fredag den 20. januar 2017

Januardage

Januar har her i det vestjyske indtil nu budt på det meste af, hvad man kan forvente af vejret. Vi har haft stormvejr med vindstød af orkanstyrke, vi har haft tunge, regnvåde dage, hvor det næsten ikke har nået at blive lyst, og vi har haft milde, solrige dage. Det eneste, vi har manglet, er sne. Men det kan jo være, det kommer. De fleste dage har jeg været i haven, nogle dage bare for at gå en lille tur derude, andre dage har haveredskaberne været fremme.

Når det har stormet, går jeg altid op i hjørnet af haven for at se, hvordan det skæve egetræ har det. Under stormen Bodil blev det slået skævt af en trampolin, der kom flyvende ind i haven. Men et egetræ giver heldigvis ikke sådan lige op, så det voksede fast igen, og det har klaret adskillige storme siden.


Der ligger guld i jorden, alle vegne pibler forårsløgene op. Jeg har haft fat i saksen for at klippe nogle af stauderne ned, så løgene kan få plads.


Mange steder er jorden dækket af stedsegrønne bunddækkeplanter. De gør, hvad de er bestilt til, de holder jorden ren for ukrudt. Men der er også flere sidegevinster, bl.a. at jorden er frodig og grøn at se på i stedet for, at den ligger brun og bar hen. Her er det hasselurt, der er blevet "pyntet" med visne blomster, som stormen har revet af hortensiaen.


Sidste år plantede vi en lille bøgehæk. Selvom den ikke er så stor, tilfører den januarhaven en varm brun farve.


Vintergækker og erantis er så småt begyndt at blomstre, men derudover er der ikke meget, der står i blomst lige nu. Men da blomster har en gavnlig indflydelse på humøret en januardag, har jeg fundet nogle gamle sommerbilleder frem. Billederne har jeg ikke vist tidligere. De et taget, før jeg lavede min blog.





fredag den 13. januar 2017

Haven i Hune

Ugen har budt på et par af disse dage, hvor det næsten ikke har nået at blive lyst. Da det samtidig har været vådt og blæsende, har sofaen trukket mere end haven. Men - en mørk januardag  - i  en varm stue - med en god havebog -  er nu heller ikke så ringe endda, som vi siger på vestjysk.

En af de bøger, jeg med fornøjelse har læst, er vist en gammel kending for de fleste af os. Det drejer sig om Anne Justs bog "Haven i Hune". Bare forsiden af bogen, hvor Anne i gul jakke står midt i et frodigt blomsterbed, kan næsten bringe solen frem.


Anne Just fortæller på en sprudlende og levende måde om alle de erfaringer, hun har gjort sig i sit haveliv. Annes profession var blomstermaler, hendes mand er arkitekt, og bogens mange billeder viser, at haven er skabt af et par, der har sans for farver og proportioner. Det er en af de bøger, jeg SKAL læse mindst en gang hver vinter.

Jeg ved godt, at mange havebloggere før mig har vist billeder fra Haven i Hune. Men der er så mange motiver overalt i haven, så på en grå januardag vover jeg alligevel at vise billeder fra Hune. Så kom med på en havevandring. Billederne har jeg taget i 2012, 2013 og 2014.














 

fredag den 6. januar 2017

Der blev så bart, da julepynten blev gemt væk

Der manglede ligesom noget i stuen, da julepynten blev gemt væk. Det måtte der gøres noget ved, så jeg gik i gang med at pynte op. Hvad var mere naturligt end at vende blikket mod haven, den er jo leveringsdygtig på alle årstider.

Så nu lyser troldnøddens gule blomster op i en vase på bordet.



Det har jo stormet en del på det sidste, så det var ikke svært at finde nogle flotte lavbevoksede grene, der var blæst ned. De blev lagt i en lille skål, og et par glas med juleroser og lidt stedsegrønt blev sat sammen med.


Lavgrene blev også sat i en høj glasvase. For at skabe kontrast til de grove grene, blev spinkle grene fra vinterjasminen sat sammen med. Det grove og det spinkle sammen giver en spændende virkning.


