fredag den 22. maj 2020

Lange kik

Jeg kan godt lide de lange kik i haven. De er med til at give dybde og få haven til at virke større.

De lange kik har vi blandt andet skabt ved at lade græsstier føre igennem bedene som her i forhaven, der ligger øst for huset. På trods af at der er forholdsvis meget beplantning, der spærrer for udsynet, giver stien det lange kik.



Græsstien fører om syd for huset, hvor den ender i en lille græsplæne rammet ind af stauder og buske.


Vest for huset har vi en stor græsplæne. På plænen vokser en gammel rødeg. Det lange kik over plænen samt det store træ giver en forestilling om en stor have. Naboens træer i baggrunden bidrager synsmæssigt til at gøre haven større.


I virkeligheden er plænen ikke så stor, som den umiddelbart ser ud til, for der er skåret hjørner af, hvor der er anlagt bede og græsstier. 


Mod nord har vi en staudehave. Staudehaven er indrettet med flisestier, der løber diagonalt, hvilket får dem til at virke længere, end de i virkeligheden er.


Så nåede vi hele vejen rundt om huset, og som billederne viste, er der lange kik på alle sider.

Går man i detaljer har majhaven meget at byde på. Under tagudhænget nord for huset er jorden knastør. Alligevel er der rift om pladsen. Kærmindesøster og matrem har sået sig selv, og de ser ud til at trives.


Hostaernes store blade dækker fuldstændig de nedvisnende løgplanter, som ellers giver haven et rodet udtryk.


Bronzeblad, Rodgersia, er smukkest, når bladene lige har foldet sig ud. Senere bliver bladene grønne. De rødbrune blade og de nye gulgrønne skud på buksbommen er smukke sammen.


Flere steder i haven har vi bunddække af liden singrøn, Vinca minor. Det er en kraftig plante, som ikke levner ukrudtet mange chancer.


I skyggen under bambusserne vokser storkenæb, Geranium oxonianum 'Rose Clair'. De forsvandt næsten i den tørre sommer i 2018. Vi plantede derfor en række hostaer, 'June' imellem storkenæbbene. Nu ser det ud til at både hostaer og storkenæb er kommet godt i gang.


Frølingerne står til afhærdning, inden de skal plantes ud og fylde hullerne i bedene.


I den hvide have er det især de mange forskellige grå og grønne nuancer, man lægger mærke til lige nu,


men den kridhvide Trillium gør sig også bemærket, og den skal få det sidste billede.

22 kommentarer:

  1. Det er sørme en spændende have, med stier og hjørner og lange kik.
    Den ligger i en form for parcelhuskvarter, ser det ud til, og den virker ganske rigtigt meget stor. Det har du planlagt godt.
    Mange hilsener Lisbeth

    SvarSlet
  2. Vores have er ganske rigtig en parcelhushave med naboer til alle sider. Jeg har ikke ændret i billederne, men haven ser nok større ud på billeder, end den rent faktisk er. Jeg kan godt lide de lange kik, men jeg kan også godt lide små hyggelige haverum, men det ene udelukker heldigvis ikke det andet.

    Hilsen Elna

    SvarSlet
  3. Hej Elna

    Ja, de lange kig i skæve vinkler er en god måde at indrette en have på - det lader sig fint kombinere med mere lukkede afsnit også.
    Flot Trillium - Trillium grandiflorum tænker jeg?

    Ha en dejlig weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg kan lide de lange kik, men jeg vil bestemt heller ikke undvære lukkede haverum, ikke mindst fordi vi bor et meget forblæst sted. Jeg synes, det ligner en Trillium grandiflorum, men jeg har ikke navneskiltet.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  4. Så fint med de lange kig, det har du lavet fint. Du har gjort det så flot med meget bunddække, så der knap er så meget pasning i haven. Den hvide trillium har bestemt fortjent at få det sidste billede.
    God weekend

    SvarSlet
    Svar
    1. Bunddækkeplanter gør havearbejdet lettere, og så giver de store ensartede flader ro. Men som kontrast til det ensartede kan jeg nu også godt lide bede med mange forskellige stauder og sommerblomster, især hvis de vokser lidt vildt.
      Du må også have en god weekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  5. Ja, de lange kikk er et studie verdt. Du har så mye fint i hagen din. Vakker trillium!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marit!
      Jeg ønsker dig en dejlig haveweekend!

