fredag den 13. september 2019

En blandet buket


Det er desværre uundgåeligt, men sommerblomsternes sæson går på hæld. Jeg sår aldrig ret mange forskellige sommerblomster, for bedene er godt fyldt op med andre planter, men nogle må der til, mest fordi jeg synes, de er rare at have til sensommerens buketter.


Skal jeg fremhæve mine favoritter blandt årets sommerblomster, må løvemund, Antirrhinum majus 'Potomac crimson' toppe listen. Den er blomsterrig, har lange, stive stilke og er meget holdbar i buketter. Løvemund har en meget lang sæson.

 
Morgenfruer er ikke til at undvære. De bliver let lidt ranglede og lægger sig hen ad jorden og væver sig ind imellem naboplanterne. Det kan være både en fordel og en ulempe. Jeg synes, det ser naturligt ud. Jeg er ikke så begejstret for de orange farver, så i år har jeg sået de lysegule Calendula officinalis 'Snow Princess'
 
 
Lathyrus bliver også sået hvert år. I år har jeg sået 'Royal Blue' og 'Black Night'. Sidstnævnte har gjort det rigtig godt, og jeg er begejstret for farven.
 
 
Dusksalvie, Salvia horminum 'Blue Monday' må også med på listen over de bedste. Den er nem og holdbar, og så har den en ualmindelig dejlig blå farve. Jeg har læst, at blomsterne kan tørres. Det har jeg nu ikke prøvet, da jeg er mest til friske blomster. 
 
 
Endelig vil jeg fremhæve frøkenhat, Zinnia 'Benary's Giant Bright Pink'. Den er uovertruffen i buketter.
 
 
Det var lidt om de bedste af sommerblomsterne. Men der er jo også stauderne. Her vil jeg gerne fremhæve de mest seje. Når de bliver udvalgt som de sejeste, er det, fordi de har blomstret uafbrudt lige fra foråret, og det ser ikke ud, som om de har tænkt sig at stoppe foreløbig. De har alle tre det til fælles, at de på ingen måde er "plejekrævende", de blomstrer bare på livet løs. Og hvis man ikke begrænser deres vækst får man hurtigt flere og flere og flere.
 
Gul lærkespore, Corydalis lutea.
 
 
Prydjordbær, Fragaria 'Pink'.
 
 
Storkenæb, Geranium oxonianum 'Rose Clair'
 
 
Og så er der jo endelig de stauder, der hører august-september til. Her må jeg fremhæve høstanemoner. De har en elegant vækst, og deres blomster er så fine.
 
 
Jeg kan allerbedst lide den hvide, Anemone japonica 'Honorine Jobert'.
 
 
Admiraler i hundredvis har fløjet rundt i haven. De skal nok snart af sted sydpå. De har udvalgt sig sankthansurt som deres favorit.
 
 

 



fredag den 6. september 2019

Septemberhaven

Efter at haven havde været igennem en lang tørkeperiode, fik vi endelig regn i august. Hele 114 mm blev det til, og ved indgangen til september ser haven igen grøn og frisk ud. Det ses navnlig på græsplænen, som igen er blevet - ja græsgrøn hedder farven vist. På billedet er det løvefod, der takker for regnen.


I septemberhaven er det især forskellige sommerblomster, georginer og sankthansurt, der er i blomst.


Dahlia 'Creme de Cassis'. Blomsterne er tofarvede, idet kronbladene er rosa på oversiden og mørk vinrød på bagsiden. Den begyndte blomstringen meget tidligt, og den er meget blomsterrig, så den har allerede leveret blomster til mange buketter


Dahlia 'Karma Serena'. Det er en Dahlia, som vi har haft i haven i flere år. Den er stiv i væksten og behøver ingen opbinding. Blomsterne er holdbare i buketter.


Dahlia 'Apricot Desire'. Planten bliver høj og kraftig, og blomsterne er store. De abrikosfarvede blomster har strejf af både gult, lilla og mørkerødt, hvilket gør dem lette at sætte sammen med mange forskellige blomster.


