fredag den 17. februar 2017

Vinterglans - en fortrinlig bunddækkeplante

Vinterglansen, Pachysandra terminalis, er en dværgbusk, der bliver 25-30 cm høj. Den breder sig ved udløbere og danner et fint bunddække, der holder ukrudtet væk. Bladene er stedsegrønne. Den vokser bedst i skygge. For 5 år siden fældede vi nogle store bøgetræer, som skyggede for den. Vi var lidt spændte på resultatet, men den gror lystigt videre, dog bliver bladene en smule gullige, når solen brænder på dem. Den vil gerne have en lidt sur jordbund, så vi går udenom, når vi giver haven kalk.


Vi har vinterglans i et bælte langs østsiden af vores hus, og på denne årstid, hvor mange planter er gået i vinterhi, nyder vi de friske grønne blade.


Dens blomster er lidt oversete. I april, når de forskellige haveblogs svømmer over med billeder af forårsblomster, er det sjældent, man ser billeder af vinterglansens blomster. Det er en skam, for den har de yndigste cremehvide blomster.




I juni står den med smukke lysegrønne skud.



 Det er en plante med mange gode egenskaber, og her i haven er den meget værdsat.

fredag den 10. februar 2017

Lystanlægget Alkjær Lukke

Det lyder som et navn fra en svunden tid. Det er det også. Navnet stammer fra dengang i 1800-tallet, da byerne skulle have et lystanlæg. Ringkøbing var ingen undtagelse, og anlægget fik navnet Alkjær Lukke.


Meget har forandret sig i anlægget i årenes løb, men går man ind gennem den røde port, bliver man mødt af store, gamle træer: bøge, ahorn, ege, kastanjer. Træer, der vidner om, at fremsynede mænd engang i forrige århundrede anlagde et åndehul i udkanten af byen. I dag er anlægget, der efterhånden er kommet til at ligge midt i byen, fortsat til glæde for byens indbyggere.


Bøgehækkene står i deres brune vinterdragt og strammer så dejligt op med de lige linjer.


De gamle rododendroner er vokset sammen til en stor, lidt dyster busk.


Træerne spejler sig i små søer og i bækken.


Selv om træer og hække giver læ, er det tydeligt at se på stråene, at vestenvinden kan være ret så hård her i det vestjyske.


Sankthansurterne er smukke, når de fylder et helt bed.


Meget har forandret sig i anlægget igennem årene. Noget af det gamle er fjernet og nyt er dukket op. Over broen er indhugget årstallet 1936. Da har man åbenbart haft lyst til at bygge en bro - selvom terrænet er næsten lige. Heldigvis har broen fået lov at blive stående, for den er med til at give stedet charme.


Her fører stien over broen.


Selvfølgelig har Alkjær Lukke ligesom mange andre gamle have- og parkanlæg også haft udsigtspladser. En af pladserne er bevaret. Og hvad var det så, man kunne kikke på, når man sad på bænken? Toget! Jernbaneskinnerne går lige uden for anlægget. I dag vil man nok ikke få lyst til at sætte sig her.


Flere røde træhuse er med til at give stedet stemning.


Nogle af husene er i brug til forskellige formål. Men her ser det ud, som om edderkopperne har det i fred og ro.


Selvom der værnes om det gamle, kan man ikke holde de nye tider ude, hvilket graffitien vidner om.


På min daglige morgentur går jeg forbi Alkjær Lukke, og jeg nyder synet af de store træer.

fredag den 3. februar 2017

Botanisk Have i Ponto Delgada m.m.

Her i det vestjyske er februar startet lidt gråt. Vejret har ikke været så "fotogent", så jeg har valgt at vise nogle sommerbilleder fra Jardim Antonio Borges, som er den botaniske have i Ponto Delgada på Azorerne.


En gruppe dekorative bambus.



Frodighed i skyggen.



Kannaen har de mest dekorative blade.


Blomsterne er nu også flotte.


Særpræget og sjov! Jeg ved ikke, hvad træet hedder.


Gummitræet er imponerende - og en fin legeplads ...


I nærheden af Jardim Antonio Borges ligger præsidentpaladset. Her er også en dejlig have. Jeg kunne ikke stå for alle zinniaerne, som stod i skærehaven. Her er nok til mange smukke blomsterdekorationer til paladsets sale.



Den blå skærmlilje, Agapanthus, er meget udbredt på Azorerne.


En anden blå blomst, som man ser overalt, er hortensiaen, Hydrangea.


Fakkelblomstens, Hedychium gardneranum, lysegule blomster er ganske smukke. Men planten er ilde set, og man gør, hvad man kan for at udrydde den, men det er næsten umuligt, da rodnettet er meget kompakt. Det var netop på grund af det kompakte rodnet, der holder godt på jorden på de stejle bjergskråninger, at man i sin tid indførte planten fra Asien. Men den breder sig ganske uhæmmet og er efterhånden blevet en trussel mod øernes oprindelige vegetation.


Træbregner, Feto arboreo, er slet ikke til at komme udenom. De er med til at give landskabet et frodigt præg, og de er meget dekorative.



fredag den 27. januar 2017

Januarhaven

I går skinnede solen, og jeg benyttede det gode vejr til en lille fototur i haven.

Asterserne, Aster amellus, stod så smukke og solede sig.


Jeg plejer at vente med at klippe stauderne ned til om foråret, da de beskytter planterne samtidig med, at de giver havens fugle både læ og føde. Og så synes jeg for øvrigt, de er smukke at se på. Men jeg har i den forløbne uge klippet de fleste af stauderne ned på grund af løgplanterne, der i den lune vinter for længst er kommet op.



Det er på denne tid af året, at man rigtig lægger mærke til havens detaljer. Stenen her leder tankerne tilbage til dengang, hvor der ikke var så meget beplantning i Vestjylland. Igennem generationer har vinden fejet henover stenen og slebet den fint, så den nu fremstår med den skarpe kant.


Fuglebadet har vi lavet af et cementrør. Vi støbte en bund i røret og lagde nogle smukke runde sten ned i cementen.


Vinteren er så kold, at græsset ikke vokser, men til gengæld så mild, at mosset vokser. Det har medført, at græsplænen på de mest skyggefulde steder nærmest er blevet til en mosplæne. Det eneste vi gør for at bekæmpe mosset er, at vi gøder plænen til foråret, så skal græsset nok komme igen.


Mosset gror også godt på nordsiden af egetræets stamme.


Billedet her er fra havens grønne hjørne, hvor der vokser forskellige kristtorn.


De 3 takssøjler var engang fritvoksende buske, men vi har de seneste år prøvet at klippe dem. De har nu fået selskab af yderligere 2 taks, som efter planen også skal klippes i søjlefacon. Søjlerne skal skabe rum i haven.


Troldhaslen er efter min mening lidt kedelig om sommeren. Men her i vintertiden lægger man rigtig mærke til den, og jeg kan ikke lade være med at beundre de krogede grene.




Den klippede kristtorn er en god lægiver ved hushjørnet.


En staude, der på grund af sine smukke blade altid springer i øjnene om vinteren, er ingefæren, Arum italicum. Den skal få det sidste billede.