fredag den 15. februar 2019

Viborgs små åndehuller

Der er ikke så meget nyt at vise fra haven på denne årstid. Men jeg har fortsat billeder i fotoarkivet, som jeg ikke tidligere har vist, så her kommer en serie forårsbilleder.

Viborg er en gammel by med mange smukke bygninger, torve og grønne åndehuller. På en af sidste års varme majdage var vi på en tur rundt til nogle af Viborgs haver og parker. De ligger alle i centrum eller i gåafstand derfra.

PILEHAVEN var første stop på turen. I haven vokser forskellige slags pil, men der er også en del gamle frugttræer. Her ses indgangen til haven.


Langs gaden er haven afskærmet af dette smukke hegn.


Midt i haven vokser et kæmpestort piletræ, Salix 'Black Maul'.


På varme dage kan man sætte sig på bænken under træet og nyde skyggen.


Den bagerste del af Pilehaven grænser ned til Nørresø.


Ved Nørresø finder man også BORGVOLD, som er et ældre parkanlæg med mange buske og træer, stauder og sommerblomster samt store plæner. Her er også legeplads, kiosk og mange overdækkede spisepladser med borde og bænke.


Her er georginerne på vej godt indrammet af stramme buksbomhække.


En rigtig forårsplæne.


Jeg kan bedst lide Rhododendron, når de som her er plantet i store grupper omgivet af grønt.


BIBELHAVEN er en del af parkanlægget Borgvold. I Bibelhaven er samlet urter, buske og træer, som alle er nævnt i bibelen. Der er navneskilte ved planterne, og der henvises til, hvor i bibelen, planterne er nævnt. Her er et par eksempler:




Mælkebøtter optræder på helt reglementeret vis i Bibelhaven.



Lige over for Viborg Domkirke ligger LATINERHAVEN. Haven er anlagt i 1700-tallet i tilknytning til den daværende latinskole. I dag ejes haven af Viborg Kommune.


Rundt om haven vokser smukke gamle lindetræer.


Haven er opdelt i flere forskellige afdelinger, bl.a. staudehaven, snapsehaven og forårs- og sommerhaven.


Den hvide bænk indbyder til, at man skal sætte sig ned og nyde freden og stilheden.


Den sidste have, jeg vil nævne, lever i den grad op til overskriften, her er virkelig tale om et lille åndehul. Stedet er SKOVGAARD MUSEETS HAVE. Haverummet er ikke ret stort. Det er symmetrisk anlagt med stynede lindetræer og buksbomhække.


Der er offentlig adgang til haven, og man er velkommen til at sætte sig og nyde medbragt mad.


Midt i haven er et lille bassin omgivet af bunddækkeplanter og hække.


En af havens smukke detaljer.


Foruden haverne er der jo mange andre seværdigheder i Viborg: Domkirken, museerne og ikke mindst Hærvejstapetet, som er et fantastisk spændende broderi. Så man kan sagtens bruge en dag eller 2 på at gå rundt i byen.

fredag den 8. februar 2019

Den grønne have

Jeg har flere gange vist museumshaver på min blog. Der findes så mange skønne museer, og til mange af dem hører en have. Men haverne bliver ofte lidt oversete. Når man er færdig med rundturen i museet, er det cafeen, der trækker, og så skal man da også lige se butikken, inden man går. Men det er synd at glemme museumshaverne, for de har tit så meget spændende at byde på.

På min sommerferie sidste år så jeg en rigtig dejlig museumshave. Det drejer som om haven ved Gulbenkianmuseet i Lissabon.


Indvendig rummer museet en stor og spændende kunstsamling.


Haven ligger bag museet og er så godt hegnet ind, at man slet ikke tænker over, at her ligger en stor, dejlig have.


Men det gør der! I overskriften kalder jeg den for den grønne have. Her er nemlig ikke tale om en blomstrende have, men om en have med plæner, store træer, buske og græsser.



Haven er rig på bunddækkeplanter. De udgør sammen med flisearealerne nogle store rolige flader.


Den rektangulære form går igen overalt som her i havens bænke.


Her er det rektangler skabt af forskellige belægninger.


Alt det grønne samt de rektangulære former skaber en have, hvor man finder ro, og hvor der er rum til, at man kan gå stille rundt og fordybe sig.


Udefra ser museet ikke så indbydende ud, men betonen blødes op af de bølgende græsser.


Midt i alt det grønne skabes der rum for skulpturer.


Her får de rektangulære former modspil af runde spejlbassiner.



Selvom det er en grøn have, er det dog muligt at finde enkelte blomster. Jeg tror, det er en blyrod, Plumbago.
 
 
Man kan læse mere om Museu Calouste Gulbenkian og haven her.
 
 
 

 



fredag den 1. februar 2019

Et hvidt drys

Jeg kan godt blive en lille smule misundelig på de havebloggere, der viser skønne snebilleder. På denne årstid må haven gerne sove vintersøvn under en lun dyne af sne. Men sådan er det ikke her. Vi har kun haft ganske lidt sne, og man skal være hurtigt ude, hvis man skal nå at fange det med kameraet. Forleden kom der en lille smule sne, og jeg nåede lige en runde i haven, inden den forsvandt.


Staudetoppene - her er det sankthansurt og asters - der ellers godt kan se lidt brune og triste ud på en mørk vinterdag, får et helt andet udtryk, når de får et drys sne.


Uanset om der er sne eller ej, er de stedsegrønne bunddækkeplanter en gevinst for vinterhaven. Her er det vinterglans og kæmpestenbræk. der dækker jorden.



Billedet nedenunder er fra samme bed som før, jeg har blot bevæget mig lidt længere frem.


For enden af bedet bag de klippede taks ligger den hvide have.


Bambussernes bliver så fine, når de får et hvidt drys.


Det sydvestlige hjørne er havens grønne hjørne. Her er altid mange fugle, som kan finde læ i og under buskene. Beplantningen består af forskellige buksbom og kristtorn. Som overstander vokser et stort birketræ. Bunden er dækket af guldjordbær. Sneen har lagt sig så smukt over bladene.



Under snedrysset er foråret på vej.


Fra køkkenvinduet har vi udsigt til fuglenes foderplads. Somme tider får vi besøg af en ny fugl, så må fuglebogen og kikkerten frem.


På sofabordet ligger et par skønne havebøger. Noel Kingsbury beskriver i "Den naturlige have", hvordan man anlægger en have. Da mange haver i dag er små, viser bogen, hvordan man kan få mest muligt ud af en lille have. Men ideerne kan jo sagtens overføres til en større have. Man skal lige være opmærksom på, at nogle af de beskrevne planter ikke er hårdføre i Danmark.


Dorthe Kvists "Sådan skaber du rum i din have" er både hvad angår tekst og billeder en meget inspirerende havebog. Dorthe Kvists egen haveglæde går som en rød tråd igennem bogen. Det er 3. gang, jeg har båret bogen hjem fra biblioteket, så nu må den vist have plads på min ønskeseddel!