Jeg holder så meget af små intime hyggepladser, hvor man er omsluttet af hække, mure og hegn, og hvor blomster vælter ud over krukker og flisekanter. Her er det dejligt at sidde med en kaffekop og avisen. Det er også hyggeligt, når haven ikke kan overskues på en gang, men man kan gå fra det ene haverum til det andet.
Men der er nu noget ved de lange kik. De giver haven dybde, og de er med til at trække havens grundplan frem. Hvis der langs kikkene er en række ens kantplanter eller store grønne flader, giver det ro og hvile til øjnene.
Heldigvis udelukker det ene jo ikke det andet. Hvis havens grundplan udformes, så der både er intime hyggerum og lange kik, så er grunden lagt til en spændende have, som det er rart at være i.
Vi har en del græsgange i vores have, og de er med til at skabe ro og binde bedene sammen.
Her er det et langt bed med vinterglans, der er med til at skabe dybde og ro.
Og her er det bedet med vinca, fliserne og de firkantede planteblokke der skaber dybde.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar