fredag den 10. september 2021

Smukke sensommerbede

I havebøger og -blade læser man af og til om manglende blomstring i efterårshaven. Som begrundelse gives, at havegejsten er størst om foråret, hvorfor det er om foråret, de fleste planter købes. Og vi har størst interesse i at købe planter, der står i blomst eller i det mindste i knop. Det er lidt ærgerligt, for dels er efteråret et godt tidspunkt at plante på, dels er der mange smukke efterårsblomstrende planter, som bliver overset.

I sidste weekend besøgte jeg haven ved Gråsten Slot, og her er de sensommerblomstrende stauder ikke blevet overset - tværtimod. Staudebedene er planlagt, så der er noget at kikke på igennem hele sæsonen, og bedene så forrygende ud på en solbeskinnet septemberdag.

De store staudebede glødede i gule, røde og orange farver.

Indimellem blev de varme farver brudt af en kølig blålilla.



Der var også bede, der var holdt i et mere begrænset udsnit af farvecirklen som bedet nedenunder i de gule og gulgrønne farver.


Som noget nyt blev køkkenhaven ved Gråsten Slot åbnet for offentligheden i 2020. Køkkenhaven havde forud fået et løft, og flere nye bede var blevet anlagt. I køkkenhaven dyrkes foruden grøntsager også bær, frugter og snitblomster. Selvfølgelig havde man også været med på tidens trend og havde anlagt et "vildt" bed, hvor der var sået en blomsterblanding af vilde planter. I sommer har bedet sikkert været et farvestrålende blomsterhav med en summen af insekter. Men nu var glansen gået af vildskaben og insekterne var fløjet deres vej. 


Den Kongelige Køkkenhave havde ellers meget smukt at byde på, og den er allerede blevet en stor attraktion.




I slotshaven ved Gråsten Slot bliver den omkringliggende natur på smukkeste vis inddraget i haven som på billedet herunder, hvor der er en glidende overgang mellem have og landskab.


Det var ingen dårlig ide at tage på forlænget weekend i Sønderjylland, for der er så meget spændende at se. Skulle andre få lyst til at gøre det samme, kan sensommerbedene ved Gråsten Slot anbefales. Det kan nås endnu.



28 kommentarer:

  1. Så vakre bed de har laget ved Gråsten slott, og flotte bilder. Fargene står jo så flott til hverandre. Det er helt sant at det er lett å kjøpe mange stauder om våren, og så glemme bort at sesongen varer helt til høsten 😉
    Jeg synes at blomstringen i høsthagen er så verdifull, for vi vet jo hva som avløser høsten.

    SvarSlet
    Svar
    1. Man må sige, gartnerne ved Gråsten Slot har gjort sig umage, da de lavede bedene.
      Sensommerblomstrende stauder og smukt vejr, som vi har haft i lang tid, forlænger sommeren, og man glemmer, at det er efterår ifølge kalenderen.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Hej Elna

    Tak for rundturen ved Gråsten slot - Det er nu et flot anlæg!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et superfint anlæg, og det er meget velholdt.
      Du må også have en fin weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Det er vel nok smukke bede. Et ekstra plus ved sensommerblomster er, at de står friske hele sæsonen og først afblomstrer, når jeg trækker indendørs. Ikke noget med en trist periode eller blomsterstudsning.
    Jeg var der om sommeren for et par år siden og var begejstret for den glidende overgang til naturen udenfor. Det er i det hele taget meget smukt lavet.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et stort ekstra plus, at man ikke skal klippe stauder ned midt på sommeren, og efterfølgende gå et par uger og vente på, at der begynder at komme friske blade.
      Jeg er også begejstret over den glidende overgang til naturen. Når man har en stor slotshave, kunne man jo også bare have valgt at lukke den inde bag en høj hæk.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Wow ja det ser flot ud, jeg kan godt forstå, at det var en god idé med en forlænget weekend i Sønderjylland. Der er nu noget særligt over sådan nogle store parker. Tak for turen.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er helt sikkert noget særligt over store gamle parker. Bare det, at træerne er kæmpestore giver en speciel stemning. Men de store staudebede, hvor der er plads til gentagelser af de forskellige slags stauder, er også flotte.
      Man kan jo altid diskutere, om det er en park eller en have, der er ved Gråsten Slot. Jeg kalder den en have, fordi den er anlagt som en have med mange forskellige rum - de enkelte rum er bare meget store.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Orv, sikke flotte bede. Jeg kan se der er sket lidt på Gråsten siden jeg har været der, "for et par dage siden".
    hilsner gunvor

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er utroligt, hvad der kan ske i en have på bare et par dage. Du tror ikke, du har glemt at bladre i kalenderen 😀.

