fredag den 3. juli 2020

Hvide blomster i sommerhaven

Det er vist ingen hemmelighed, at jeg godt kan lide hvide blomster. Dem er der mange af lige nu, og jeg går tit en runde i haven og nyder dem. I sommer har haven fået sol, varme og regn i tilpas mængde, så blomsterne står godt. 101 mm regn blev det til i juni. Desværre har vi også haft hård blæst, så nogle af stauderne er væltet. Jeg tager lidt let på opbindingen i år. Jeg gider simpelt hen ikke bruge en masse tid på at binde op, det bliver alligevel aldrig særlig kønt. Så jeg lader mig inspirere af tidens trend med den vilde have, hvor planterne godt må væve sig lidt ind imellem hinanden og læne sig til naboplanterne.

Den første hvide blomst, jeg vil vise, er staudeærteblomsten, Lathyrus latifolius, som dækker det gamle hegn. Den har fået selskab af en hvid brudeslør, der har vokset sig højere, end den plejer.


Poppelrosen, Lavetera olbia 'Barnsley', er lige sprunget ud. Dens blomstringsperiode varer til langt ind i efteråret.


Den lave stenurt, Sedum ?, er god som bunddækkeplante i sol og let skygge.


En anden lav plante er den fyldte romerske kamille, Anthemis nobile 'Flore pleno'. Den kravler rundt i forgrunden af et bed og væver sig lidt ud og ind imellem de andre planter.


Gederams, Epilobium angustifolium 'Album', er en af de lidt vilde, der gerne vil mænge sig med naboplanterne. Men den har noget elegant over sig.


Moskuskatosten, Malva moschata 'Alba' er meget blomsterrig. De hvide blomster og de lysegrønne blade har noget meget sommerligt over sig.


Vild kinin, Parthenium integrifolium, er forholdsvis ny i haven. Der blev plantet 2 af den i 2018. Siden er der ikke sket ret meget, planterne er næsten ikke vokset og ingen af dem har blomstret. Men i år har de taget fat og er vokset en del, og den ene af planterne har en blomsterstand. Så de skulle nok bare vænne sig til forholdene.


Selvfølgelig skal der også en storkenæb med på listen. Geranium sanguineum 'Album' er en dejlig staude med smukke kridhvide blomster.


Den sidste af de hvide, jeg vil nævne, bliver isbegonia, Begonia semperflorens. Jeg køber den hvert forår og bruger den som krukkeplante. Den er fin i både små og store krukker.


Fælles for alle de ovenstående planter er, at de er tørketålende og solelskende, isbegonia tåler dog også skygge.

Hvis jeg skal slutte af med noget helt andet, må det blive rosen Astrid Lindgren. Den har nogle meget smukke blomster, og i sommerens buketter passer den perfekt sammen med de hvide blomster.

fredag den 26. juni 2020

På tur i det danske sommerland

På grund af coronasituationen er vi sikkert mange, der har valgt at holde ferie og tage på udflugter i Danmark i år. Og der er nok at tage fat på. Der er så mange skønne steder, som jeg enten aldrig har set eller som jeg gerne vil genopfriske.

Jeg vil vise et par af de steder, vi har set inden for den seneste uge. Først kommer der nogle billeder fra Enemærkets Hostahave. Det er ikke første gang, jeg viser billeder derfra. Jeg har årskort til haven og kommer der ofte. Der er meget andet end hostaer at se i haven, og man kan altid lade sig inspirere af smukke plantesammensætninger.



Her er et stort bed med forskellige dagliljer. De var ikke i blomst endnu, til gengæld blomstrede den plettede gøgeurt så smukt imellem dagliljerne.


Her er et meget langt bed med en blandet beplantning. Bedet bliver på en fin måde rammet ind af blomstrende storkenæb.


De små museører, Blue Mouse Ears mini-S, er så fine sammen med den grønne mos.


I hostahaven vokser mange store gamle træer med mos og lav på stammerne, men her er det svampe, der pryder stammen.


Enemærkets Hostahave er et godt udflugtsmål, og der er mange spændende planter til salg, så man behøver ikke at komme tomhændet hjem.


Længe før der var noget, der hed covid 19, havde vi planlagt at holde miniferie i Skagen til sankthans, som vi plejer. Det store bål på stranden var desværre aflyst i år, men vi valgte at tage derop alligevel.

På vejen derop kørte vi langs vestkysten. Vi gjorde holdt ved Bulbjerg Knude. Her hæver kalkklinten sig 47 meter i vejret. På afsatser på klinten yngler forskellige fugle bl.a. rider.


Oppe fra klinten kan man kikke ud over et smukt klitlandskab.


Flere steder fik man øje på store pletter af blodrød storkenæb. Vi har planten i haven, og det er en af de storkenæb, jeg holder allermest af. Men den er smukkest, når den vokser i naturen.


I Skagen havde de som sagt aflyst det store sankthansbål på Sønderstrand. I stedet måtte vi gå på museet og betragte P. S. Krøyers maleri 'Sankt Hansblus på Skagen strand'.


Museumshaven var som sædvanlig en oplevelse. Pæonerne var ved at afblomstre, til gengæld stod hortensiaerne lige på spring.



