Kom, sydvest, som frosten tvinger

I februar har vi haft nogle dejlige vinterdage med sol fra en skyfri himmel. Men frosten har været bidende. En nat nåede termometret ned på - 12 grader. Desværre har vi næsten ingen sne haft, så planterne fik kolde fødder. Der har ikke rigtig været noget at lave i haven, så den har fået lov til at passe sig selv.

Til gengæld har vi nydt vinteren med ture til hav og fjord og en enkelt afstikker østpå til Himmelbjerget.

I Hvide Sande var himlen blå, og bølgerne frøs til is, når de ramte kysten.

Isen på Ringkøbing Fjord var ikke helt sikker, 

 men tættest på land, kunne der leges på isen

Søndagsturen gik til Himmelbjerget.

Mange mennesker havde fundet vej til Himmelbjerget, og en del havde taget kaffekurven med. Fra tårnet kan man nyde udsigten over Julsø. Det er Møgelø, der ligger til venstre i billedet.

De store træer, som mange søger skygge under, når de er på Himmelbjerget på varme sommerdage, står helt majestætiske i vintertiden med deres smukke grenbygning. 

Når februar går på hæld, kan man godt - som St. St. Blicher - begynde at længes efter foråret:

Kom, sydvest, som frosten tvinger,

kom med dine tågevinger,

kom og løs den bundne jord!

Og for et par dage siden skete det, vinden gik om i sydvest, termometret gik i plus, tågen lagde sig over landskabet, og fuglene begyndte at synge. Haven venter derude, og jeg er SÅ parat. 

Det er nu, der bliver brug for de små vaser.