fredag den 19. maj 2017

En skøn havebog - og en tur rundt i haven

Jeg blev "begavet" forleden. Jeg fik Claus Dalbys netop udkomne havebog med titlen Nordiske haver, og jeg har næsten ikke været til at råbe op siden. Bogen er, som alle Claus Dalbys øvrige havebøger, en utrolig flot bog i et lækkert layout. Den er rigt illustreret af forfatteren selv, og tekst og fotos går op i en højere enhed. Bogen viser en række spændende haver i Danmark, Sverige, Norge og Finland, og de fleste af dem var helt ukendte for mig.


Jeg fik også 3 roser, 'Astrid Lindgren', foræret. Der blev skabt plads til dem i et staudebed, hvor der trængte til at blive ryddet lidt op.


Og så fik jeg denne smukke buket. Ja, I har gættet rigtigt, det har været min fødselsdag.


Og så til haven. Det har regnet en del de sidste dage, så planterne står så grønne og friske. Her er det bambusserne, der bøjer sig for regnen. Foran vokser storkenæb, Geranium 'Rose Clair'.


Perlebuskene tiltrækker sig altid opmærksomhed på denne årstid. De hvide blomster er skønne, men knopperne, der sidder som perler på en snor, er næsten det smukkeste ved busken.



Skal jeg også denne gang skrive om en bunddækkeplante, må det bliver skovmærke, Galium odoratum. Den blomstrer så smukt og dufter så dejligt.


Scillaerne blander sig med skovmærkerne. Det må de gerne. I staudebedene er der derimod adgang forbudt for scillaerne. Det kræver lidt "dybtgående" lugearbejde at håndhæve dette forbud.


Hostaerne har foldet bladene helt ud nu.


Her er hosta i godt selskab med storkonval, Polygonatum multiflorum.


Bølgekronet storkenæb er en dejlig staude. Den sår sig lidt for villigt, men frøplanterne er lette at luge op.


Vores lokale havekreds har holdt plantemarked. Et sådant marked går man jo ikke tomhændet fra ... De indkøbte planter er hosta, kobjælde, ranunkel, jakobsstige og geranium renardii. Det er altid så hyggeligt at komme på plantemarked og møde andre haveinteresserede.


14 kommentarer:

  1. Til lykke med din fødselsdag! Det var flotte gaver du fikk. Jeg leste om i fjor at C.D.var i Norge og fotograferte, så det er nok mange flotte hager han besøkte i Norden. Vakre Scilla du har! Jeg liker så godt deres blåfarge.
    God weekend!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! C. D. har besøgt mange smukke haver i Norden. Han er begejstret over de nordiske haver, men han er også meget begejstret for den natur, han møder, når han rejser i de nordiske lande og ikke mindst i Norge.

      Hilsen Elna

      Slet
  2. Tillykke med fødselsdagen, flot buket.
    Hostaerne står så smukt nu, jeg glæder mig over, at der ingen sneglebid er endnu, men sneglene er her desværre.
    Perlebusken er bare så fin, jeg er glad for min.
    Hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Vi er også indtil videre sluppet for dræbersneglene, men jeg har set dem i kvarteret, så jeg er bange for, de er på vej.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hej Elna
    Og tillykke med dagen.
    Der er intet som en god omgang lun regn på denne årstid. Alting strutter og står så friskt bagefter - det ser godt ud!

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Og duften ... Det dufter så skønt efter regnen.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Ja, til lykke! Du er måske inspireret af din nye bog - dine billeder er i hvert fald rigtig fine.

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak og tak! Jeg er inspireret af min nye bog - på flere måder. Men om mine fotos er blevet bedre, tvivler jeg nu på. Mon ikke det snarere er haven, der strutter ovenpå regnen.

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna
    Stort TILLYKKE med din fødselsdag, og sikke lækre gaver:-) Jeg er lidt mere end nysgerrig efter CDs bog-men må vist vente lidt. Har fulgt den lidt på insta.Lækker farve på geranium.
    Ha en god weekend
    Solfyldte havehilsner Anette

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Bogen kan bestemt anbefales. Han holder standarden fra tidligere bøger, og så er hans bøger altid så gennemførte. Jeg får ikke gjort så meget ved instagram for tiden, jeg synes, der er så meget andet lige nu.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Grattis på födelsedagen! Blev sugen på en pärlbuske. Har sneglat på den många gånger men aldrig köpt någon. Jättefin. Boken verkar ju väldigt intressant, har några av hans andra böcker. Kul när det är nordiska trädgårdar.
    //Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak, Perlebusken er smuk med de hvide blomster og knopper. Det eneste jeg kan udsætte på den er, at selve buskens vækst ikke er så pæn, og den er lidt vanskelig at forme. Men jeg kan bestemt anbefale den.
      Claus Dalby er god til at finde spændende haver, men der er jo også mange skønne haver i Norden at vælge imellem.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Ett stort grattis på din födelsedag Elna! Och så fick du tre svenska rosor, du vet säkert vem Astrid Lindgren var.

    Pärlbusken är en riktig skönhet, knoppstadiet är kanske det vackraste.

    Allt gott!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak! Jeg tror alle danskere store og små kender Astrid Lindgren. Jeg har læst hendes bøger igen og igen for mine børn, da de var små. Jeg kan godt kalde hende min yndlingsforfatter. Jeg mener, at rosen er fra det danske firma Poulsen Roser, som har lånt navnet fra Sverige.
      Hav en god søndag!

      Hilsen Elna

      Slet