fredag den 15. juni 2018

Hostaer i godt selskab

Under havefestivalen i sidste weekend besøgte vi 5 meget spændende haver i henholdsvis Ringkøbing, Struer og Thy. Det er altid inspirerende og lærerigt at komme ud at se haver, og man møder mange venlige og gæstfrie haveejere. Alle steder blev vi budt på kaffe eller kolde drikke, et af stederne var det regnvejr, da vi kom, men så blev vi inviteret indenfor til kaffe og hjemmebag ved sofabordet, og et par af stederne fik vi planter foræret - det kan man da kalde gæstfrihed. TAK til alle de haveejere, der inviterede indenfor under havefestivalen.


For et par dage siden var jeg igen på havebesøg, denne gang i Enemærkets Hostahave. Det er et sted, jeg ofte kommer, og jeg har flere gange tidligere vist billeder derfra på min blog, se her, her og her.


Som navnet siger, er her mange hostaer, ca 1200 forskellige! Men der er også så utrolig mange andre planter i haven, og jeg gik og kikkede lidt på "selskabsplanterne". Jeg måtte konstatere, at hostaer - oven i alle deres andre kvaliteter - har den kvalitet, at de er gode at sætte sammen med næsten alle andre planter.


Hostaens store helrandede blade og regelmæssige vækst er fortrinlig sammen med storkenæbs mere skødesløse vækstform.


Hosta, ahorn og sten - en flot kombination.


En plettet gøgeurt har fundet plads mellem hostaerne.


Roser er måske ikke lige det første, man tænker på i forbindelse med hostaer. men se blot, hvor smuk rosenbuen passer ind i helheden.


Her er det grønt i grønt. De forskellige blad- og vækstformer fanger opmærksomheden, og man savner slet ikke blomster.


Hostaer er fortrinlige kantplanter. Her ligger de store hostablade ud over stiens kant og dækker den på en naturlig måde.


Her har man valgt at plante hostaerne et stykke inden for græsplænen og at give græsplænen en knivskarp kant.


De store træer giver karakter til haven, og hostaerne er gode som bunddække.



Her er leget med farver og former.


Enemærkets Hostahave er altid et besøg værd, uanset om man "nærstuderer" de 1200 forskellige hostaer eller man kikker på selskabsplanter og helheder.


I kan læse mere om Enemærkets Hostahave her.

fredag den 8. juni 2018

Junihaven

Sol og varme, men ingen regn. Sådan har vejret været i mere end en måned, og det er næsten blevet en selvfølgelighed, at man kan opholde sig ude, lige fra man står op, til man går i seng.


Det er dejligt med disse lange lyse sommerdage, selvom jeg nogle gang kan få lyst til at skrue lidt ned for varmen midt på dagen. Men den manglende regn er ved at blive et problem. Planterne har virkelig brug for livgivende førstehjælp fra haveslangen. Her er siveslangen en god opfindelse. Med siveslangen kan man vande lige netop der, hvor der er mest brug for vandet.


Jeg holder så meget af de blomstrende buske. Men det hele går hurtigt i varmen, så man skal skynde sig at nyde deres blomstring, for inden man får set sig om, begynder bladene at drysse. Her er det dronningebusken, hvis lyserøde blomster klæder vejtræernes mørke løv.


Deutzia.


Uægte jasmin mod en blå sommerhimmel.


De stedsegrønne kan fremvise smukke lysegrønne skud. Taksen lader sig ikke påvirke af tørken, til gengæld er græsplænen blevet brun.


Havens siddepladser bliver flittigt bugt. Oftest sidder vi på græsplænen i skyggen af vores store egetræ, men flisepladserne bliver selvfølgelig også brugt. På terrassen foran stuen giver et par store rønnetræer skygge en del af dagen.


I staudehaven er det hyggeligt at sidde og nyde blomsterne.


Aftensolens stråler rammer køkkenterrassen. Skulle det blive lidt aftenfrisk, kan man lune sig ved muren, der afgiver dagens opsparede varme til omgivelserne.


Også fignerne nyder godt af den varme mur.


Geranierne fylder lige nu haven med blomster i hvide, blå, lilla og forskellige lyserøde og pink farver.


Her geranium sammen med frøstande fra kobjælder.



Den hvide isbegonie er blevet en af de krukkevækster, jeg ikke kan undvære. Den er utrolig blomsterrig, også selv om den står i skygge, den er på ingen måde krævende, og den blomstrer langt ind i efteråret.




fredag den 1. juni 2018

På tærsklen til den "rigtige" sommer

Maj måned har næsten føltes som en lang sommer. Men i virkeligheden er det jo først i dag, at sommeren begynder. Det bliver spændende, hvad den "rigtige" sommer så vil byde på rent vejrmæssigt.

I går gik jeg i haven med kameraet midt på dagen i det blændende solskinsvejr. Jeg ville prøve at indfange kontrasterne mellem det skarpe sollys og de mørke skygger.


Krybeklokkerne, Campanula portenschlagiana, har sået sig selv i den smalle revne langs huset. Det ser ud til, den befinder sig godt der.


Det skønneste i haven lige nu er hækken af birkebladet spiræa, Spiraea betulifolia. Den vildtvoksende hæk skjuler helt græskanten, og giver haven et frodigt præg.


Den lille stjernetop, Deutzia (kender ikke navnet), er også smuk lige nu, hvor den er helt hvid af blomster.


Pæonerne bøjer sig for havevanderen. Det er tørt nu, og vanderen bliver flittig brugt.


De hvide pæoner - købt for at være Paeonia lactiflora 'Immaculee', men jeg synes ikke, de ligner - har fået kæmpestore blomster i år.


Havebetonia, Stachys grandiflora, er en gammel staude, som man ikke ser så ofte mere. Det er egentlig en skam, for den er smuk, når den blomstrer.


Porcelænsblomsten, Saxifraga urbium, står med en sky af små lette blomster.


Farvebælg, Baptisia australis, blomstrer med smukke blå blomster. Farvebælgen kan lide en tør sandjord, så den passer godt til vores have.


Løvefod, Alchemilla mollis er en meget skattet staude her i haven, og vi har den flere steder. Den passer sammen med stort set alle andre blomster, og den er fortrinlig i buketter.


Roserne skal vandes godt i disse varme dage. Jeg kan ikke huske, at vi tidligere har haft så mange roser i blomst allerede i slutningen af maj. Her er det Geoff Hamilton.


I den hvide have er flisegangen færdig. Der mangler fortsat at blive flyttet rundt på nogle af stauderne, og måske skal der købes nogle nye, men det må vente, til der kommer regn.


Det varme vejr har givet frodighed i skyggen, hvor det endnu ikke er for tørt. Stauderne langs nordsiden af huset prøver efter bedste evne at dække for skraldespanden.


Planterne i denne krukke har også fundet sig godt til rette på nordsiden af huset.


Jeg vil slutte med at vise koreakornellerne, Cornus kousa 'Schmetterling'. Vi har 3, som står på en række, og når de blomstrer, er de altid genstand for opmærksomhed.