November kan vejrmæssigt byde på lidt af hvert. Regn og rusk kan gøre det til en overvindelse at gå i haven. Sådan har det indtil videre ikke været i år. Vi har haft den ene dag efter den anden med stille vejr og solskin. Hvor har det været skønt.
Håret glansmispel, Photinia villosa gløder i solskinnet.
Et par morgener har der været rim på tagene. Det ser ikke ud til, at georginerne har taget skade, men de må hellere snart blive gravet op. Jeg kommer til at savne de røde georginer, der siden i sommer har budt velkommen ved entredøren.
Krukkerne med sommerblomster skal tømmes. Men blomster er værdsatte på denne tid af året, så krukkerne med pelargonier og margeritter får lov at blive stående lidt endnu.
Der er ikke så mange blomster i haven længere, men de, der er tilbage, er kærkomne. Her er det knudret storkenæb, Geranium nodosum, der fortsat har nogle blomster.
Har man en gang sået den lille biblomme, Lobularia 'Carpet of Snow', bliver man ved med at have den i haven. Man bliver helt varm om hjertet, når man ser de søde små hvide blomster mellem alle de nedfaldne blade.
Sankthansurten har skiftet farve, men den er fortsat smuk.
Guernseyliljerne, Nerine bowdenii er ved at takke af for denne gang. De vokser langs sydmuren, hvor der er lidt lunere end ude i haven, så de kan ikke ses indefra. Men de har givet blomster til mange buketter.
Vi må nok indrømme, at på trods af det dejlige novembervejr er det forfaldet, der har overtaget. De farvestrålende blade daler lige så stille ned fra træerne og lægger sig over haven.
Rosen på køkkenbordet har også sagt farvel og tak.
