Nattefrost og varme dage

        Lysfyldt morgen, til marven kold, 
        med rim på tage og træer!
        En fuglestemmes vellyd fornemmes.
        Eja, den første stær!
        (Johannes V. Jensen) 

Verset har passet på de fleste dage i marts. Nattefrost og solskinsdage er, hvad vi har haft stort set hver dag. Stæren er kommet. Vi har den ikke i haven, men jeg har set den.

Forårsblomsterne afløser hinanden. Her er det balkananemoner, Anemone blanda, og guldstjerner, Gagea lutea. 

Hyacinternes blomster bliver mindre tætte, og efter min mening kønnere, når de har vokset i haven i nogle år.

Det er noget værre rod! Når man har en gammel have med mange løgplanter, er det svært at holde orden. Nogle løgplanter sår sig selv og dukker op på steder, hvor der aldrig er lagt løg, andre bliver flyttet med, når stauder og bunddækkeplanter bliver flyttet til et nyt sted. Jeg gider ikke rydde op, men lader stå til. Når solen skinner, ser det i grunden meget festligt ud.

Buske og træer lader fortsat vente på sig. Kamæleonbusken, Actinidia kolomikta, der vokser ved en lun sydmur, er så småt begyndt at folde bladene ud.

Pæonernes røde skud strækker sig mod lyset.

Jeg plejer at følge reglen om, at roser og lavendel kan klippes ned, når forsythiaen blomstrer. Vi har ingen forsythia i haven, men jeg har set den blomstre i mange haver, så jeg må vist hellere komme ud med saksen.

Tobakspibeplanten er klippet helt ned, det bliver den hvert forår. Alligevel når dens ranker at blive flere meter lange i løbet af en sommer, og de snor sig rundt om hulstenene.

I stuen er der rift om vinduespladserne.

 På lune dage får stiklingerne lov at komme ud på havebordet.

 

Martshaven

På trods af mange solrige dage med temperaturer på 10-11 grader, sker der ikke ret meget i martshaven. Måske skyldes det, at nattemperaturerne er for lave. En del morgener er der rim på byens tage og på græsset. Knopperne på buske og træer nærmest står i stampe. Slyngrosen på billedet har dog begyndt at åbne knopperne.

Stauderne lader også vente på sig. Nogle af dem viser ingen tegn på liv. Men det kommer nok. Måske er det bare mig, der er for utålmodig. Geranier kan man altid regne med, og her er der grønne blade.

Løgplanterne er ikke til at stoppe. Nogle morgener har de lagt sig ned, men når solens stråler rammer dem, rejser de sig igen. Påskeliljerne trækker efter solen og vender ryggen til fotografen.

Vintergækker og erantis siger tak for i år, men krokusserne er på det højeste lige nu.

Et nyt træ er kommet til i haven. Det er en nordmannsgran, Abies nordmanniana. Den er plantet ved læmuren på samme sted, som vores gamle nordmannsgran voksede. Vores gamle gran blev for stor til pladsen, så vi fældede den til jul, og den kom ind i stuen og blev vores juletræ. 

Vi har udtyndet nogle gamle buske, og de fleste af grenene er blevet kørt på genbrugsstationen, men et par kvasbunker er blevet lagt ved hegnet, så de forhåbentlig kan være til glæde for dyrelivet i haven.

Kurven med runde sten er blevet fyldt i vinterens løb. Når jeg går på en strand med mange sten, har jeg for vane at samle nogle af de mest runde. Stenene bliver brugt forskellige steder i haven. Sidste år lavede vi en lille gang med fliser og runde sten, og den blev ikke lavet færdig, da vi manglede sten. Nu er der vist så mange sten, at den kan færdiggøres.

Rabarberens blade er små kunstværker, når de folder sig ud.

Februar blev våd, der kom 141 mm regn. Marts har indtil nu været meget tør, men i går kom der et par byger, så scillaerne fik støvet vasket af.

Til slut vil jeg vise et par billeder fra søndagsturen. Billederne er fra Nymindegab, hvor der er et meget smukt landskab med klitheder. På denne årstid er det de dæmpede, støvede farver i grålige og brunlige toner, der dominerer.

I baggrunden ses klitterne ved Vesterhavet.

Salvia 'Amistad'

Forrige sommer besøgte jeg Liberia-haven i Gjern. Udover at være en meget smuk have, er det også en have med et stort plantesalg. Indtægterne ved plantesalget går til at hjælpe forældreløse børn i Liberia - deraf havens navn.

Da jeg gik og kikkede interesseret på alle de mange spændende planter, der var til salg, kom ejeren af haven og viste mig en Salvia 'Amistad'. Jeg kendte ikke planten, men da hun fortalte, at den skulle opbevares frostfrit om vinteren, havde den ikke min interesse. Jeg har simpelthen ikke ret meget plads til opbevaring af frostfølsomme planter. Men da ejeren begyndte at fortælle om alle plantens gode egenskaber, overgav jeg mig og købte et enkelt eksemplar. Jeg kunne jo bare betragte den som en sommerblomst.

Men jeg blev så glad for min 'Amistad', at jeg har holdt liv i den gennem stiklinger. Sidste efterår tog jeg en stikling, som har stået i køkkenvinduet lige siden, jeg plantede den. Det er den, der ses på billedet herunder.

Planten har sendt lange skud op, og jeg har tre gange i løbet af vinteren og foråret klippet skuddene af og plantet dem i potter. Nu har jeg en hel samling små planter, som venter på, jorden bliver lun, så de kan plantes ud i haven.

Men hvad er det så, der gør denne plante så fantastisk? For det første er den smuk. Den blomstrer hele sommeren og indtil frosten kommer. Den har nogle meget flotte mørklilla blomsterklaser på næsten sorte stængler. Den trives i sol, men tåler også lidt skygge. Og så har 'Amistad' to egenskaber, som er meget værdsat i vores have. Den kræver ingen opbinding, selvom den vokser vindudsat, og den er tørketålende. Billedet herunder er fotograferet midt i november, efter en periode med blæst og regn.

Efter denne lovprisning af smukke 'Amistad' vil jeg vise en lille serie billeder fra haven.

Vi har været i København i nogle dage, så nu glæder jeg mig til at læse haveblogs i weekenden. Der er helt sikkert mange gode indlæg med dejlige forårsbilleder 😊😊