Kunsthaven Varde Garten

Det er for alvor blevet efterår med blæsende og regnfulde dage. Solen viser sig kun i korte glimt, og man skal være hurtig på udløseren, hvis man skal tage gode fotos. Jeg opgav på forhånd. I stedet vil jeg vise en billedserie fra kunsthaven Varde Garten, hvor vi har været for nylig.

Kunsthaven Varde Garten ligger mellem nogle nyrestaurerede bygninger i centrum af Varde. Midt i haven vokser en stor gammel blodbøg, og udenom er anlagt en enkel, men smuk have fyldt med kunstværker.

Jeg tror ikke, der findes ret mange kunstværker rundt om i private haver. Det kan have flere grunde, men det er vel først og fremmest prisen, der spænder ben. Der går mange planter på et gedigent kunstværk, og så vælger de fleste af os havefolk planterne fremfor kunsten. Det er på mange måder en skam, for et godt kunstværk anbragt i de rigtige rammer kan gøre en stor forskel i en have.

I Varde Garten er beplantningen meget enkel. Omkring de fleste af kunstværkerne er der kun plantet en slags planter. Der er med andre ord ikke farvestrålende blomsterbede, der trækker opmærksomheden fra kunstværkerne, men rolige grønne flader og klippede hække, der understreger de enkelte skulpturer på smukkeste vis.

I haven er der mange siddepladser, hvor man kan sætte sig og nyde kunstværkerne, beplantningen - og hele stemningen. 

Hvis man vil have et kunstværk i egen have, er der stor inspiration at hente i Varde Garten, til hvordan kunstværket kan placeres og "rummet" udenom beplantes.

Med kunsthaven har Varde fået en skøn oase lige i bymidten. Der er fri adgang til haven, og jeg kan forestille mig, hvor skønt det må være på en indkøbstur at kunne trække sig tilbage og for en stund gå ind i haven og hvile benene og nyde roen. 

Russisk mandstro

Russisk mandstro, Eryngium planum 'Blaukappe' er en dejlig staude at have i haven. Den blomstrer det meste af sommeren med smukke blå blomster, 

 og efterår og vinter kan man glæde sig over de dekorative frøstande.

Men hvorfor er det nu lige, at russisk mandstro har fået min opmærksomhed i dag? Mandstro er en ivrig selvsåer, og lige nu er jorden omkring mine russiske mandstro fyldt med små frøplanter.

Det kan være fint nok at få flere planter af en staude, der er værdsat i haven, og de overskydende frøplanter kan man jo bare luge op. Men der er lige et lille problem. Russisk mandstro har pælerod, og planter med pælerod luger man ikke bare lige op. Som det fremgår af billedet herunder, kan en lille frøplante have en rod på 30 cm. Skal sådan en plante luges op, må man have spaden fat.

Vi har mange tørketålende planter i haven, og netop i denne gruppe finder man en del planter med pælerod. Hvis ikke det skal blive for besværligt at fjerne selvsåerne, skal man huske at gøre det, mens de endnu er små. Jeg var i gang forleden, og det tog ret lang tid - derfor kom det første af mit indlæg til at handle om russisk mandstro.

Selvom vi er gået ind i oktober, er der fortsat en del blomster i haven. Roserne kan endnu. Er der nogen, der tør byde ind med navnet på denne lyserøde rose? Jeg kan sige, at det ikke er helt let at gætte navnet, men jeg skriver det nederst i indlægget.

Poppelrosen har i løbet af sommeren vokset sig til en stor busk, selvom den blev klippet helt ned i foråret.

Månestrålerne har i lang tid stået med fine lysegule blomster. Planterne vil gerne vokse i fugtig og let sur jord. Her i haven vokser de i tør sandjord, og det går heldigvis nogenlunde.

Jeg kender ikke navnet på planten, men det må være en høstasters af en eller anden slags. Planten bliver ikke ret høj, 20-30 cm. Den har stået på samme sted i haven i mindst 40 år, og den er aldrig delt eller omplantet. Den breder sig moderet, men hvis den kommer til at fylde for meget, rykker jeg bare noget af den op. Så kan det ikke blive nemmere!

Bærrene på rynkeblad er ved at skifte farve fra rød til sort.

