fredag den 2. februar 2018

Den hvide have

Vi startede med anlæggelsen af den hvide have i foråret 2013 i forbindelse med en større omlægning af vores forhave. En del af forhaven blev ryddet for gamle buske og træer, og det gav jo nye muligheder.

Billedet er fra marts 2013 lige før omlægningen. Ved omlægningen blev buskene fjernet på nær taksene nederst til venstre.


Og så gik vi i gang med at anlægge den hvide have. Det har strakt sig over nogle år, men når vi i løbet af foråret regner med at være helt færdige, skulle haven gerne se ud som på tegningen.

Mod syd og øst er haven afgrænset af en græssti. Mod vest er plantet en lille bøgehæk, der sammen med læmuren danner afgrænsning. De bestående taks er blevet suppleret med et par nye, så taksene danner en let afskærmning af den hvide have mod nord. Taksene er blevet klippet i søjlefacon.


Følgende buske og træer er plantet:

1   Pilebladet pære, Pyrus salicifolia 'Pendula'
2   Bærmispel, Amelanchier Laevis (gamle træer)
3   Buskvedbend, Hedera helix 'Arborescens'
4   Ædelcypres, Chamaecyparis law. 'Mini Globus'
5   Rose, Alba 'Madame Plantier'
6   Bøg, Fagus Sylvatica
7   Taks, Taxus baccata

Imellem buskene er plantet forskellige løgplanter og stauder, som har det tilfælles, at de har hvide blomster, en del af dem har gråt løv.

Sådan ser taksene ud, efter at de er vokset til og de ældste er blevet søjleklippede.


Et bælte af skovmærker vokser mellem taksene.


Albarosen blev plantet forrige forår. Jeg må indrømme, at det er mere stativ end rose, men rosen skulle gerne vokse godt til. Rosen står i en bund af vinterglans. Det er bærmisplernes stammer, der ses i baggrunden.


Den pilebladede pære danner overstander midt i bedet.


Bøgehækken blev plantet i 2016. Jeg glæder mig til, at den bliver stor og tæt.


Buskvedbenden skaber med sine skinnende grønne blade liv til haven om vinteren.


Ædelcypresserne er også et dejligt grønt indslag om vinteren, hvor stauderne ikke syner af så meget. Cypresserne bliver klippet hvert år, for at de ikke skal komme til at fylde for meget.


Det er træerne og buskene der danner rygraden i den hvide have, men det er stauderne der fylder rammerne ud og giver liv til haven.






Det, som nu mangler for at gøre planen færdig, er havegangen. Som det fremgår af nogle af de ovenstående billeder havde vi påbegyndt en sti med bl.a. nogle træskiver, men de holdt ikke, og det hele så lidt rodet ud. Så her i foråret går vi i gang med at lave en sti igennem haven. Den skal bestå af fliser og runde sten i lighed med billedet her.


21 kommentarer:

  1. Hej Elna!

    Mycket vackert, vitt och grönt är en fin kombination. Att sätta sten i gångar är hur roligt som helst och det blir snabbt snyggt och funktionellt!

    Trevlig helg!

    SvarSlet
    Svar
    1. Når jeg går på en strand, kan jeg ikke lade være med at gå og lede efter runde sten i en nogenlunde ensartet størrelse, og jeg har altid et par poser med i tasken til at samle sten i. Jeg har i årenes løb samlet mange poser sten til haven. Jeg bor tæt på Vesterhavet, men der kan man ikke finde runde sten, der er stenene flade.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  2. En hvid have er altid smuk :-) Og den sti du viser ser også virkelig fin ud. Jeg synes havestier er en vanskelig disciplin. De skal falde naturligt ind i omgivelserne, uden helt at forsvinde ...

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg har det også lidt svært med havestier, men det er mest stiernes forløb, der volder mig problemer. Jeg kan bedst lide de lige linjer, men nogle gange er det mere praktisk, at lade stierne have et sving. Jeg synes i det hele taget, det er spændende at arbejde med havens linjer.

