lørdag den 30. maj 2015

Museumshaven i Fåborg

Rundt om i landet findes mange skønne museumshaver. Vi har været på en lille ferie, og i den forbindelse har vi besøgt Faaborg Museum.

For at slå stemningen an vil jeg starte med at vise et af museets blomstermalerier. Kunstneren er Alhed Larsen.


De næste billeder er fra museets havestue.
Bemærk det smukke espalier på bagvæggen.




Derefter går vi ud i museumshaven.
Skvalderkål er en effektiv bunddækkeplante, og hvor er den i grunden smuk.




Blåregnen blomstrede. Læg mærke til hvor fint pergolabuerne er hæftet fast på muren.


tirsdag den 26. maj 2015

Lange kik

Jeg holder så meget af små intime hyggepladser, hvor man er omsluttet af hække, mure og hegn, og hvor blomster vælter ud over krukker og flisekanter. Her er det dejligt at sidde med en kaffekop og avisen. Det er også hyggeligt, når haven ikke kan overskues på en gang, men man kan gå fra det ene haverum til det andet.

Men der er nu noget ved de lange kik. De giver haven dybde, og de er med til at trække havens grundplan frem. Hvis der langs kikkene er en række ens kantplanter eller store grønne flader, giver det ro og hvile til øjnene.

Heldigvis udelukker det ene jo ikke det andet. Hvis havens grundplan udformes, så der både er intime hyggerum og lange kik, så er grunden lagt til en spændende have, som det er rart at være i.


Vi har en del græsgange i vores have, og de er med til at skabe ro og binde bedene sammen.



Her er det et langt bed med vinterglans, der er med til at skabe dybde og ro.


Og her er det bedet med vinca, fliserne og de firkantede planteblokke der skaber dybde.

onsdag den 20. maj 2015

Som perler på snor

Perlebusken er en af mine absolutte favoritter. Det er en busk, der ikke stiller de store krav. I vores have, hvor jorden er sandet og tør, vokser den fint. Den tager heller ikke skade af blæsten. Den kan være lidt uregerlig med hensyn til væksten, og efter afblomstring skal den have en tur af saksen for at skabe en harmonisk form.


Allersmukkest er busken, når blomstringen kun lige er begyndt, og knopperne hænger som perler på en snor på de overhængende grene.


Men blomsterne er også smukke i al deres enkelhed.


Grene med blomster og knopper er fine i en vase, og de kan sagtens holde 3-4 dage.
 

torsdag den 14. maj 2015

Efterlysning

Jeg har været på plantemarked, og så er det jo altid spændende, hvad man kommer hjem med. Det meste var der navneskilt ved, men der var også planter uden skilt. Jeg købte blandt andet denne plante. Sælgeren kendte ikke navnet - og det gør jeg heller ikke.

Er der nogen, der kan hjælpe mig med navnet, så jeg kan læse lidt om planten, og finde ud af, hvilke krav den har til voksested?


 
 

lørdag den 9. maj 2015

På tur i marsken

Det er dejligt engang imellem at komme uden for hækken og opleve naturen folde sig ud. Især har jeg en kærlighed til marsken på begge sider af grænsen. Vi har lige været på en miniferie dernede, og fotoapparatet var med:



Mange haveejere fører kamp mod mælkebøtter. Men når de blomstrer i titusindvis på diget i Højer, er det et ualmindeligt smukt syn, og man kan ikke lade være med at holde af dem.



Vejen er lige, det er horisonten også. Åbningen i diget kan lukkes, når der er optræk til forhøjet vandstand.



Marskbonden beskytter sin gård ved at lægge den på en forhøjning.



Storken sidder på bondens tag. I Bergenhusen er der storkereder på mange af husene.



Jeg kunne selvfølgelig ikke lade være med at kikke lidt på haver... Da jeg gik forbi denne bedårende forhave måtte jeg stoppe op. Ejeren gik der, og han gav lov til fotografering.


tirsdag den 5. maj 2015

Plantemarked i Ringkøbing



Lørdag den 9. maj, er der plantemarked ved Kvickly, Skaadsmosevej 11, Ringkøbing. Plantemarkedet foregår i tidsrummet 09.30-13.00. Det plejer at være rigtig hyggeligt. Der er mulighed for at gøre en god handel, og man møder altid andre havemennesker og falder let i snak.


 
 
 

fredag den 1. maj 2015

Skamler af træstammer

For 20 år siden lod vores venner deres store elmetræer fælde. Årsagen var elmesygen. De nederste stammestykker var store og uhåndterlige, og endte derfor aldrig i brændeovnen. Stykkerne fik lov at ligge i et hjørne af laden, hvor de vel nærmest blev glemt.

Men en dag fik vi øje på dem, og vi fik dem straks foræret. Stammestykkerne blev fragtet hjem. Min mand gik i gang med at afbarke og pudse, og nu har vi de flotteste skamler.