Det lille hjortetaktræ, Rhus typhina 'Tiger Eyes', som vi plantede i foråret, er så småt begyndt at få høstfarver.

En lille Sedum, der vokser som bunddække langs husets sydmur, står med smukke rødbrune frøstande.

Til slut vil jeg røbe navnet på den lyserøde rose. Det er den hvide Austin-rose 'Winchester Cathedral', der pludselig fremviste en lyserød blomst. 'Winchester Cathedral' er en sport af den lyserøde 'Mary Rose', så det er sikkert forklaringen. 

Æblegård og humlehave

I sidste uge lod vi os friste af den fine vejrmelding til at tage på en miniferie. Vores vej gik forbi Humlemagasinet i Harndrup på Nordvestfyn.

Som navnet siger, blev der her handlet med humle. Desuden var der en æbleplantage. Den tid er forbi. Handlen med humle ophørte og frugtplantagen blev ryddet. I dag kan man i Humlemagasinet se forskellige udstillinger. Desuden er der i den gamle frugtplantage anlagt en række spændende temahaver, der efterhånden dækker et areal på 5,5 ha. Anlæggelsen af haverne begyndte i 1994 og sidste have er anlagt i 2014.

Stedets historie er ikke glemt, for blandt temahaverne findes både æblegård og humlehave. I æblehaven er plantet mange forskellige æbletræer, som alle er gamle fynske æblesorter. Imellem æbletræerne vokser fuchsia.

I humlehaven er der ikke mindre end 42 stænger med humle.

Temahaverne er bundet sammen af store plæner eller som her af græsgange. Den lange gang er fantastisk smuk i al sin enkelhed. Den er afgrænset af bøgehække og er langs siderne beplantet med roser og store klippede taks. Mod græsset er der en kantbeplantning af geranium. 

Smukke kantbeplantninger går igen i flere af haverne. Her er det sankthansurt og buksbom, der kanter havegangen.

Et andet gennemgående tema er formklippede planter samt klippede hække. Som en fin detalje er her tilføjet buer over åbningerne.

Hestehaven bliver denne have kaldt, og navnet ligger vel lige for, når man betragter den smukke skulptur. For mig fungerer haven som en pausehave, fordi det rolige grønne rum, giver øjet og sindet en pause.

Flotte er de store farveopdelte bede.

 

Hvis jeg skal vælge min favorithave blandt de mange temahaver, må det være takshaven. Haven er meget stor, og den består af stedsegrønne buske fortrinsvis taks. Bunden mellem buskene er beplantet med høstanemoner. Man bliver næsten blæst omkuld ved synet af de mange, mange lyserøde blomster, der fuldstændig dækker jorden.

Da vi nåede til drivhuset blev jeg helt misundelig. Her er et stort arbejdsbord, hvor man kan stå og så, prikle, tage stiklinger, og hvad man ellers har gang i, og så kan man tilmed stå under en fin lysekrone.

Der er mange fine siddepladser fordelt over hele haven, og har man madkurv med, kan det være svært at vælge, hvor man vil sidde. Er det en varm dag, kan man krybe i skygge i bøgelysthuset.

På en kølig dag, kan man hygge sig med madpakken i orangeriet.

Det var spændende at gå i haverne. Der er så meget forskelligt at se på, og det hele er så velholdt. Som tidligere nævnt fylder haverne et areal på 5,5 ha, og det er faktisk ret meget. Vi tilbragte en hel eftermiddag i Humlemagasinets haver, og så nåede vi endda knap nok at se alle temahaverne. 

Et nemt lille bed

Ud for vestgavlen af vores hus har vi et lille bed på ca. 4,5 x 3,5 meter. Sidste efterår ryddede vi bedet for al beplantning, da et stort hjortetaktræ midt i bedet var gået ud. Med hjælp fra landskabsarkitekt Laila Sølager fik vi omlagt nogle af havens bede, bl.a. dette bed.

Midt i bedet plantede vi en håret glansmispel, Photinia villosa. Det bliver en stor busk eller et lille træ med små hvide blomster efterfulgt af klaser med røde bær, som falder i fuglenes smag. Vores glansmispel har endnu ikke blomstret, så fuglene må styre deres tålmodighed. 

