fredag den 10. marts 2017

Kender du typen?

Det gør du helt sikkert. Det er ikke en konkurrence på tv, jeg skriver om. Det er derimod de planter, der har den egenskab, at de sår sig selv og dukker op de mest uventede steder. Nogle gange kan det være ret så irriterende med disse selvsåere, og man er måske tilbøjelig til bare at luge dem alle op. Der kan imidlertid komme noget meget smukt og charmerende ud af det, hvis man tænker lidt over det, når man luger, og lader nogle af planterne stå. Nogle gange har de nemlig sået sig på steder, hvor de passer godt ind i helheden. Nogle gange sker det, at de snyder og kommer op, uden at man har lagt mærke til dem, men først opdager dem, når de blomstrer.

Fingerbølblomst, Digitalis, er en ivrig selvsåer, men en kærkommen en af slagsen. Her har en lille gruppe anbragt sig mellem nogle lave bunddækkeroser. Planternes blomsterstande giver lidt højde til bedet.


Her har fingerbølblomsten fundet sammen med matrem, Tanacetum parthenium, der også sår sig meget villigt. Frøene har fundet plads til at spire ved hushjørnet, og blomsterne giver farve til et ellers lidt blomsterfattigt bed,


Her har matrem anbragt sig sammen med bregner.


Den gule lærkespore, Corydalis, finder vej til den mindste sprække. De fleste bliver luget op, men nogle bliver belønnet for deres villighed og får lov at blive.



Forglemmigej, Myosotis, er en af forsommerens yndlinge. Her har den fundet sammen med sommeranemone. Forglemmigej er nem at luge op, når den senere på sæsonen bliver lidt trist og ofte får meldug.


Torskemund Linaria purpurea, kom først ind i haven for 3 år siden. Den kommer vist aldrig ud igen, dertil har den fået for meget fodfæste. Den sår sig overalt, men dens blomster er bedårende, så den er vanskelig at blive sur på. Den optræder både i lyserød og lilla.



Her har torskemunden fundet sammen med en katost, Malva, som for øvrigt også har sået sig selv. De to planter giver sammen med den blå storkenæb bedet et lidt vildt og let præg i kontrast til sankthansurtens tunge blomsterknopper.


Den lyserøde storkenæb, Geranium oxonianum 'Rose Clair', er aldrig blevet plantet i bedet her. Pludselig var den der, og den gror lystigt også lidt for lystigt.



Jeg ved slet ikke, hvordan spydverbena, Verbena hastata, har fundet vej til haven, jeg har hverken købt planten eller sået den, den dukkede bare op.


Til slut min favorit blandt de selvsåede. Det er den lille blå krybeklokke, Campanula portenschlagiana. Den behøver kun en ganske smal sprække - og pludseligt kommer der en sky af de yndigste blå blomster.


Sprækken mellem husmuren og fliserne er så smal, at man aldrig ville kunne komme af sted med at plante noget der. Så det var dejligt at krybeklokken kom af sig selv. Den mildner overgangen mellem tegl og beton.

10 kommentarer:

  1. Jag tycker det har blivit väldigt bra med rymlingarna hos dig. Men man får hålla efter så att balansen blir rätt. Verbena hastata har jag aldrig fått någon självsådd av medan Digitalis är något man får bevaka. Älskar mattram, den får självså sig mycket här. Blir det för mycket är den lätt att ta bort. Så fin i buketter också.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg elsker også at bruge matrem i buketter. De er fine sammen med de fleste andre blomster, men en stor buket kun med matrem er også fin.
      God weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Så flotte selvsåere du viser frem! Digitalis trives litt for godt her, så noen ganger må jeg hare fjerne de. Campanula portenschlagiana er jo bare så vakker! Den får jeg dessverre ikke til å trives her.

    SvarSlet
    Svar
    1. Digitalis bliver også flittigt luget op her. Men jeg holder nu af den alligevel. Lige nu myldrer massevis af selvsåede påskeklokker op, så jeg skal vist snart ud at luge!

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna
    Ja men du har helt ret, nej hvor de sår sig selv alle sammen. Jeg luger ikke meget op, men fingerbøl må jeg grave op, ellers kan roserne ikke være der. Campanula er også en plage i mit stenbed, det er nu mere fordi den breder sig helt vildt. Derimod er jeg glad for, at vintergækker, Dorothealiljer, krokus og erantis selvsår sig, det må de gerne. Lærkespore vil ikke rigtig være hos mig, jeg har fået utallige foræret, men de forsvinder hurtigt igen, bortset for 2 eksemplarer.
    God weekend
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, forårsløgplanterne er også velkomne til at så sig her i haven. Dem kan jeg slet ikke få nok af.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Jo, jeg kender udmærket typen. De er praktiske planter, synes jeg, sådan at forstå, at de som regel pynter der, hvor de slår sig ned, og ikke er svære at hive op eller flytte, hvis man er utilfreds med placeringen.

    SvarSlet
  5. Jeg kan godt lide udtrykket "praktiske planter". Det er jo lige det de er. Jeg må nok sige, at jeg har det lidt svært med Geranium 'Rose Clair'. Den er ikke helt let at luge op, hvis den har bestemt sig for at komme op midt i andre stauder. Men vi har et bed, hvor der ikke vokser andre planter end den, og der er den god.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  6. Jo jo jeg kender typen;-)og i år skal jeg rykke en del mere op end jeg vågede sidste år;-) Jeg har faktisk bevidst sået og plantet matrem og bregner sammen. Torskemund er den mest flittige selvsåer her på matriklen, den er heldigvis let at kende.
    Herlig overraskelse med den spyverbena. Og det ser godt ud der den blå klokke har sået sig.
    Ha en god søndag
    Med smuk solopgangs hilsen Anette

    SvarSlet
  7. Solopgangen var jeg ikke så opmærksom på, men jeg gik tur ved Limfjorden, da solen farvede himlen orange.
    Torskemund er også meget villig til at så sig selv her i haven. Det er heldigt for den, at den er så yndefuld, ellers var jeg nok blevet lidt sur på den!
    Hav en god uge! Jeg glæder mig til dine havebilleder.

    Hilsen Elna

    SvarSlet