Blomster i julihaven

På min havetur i dag gik jeg og glædede mig over bedet med løvefod. Hvad skulle man dog gøre uden disse stabile stauder, der blomstrer i ugevis? Jeg faldt over et par andre stauder, som har blomstret i flere uger. Jeg viste billeder af dem på Havesysler den 30. juni, og da stod de allerede i fuldt flor. Nu har jeg igen taget billeder af blomsterne. Man kan godt se, at de ikke er helt friske, men de står alligevel og pynter med deres blomstring. Det drejer sig om

gåseurt, Anthemis tinctoria 'Wargrave'

og havebetonie, Stachys monieri. Det er vintersar, der vokser omkring den.

Margeritten er Danmarks nationalblomst, og den findes vist i de fleste haver samt på marker og grøftekanter. Lige uden for køkkenvinduet står en gruppe margeritter, som jeg dagligt glæder mig over.

På det næste billede er det en lyserød brudeslør, der vælter ud over flisestien.

Skal man vise julihavens blomster, er roser næsten selvskrevne. Her er det 'Focus'.

Spireabusken har bestemt sig for at have både hvide og lyserøde blomster. 

De sidste billeder er alle fra den hvide have. 

Fyldt romersk kamille er en yndig lille krybende staude, der trives godt i tør jord.

Her vokser den sammen med en storbladet lammeøre. De to klæ'r hinanden.

Stjerneskærm er en længeblomstrende staude, og den kan tilmed klippes ned og genblomstre. 

Den hvide violfrøstjerne skal lige til at folde de runde knopper ud. Det er en meget elegant staude.

Det er højsommer med alt, hvad det indebærer af ferier, udflugter, gæster og feriebørn. Jeg når desværre ikke så meget "bloggeri", men jeg kommer med indlæg, når det er belejligt.

Havens lange grønne kik

Selvom det er højsommer, og der er mange blomster i haven, fik jeg lyst til at lave et indlæg om de grønne partier i haven, om træerne, hækkene og plænerne, kort sagt om de elementer, der er med til at skabe havens lange kik.

Vi har to græsplæner og to græsstier. Den ene græsplæne ligger syd for huset. Den er ikke så stor, men den skaber et "hul" i beplantningen, og den grønne flade giver ro til øjnene.

Den anden græsplæne ligger vest for huset. Den er temmelig stor. Den er hovedsagelig omgivet af grønne planter, i denne del af haven er der ikke ret mange blomster. Plænen bruges til leg, og tit bliver havebordet flyttet ud på plænen, hvor man kan sidde i skygge fra store træer.

På billedet nedenunder bliver det lange grønne kik indrammet af en forgrund med en takshæk og en række bambus, som er med til at give dybde. 

I modsatte ende af plænen indsnævres kikket, ved at plænen fortsætter i en sti. 

Fra den lille plæne kan man se hen over den store plæne til bunden af haven. Det er havens længste kik, og man får en fornemmelse af, at haven er større, end den i virkeligheden er.

Her bliver det lange kik skabt af et bunddække af guldjordbær.

Grønt i grønt. Græsplæne, bunddække, buske, træer og hække. Jeg holder meget af de lange grønne kik. Her er ingen forstyrrende elementer, og øjnene kan finde hvile.

Her skimtes det lange kik mellem træstammerne, og træernes kroner giver en flimrende skygge.

Den lange murstensmur og bedet med vinterglans er med til at understrege det lange kik.

Herunder stoppes kikket af den store cypres, der vel nærmest kan betegnes som et fokuspunkt. Når man når til cypressen, går en flisesti på tværs.

Der kan åbnes for fine kik, hvis man opstammer gamle buske.

Æbletræets grene indrammer kikket ned mod bunden af haven.

Grønt er godt, men kulør skal der også til, så jeg vil slutte med et billede af nogle skønne røde dahliaer. 

Bierne er også begejstrede for dem, så der lyder en summen, når man nærmer sig.

 

Endelig kom regnen

Dette fantastiske syn mødte mig i går morges, da jeg kikkede til regnmåleren. 20 mm stille sommerregn var der kommet det foregående døgn.

Jeg syntes allerede, at haven så meget grønnere ud, men det skyldes vist, at støvet er regnet af planterne.

Har man morgenfruer i haven, behøver man ikke at så nye hvert år, der er altid frø i jorden. Disse er frøplanter af den sort, jeg såede sidste år, Calendula 'Touch of Red Buff'. Den er så smuk med de mørke blomsterknopper og blomsternes mørke midte.

En anden sommerblomst, som sår sig selv fra år til år, er limurten, Silene. Det skal den være velkommen til, for blomstringer varer kort. Ellers ville man vist blive træt af den skrappe pink farve.

Der er flere forskellige hostaer i blomst. Hostablomster deler vandene, jeg hører til dem, der godt kan lide blomsterne.

Stjerneskærm hører til favoritterne blandt stauderne. De begynder desværre at hænge, hvis de mangler vand, så forrige døgns 20 mm var lige noget, der kunne få dem til at ranke ryggen.

Rød stenurt, Sedum spurium, er en insektmagnet, især humlebierne er glade for den. 

Kamferbalsam, Tanacetum balsamita, er lige sprunget ud med hundredvis af små hvide blomster med gul midte. Det er en høj staude, men den kræver ingen støtte. Herunder ses den sammen med en elefantgræs.

Den gule lærkespore er lidt for flink til at så sig selv, men smuk er den, og den har en meget lang blomstringssæson.

Det er ikke altid, man når helt ud i havens hjørner, så de kan godt blive lidt forsømte. I det nordvestlige hjørne gror det temmelig vildt, og en skovranke har helt taget overhånd, den er tilmed klatret over til naboen. Valmuefrøene har jeg selv været så letsindig at drysse ud med rund hånd.

Valmuernes blomstring er hurtigt overstået, men frøstandene kan man have fornøjelse af i lang tid.

Efter den dejlige morgen med vand i regnmåleren fulgte en smuk dag, hvor skyerne efterhånden blæste væk, og himlen blev mere og mere blå.