Blandt sankthansurterne er denne min favorit. Jeg synes, den lyslilla farve får de ellers så tunge blomster til at virke lette. Jeg kender ikke navnet på den, da den stammer fra en buket, jeg engang fik foræret. Sankthansurt er jo lette at få til at slå rod, så jeg plantede buketten.


I den hvide have er staudesalvie, Salvia nemorosa 'Schneehügel' i gang med en ny blomstring. Her vokser den ved siden af en hvid sankthansurt også kaldet kinesisk stenurt, Sedum spectabile 'Star Dust'.


Salvier hører til mine favoritstauder, og heldigvis er de lette at stiklingeformere. Her er det stiklinger af  'Caradonna', som for nylig er plantet ud.


Poppelroserne, Lavatera olbia 'Barnsley' har blomstret i meget lang tid. De lyser så dejligt op med deres smukke hvide blomster med et strejf af lyserødt.


En anden plante med en meget lang blomstringstid er solbrud, Helenium 'Potter's Wheel'. Jeg troede ikke, den ville blive så stor, så da jeg købte den i foråret, plantede jeg den foran en vin. Nu ser det næsten ud, som om vinen har fået røde blomster.


Rødt og hvidt - det er jo helt dannebrogsfarvet. Foran den hvide hortensia vokser en benved, der lige nu står med røde frugter.


Der er meget at glæde sig over i septemberhaven. Lige nu er vejret lidt "mulet", men lad os håbe, at der også kommer dage med indian summer.

fredag den 30. august 2019

Haven i Sondrup Bakker

I sidste weekend holdt Haveselskabet den årlige havefestival, og haveejere ud over det ganske land havde haft travlt med at luge, klippe, feje … og skrue op for hyggen, så alt kunne være parat til årets havefestival. Jeg havde glædet mig i ugevis til at komme ud og møde gæstfrie haveejere og se deres haver.


Vejret var perfekt, og madkurven blev pakket allerede fra morgenstunden. Vi havde udvalgt nogle haver i det østjyske, og forventningsfulde troppede vi op i den første have, som tilhører Lotte Bjarke og hendes mand.

Jeg følger Lotte Bjarke på hendes blog, helthenihaven.dk, så jeg var klar over, at der ville vente os en stor haveoplevelse.


Haven går i et med den omkringliggende natur, og fra flere af havens mange siddepladser er der en storslået udsigt over Sondrup Bakker og med Horsens Fjord i det fjerne.


Drivhuset er en central del af haven. Det er hjemmebygget, og det er utrolig flot og gedigent udført, her er virkelig kælet for detaljerne, både hvad gælder udførelse og indretning. En tilbygning er vist nok på tegnebrættet.
Her er plads til både afslapning og arbejde.



Overalt i haven er der mange krukkeplanter. Her er de med til at skabe frodighed omkring fuglebadet.


Enkelt og smukt!


Bålstedet ligger omgivet af træer, der skaber en flimrende skygge på græsplænen. Her er en egen ro, og man får lyst til at sætte sig ned og nyde alt det grønne.


Frodighed!


Også denne lille "ø" indbyder til en hyggestund.


Det var spændende at opleve haven i virkeligheden, og jeg må sige, at virkeligheden overgik forventningerne. Tak til Lotte og hendes mand, fordi de lukkede os og mange andre haveinteresserede ind i deres skønne have.


- Også en tak til alle de øvrige haveejere, der åbnede deres haver til Havefestivalen. Vi så tre haver på vores tur. De var meget forskellige, men de var spændende og alle var et besøg værd. Måske viser jeg de to andre haver på et senere tidspunkt.

fredag den 23. august 2019

Det nemme bed

Det karakteristiske ved vores have er de mange bunddækkeplanter. Et bed med bunddækkeplanter er nem at holde, og da mange af planterne står grønne om vinteren, er der noget at se på året rundt. I det viste bed, som er beliggende øst for huset, vokser mange forskellige bunddækkeplanter, og en del af dem har store blade, der giver bedet et frodigt udtryk.