Frugt kan også give farve i en lidt vinterbleg stue. Her er det et fad med blodgrapefrugter. De er blevet pyntet med grønne blade. Bladene er klippet i karton og er sat fast med dobbeltklæbende tape.


De grønne æbler har fået selskab af et glasæble. Det skinner så fint i solen.


"Garnnøglerne" i de gule urtepotter er lavet af stængler fra tobakspibeplanten. Jeg har startet med at lave en kugle af sammenrullet avispapir. Herom er stænglerne vundet. Enderne kan hæftes ved at stoppe dem ind i "nøglen", eller de kan fastgøres med en knappenål.



Selvfølgelig kan man også købe forårsblomster til at pynte op med, men det har jeg egentlig ikke så meget lyst til. Jeg synes vinteren er en lidt overset årstid. Det er som om den bare skal overstås, så vi kan komme i gang med at nyde foråret. Men vinteren har da også meget at give. Tænk på, hvor flot det kan være, når træer og buske står med sne eller rim på grenene. Eller hvor hyggeligt det er at smække benene op i sofaen og nyde en god havebog.

søndag den 1. januar 2017

Et tilbageblik

Jeg har sat mig for, at jeg vil lave et tilbageblik over højdepunkterne i det forløbne haveår. Men det er da noget af en opgave at sætte sig selv på, for haveoplevelser har der været mange af. Sådan er det jo, når man selv har en have, og når andre havefolk velvilligt åbner deres haver.

Men nu til sagen. Jeg har udvalgt 12 højdepunkter, et i hvert af det forgangne års måneder:

Januar bød ikke på mange dage med sne og frost, så det var med at være på pletten, når der var et hvidt drys derude. Jeg elsker en frostklar morgen eller en dag, hvor sneen har lagt et fint tæppe.


Februar er som regel en stille måned i haven. Til gengæld bliver der tid til at læse havebøger og samle ideer til kommende projekter i haven. Det at læse en god havebog med flotte billeder og en tekst fyldt af haveråd skal helt sikkert med på min liste over højdepunkter. Billedet her er fra bogen "Virginia Woolfs have".


Marts var måneden, hvor løgplanterne for alvor sprang ud, og bedene farvedes blå, hvide og gule.


April var den måned, hvor havearbejdet for alvor tog sin begyndelse. Frosten var af jorden, og vinterens planer kunne føres ud i livet. Her er begyndelsen på et nyt bed.


I maj var det meget svært at finde højdepunktet, for der skete så meget derude. Men når jeg nu har bestemt, at jeg vil udvælge et, må det blive stauderne, der tog over og dækkede den brune jord med friske blade og begyndende blomstring. Det hele blev lige pludseligt så frodigt.


Junihavens højdepunkt var samtidig hele årets højdepunkt. Stauder og roser fyldte bedene med blomster og dufte.


Juli var feriemåneden. Vores sommerferie gik til Azorerne - lige et sted for en haveglad person som mig.


August bød på Havefestival. Det var en stor glæde at kunne køre fra den ene skønne have til den anden og se, hvad andre haveejere får ud af deres have og høre dem fortælle. Her er det Majbrits have i Ryde.


Septembers højdepunkt må siges at være det gode vejr. Vi fik en ekstra sommermåned foræret, så det blev til mange skønne timer i haven med arbejde og afslapning.


Oktoberhaven var et farveorgie.


November var mild og indbød til både havearbejde og nydelse. Højdepunktet var fortsat at kunne finde blomstrende planter.


December bød på havehygge omkring adventsdekorationen. Hvad er bedre end en adventssøndag med gløgg og æbleskiver i haven?


Med disse højdepunkter fra mit haveliv i 2016 vil jeg gerne ønske alle jer, der kikker indenfor på min blog, et rigtigt godt nytår. Tak for jeres kommentarer. Jeg håber også vi "ses" på Havesysler i 2017.

fredag den 23. december 2016

Glædelig jul!

Sikken voldsom trængsel og alarm ... Ja, sådan er det mange steder i dagene før jul: i trafikken, i butikkerne, i hjemmene ... I haverne derimod går det mere stille for sig. Solsortene hopper rundt på græsplanen, naboens kat drikker vand af fuglebadet, og manden i huset er ved at sætte juletræet på fod.