      Hilsen Elna

      Slet
  3. Hvite hager er så fine. Veldig fint med hagestier også, og som er belagt med stener. Hvite blomster gir et veldig rolig inntrykk.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hvid er min favoritfarve, når det gælder blomster, og jeg kan især godt lide hvide blomster med gråt løv. Der er ikke noget, der forstyrrer øjet i et hvidt bed, det virker på en måde så stilfærdigt.

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Hej Elna

    Hvidt og grønt er bare så god en kombination!
    Flotte eksempler du kan vise.

    Held og lykke med stien

    Ha en dejlig weekend:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Helt enig med dig i, at hvidt og grønt er en god kombination. Jeg har samlet mange runde sten til stien, så jeg tror, jeg er ved at have nok.
      Du må også have en dejlig weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Hej Elna
    Forandring fryder og nu har du en hvid have, det ser flot ud. Jeg er glad for, at du viste taksene, fordi du skrev, at du klipper dem, jeg har også en taks, men har endnu ikke fundet ud af at klippe den. Du skriver at du klipper cypresserne hvert år, hvordan gør du det eller måske hvor, det er da lidt spændende, jeg har jo store cypresser. Flot sti.
    God weekend
    hilsen Lisbeth

    SvarSlet
    Svar
    1. Resultatet var nok blevet bedre, hvis vi havde begyndt at klippe taksene noget før, men da vi for snart mange år siden plantede de første, tænkte vi ikke over, at vi kunne klippe dem. Tja, jeg ved snart ikke, hvordan jeg klipper cypresserne, jeg klipper bare noget af. Resultatet har indtil videre været meget godt, men jeg startede også allerede efter det første år. Det er slet ikke efter bogen, for jeg klipper dem før jul, og bruger afklippet til at pynte med.
      Også god weekend til dig!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Det ser ud som et velkomponeret bed. Vores to søjletaks sr født sådan, og det sparer os for noget beskæring. Dvs den ene har vi dog klippet ned, fordi den var blevet for høj.

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan godt se, det er smart med søjletaks. Jeg synes, taksene er med til at give lidt rumvirkning til den hvide have uden at de lukker helt af, som en hæk ville have gjort. Jeg kan godt lide at lege lidt med havens linjer.

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Vitt är alltid vackert! Du har en helt underbar trädgård, välplanerad och härlig...
    Din blogg är full av inspiration!
    Kram från Titti

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak for din kommentar. Jeg er glad for, at jeg kan være med til at inspirere dig.
      Hav en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  8. Det ser redan väldigt vackert ut men jag förstår din längtan efter att avenbokshäcken tätnar till och allt blir färdigt. Roligt att se din skiss - den ger väldigt bra överblick till de följande bilderna.

    Ha en fin helg! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at du kan få noget ud af tegningen. Jeg går og forestiller mig en høj, skarpklippet bøgehæk, men det er jo med at væbne sig med lidt tålmodighed.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Det ser ud som en god plan og et godt resultat. Den hvide flod af skovmærke er meget smuk :-)
    Taks er taknemmelige at klippe, synes jeg. Hvis du synes, grenene yderst er blevet for kraftige (fordi du ikke fik beskåret for år tilbage), så kan du skære grenene af og vente på nyvækst, som du fremover kan holde fin og grøn med jævnlig beskæring. Taks skyder meget villigt på gamle grene. Du kan evt. tynde lidt af gangen. Jeg har selv to taks, som jeg beskærer hårdt på den måde: Væk med et par gamle grene en gang i mellem, og så ellers alm. klip en gang eller to om året.
    Vh Lisbeth

    SvarSlet
  10. Tak for din kommentar, som jeg blev meget glad for. Jeg synes lige præcis, at nogle af grenene er blevet for kraftige, og jeg er glad for dit råd. Det var ikke meningen fra starten, at taksene skulle klippes, men nogle gange "udvikler" ting sig jo.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  11. It already looks very beautiful, but I understand your longing for the avenbokshäcken seals and everything is done. fun to see your sketch - it gives a very good overview to the following pictures.

    ดูหนัง

    SvarSlet
  12. Jeg er vild med din hvide have. Virkelig smuk:)

    SvarSlet
  13. Tak! Det er jeg da glad for, at du er.

    Hilsen Elna

    SvarSlet