fredag den 24. januar 2020

En eventyrhave

Når jeg kalder haven for en eventyrhave, er det fordi, det er en have, hvor man kan gå på opdagelse. Det er en have med mange stier, og man har en fornemmelse af, at stierne fører lige ind i eventyret.
Det har også noget med havens stemning at gøre, her er en fortættet stemning, og når man går der, glemmer man helt, at der er en verden uden for hækken.


Allerede når man ser haven fra vejen, bliver nysgerrigheden vakt. Man fornemmer, at her ligger et hus med en spændende gammel have.


Stedet tilhører Anne-Marie og Bjarne Rasmussen, og vi befinder os i Søvind mellem Horsens og Hou. Parret har boet her siden 1973.

Søen er anlagt, så den falder helt naturligt ind i haven. Det har ikke været nogen let opgave, og der er helt sikkert brugt rigtig mange arbejdstimer.



Der er en del finurlige opstillinger i haven. Jeg er ikke så meget til "nipseri", men samlingen af husløg i gamle rustne konservesdåser kunne jeg ikke stå for.


En bræmme af sankthansurt er med til at dele haven op i rum.


Til nytte og pryd. De smukke salatplanter voksede i den store nyttehave.


Hvem får ikke lyst til at slå sig ned her? Selv på en gråvejrsdag må det føles, som om solen skinner.


Rammen er fin,


og det er billedet i rammen også.


En flot sammensætning af græsser, planter med store runde blade samt en småbladet hæk.


Det er ikke så let at tage billeder midt på dagen i strålende solskin, men jeg håber, I har kunnet fornemme lidt af havens eventyrlige stemning.


Vi så haven sidste sommer til Havefestivalen. Den er også åben til dette års Havefestival. Haven ligger ikke så langt fra Lotte Bjarkes have, og vi så de to haver på samme dag.
 

fredag den 17. januar 2020

Bangsbo Botaniske Have

På denne årstid er der ikke så meget fra haven at vise og fortælle om. Derfor har jeg gemt nogle billeder fra sidste sommers havebesøg, og det er meningen, jeg vil vise dem i de kommende uger.

Jeg har flere gange hørt om Bangsbo Botaniske Have. Det skulle være en af de haver, som man bestemt må se. Da vi sidste sommer skulle til Skagen, lagde vi derfor vejen forbi, og jeg skal love for, vi fik en stor oplevelse.

Herregården Bangsbo ligger i udkanten af Frederikshavn. Bygningerne rummer Kystmuseet Bangsbo, der er en del af Nordjyllands Kystmuseum.


Omkring bygningerne ligger en 8 ha stor park. Parken er inddelt i flere forskellige "haver", der er indrettet som læge- og krydderurtehave, rosenhave, sansehave, frugt- og bærhave,


og så er der en helt fantastisk botanisk have. Jeg blev meget imponeret, da jeg så den. Her er virkelig noget at komme efter. Den botaniske have var langt større, end jeg havde forestillet mig, og så er den meget velholdt, hvilket ikke mindst skyldes en vennekreds bestående af en stor flok frivillige.

Det første, man får øje på, er to store spaltebede, det ene opbygget af tufsten. Det er ret imponerende, at man har fået alle de tunge sten fragtet dertil og fået bedene bygget op.


Små hyggelige stier slynger sig rundt mellem planterne i haven.


I bregnebedene var frodigheden stor.



Vi besøgte haven sidst i august. Da stod lyngen i blomst i det store hedeområde,


og de sensommerblomstrende stauder var på det højeste.


I vores have fører jeg kamp mod dueurten, men den bliver troligt ved med at dukke op i bedene. Jeg synes, dens blomster er så smukke, men jeg er bange for, at den skal blive et problem, hvis jeg giver den lov til at være der. Om dueurten i Bangsbo Botaniske Have var plantet, eller om den også var dukket op af sig selv, ved jeg ikke, men yndig er den.


Nogle botaniske haver kan virke ret kedelige i deres opbygning. Sådan er det ikke her. Man har gjort sig umage med at skabe nogle flotte og spændende beplantninger.


Jeg har set mange uheldige eksempler på, hvor svært det kan være at anbringe en Gunnera, så den passer til omgivelserne. I nogle haver har jeg set den plantet midt på en græsplæne, og det synes jeg ikke er en god placering, men prøv engang at se, hvor smukke de her tager sig ud ved søen.


