Junihaven

Sidste weekend fik vi 41 mm regn. Det var lige, hvad haven trængte til. Græsplænen grønnes, planterne vokser sig store og dækker det meste af den bare jord, resten dækker ukrudtet.

Den hvide spiræa, Spiraea betulifolia, blomstrer. Vi har haft den i en fritvoksende hæk, og det var et smukt syn, når den blomstrede. Men hækken blev for stor, og sidste år blev den gravet op og erstattet af en hæk af avnbøg. Det er vi godt tilfredse med, men jeg må indrømme, at jeg i denne tid savner alle de hvide blomster. Heldigvis har vi den som enkeltstående busk et par steder i haven.

Også dronningebusken, Kolkwitzia, er på det højeste med blomstring.

 

Rigtig mange stauder blomstrer nu. Her er det havebetonia, Stachys grandiflora. Det er en nem staude, og de store blade dækker godt for ukrudt.

Katteurt, Nepeta faassenii 'Walker's Low' og storkenæb, Geranium 'Rose Clair' er også et par nemme stauder. De klæder hinanden, og de levner heller ikke ukrudtet mange chancer.

Den blodrøde storkenæb, Geranium sanguineum, hører til favoritterne blandt havens storkenæb. Den blomstrer hele sommeren, og den er meget tørketålende. Den bliver ikke så høj og er derfor fin som kantplante.

 

Den hvide pæon er Paeonia Lactiflora 'Immaculee', den lyserøde har jeg ikke navnet på.

 

 

Skotsk lostilk, Ligusticum scotikum, pynter både i haven og i buketter med smukke skærmblomster. Om foråret bemærker man planten på grund af de smukke lysegrønne blade.

Rosenskovmærke, Phuopsis stylosa, er en yndig staude. Den har mange blomster, men bladene har en gulgrøn farve, som gør, at planten ser lidt syg ud. Jeg ved ikke, om den har det for tørt, men jeg synes ikke, den har manglet vand, og den beskrives som tørketålende. Den vokser i fuld sol, måske vil den gerne have lidt skygge?

Den lille krybeklokke, Campanula portenschlagiana, og porcelænsblomsten, Saxifraga urbium, væver sig ind i hinanden, og de er et godt par sammen.

Salvien, Salvie nemorosa Rose, er ny i haven. Den blev købt sidste år, og det ser ud til, at den trives. Den har store flotte blomsterspir.

I den hvide have blomstrer dagpragtstjernen, Silene fimbriata. Der er lidt "grøftekantstemning" over dens lidt skødesløse vækstform. Det kan godt være, den skal begrænses lidt for ikke at blive for voldsom.

Det er skønt med alle sommerens blomster, men man må endelig ikke glemme at se på bladene, for mange planter har rigtig smukke blade.

I den hvide have er der ikke så meget, der blomstrer lige nu, men her kan man også glædes over bladene.

Cottagehaver

Pinsevejret kunne vi ikke klage over. Jeg nød i den grad at sidde på terrassen og læse - og ikke mindst kikke billeder - i min nye bog. Claus Dalby har igen begået en stor og flot bog, denne gang om cottagehaver. Bogen viser i tekst og billeder en række cottagehaver fra ind- og udland. Det er billederne, der fylder mest, men de er også så flotte og inspirerende, at de fortjener størst opmærksomhed. Der gives en kort introduktion til de enkelte haver, men derudover er teksten nærmest en udvidet billedtekst.

I begyndelsen af bogen ser Claus Dalby tilbage i havehistorien og fortæller om cottagehaven og præsenterer en række kendte personer først og fremmest fra den engelske haveverden. Derefter viser han de udvalgte cottagehaver. Det gør han i form af oversigtsbilleder, og han viser små fine detaljer samt nærbilleder af nogle af havernes planter. Planterne får en kort omtale, men hvis man vil vide mere, kan man jo søge dem på google. Bagerst i bogen er et register med både danske og latinske plantenavne.

Jeg kan varmt anbefale bogen. Det er sådan en bog jeg vil elske at tage frem igen og igen og nyde de smukke billeder og lade mig inspirere af dem.

Jeg er selv meget tiltrukket af cottagehavestilen. Men vores egen have er på ingen måde en cottagehave. Det er der flere grunde til. En cottagehave vil vist virke temmelig malplaceret til et parcelhus fra 1970'erne. Desuden vil jeg gerne have struktur i haven, jeg er meget til lige linjer og geometriske former, og jeg kan godt lide store flader med ens planter. I virkeligheden er det vist den type blomster, der vokser i cottagehaverne, jeg føler mig tiltrukket af. Det er de kendte og elskede stauder fra barndommens have, stauder som ikke er krævende, men som hvert år beriger haven med et sandt blomsterflor. Nogle af dem blomstrer så smukt netop nu:

Da jeg i pinse sad på terrassen og læste i min bog, slog det mig, at der i bedene omkring terrassen er flere lighedspunkter med cottagehaverne ikke mindst takket være valget af panter, men også fordi beplantningen er meget tæt.

Det blev en dejlig og afslappende pinse på terrassen!

 

Blomster i majhaven

For mig er buskenes og træernes blomstring det allerdejligste i majhaven - og ikke mindst ude i landskabet. Når hvidtjørnen blomstrer langs veje og markskel, kan Danmark ikke blive smukkere.

I haven nyder jeg i øjeblikket syrenerne, her er det Syringa vulgaris 'Lüdvig Späth'.

Langs husets sydmur - i sol og tørke - vokser en lille klokkebusk, Weigela, og en stjernetop, Deutzia. De har vokset der i mange år, så navnene har fortabt sig i glemslen. De bliver begge kun knap en meter i højden. Jeg nyder deres blomstring, og begge buske leverer blomster til vaserne, da de er ret holdbare.

Blandt stauderne er der en del forskellige storkenæb i blomst, bl.a. den lille lyserøde Geranium sanguineum var. Striatum. Den vokser i et tørt bed i fuld sol. Den er god som bunddække. Blomstringen varer fra slutningen af maj til august.

I et bed, der ligger i delvis skygge, vokser storrodet storkenæb, Geranium macrorrhizum. Den er også god som bunddække. Den breder sig ved udløbere, men det er ikke et problem, den er nem at rykke op. Blomstrer i maj-juli.

Kaukasisk storkenæb, Geranium renardii, er lige sprunget ud. Den har nogle meget smukke blade og fine små hvide blomster med lilla aftegninger. Den kan bruges som bunddække.

Igen en storkenæb. Jeg har ikke navnet på den, men på bladene ligner den renardii, dog har renardii mindre blade.

Blandt blomsterne i majhaven er snefrytle, Luzula nivea, en af favoritterne. Den virker så let og lys.

Kobjælderne, Pulsatilla vulgaris, har opført sig underligt i år. Der kom ikke ret mange blomster i det tidlige forår, ja nogle af planterne blomstrede slet ikke. Men da de første blomster var afblomstrede, kom der en masse nye blomster. De blomstrer nu, men blomsterne er ikke ret store.

Porcelænsblomsterne tørrer nogle år helt væk, men i år har foråret været fugtig nok til, at de står med en fin blomstring.

Det samme gør skovmærkerne. De kan heller ikke lide at få det for tørt.

Digitalis er lige sprunget ud. Den sår sig rundt om i haven, men den er god til at vælge de rigtige steder, så den får som regel lov til at blive stående. Det er godt, der er mange humlebier i år, for humlebien er det eneste insekt, der kan bestøve den.

"Til pinse, når skoven bli'r rigtig grøn", synger vi i en gammel vise. Om et par dage er det pinse, og træerne har fået det grønne sommerløv. En undtagelse er dog egetræerne, der springer sent ud og endnu står med lyse gulgrønne blade. Med billedet af vores nyudsprungne rødeg vil jeg ønske jer alle er god pinse.

Lange kik

Jeg kan godt lide de lange kik i haven. De er med til at give dybde og få haven til at virke større.

De lange kik har vi blandt andet skabt ved at lade græsstier føre igennem bedene som her i forhaven, der ligger øst for huset. På trods af at der er forholdsvis meget beplantning, der spærrer for udsynet, giver stien det lange kik.

Græsstien fører om syd for huset, hvor den ender i en lille græsplæne rammet ind af stauder og buske.

Vest for huset har vi en stor græsplæne. På plænen vokser en gammel rødeg. Det lange kik over plænen samt det store træ giver en forestilling om en stor have. Naboens træer i baggrunden bidrager synsmæssigt til at gøre haven større.

I virkeligheden er plænen ikke så stor, som den umiddelbart ser ud til, for der er skåret hjørner af, hvor der er anlagt bede og græsstier. 

Mod nord har vi en staudehave. Staudehaven er indrettet med flisestier, der løber diagonalt, hvilket får dem til at virke længere, end de i virkeligheden er.

Så nåede vi hele vejen rundt om huset, og som billederne viste, er der lange kik på alle sider.

Går man i detaljer har majhaven meget at byde på. Under tagudhænget nord for huset er jorden knastør. Alligevel er der rift om pladsen. Kærmindesøster og matrem har sået sig selv, og de ser ud til at trives.

Hostaernes store blade dækker fuldstændig de nedvisnende løgplanter, som ellers giver haven et rodet udtryk.

Bronzeblad, Rodgersia, er smukkest, når bladene lige har foldet sig ud. Senere bliver bladene grønne. De rødbrune blade og de nye gulgrønne skud på buksbommen er smukke sammen.

Flere steder i haven har vi bunddække af liden singrøn, Vinca minor. Det er en kraftig plante, som ikke levner ukrudtet mange chancer.

I skyggen under bambusserne vokser storkenæb, Geranium oxonianum 'Rose Clair'. De forsvandt næsten i den tørre sommer i 2018. Vi plantede derfor en række hostaer, 'June' imellem storkenæbbene. Nu ser det ud til at både hostaer og storkenæb er kommet godt i gang.

Frølingerne står til afhærdning, inden de skal plantes ud og fylde hullerne i bedene.

I den hvide have er det især de mange forskellige grå og grønne nuancer, man lægger mærke til lige nu,

men den kridhvide Trillium gør sig også bemærket, og den skal få det sidste billede.