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Ohh så vackert!! Vilket magiskt ställe!
    Kram Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er et magisk sted - og så er det samtidig er kongeligt sted, for det er dronning Margrethes sommerresidens.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Hej Elna!
    Vilket fint ställe och vackra rabatter med färgglada växter. Det blir så mycket imponerande med stora rabatter och många växter av samma sort.
    Trevlig helg/ Hälsningar Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Rabatterne er meget farveglade, men jeg synes, de stærke farve er fine sammen med det hvide slot og de store grønne plæner.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Vi besøgte haven ved Gråsten Slot for 25-30 år siden, og allerede dengang var staudebedene utroligt flotte. Det er helt forfriskende at se, hvordan de er bygget op i blokke, hvor det efterhånden er blevet mere almindeligt at lade planterne vokse ind i hinanden med et mere vildt udtryk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt lide staudebede med mange planter af samme slags i store grupper. Navnlig som i Gråsten, hvor bedene er så store, at der er plads til flere grupper af den samme staude. De populære staudebede, hvor man prøver at efterligne naturen og lader planterne vokse mere tilfældigt ind i hinanden, kan let komme til at virke rodede, og man lægger ikke så meget mærke til de enkelte blomster. Personligt stræber jeg ikke efter at have en have, der skal efterligne naturen, der ville jeg under alle omstændigheder komme til kort.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Meget dejligt indlæg, inspirerende, oplysende og helt kongeligt - på den fede måde hvor det smitter lidt af på mig også:)
    Dejlige billeder fra de store bede med sene stauder. Minder mig om en høst-tur til Kongens Have i Kbh. for mange år siden. Vi skal til Sønderjylland i starten af oktober, så Gråsten står sandelig på programmet. Sidst vi var forbi var haven lukket, så nu håber jeg vi får lov at kigge indenfor i oktober. Der skal nok være noget fint at se til den tid også, og du har bare skærpet interessen.

    Hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla! Jeg er bange for, at den kongelige køkkenhave lukker med udgangen af september. Men jeg tror bestemt, der er meget at se i slotshaven i oktober. Der er mange smukke træer, og der er sikkert også fortsat blomster i staudebedene. Nogle af græsplænerne var lagt om, men det nysåede græs var ikke spiret endnu. Når du kommer i oktober, er der sikkert fine grønne plæner.

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Tak for et dejligt indlæg fra Gråsten Slot. Jeg var faktisk ikke klar over hvor stort og flot der var. Utrolig stilsikre farvesammensætninger - det lære man altid meget af. Et besøg til Sønderjylland er nu skrevet på ønskelisten. Den have vil jeg bare gerne se!

    SvarSlet
    Svar
    1. Den have MÅ du se. Den er så smuk og velholdt. Læg især mærke til, hvor smuk haven og naturen omkring smelter sammen.

      Hilsen Elna

      Slet
  11. På pricken varför det är så fint att ha de där varma glödande färgerna nu :) Det var väldigt fina planteringar både sensommarplanteringarna och köksträdgården. Jag tittar, förundras och är glad över det jag ändå fått fatt i som blommar här och nu. Det håller trädgårdsglädjen vid liv.

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Staudebedene med de varme farver er så smukke, og de kommer allermest til deres ret i store haver som haven ved Gråsten Slot. Køkkenhaven er vel flottest om sommeren lige før, der bliver høstet af afgrøderne. Men den er smukt lagt an med en symmetrisk grundplan, og planen kan man selvfølgelig betragte hele året. I køkkenhaven er der nogle smukke bygninger, der er både et orangeri og et paradehus, samt 3 drivhuse.
      Du har ret i, at haveglæden holdes i live om efteråret, hvis haven rummer nogle smukke blomstrende bede.

      Du må også have det godt. Hilsen Elna

      Slet
  12. Hvor ER der bare FLOT i Gråsten slotshave.
    Vi var der i november sidste år i november og selvom havens planter var næsten "lukket ned" var der smukt i parken alligevel.

    Sensommerblomstrende stauder i disse mængder er imponerende.

    SvarSlet
    Svar
    1. Det er ikke så let at lave en have, der er smuk året rundt, men det er lykkedes på Gråsten Slot. Det er sjældent at se så store og flotte staudebede.

      Hilsen Elna

      Slet
  13. Hei Elna! Det er så godt å se at hele spommerhalvåret blir brukt på farger. Særlig her i Norden (Norge) hvor vi ikke har verdens lengste sommer. Nå nyter jeg hagens farger. Dette var det veldig inspirerende å se. Vakkert! Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Din have er jo også fyldt med farvestrålende efterårsblomster, så jeg tror, du ville have nydt at gå rundt i haven ved Gråsten Slot og set på alle blomsterne. Man kan kun blive inspireret.

      Hilsen Elna

      Slet
  14. Så koselig å se bilder fra Gråsten slott, og så flotte hager. Helt enig med deg at mange glemmer å tenke høst når de kjøper planter, og hagesentrene er kanskje litt dårlige til å minne om det også. Ha en fortsatt fin kveld, hilsen Ingeborg

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er så smukt ved Gråsten Slot. Det er dronning Margrethes sommerresidens, men hun og familien bruger kun slottet nogle få uger om sommeren. Resten af året er haven åben for publikum, og der kommer mange for at se de smukke beplantninger.

      Hilsen Elna

      Slet