Der er ikke noget skønnere på sådan en decemberdag end at tage støvlerne og den varme jakke på og gå en tur derude:





Det næste billede er for de mere barnlige. I vores have bor et par små skovnisser. Forleden fik de besøg af et par julenisser. Så nu venter vi bare på, at børnebørnene kommer på juleferie.


Inden døre er julepyntet på plads.



Til slut ønsker jeg alle jer, der læser min blog, en rigtig glædelig jul. På "gensyn" i 2017!



 
 


fredag den 16. december 2016

Havens blå blomster

"Havens blå bog" er titlen på en bog fra 2004. Den er skrevet af nu afdøde Anne Just, der grundlagde haven i Hune, og har fotos af Claus Dalby. I bogen udtrykker Anne Just sin begejstring over blå blomster, og hun beskriver nogle af sine favoritter.


Glæden over blå blomster har jeg til fælles med Anne Just. Jeg har lige genlæst hendes bog, og det gav mig inspiration til at vise en serie af de blå blomster, jeg selv holder mest af.

Noget af det skønneste er at gå ud i haven en forårsdag og konstatere, at den første viol er sprunget ud. Inden længe er der et blåt tæppe og den skønneste duft i bedet.


Scillaen er også en af forårsbebuderne. Mere blåt kan det næsten ikke blive.


Forglemmigej, Myosotis, sår villigt sig selv, og det er den velkommen til. Mine første frø har jeg for øvrigt fået af Anne Just.


Stedmoderblomster kan have mange forskellige farver, men jeg holder mest af de blå. Det er en af de sejeste blomster, jeg kender. Den kan næsten blomstre året rundt.


Anne Just skriver i bogen "Det er som om en enkelt blå blomst kan rumme et helt univers, når man på tæt hold kigger indgående på den. Den har noget af himlen i sig, og inde i midten er der altid et eller andet - f.eks. kulørte støvdragere - som gør, at det bliver en helt lille farvelagt verden foruden den blå grundtone." Hendes beskrivelse får mig til at tænke på Storkenæb, Geranium 'Rozanne'.


Katteurt er en fantastisk staude. Når den har afblomstret, kan den klippes helt ned, og meget hurtigt kommer den i blomst igen. Dette kan gentages 2-3 gange i løbet af en sommer.


Bjergknopurten, Centaurea Montana, er en staude, der findes i mange gamle haver. Det er sikkert, fordi det er en smuk plante, der er nem at dyrke og nem at dele. Mit eksemplar er da også en foræring, som jeg fik af en erfaren havedyrker, da jeg selv var nybagt haveejer.


Klokkeblomster findes der mange forskellige af. Krybeklokke, Campanula portenschlagiana, kan man kun holde af. Den sår sig selv og dukker op i de mindste revner og sprækker, hvor man næsten ikke kan forstå, hvordan den kan finde fodfæste.


Anisisop, Agastache, sår sig lidt for villigt. Men den har smukke brune frøstande, så jeg nænner ikke at klippe dem af i tide.Jeg kan godt blive lidt sur på den om foråret, når frøene spirer ganske uhæmmet. Men når planten kommer i blomst, er den helt og aldeles tilgivet. Den er flot i bedet, når den står blå og rank, men den er også en gevinst i buketter.


Den sidste jeg vil vise er nok min favorit blandt havens blå blomster. Det drejer sig om lavendel. Jeg elsker både de blå blomster, der enkeltvis er ret beskedne, og det smukke grå løv. Anne Just skriver om lavendlen, at hun næsten holder mest af den om vinteren: "Det er herligt at tage lufferne af på en solskinsdag, gnide hænderne mod planten og mærke duften stige op. Bagefter kan man så gå i rigtig lang tid og nyde sommerduften på sine hænder."


Lige til sidst en efterlysning. Er der nogen, der kender navnet på nedenstående skønne plante? Jeg har fotograferet den i Kew Gardens i London i slutningen af august. Desværre kunne jeg ikke finde et navneskilt. Blomsterne minder lidt om blyrod, Plumbago.