Skal jeg vise en detalje fra museumshaven, må det blive den smukke stenbelægning rundt om flagstangen.


Lad mig slutte med et billede, som langt fra er haverelateret, men jeg gør det nu alligevel. På Grenens spids, hvor Kattegat og Skagerak slår sammen, poserede denne søde sæl for fotografen.



fredag den 19. juni 2020

God midsommer!

Bare tiden ville stå stille - lidt! De lange dage omkring sankthans er så skønne, og når vejret tilmed viser sig fra den bedste side, er det helt vidunderligt. Den lille svale fra sangen "Hvor Nilen vander ægypterens jord" hørte bondemanden synge "Jeg tror, der er skønnest i Danmark!" Den sang er vi vist mange, der gerne vil synge med på. De lune sommeraftner bliver nydt i haven, og det er næsten ikke til at tage sig sammen til at gå i seng.

Der er så meget, der blomstrer lige nu.



Forhaven er præget af tre store koreakorneller, Cornus kousa 'Schmetterling'.



Det er en skam, man ikke kan høre, hvordan det summer. Både den hvide salvie og katteurten er insektmagneter.


Staudesalvien, Salvia nemorosa 'Caradonna' er en af junihavens favoritter. De mørke stængler er så smukke.


En anden favorit er dusksalvien, Salvia horminum 'Blue Monday'. Blomsterne er små og uanselige, det er de blålilla dækblade, der tiltrækker opmærksomhed. Planten er etårig, men den sår sig selv, så om foråret er der som regel frøplanter i rigelige mængder. Jeg bruger dem til at fylde hullerne i havens bede ud med. Det er også en god plante til buketter, og efter sigende også til salatskålen.


Nogle gange får planterne underlige vækstformer. Her er det en fingerbøl med bånddannelse, det kaldes vist fasciation.



Stjerneskærm har ret diskrete, men meget smukke blomster. De kommer hurtigt i blomst igen, hvis man klipper de visne blomster af. En dejlig og meget anvendelig staude!


Først regnen og senere varmen har fået planterne til at skyde i vejret. Montbretiaen har allerede nået omkring halvanden meter i højden. De lange, smalle blade er en fin kontrast til tobakspibeplantens runde blade.


I disse dage deles der roser ud til studenterne. Jeg vil ønske god midsommer og dele en rose ud til alle jer, der kikker forbi min blog. Rosen er en Geoff Hamilton.

fredag den 12. juni 2020

Junihaven

Sidste weekend fik vi 41 mm regn. Det var lige, hvad haven trængte til. Græsplænen grønnes, planterne vokser sig store og dækker det meste af den bare jord, resten dækker ukrudtet.

Den hvide spiræa, Spiraea betulifolia, blomstrer. Vi har haft den i en fritvoksende hæk, og det var et smukt syn, når den blomstrede. Men hækken blev for stor, og sidste år blev den gravet op og erstattet af en hæk af avnbøg. Det er vi godt tilfredse med, men jeg må indrømme, at jeg i denne tid savner alle de hvide blomster. Heldigvis har vi den som enkeltstående busk et par steder i haven.


Også dronningebusken, Kolkwitzia, er på det højeste med blomstring.

 
Rigtig mange stauder blomstrer nu. Her er det havebetonia, Stachys grandiflora. Det er en nem staude, og de store blade dækker godt for ukrudt.


Katteurt, Nepeta faassenii 'Walker's Low' og storkenæb, Geranium 'Rose Clair' er også et par nemme stauder. De klæder hinanden, og de levner heller ikke ukrudtet mange chancer.


Den blodrøde storkenæb, Geranium sanguineum, hører til favoritterne blandt havens storkenæb. Den blomstrer hele sommeren, og den er meget tørketålende. Den bliver ikke så høj og er derfor fin som kantplante.

 
Den hvide pæon er Paeonia Lactiflora 'Immaculee', den lyserøde har jeg ikke navnet på.
 
 
Skotsk lostilk, Ligusticum scotikum, pynter både i haven og i buketter med smukke skærmblomster. Om foråret bemærker man planten på grund af de smukke lysegrønne blade.


Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa, er en yndig staude. Den har mange blomster, men bladene har en gulgrøn farve, som gør, at planten ser lidt syg ud. Jeg ved ikke, om den har det for tørt, men jeg synes ikke, den har manglet vand, og den beskrives som tørketålende. Den vokser i fuld sol, måske vil den gerne have lidt skygge?


Den lille krybeklokke, Campanula portenschlagiana, og porcelænsblomsten, Saxifraga urbium, væver sig ind i hinanden, og de er et godt par sammen.


Salvien, Salvie nemorosa Rose, er ny i haven. Den blev købt sidste år, og det ser ud til, at den trives. Den har store flotte blomsterspir.


I den hvide have blomstrer dagpragtstjernen, Silene fimbriata. Der er lidt "grøftekantstemning" over dens lidt skødesløse vækstform. Det kan godt være, den skal begrænses lidt for ikke at blive for voldsom.


Det er skønt med alle sommerens blomster, men man må endelig ikke glemme at se på bladene, for mange planter har rigtig smukke blade.


I den hvide have er der ikke så meget, der blomstrer lige nu, men her kan man også glædes over bladene.