fredag den 16. juni 2017

Stemninger

Jeg har de seneste dage gået og tænkt over begrebet stemning. Hvad er det, der giver en have en helt speciel stemning, og hvordan fornemmer man en stemning?


Jeg tror "stemning" er noget meget udefinerbart. Der kan ikke opstilles en formel for, hvordan man skaber en stemning, og vi føler nok også stemninger forskelligt. Man kan lave en havetegning og tegne havens rum, træer, buske, blomster, siddepladser og andre elementer ind på tegningen. Men man kan ikke tegne en stemning ind.


Det, der satte mine tanker i gang, var, at jeg besøgte Ingas Have. Inga har en stor have, og når man går rundt i den, fornemmer man ikke, hvad der er uden for haven. Haven er et lukket univers, hvor man ad stier bliver ført rundt til de forskellige afdelinger. Da jeg stod i bunden af haven ved en sø omgivet af nogle meget høje træer, blev jeg fuldstændig blæst omkuld. Her var en helt speciel stemning!

 
Det er altid en oplevelse, når man finder en have, hvor man gribes af en speciel stemning. Den oplevelse fik jeg i Ingas have.


Jeg tog ikke billeder i haven - jeg tror det er vanskeligt at fotografere en stemning (selvom der er et begreb, der hedder stemningsbilleder). Desuden ville Inga og hendes mand Mogens gerne vise rundt og fortælle om haven. Selvom haven kaldes Ingas have, er haven bestemt også Mogens' have. Der er en stor og meget velholdt køkkenhave, og den er udelukkende Mogens' fortjeneste. Det er desuden Mogens, der passer skoven med de meget store træer. Inga er mest til blomsterne, til de stedsegrønne og til alle buskene. Hun er plantesamler, og hun har en lille planteskole, for hun kan slet ikke lade være at lave nye planter - og så har hun lært sig selv at okulere roser, så roser er der mange af.


Hvis I skulle få lyst til at se Ingas have, er haven åben flere dage henover sommeren. Læs mere om haven i Haveselskabets hæfte ÅBNE HAVER 2017 på side 38 eller søg på nettet.

fredag den 9. juni 2017

Jeg er så glad for alle mine hårdføre planter

Vejret har været lidt skummelt på det sidste. Nogle gange kan man blive helt forskrækket, når der i samme vejrmelding både meldes om skybrud og om vindstød af stormstyrke. Hvad er det lige man kan forvente at se på næste morgentur i haven? Skybrud blev det nu ikke til, men stormen susede, så tagværket knagede. Selvfølgelig lå der mange blade og småkviste på græsplænen næste morgen, og irishoveder var revet af og lå hen ad fliserne. Men langt det meste har klaret sig, og står frodigt og struttende af glæde over regnen.


Når ødelæggelserne var begrænsede, skyldes det selvfølgelig, at vi har en have fyldt med hårdføre planter, der kan tåle klimaet herude i vestenvinden. Og hvor er jeg glad for det. Det sparer virkelig en for mange ærgrelser, og der er altid noget smukt at kikke på.


Taksene med deres nye, lyse skud står tæt om den lille sti til flagstangen.


Pæonerne klarede blæsten takket være "bambusbuer", som er stukket ned omkring dem som støtte.


De 3 koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling', som vi for 4 år siden plantede langs vores østgavl, har nu nået en højde, hvor de hæver sig over bundbeplantningen og begynder at træde i karakter.


Den hvide busk i forgrunden på billedet ovenover er japansk snebolle, Virburnum plicatum 'Watanabe'. Den har yndige hvide blomster, som er meget holdbare - uanset vejret.


I nogle af havens bede er der ikke levnet meget plads til ukrudt


- men akelejerne kan altid finde en sprække.


Et bed med løvefod er altid "driftssikkert". Det kan stå smukt den næste måned, hvorefter en tur med saksen kan skabe fornyelse.


Anemone sylvestris, er et hit i den hvide have.


I det nye bed, som vi anlagde sidste år, er stauderne ved at vokse sig tætte.


Favoritten er staudesalvien, Salvie nemorosa 'Caradonna'. Den står stiv og strunk og hæver sig over de andre stauder.


Grantræet, som vi plantede i foråret, har de yndigste lysegrønne skud.


Katteurten har en lyseblå farve, som klæder alle de forskellige grønne nuancer.


Desværre er det ikke det bedste fotovejr. Solskinsbilleder må man tænke sig til. Men bladformer og -farver kan også betragtes på en våd og lidt mørk dag. Der er jo altid noget at komme efter i haven!

fredag den 2. juni 2017

Skønne Samsø


Vi er lige kommet hjem fra en miniferie på Samsø. Hvor har vi har nydt Samsøs smukke natur. Vi har slentret rundt i de hyggelige små byer, spist af øens gode råvarer og besøgt en skøn have.

