fredag den 3. april 2020

Velkommen april

Marts sluttede med en perlerække af solskinsdage og ingen nedbør, så det har tørret på den våde jord. Her i haven har vi kun fået 33 mm regn i marts. April har ord for at være lunefuld, og selvom vi ikke er nået ret langt ind i april, har vi allerede haft blæst, regn og hagl. Men vejrmeldingen ser heldigvis fornuftig ud for den kommende tid.

I går kom der pakke fra Staudestedet. I pakken lå 10 potter omhyggeligt indpakket i våde aviser.


Potterne indeholdt 10 floks, Phlox paniculata 'Fujiyama'. Planterne beskrives som omkring 120 cm høje. Rigtblomstrende med hvide blomster i juli-august. Trives i en almindelig havejord i sol/halvskygge.


Vi har dårlige erfaringer med floks. De har ikke villet trives i vores tørre sandjord, og de har været angrebet af meldug. Så det er mange år siden, vi sidst havde floks i haven. Men da havearkitekt Laila Sølager besøgte os i efteråret, fik hun os overbevist om, at sorten 'Fujiyama' ikke er så krævende. Vi håber det bedste for de nye planter.

I haven grønnes det dag for dag, men de kolde nætter i marts har forsinket foråret lidt. Det gør ikke noget, at det hele ikke springer ud på en gang. Snebollebusken, Viburnum burkwoodii 'Conoy' har i lang tid stået fyldt med smukke knopper, nu ser det ud, som om knopperne begynder af åbne sig.


Hostaerne vil snart folde bladene ud.


Mon der bliver rabarberkage til påske?


Lavendlerne er blevet klippet ned. Jeg laver hvert år lavendelstiklinger af nogle af de afklippede grene. Jeg stikker dem i potter med såjord og stiller dem i et vindue i nogle måneder, indtil de har udviklet et godt rodnet. Enkelt og nemt!


Der bliver let trængsel i vinduerne på denne tid. Her er det pelargonier og georginer, der kæmper om pladsen.


På grund af den milde vinter startede løgblomstringen meget tidligt i år, og de kolde martsnætter har trukket i den anden retning, så der er fortsat mange løgplanter i blomst.




Påskeklokkerne og påskeliljerne har blomstret i meget lang tid, men de holder ud, som om de har bestemt sig for, at de vil blive og ønske god påske.


fredag den 27. marts 2020

På tur til planteskolen



I 1950'erne og 60'erne holdt bilerne deres indtog i mange hjem. Det gav de nye bilejere mulighed for at køre ud og opleve naturen, og samtidig fik de lejlighed til at vise de nye køretøjer frem. Begrebet søndagstur opstod. I disse coronatider, kan man godt trænge til at komme lidt uden for matriklen, så vi er begyndt at køre søndagstur. Vores sidste søndagstur - som vi kørte på en onsdag, men pyt - gik til Lønbæk Planteskole. Planteskolen ligger langt ude på landet, så her følte vi os på nogenlunde sikker grund.

Man tager jo ikke tomhændet hjem fra et planteskolebesøg, så i bagagerummet havde vi 4 kristtorn og et hjortetaktræ. Kristtornene hedder noget så besværligt som Ilex maximowicziana var. kanehirae.


Kristtornene har små skinnende blade. De er ikke kræsne med hensyn til vokseplads, og de er hurtigtvoksende. De tåler klipning og kan bruges som alternativ til buksbom.


Hjortetaktræet, Rhus typhina 'Tiger Eyes', er ikke så fotogen, men det hjælper sikkert, når der kommer blade på den.


Hjortetaktræet bliver et lille træ på 2-3 m. En stor fordel ved træet er, at det kun kommer med ganske få rodskud. Vi fik anbefalet at plante det i en spand uden bund, hvilket yderligere skulle begrænse antallet af rodskud.

Det grønnes i haven takket være den seneste tids varme dage. Dag for dag kan man betragte, hvordan den koreanske røn, Sorbus 'Dodong' folder bladene ud.


Også kamæleonbusken, Actinidia kolomikta, springer ud.


Busken har en tør vokseplads på en sydmur under et tagudhæng. Men når den først har fået sig etableret, er den meget hårdfør og nøjsom. Bladspidserne skifter i løbet af foråret farve fra hvid til lyserød/grøn. Billedet er fra slutningen af maj.


Den blomstrer fra sidst i maj med små hvide blomster. Blomsterne er yndige, men ikke så synlige.


Kamæleonbusken kan blive en stor busk, men da pladsen begrænser sig til 1,5 m i bredden, bliver den klippet med hård hånd. Den må kun klippes i perioden juli-oktober.


De fleste af påskeliljerne blomstrer fortsat. Nogle af dem har vokset i haven i mange år, og navnene er gået i glemmebogen. Den gule med den orangefarvede trompet er en af mine yndlingspåskeliljer.


Sidste år blev dusksalvie, Salvia horminum, ny favorit blandt sommerblomsterne, så den er sået igen i år.


Det er en meget nem og holdbar sommerblomst, også i buketter. Jeg har læst, at den også er velegnet til tørring, men har ikke prøvet. Dusksalvie fås i flere farver, men jeg holder mest af den blå.


Jeg vil slutte med en forårsbuket. I disse tider skal vi huske at sende hinanden blomster.



fredag den 20. marts 2020

Martshaven


"Som mange andre har jeg en have,
der kun består af lidt sandet jord.
Det er for mig dog en livets gave
at gå og se på, at noget gror …"

Disse linjer har jeg tænkt på nogle gange i de seneste dage. Danmark er lukket ned. Vi besøger ikke hinanden, arrangementer er aflyst, børn leger ikke med deres kammerater osv. Det er meget underligt.
Men hvor er det dog godt, at jeg har min have. Her kan jeg gå ud og få sund motion, jeg kan betragte alt det, der spirer og gror, og jeg kan nyde martssolen.

Bærmisplens blomster står lige på spring. Snart vil de danne en hvid sky på himlen.


Plænen er en blanding af græs og mos, men når morgensolen danner lange skygger og får buskenes grene til at danne fine silhuetter, ser det alligevel ganske godt ud.


Kamæleonbusken skal lige til at folde bladene ud.


Krybeklokkens blade danner fine lysegrønne puder.


Benvedden har bestemt sig for, at den vil til vejrs.


Jeg vil lige vende tilbage til linjerne, jeg indledte med. Sangen synger vi til arrangementer i havekredsen. Den synges på melodien "Jeg plukker fløjlsgræs". Desværre ved jeg ikke, hvem forfatteren er, men måske nogen kan hjælpe mig? Her kommer sangen i sin fulde ordlyd:

1  Som mange andre har jeg en have,
    der kun består af lidt sandet jord.
    Det er for mig dog en livets gave
    at gå og se på, at noget gror.
    For når jeg træt kommer hjem fra jobbet
    og er helt tappet for energi,
    så går jeg tur i min lille have
    og bli'r for stressende tanker fri.


2  At følge med i hvor planter bryder
    igennem jorden og vokser op,
    og at betragte hvor blomsten skyder
    sig ud af svulmende blomsterknop.
    Det er et under, som la'r mig ane
    en mægtig vilje i skaberleg.
    Og blomstens livsmod og optimisme
    kan ikke undgå at smitte mig.


3  Når junis varme gi'r milde lufte
    og regnen grobund for frodighed,
    en eksplosion da af former, dufte
    af farver en overdådighed.
    End mer jeg skønner på vinters vækster,
    der trodser kulde og østenvind,
    som ydmygt spår om en vår, der kommer
    og gi'r forhåbning til vintersind.


4  Jeg fascineres af humlens brummen
    og kæmpeguldsmedens travle jagt,
    af myggedans og af biers summen
    og nældens takvinges smukke dragt.
    Mariehønen i sindrig klavren,
    skovmyrens stædige energi,
    men mest af alt må jeg dog beundre
    den bagvedliggende fantasi.


5  Der findes haver med sjældne planter
    og folk, der kender dem på latin,
    og nogle samler på varianter,
    så de kan fremvise fler' dusin.
    Hvor er det herligt, at nogen gør det,
    og gi'r os andre inspiration.
    Men den plet jord, som jeg har derhjemme
    med simple planter, er min passion.


6  Min have gi'r mig så mange glæder
    med fugle kvidrende dagen lang.
    For daglig fodring og redesteder
    belønner de mig med deres sang.
    Og selv de dygtigste komponister
    kan aldrig skrive en melodi,
    der kan sig måle med det orkester,
    som vækker mig med en symfoni.


7  Men fuglen tier, og blomsten visner,
    når mulden lugter af efterår.
    Den første frost luften gennemisner,
    og som en brand hele skoven står.
    Da sniger vemod sig ind i sjælen,
    og sindets sorgløshed svinder hen,
    men årets lov si'r, vi skal have vinter,
    før forårssolen gi'r liv igen.

fredag den 13. marts 2020

Løgblomstring

I går, da jeg sad og lavede dette indlæg, var der vindstød på 30 m/s, så det var helt umuligt at fotografere blomster. Men i ugens løb havde jeg fået taget nogle billeder af løgblomsterne. I "krokusbedet" langs vejen, er påskeliljerne ved at tage over efter krokusserne, som er ved at blomstre af.




Tulipanerne lader vente på sig. Men med dette barske vejr gør det ikke noget, de ville sikkert blive blæst i stykker. Kun den lille botaniske tulipan, Tulipa turkestanica, er begyndt at blomstre.


Men i stuen er der tulipaner i alle mulige skønne farver, for her står en smuk buket, som gode venner har foræret os.


Og på sofabordet ligger Claus Dalbys bog om forårshaver.


I mangel af forårsbilleder, har jeg i fotoarkivet fundet nogle sommerbilleder. Dem vil jeg vise en lille serie af. Mon ikke mange af os i disse coronatider går og drømmer om sol og sommer.












fredag den 6. marts 2020

Forår i luften

Marts begyndte, som februar sluttede, med blæst, blæst og atter blæst. På den første dag i marts var der skum på Vesterhavet, og sandet piskede i øjnene.


Men næste morgen var der stille. For første gang i lang tid kunne man ikke høre blæsten, derimod sang fuglene så smukt, og himlen var blå som Vincaens blomster.


Solen skinnede, og det har den gjort hver dag siden.


Krokusserne havde i lang tid stået på spring, men de ville ikke åbne sig.


Nu har solskinnet sat gang i dem. Bedet langs hækken er fyldt af krokus i hvide og blålilla farver.


Digitalissene har skudt fine nye blade.


Det kneb med pladsen til overvintring af Agapanthus. Så i efteråret blev de taget op af krukkerne og plantet ud i haven. De blev dækket godt med grene, og indtil videre ser det ud til, at de har klaret vinteren.


Pelargoniestiklinger er plantet i potter og står nu på rad og række i vinduet.


Ugens havearbejde har bestået af lugning, roser og græsser er klippet ned, og roserne er blevet gødet. Plæneklipperen har været til eftersyn, så nu er den klar til en ny sæson. -  Og så er der blevet drukket kaffe på bænken.


Der er forår i luften, og en ny havesæson er for alvor skudt i gang.