Den mørke hæk (jeg tror den var af blodbøg) er en smuk rumdeler. På venstre side af trappen vokser en gruppe bronzeblad, som i farve spiller flot op til hækken.


Vi havde sat et par timer af til vores besøg, men det er for lidt, hvis man også vil se parkens øvrige "haver". Man kan jo også tage hele oplevelsespakken med og gå inden for og se udstillingerne i den gamle herregård.

fredag den 10. januar 2020

Årstiderne mødes

Da jeg gik i haven forleden og kikkede efter blomster, slog det mig, at jeg kunne finde blomster fra alle årstider i vinterhaven. Den første jeg vil vise er vinterjasminen. Det er en rigtig vinterplante, som har sin naturlige blomstringsperiode i vintermånederne. Her vokser den op ad læmuren ved terrassen.


Lige ved siden af står potterne med pelargonierne. De blomstrer også på livet løs, selvom de har deres naturlige blomstringstid om sommeren og indtil frosten kommer.


Poppelrosen kan vel være en repræsentant for efteråret. Den starter blomstringen i højsommeren, men den har beriget os med blomster hele efteråret, og den har fortsat enkelte blomster.


Foråret er repræsenteret med påskeliljerne, som dog ikke er i blomst, men står med knopper. Bag påskeliljerne ses enkelte erantis, men de må vel betragtes som vinterblomster.


De forskellige blomster, der mødte mig på min lille rundtur i haven, gav mig en oplevelse af, at alle årstiderne mødes i januarhaven.

I det lune vintervejr kan man sagtens finde noget at lave derude. Jeg har klippet bladene af påskeklokkerne. Det er nemmest at gøre, inden knopperne kommer for langt op. Løgplanterne kommer frem overalt, så jeg vil også i gang med at klippe stauderne ned, inden der kommer for mange spirer at tage hensyn til.


Perlebusken, Exochorda, forstår at tiltrække opmærksomhed om foråret, når de runde blomsterknopper sidder som perler på en stor. Om vinteren fører busken en mere anonym tilværelse, men går man tæt på og betragter frøstandene, er de meget dekorative.


Figentræets frugter er smukke på denne årstid, hvor man rigtig lægger mærke til dem på de bladløse grene. Desværre kan fignerne ikke klare vinteren, men falder af til foråret.


Jeg har klippet grene af troldnødden, og nu lyser de gule blomster op i stuens vaser.

 
Jeg har lige læst Lotte Bjarkes bog "Sommerblomster - Fra frø til fryd". Det er en flot bog fyldt med farvestrålende blomsterbilleder, der sætter gang i drømmen om en have med et overdådigt blomsterflor.
 
 
I bogen behandles mange emner omkring sommerblomster, og der gives en virkelig grundig gennemgang af, hvordan man sår, prikler og planter ud. Følger man Lottes anvisninger, kan resultatet næsten kun blive godt. Der er også plantelister i bogen. Ønsker man at få et større kendskab til de enkelte sommerblomster, kan man supplere med at læse på frøfirmaernes hjemmesider, der er ofte en god beskrivelse. Jeg køber frø hos Albinus Frø, og her er planterne meget udførligt beskrevet.
 
Det er nu, det er ved at være tid til frøbestilling. Jeg vil gerne have et tip, hvis I har en favoritsommerblomst.

fredag den 3. januar 2020

Et nyt haveår

Et nyt haveår med alt hvad det indebærer af forventninger, planlægning, glæder, sorger, afslapning, arbejde osv. er lige begyndt.


Men først skal det gamle haveår have et par kommentarer set i bakspejlet. Året vil nok især blive husket for det ekstremt våde efterår. I løbet af de tre efterårsmåneder fik vi i alt 470 mm regn. Men her i haven har efterårets nedbør ikke skabt problemer, da vi har sandjord. Derimod gav det tørre forår problemer. I april, hvor planterne springer ud og sætter nye skud, og hvor det nyplantede og nysåede skal etablere sig med et godt rodnet, havde vi en katastrofal mangel på nedbør. I hele april måned fik vi kun 19 mm. Det betød en dårlig start på den nye vækstsæson, og vi måtte konstant være påpasselige med at vande.


