Når man har blogget i mange år fra den samme have, kan man godt nogle gange synes, at man hele tiden gentager sig selv. I dag har jeg derfor taget billeder fra vinkler, hvor jeg ikke så ofte fotograferer.
Jeg starter helt oppe bagerst i haven langs stakittet, der danner skel til bagboen. Her står en række store egetræer. Bunddækket består af guldjordbær, Waldsteinia, og hækken af californisk gedeblad, Lonicera ledebourii 'Vian'
På billedet herunder kan man fortsat se stakittet. Nogle gange tænker jeg, at der mangler symmetri i vores have, men lige netop her er der symmetri med flisegangen, der fører op til prydpæren og de to klematis, 'Huldine', der vokser op ad stakittet. Det er ikke så let at se på billedet, men på hver side af flisegangen vokser 2 japanske kristtorn, Ilex crenata.
Endnu et billede fra vestskellet. På begge sider af græsstien består bunddækket af guldjordbær.
Her står jeg på vejen og kikker over takshækken og ud over forhaven, der ligger øst for huset. Til højre i billedet ses stammen på et af de store vejtræer.
Her kan man også se lidt af takshækken samt indkørslen og skraldespandene. De har fået en alt for synlig placering, men til gengæld står de, så det er let for skraldemændene at tømme dem.
Billedet er taget fra indkørslen. Der er overhovedet ingen bar jord at se i bedet, så det kræver ikke den store arbejdsindsats hvad angår lugning og opbinding. Men manden i huset, hvis opgave det er at vaske vinduerne, har i sommerhalvåret opgivet at komme ind i bedet og vaske vinduerne.
Inde i haven vokser en cypres. Vi snakker somme tider om at få den fældet, da den er blevet meget stor og tager en del plads. Men den giver god læ for vestenvinden, der ellers vil blæse ind i gårdhaven. Så det er ikke så let at træffe en beslutning om at fælde den.
Billedet er taget under et par af de store bambus. Da vore børn var små havde vi et firkantet bed kun med bambus, og der blev leget rigtig meget i "bambushulen".
Intet blogindlæg uden blomster, så jeg vil slutte med at vise poppelrosen, der trodsigt ignorerer både blæst og regn og står med fine lyserøde blomster, staudesolsikkerne samt en lille stedmorblomst, jeg fandt i en krukke.
Det er nu sjovt at fotografere og se haven fra helt andre vinkler. Man ser helt andre ting, det er fint. Skraldespandene skal jo være der, vores skæmmer lige foran huset, men som du skriver til gengæld er de nemme at komme til. Bent flytter dem ud til vejen, når det er tid for tømning.
SvarSletDe der cypresser bliver med tiden voldsomt store, der er kun en ting at gøre ved det beskære den, men det gør man helst ikke, når den giver læ især ikke for vestenvinden hos jer.
Hilsen Lisbeth
Det var en god idé å fotografere fra forskjellige vinkler, og som du ikke pleier å bruke. Dine taxushekker er så fine. Du er heldig som får ha de i fred. Her hadde rådyrene spist de opp.
SvarSletJeg likte veldig godt din "bambushule". Der må det ha vært morsomt å leke for barna dine.
Hilsen Marit