Jeg glæder mig til at se bladenes høstfarver, der efter beskrivelsen spænder fra gul over orange til ildrød.

På vestsiden af bedet er plantet 2 rækker avnbøg, Carpinus betulus, der med tiden skal klippes, så de danner et pur.

Avnbøgens blade er karakteristiske ved at være "foldet" på oversiden.

Som bunddække i bedet er plantet knudret storkenæb, Geranium nodosum. Vi har den et andet sted i haven, så vi har delt vore egne planter samt fundet selvsåede planter, som vi henover foråret og sommeren har plantet ud i bedet. Vi er ikke helt i mål endnu.

Geranium nodosum har yndige lillarosa blomster. Den startede allerede blomstringen i slutningen af maj, og den blomstrer fortsat.

For at skabe lidt variation i bundbeplantningen har vi plantet 3 grupper med sommerblomster. Det drejer sig om matrem, frøkenhat, og dusksalvie.

Det ser lidt rodet ud med de 3 forskellige slags sommerblomster, så til næste år bliver det samme slags blomster, der bliver plantet i alle 3 grupper. Det kunne blive 3 grupper med dusksalvie, som er nemme og gode sommerblomster med lang blomstringstid, og som i farve passer fint til storkenæbbenes lillarosa blomster, men det kunne også blive stauder, der kommer fra år til år, og som derfor vil være en nemmere løsning.

Bedet er overskueligt, det består i al sin enkelthed af et lille træ, to rækker hækplanter, en slags bunddækkeplanter samt 3 grupper af sommerblomster. Mere behøves ikke, det enkle er efter min mening ofte det smukkeste navnlig i en have som vores med lige linjer. Og når bunddækkeplanterne vokser til og dækker jorden, bliver bedet let at holde.

Septemberhaven

Hvilken dejlig begyndelse vi har fået på september - stille vejr, overvejende sol og temperaturer lidt over 20 grader. Med andre ord det perfekte vejr til havearbejde.

Flere af de stedsegrønne har fået en tur af saksen.

Ved indkørslen har vi et lille bed på ca. 3 x 3 meter. Bedet har set ret forsømt ud, og det til trods for, at lige netop det bed, er det første, man møder af haven. Rosen på stativet er en New Dawn. Den blev hvert år angrebet af rust og så forfærdelig ud, og stativet var pilråddent. Jeg skriver i datid, for vi har taget konsekvensen og har gravet både rose og stativ op. Et par grupper lavendler, en spiræa, 3 hvide bunddækkeroser og nogle selvsåede kæmpejernurt røg også op.

Så var der stort set kun nogle grupper med påskeklokker tilbage. Nyindkøbt til bedet blev en hortensia, Hydrangea paniculata 'Jane' Little Lime. Den står med store limegrønne blomster og lyser op med den mørke takshæk som baggrund.

Som bedet er nu, er der påskeklokker, der blomstrer om foråret, samt hortensiaen, der blomstrer i sensommeren. Men der mangler blomster i for- og højsommeren. Der er plads imellem påskeklokkerne, så spørgsmålet er bare, hvad jeg skal plante?

I haven er det især sankthansurt med blomster i hvide, lilla og rødlige farver, man lægger mærke til. På billedet er det perlekurv, der ses bag den hvide sankthansurt.

Men også høstanemoner i hvide og lyserøde farver lyser op.

Asters har for mig altid været en lidt vemodig påmindelse om, at det er efterår og dagene bliver korte. Men når solens stråler fanger de lilla blomster, er de jo i grunden ganske kønne.

Ny i haven er rosen 'Focus'. Det lader til at være en sund rose med meget holdbare blomster. Den er forædlet af den tyske rosenforædler Noach i 1997

En solbærsalvie, Salvia microphylla, klarede sidste års milde vinter i haven. Den har vokset sig stor i løbet af sommeren, men den har desværre ikke blomstret. Den står imidlertid som en fin lille 'busk' med dekorative blade, så jeg giver den en chance til og ser, om den vil overvintre og blomstre til næste år.

Der er også andre planter med dekorative blade, men i dette tilfælde er det et eller andet insekt, der har lavet et fint kniplingsmønster i fjervalmuens blade.

Vi må indstille os på, at det er efterår, men september kan være smuk med blå himmel, hvide skyer og knald på farverne.