Om foråret og i forsommeren er der en del blomster i bedet, men nu har det meste afblomstret, og det er de forskellige bladformer og -farver, man lægger mærke til.


I maj, når løgplanterne er færdige med at blomstre, bliver der ryddet op i bedet. Der bliver klippet ned, de mest aggressive planter bliver beskåret, så de ikke kvæler naboerne, og ukrudt bliver luget op. Da der ikke er bar jord, er det meget begrænset, hvad der kommer af ukrudt. Ingen af planterne i bedet kræver opbinding. Vanding er som regel ikke nødvendigt, da de fleste planter er tørketålende, og den tætte beplantning nedsætter fordampningen. Når forårsarbejdet er gjort, kan bedet stort set passe sig selv til næste forår.


Hosta og stjerneskærm. Stjerneskærmen blev klippet helt ned efter første blomstring, men nu er nye blomster på vej.


Bronzeblad og kæmpestenbræk. Her er det modsætninger, der mødes, hvad angår struktur, farver og former på bladene.


Skovmærker og bispehuer. Skovmærkerne har ikke været glade for den tørre sommer.


Langs gavlen er jorden tør, men vinterglans klarer sig glimrende, og ukrudtet får ingen chancer.


En lille gruppe buskvedbend skaber med de blanke blade en fin kontrast til mange af de øvrige planter. Buskvedbenden blomstrer meget sent, og blomsterne er fine at bruge i efterårets dekorationer og kranse.


Påskeklokkerne får bladene klippet af om vinteren for at hindre sygdomsangreb, og frøstandene bliver klippet af, for at hindre selvsåning. Men bortset herfra, kan planten klare sig selv, og de store fligede blade pynter i bedet.


Bregnerne er ved at blive overgroet af naboplanterne, så det må jeg vist have gjort noget ved til foråret.


Et bed kun med bunddækkeplanter vil nok virke lidt flad, der skal noget til at give højde og trække blikket opad. Højden skabes af 3 koreakorneller, et par forskellige viburnum, klippede taks samt buksbom.


Viburnum plicatum 'Watanabe' blomstrer stort set hele sommeren og langt ind i efteråret.


Jeg er glad for, at en del af haven kan passe sig selv i lange perioder, det giver tid og overskud til de mere arbejdskrævende bede.




fredag den 16. august 2019

Nu blomstrer lyngen på Dejbjerg Hede

Den gamle sang "Nu blomstrer lyngen på Dejbjerg Hede" er vist gået i glemmebogen hos de fleste - men lyngen, ja den er der fortsat, og lige nu blomstrer den på Dejbjerg Hede.


Dejbjerg Hede strækker sig over et areal på 118 ha. Området er dels privatejet, dels ejet af Hedeselskabet. Dejbjerg Hede er dækket af lyng, og hele området er heldigvis fredet, så vi også i fremtiden kan tage ud på heden og opleve det betagende syn, når lyngen blomstrer.


Området plejes, for at undgå selvsåede træer. Hvis træerne fik lov at vokse, ville heden meget hurtigt springe i skov.


Dejbjerg Hede har været beboet siden oldtiden, hvilket 25 oldtidshøje minder om.


Hedelyng, Calluna vulgaris er en stedsegrøn dværgbusk. Den bliver 30-60 cm høj. Blomstrer i august-september. Hedelyng er en god biplante.


I gamle dage var det meget brugt at tage vejrvarsler, og der er flere varsler, som tager udgangspunkt i lyngens blomstring. Det hedder sig bl.a., at hvis lyngen blomstrer helt ud i spidsen, vil vinteren blive streng. Hvis lyngen mest blomstrer forneden, bliver vinteren derimod kort og mild. Skal man tror de gamle varsler, må vi kunne forvente en mild vinter.


Selvfølgelig måtte der en buket med hjem i stuen.