vestenvinden, og den kan være barsk.


Det væltede træ har fået lov at blive liggende til glæde for dyre- og plantelivet.


I klitheden vokser mange spændende planter. Omkring en lille sø kan man i sensommeren finde store grupper af ensian.


Klitterne er bevokset med hjælmer. Mange forveksler hjælmer med marehalm, men planterne er lette at kende fra hinanden, da hjælmen har smalle blade og marehalmen har brede blade. Hjælmer har et udbygget net af rødder og jordstængler og bliver derfor plantet i klitterne for at modvirke sandflugt.


I den yderste klitrække benyttes fyrregrene til kystsikring.


Der var fortsat lidt bølgegang efter nattens blæsevejr.


Det er altid spændende at besøge de gamle klitplantager. Skulle I få lyst til en tur til Husby, kan I læse meget mere om Husby Klitplantage her.

fredag den 17. november 2017

Havens hvide blomster

Uden for vinduerne ligger en regnvåd novemberhave. Det er ikke fotovejr, så jeg har i stedet sat mig ved pc'en for at kikke lidt i arkivet efter billeder. Det kan virkelig få en til at drømme sig hen til forår og sommer.

Jeg er slet ikke i tvivl, blandt alle farver er det hvide blomster, jeg holder allermest af, og jeg satte mig for at udvælge mine 10 favoritter blandt de hvide. Tro mig, det var slet ikke nemt! Men endelig fik jeg valgt 10, og fotos af dem kommer her:

Vintergækker, Galanthus nivalis, er ikke til at komme udenom. De er så små og yndige, sarte ser de ud, men der skal man ikke tage fejl, de trodser vinteren og springer ud som noget af det første i haven.


Skovmærker, Galium odoratum, har små bitte hvide blomster og smukke lysegrønne blade. De er skønne, når de dækker bunden mellem buske og træer, og så har de den dejligste duft.


Den næste i rækken er perlebusken, Exochorda. Den er næsten smukkest før blomstringen, når den står med de kuglerunde knopper som perler på en snor.


I skarp konkurrence med forårsanemone og høstanemone, faldt valget på sommeranemonen, Anemone sylvestris.


Kamferbalsam, Tanacetum balsamita, er valgt på grund af blomsterne og de spidse blade, der har en smuk grå farve.


En rose skulle der også med, og her var valget let, Winchester Cathedral er min absolutte favorit blandt hvide roser ikke mindst på grund af blomsternes facon, men også fordi den blomstrer rigt og længe og har en fin, ikke for påtrængende duft. Og så er den som regel sund.


Geranium sanguineum 'Album' er selvskreven til listen. Den har de reneste hvide blomster og et smukt løv.


Stjerneskærm, Astrantia major 'Alba', er slet ikke til at komme udenom, dels på grund af dens lange blomstringstid, dels på grund af dens anvendelighed i buketter.


Der skal også en georgine med på listen. Dahlia 'Karma Serena' har meget holdbare blomster, og planten vælter ikke så let. Den er god til afskæring.


Den sidste har jeg valgt på grund af dens lange sæson. Den er smuk på alle årstider. Også de grå blade er dekorative. Kinesisk stenurt, Sedum spectabile 'Star Dust'


fredag den 10. november 2017

En solskinsdag i november

Solen har været gavmild de seneste dage, og selvom dagene er korte, er det allerede blevet til mange solskinstimer i november. På sådanne solskinsdage er det bare med at komme ud, for man ved jo, at november også har andet vejr at byde på. Måske er det stilhed før stormen?

Forleden gik jeg morgentur med kameraet, og det første, der mødte mig, var New Dawn, der slikkede morgensol.


Elefantgræsset har sendt sit aks højt til vejrs.


Koreakornellerne har nogle af bladene i behold, og de viser smukke efterårsfarver.


Der er også andet end efterårsfarver at se på i haven. Mens nogle af stauderne har sagt helt farvel for i år, står andre med friske grønne blade. Her er det en geranium.


 Bregnebladene er næsten limegrønne.


Figenbladene har fået et gult skær, og de fremstår også næsten limegrønne. Der er en del umodne frugter, men de plejer at falde af i løbet af vinteren.


Græsserne er et friskt grønt indslag i en ellers lidt efterårstræt have.


Efter en rundtur i haven gik jeg over i parken, der ligger lige i nærheden.


Solen fik de nedfaldne bøgeblade til at skinne i en gyldenbrun farve.


I parken blev jeg modtaget af denne flok sultne ænder.


Der er en stor og larmende rågekoloni i parken. Flere steder i træerne er der opsat egernhuse for at tiltrække egern i håb om, at de vil tage nogle af rågeæggene.





Sådan kan et træ også vokse, Her er "udsyn" gennem stammen - en af de mange sjove detaljer man opdager, hvis man ser sig lidt om, og ikke bare går med næsen ned i jorden!