Her kommer en serie fotos, som "turisten" fangede på Samsø:











Som de fleste bloglæsere nok har gættet, var det Høneballehaven, vi besøgte. Haven ligger i skønne omgivelser ude på landet. Der er tale om en plantesamlerhave, hvor der især er lagt vægt på rhododendron og roser, men her er også en masse forskellige stauder. De frodige bede bliver bundet sammen af græsstier og -plæner.


Vi kom jo lige midt i rododendronernes blomstringstid, så det var en farverig have, der mødte os.


Men også mange af stauderne var i blomst.


Store træer er med til at give haven karakter. Her var det en fyr, der tiltrak sig opmærksomheden.


Der er mange smukke "kik" i haven. Her ser man forbi pavillonen og terrassen og ned mod træerne.


Jeg tror ikke Lisbeth sidder så meget på terrassen. Jeg tror, hun er et menneske, der altid er i gang med at lave et eller andet i den store have, som her, hvor der lige skulle klippes lidt.


Tak til dig Lisbeth, fordi du tog dig tid til at give "turisterne" en haveoplevelse.

fredag den 26. maj 2017

Frodighed i skyggen

Langs nordsiden af vores hus, hvor der både er skygge og tørt på grund tagudhænget, har vi et smalt bed med bladplanter. Nu skulle man ikke tro, at det var en nem opgave at få planterne til at gro der, men hvis man udvælger nogle planter, der kan trives både i skygge og i tør jord og for den sags skyld i blæsten, der suser rundt om hushjørnet, går det ganske udmærket.

Lige nu står det meget frodigt i bedet.


Op ad muren vokser en klatrehortensia, Hydrangea anomala ssp. petiolaris.


I bunden vokser forrest storkenæb, Geranium 'Rose Clair'. Den er kommet helt af sig selv.


Dernæst en hosta, som jeg ikke kender navnet på.


Bag hostaen vokser en fjervalmue, Macleaya Cordata.


Ved siden af fjervalmuen gemmer en hjortetrøst, Eupatorium rugosum 'Chokolate', sig. Den er ikke så høj endnu, så den er ikke kommet med på oversigtsbilledet. Den vil godt have en kande vand i ny og næ.


På hushjørnet, hvor det blæser en del, vokser bronzeblad, Rodgersia. Den trives godt og er næsten ligeså høj som skraldespanden, som den gerne må skjule.


På modsatte side af vores røde dør, er en benved, Euonymus, på vej op ad muren.


I bunden sår den gule lærkespore, Corydalis lutea, sig villigt.


fredag den 19. maj 2017

En skøn havebog - og en tur rundt i haven

Jeg blev "begavet" forleden. Jeg fik Claus Dalbys netop udkomne havebog med titlen Nordiske haver, og jeg har næsten ikke været til at råbe op siden. Bogen er, som alle Claus Dalbys øvrige havebøger, en utrolig flot bog i et lækkert layout. Den er rigt illustreret af forfatteren selv, og tekst og fotos går op i en højere enhed. Bogen viser en række spændende haver i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og de fleste af dem var helt ukendte for mig.


Jeg fik også 3 roser, 'Astrid Lindgren', foræret. Der blev skabt plads til dem i et staudebed, hvor der trængte til at blive ryddet lidt op.


Og så fik jeg denne smukke buket. Ja, I har gættet rigtigt, det har været min fødselsdag.


Og så til haven. Det har regnet en del de sidste dage, så planterne står så grønne og friske. Her er det bambusserne, der bøjer sig for regnen. Foran vokser storkenæb, Geranium 'Rose Clair'.


Perlebuskene tiltrækker sig altid opmærksomhed på denne årstid. De hvide blomster er skønne, men knopperne, der sidder som perler på en snor, er næsten det smukkeste ved busken.



Skal jeg også denne gang skrive om en bunddækkeplante, må det bliver skovmærke, Galium odoratum. Den blomstrer så smukt og dufter så dejligt.


Scillaerne blander sig med skovmærkerne. Det må de gerne. I staudebedene er der derimod adgang forbudt for scillaerne. Det kræver lidt "dybtgående" lugearbejde at håndhæve dette forbud.


Hostaerne har foldet bladene helt ud nu.


Her er hosta i godt selskab med storkonval, Polygonatum multiflorum.


Bølgekronet storkenæb er en dejlig staude. Den sår sig lidt for villigt, men frøplanterne er lette at luge op.


Vores lokale havekreds har holdt plantemarked. Et sådant marked går man jo ikke tomhændet fra ... De indkøbte planter er hosta, kobjælde, ranunkel, jakobsstige og geranium renardii. Det er altid så hyggeligt at komme på plantemarked og møde andre haveinteresserede.