      Hilsen Elna

      Slet
  6. Ja det är fint med lange kik (siktlinjer som vi säger på svenska). Du har verkligen satsat på marktäckare och enhetligt gjort så att det hänger ihop fint. Mycket vackert.
    Ha det fint
    Helene

    SvarSlet
    Svar
    1. Vi har mange bunddækkeplanter, og det er der navnlig to grunde til. Dels begrænser de ukrudt og dermed lugearbejde, dels synes jeg, det giver ro med en ensartet beplantning. Men vi har også blandede staudebede, for jeg kan slet ikke undvære blomster.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  7. Good morning,
    What a beautiful garden you have. And a very big one!!
    Have a wonderful sunday
    Marijke

    SvarSlet
    Svar
    1. Thank you Marijke. Our garden is 1400 m2.
      You also have a wonderful sunday.

      Greetings from Elna

      Slet
  8. Fotografier har det med at forstørre forholdene sådan rent optisk, men din have virker langt større og mere indholdsrig end de allerfleste parcelhushaver.
    Det er selvfølgelig både fordi der er de lange kig mellem bede og under store træer, men også fordi I har så forskelligartede beplantninger rundt om hele huset. Kan tænke mig man virkelig foretager en mindre rejse fra staudebede til spændende buskadser til græsplæner og terrasser. De to flotte takssøjler giver perspektiv, og en mindre bambusskov har i jo også fået plads til. De mange grønne strukturer og spændende bunddækkeplanter, farver i løv og blomster giver jo denne fine fornemmelse af både rum og højt til loftet på én og samme gang.
    Jeg er meget imponeret af hele havens disposition og flotte linjer!

    Mange hilsner fra Ulla

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Ulla! Jeg kan godt lide en have med mange forskellige blomster, men jeg har det samtidig sådan, at jeg også har behov for noget ensartet, for at skabe ro, og hertil er bunddækkeplanter glimrende. Vi har plantet en del træer, og vi er så heldige at vores naboer også har plantet træer, og jeg synes høje træer giver en særlig stemning til en vej. Jeg kan godt lide, når en have ikke kan overskues på en gang, men lange kik kan jo også kombineres med mindre haverum.

      Hilsen Elna

      Slet
  9. Det var delvis nya vinklar och delar av trädgården. Men så vackert! Det första partiet med de två klippta, cylinderformade Taxus? så snyggt. Och gången med plattor på sned... Det är inte så lätt att skapa siktstråk med spänning längs vägen men du/ni har lyckats väldigt bra :)

    Ha det gott! Carina

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, at du også så nye vinkler. Nogle gange synes jeg, at det er de samme motiver, jeg viser igen og igen. Jeg kan godt lide formklippede planter i geometriske former, der må bare ikke være for mange af dem, for så kan det blive noget rod.
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet
  10. Hei Elna! Takk for rundturen i hagen :-)) Jeg viser også bilde av trillium grandiflorum i blomst, den er umåtelig vakker! Ja det er mange ting å tenke på for å få hagen til å fremstå på sitt fineste. Jeg er selv litt nærsynt og jeg er ikke alltid like flink å trekke de lange linjene. Det er heldigvis min man god på :-)) Ønsker deg en deilig søndag og en flott ny våruke!

    SvarSlet
    Svar
    1. Jeg er glad for, du ville med på rundtur. Der er vist mange måder at lave en have på. Og godt for det. Nogle laver først en plan, andre begynder fra en ende af. Den ene måde kan være lige så god som den anden. Hvis du er nærsynet, og din mand er langsynet, må det give nogle fordele😉.
      Du må også have en fin uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  11. Hei Elna! Jeg har det akkurat som deg, at lange kikk er vakkert og gjør hagen spennende. Det er akkurat det samme i naturen. Hva er i enden? Eller i hagen, hva kan man ha i enden av kikket?
    Du har en meget vakker hage. Ha det godt! Hilsen Anne

    SvarSlet
    Svar
    1. Der er meget, vi havefolk kan lære af naturen.
      Hav en god uge!

      Hilsen Elna

      Slet
  12. Hej Elna!
    Det ser fint ut hos dig, vacker trädgård.
    Ha det fint /Marika

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak Marika!
      Du må også have det godt!

      Hilsen Elna

      Slet