Men takket være kunstig vanding i rigelige mængder, kom planterne nogenlunde fra start, og alt i alt blev 2019 et godt haveår med en tilpas fordeling af arbejde og afslapning. Foråret var som altid en travl tid med nedklipning, deling, omplantning og lugning. Løgplanterne myldrede op og deres blomster satte snart kulør på havens bede.


Sommeren gav mere tid til afslapning, og både sol- og skyggepladser blev taget i brug. Men allerbedst er det at gå en stille tur rundt i haven og dufte til blomsterne, nyde farverne og skrive sig bag øret, hvad der skal laves om i haven, når efteråret kommer, og det bliver plantetid. Og så bød sommeren på mange dejlige udflugter til skønne, inspirerende haver, med venlige haveejere, der delte ud af deres haveglæder og erfaringer.


Efteråret bød på travlhed, for der var flere planer, der skulle føres ud i livet. Det var hårdt arbejde, men det var spændende. Det meste blev lavet, men nogle ting venter på at blive lavet i det nye haveår.


Men inden arbejdet i haven for alvor går i gang, vil jeg nyde, at det er vinter. Jeg vil mærke forventningens glæde, jeg vil studere frølister, jeg vil læse havebøger og jeg vil lave indlæg til min blog. Jeg vil tage det varme tøj på og gå en runde i haven, og så vil jeg med garanti finde et eller andet at lave derude …


Jeg har bestemt, at jeg i 2020 vil blande mig lidt mindre og lade planterne råde lidt mere. Jeg vil lade flere af de selvsåede gro, så der bliver frodigt i bedene, og jeg vil lade de stærke vinde over de svage. Hvis en plante ikke vil trives, skal den ikke regne med særbehandling. Klimaet er under forandring, og planterne og dyrelivet i haven må tilpasse sig. Jeg kan godt blive bekymret over klimaændringerne, men jeg vil ikke lade bekymringerne ødelægge mit haveliv.


Det er mit mål at komme rundt til mange åbne haver og lade mig inspirere. Naturen er måske den største inspirationskilde, og der vil sikkert komme lidt flere naturbilleder på bloggen. Men min blog er og skal først og fremmest være en haveblog, og jeg håber, I fortsat vil læse med. Jeres kommentarer vækker altid glæde.


Jeg vil ønske jer alle et GODT NYT HAVEÅR.

mandag den 16. december 2019

Glædelig jul!

Julen nærmer sig, derom kan ingen være i tvivl. Fra butikkernes højtalere spreder julemusikken sig ud på gaderne, og når man går forbi, får man lige Jingle Bells med på vejen. Tusindvis, nej millionvis af små led-pærer kanter tagudhæng, vinduer og døre, snor sig om flagstænger, for slet ikke at tale om alle de buske og træer, der er indpakkede i lysende net. Nogle af led-pærerne kan både skifte farve og blinke.

Jeg holder meget af julen og dens glade budskab, det må ikke misforstås. Men bliver der for meget halløjsa, og det starter allerede i oktober, kan jeg godt blive lidt træt. Så søger jeg det enkle og naturlige. Jeg kan godt lide at gå og samle kogler, mos og lav til julens dekorationer. Det er blevet til ture både i plantagen og i klitterne.


I Husby Klitplantage vokser der et træ med en bule på stammen. Ved nærmere øjesyn viser det sig, at bulen er en stor sten, som stammen er vokset uden om. Man kan kun undre sig over, hvordan sådan noget kan gå til.



Bevoksningen bliver lavere og lavere jo længere vestpå man kommer, og til sidst er man helt ude ved klitterne.



Vestjylland er ved at drukne i regn, og gummistøvler kan bestemt anbefales, når man går i naturen. Hvis man skal have forrettet sin nødtørft, er de helt nødvendige.


Båkerne blev i gamle dage, før skibene fik navigationsudstyr, brugt som sømærker. I dag har de ingen betydning for søfarten, men en del af dem er blevet fredet.


I klitterne er der mos og lav i store mængder, og det ses ikke, hvis man samler til et par juledekorationer.


I de mest sumpede områder breder porsen sig.


Porse er nok mest kendt som smagsgiver til snaps, men porsegrene er også smukke i krukker og vaser. Og som det ses, er der nok at plukke af.


Med disse varme farver på en ellers meget grå dag, vil jeg slutte min blog for i år og hengive mig til
alle juleforberedelserne.


På gensyn i 2020!